Danske husstande kan ende med at skulle betale milliarder af kroner i ekstra vandregninger, når landmændene som følge af landbrugspakken får lov til at gøde maksimalt. Det oplyser Danmarks Radio.
»Regeringen har glemt at fortælle, at der bliver en regning at betale, når landmændene får ret til at gøde mere. Det er simpelthen en slags ekstraskat, som vandforbrugerne skal betale landmændene for at lade være med at gøde,« siger rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune Kristian Würtz (S) til DR.
Læs også: Her er overblikket: Sådan blev landbrugspakken til #gyllegate
Han omtaler ekstraomkostningerne som en ‘blind vinkel’ i landbrugspakken, men mener også, at regeringen godt er klar over, at regningen kan ende hos forbrugerne.
»Regeringen ved, at der i de såkaldt robuste områder er masser af steder, hvor drikkevandet simpelthen ikke kan holde til mere kvælstof. Alligevel giver de landmændene en blankocheck til at gøde maksimalt – og regeringen skriver oven i købet selv dybt inde i miljørapporten, at vandforbrugerne skal betale landmændene erstatning, hvis drikkevandet trues,« siger Kristian Wurtz.
Planen vil kunne medføre øgede omkostninger for kommuner og vandforbrugere. Stigningen i vandprisen som følge af en udfasning af de reducerede gødningsnormer kan ikke fastsættes præcist.Det står der i rapporten:
Kommune måtte selv undersøge sagen
Ekstraomkostningerne nævnes overfladisk i rapporten, men Aarhus Kommune har selv måttet betale rådgivningsfirmaet Conterra for at udregne, hvor stor en udgift det kan blive for kommunens vandforsyning.
»Vi har pligt til at sørge for, at drikkevandet overholder nitratdirektivet og de gældende grænseværdier for nitrat. Og vi vurderer altså, at det kan koste vandforbrugerne op til 95 millioner kroner at overholde loven med den øgede nitratbelastning, som landbrugspakken vil medføre,« lyder det fra Kristian Würtz.
Læs også: Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle
Helt konkret vurderer Aarhus Kommune og Conterra, at erstatningerne vil yde på mellem 27 og 95 millioner kroner i Aarhus alene. De 27 millioner er, hvis regeringens prognoser om landmænds frivillige nedsættelse af gødningsmængden holder, hvad kommunen ikke tror en meter på. De 95 mio. kr. er derfor tallet, som Aarhus og Conterra tror mest på.
Hvis det beløb bredes ud til alle landets kommuner, bliver der samlet tale om en milliardregning til vandkunderne. De mange millioner er en engangsbetaling, der skal begrænse landmændenes forbrug af nitrat de næste 25 år.
Konservative fortsat skeptiske
Liberal Alliance maner til ro omkring landbrugspakken, men kræver også støtte fra de Konservative. Den kniber det med. De Konservative var ikke klar over, at landbrugspakken kunne resultere i en ekstraregning.
Derfor kræver partiet nu svar på, hvor meget regeringen vurderer, at landbrugspakken vil koste vandforsyningsselskaberne og dermed forbrugerne. Det skriver Jyllands-Posten.
Imens kalder tidligere miljøminister Ida Auken (R) aftalen for skandaløs og indkalder i samme ombæring miljøminister Eva Kjer Hansen (V) til endnu et samråd.
opdateret 22.02.16 10:42 præcision: beløbet er et engangsbeløb for at holde nitratniveauet nede de næste 25 år
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Hvorfor det øvrige samfund? Har landmænd aldrig vasket tøj?Det øvrige samfund kunne jo starte med at fjerne den fosfor, man udledte til det marine miljø
Bruger Per A. Hansen ing.dks debat spalter til at sprede U-dokumenterede påstande om landmænd aldrig vasker tøj? Lidt omtanke ville være på sin plads hr Hansen!
Det var den rene og skære sandhed dengang! Hvordan ser det ud nu efter der er gået 60 - 70 år?</p>
<p>"Drik bare vand og spis gerne salat" var titlen på en kronik af prof. Bonnevie.
[
Hvis man lagde afgifter på forurening ville vi få mindre forurenende teknologier. Sådan virker markedet. Men det vil vi åbenbart ikke. Vi vil hellere fastholde forureningen og hvis vi undtagelsesvis ikke vil, betaler vi forureneren for ikke at forurene. Vi har jo selv valgt Løkke som vores leder så vi kan da umuligt være forbavsede.
"Forureneren betaler" er stendød
Det sidste statement gælder åbenbart kun, når man er ude efter landmanden. Det øvrige samfund kunne jo starte med at fjerne den fosfor, man udledte til det marine miljø - eller hvad med de nitrøse gasser, som især transportsektoren udleder? Kunne vi ikke få bare en enkelt af de mange landbrugshadere til at pege på et land, hvor man har mere rent drikkevand og mindre pesticidindhold i end i de danske fødevarer? Man fokusere på småtingene, og overser de kemiske stoffer, man får gennem hudplejemidler oma. i den kemiske hverdag i hjemmene. Fakta er, at drikkevandet er så rent, at et helt livs indtag tilfører en giftmængde, der svarer til det, man får i en enkelt kop kaffe. Altså ikke om dagen, men 1 kop kaffe i hele livsforløbet. Jo der er grund til at være bekymret.
Mafiametoder</p>
<pre><code> Det er jo rene "bestyttelsespenge" på ægte siciliansk vis:
"Betalt nu eller det bliver værst for dig selv og dit drikkevand".
Og så forstår landbruget ikke det er upopulært
</code></pre>
<p>
Sålænge at der hersker en udbredt uvidenhed om sagernes rette sammenhæng, og folk løber med på mediernes misinformationer, så må landbruget arbejde videre. Som Karsten så rigtigt nævnte, så er nitrat ingen problem i drikkevand. Det er en meget gammel sag fra salig Chr. Christensens tid, hvor forskere punkterede myten om at nitrat var et stort problem. "Drik bare vand og spis gerne salat" var titlen på en kronik af prof. Bonnevie. Salat e3r en af de største nitratkilder i husholdningen. Nej, ingen danske drikkevandsboringer lukker pga nitrat, heller ikke ved at tilbageføre de gamle kvælstofnormer, som anvendtes for ca. 20 år siden. Danmark har vel verdens reneste drikkevand, vi har desuden de største brokkehoveder. Vi har renere diikkevand i hanerne end det destilleret vand. Det første en dansker gør ved dette rene drikkevand et, at man opløser mere end 1000 (tusind) forskellige kemiske stoffer, når de laver kaffe. Ca. 26 at sidde giftstoffer er både cancerogene og mutagene, ingen brokker sig over andet end farligt drikkevand!
Bjarne, det skyldes ganske enkelt, at samfundet ejer undergrunden - ikke jordejerne.Foreløbigt har bønderne ikke krævet betaling for vand, som pumpes op fra under deres jorder og ind til byerne!
Her hjælper vi så planteavlen. Det er næppe nødvendigt, men vel egentligt økonomisk mindre økonomisk skadeligt.
Hvilket er sket det modsatte af i mere end 30 år, selvom alle målinger viser at næringstabet er allermindst fra planteavlere, uanset jordtype. Mens husdyravlen først de sidste 10 år har set effekterne af vandmiljøplanerne. Skal noget have målrettet effekt, bør efterafgrøder være afhængig af antallet de/Ha.
Det er lidt tåbeligt at planteavleren, der har et målbart tab langt under 20 kg N/Ha, teoretisk skal 'opsamle' 50 kg N/Ha. Så skal der vel kløver i efterafgrøden?
Naturen har ingen knapper der lystrer politikerne, men modeller kan fordres med forkerte inddata uden at naturen følger efter. Vi kommer ikke udenom (åbne) målinger for at kvalificere modellerne, ellers har vi ingen idé om hvor vi ender.
- hvis du husker 'Madsen-Møgdal', må du også huske smørbjergene!:Så jo mere vi (og andre mælke-/svine-lande) hjælper vore bønder, jo længere går der i dårligdom
korrekt! Og ifølge en overvældende mængde uafhængig forskning og statistik er planter ikke skyld i den lavine af livsstilssygdomme som koster industrilandene mange hundrede milliarder hvert år.Her hjælper vi så planteavlen. Det er næppe nødvendigt, men vel egentligt økonomisk mindre skadeligt.
Forbud mod koteletter og hakkebøf er lige så idiotisk som tobak- og spiritusforbud, men belaster bestemte forbrugsvare statens økonomi plejer fornuftige folkevalgte at lægge en kompenserende afgift på varen.
Det skal ikke forbydes at æde og drikke sig til impotens, barnløshed, sygdom og en for tidlig død, men det ville nuancere valgmulighederne i en mere fair og demokratisk retning hvis vi fik lov til selv at betale den ekstra udgift.
Lars - problemet er at man har ladet et erhverv drive ud af kurs og finansiere underskuddet på driften over øgede lån så landbruget i dag skylder 370 mia væk i bankerne. Too big to fail ...</p>
<p>Bankerne kan ikke tåle det tab, og dermed bliver det Statens problem. Så derfor bøvler man videre på en løsning - måske ikke rentabel; men i det mindste livstids forlængende og håbet om bedre konjunkturer for landbruget.
Nu gider jeg ikke hører noget, der bare minder mig om Madsen Mygdal og 'lad falde hvad ikke kan stå' , efterfulgt få år senere af bøndernes totale klynken og Kanslergade forliget. Og da landbruget så blev reddet, var der fortsat og ind i krigen mere end tvivlsomme holdninger. Jeg siger blot Broholm.
Dengang var der landbruget som helhed udelukkende afhængig af eksporten til England og derfor reelt 'Too big to fail'
Men nu
- er vort landbrug ikke truet af en total lukning,
- er landbruget helt overvejende selv ansvarlig for ikke at have reserver nok ved krisens start.
Jeg er imidlertid en nådesløs pædagog overfor 'utidig slendrian'. Jeg nærmest knus-elsker slutningen på H.C. Andersens Konen med æggene, som jeg gerne citerer:
..... Klask! Æggene der paa Jorden laae! Med dem den hele Lyksalighed faldt - Og det var i Grunden ikke saa galt!
Et andet problem er at det er svine- og mælkebønder der har problemer med at få driften til at løbe rundt - planteavlerne har det fint og bliver nu forgyldte
Det er jo teorien i markedsøkonomi at når prisen falder, så stopper en del af produktionen og priserne vil igen stige.
Men for den enkelte landmand kan økonomien bedres, hvis man kan øge produktionen uden store ekstra udgifter. Gør alle det, så falder prisen naturligvis yderligere og der komme først balance, når tilstrækkeligt mange (på verdensplan) ikke kan låne mere til at betale deres regninger - driften - og derfor tvinges til at stoppe.
Så jo mere vi (og andre mælke-/svine-lande) hjælper vore bønder, jo længere går der i dårligdom.
Her hjælper vi så planteavlen. Det er næppe nødvendigt, men vel egentligt økonomisk mindre økonomisk skadeligt.
Lars :)
Så sørge for, at vores grundvand og vandet i fjorde og åer ikke ryger over smertegrænsen?
Mine bygninger er totalt grønne af alger allerede. Og jeg gøder slet ikke!
Men det, den Kjære Eva's rapport siger: Vi skal betale os til- rent drikkevand. Ikke foruereneren betaler.
Jeg betaler- og får renset mit vand allerede. Skal jrg betale 3 x? For andres svineri?
Mvh Tine
- hvilket i væsentlig grad må ses som en direkte følgevirkning af Ruslands importforbud; et sådant hændelsesforløb kunne man vel næppe forvente, at landbrugserhvervet skulle kunne skue i krystalkuglen - så måske var det rimeligt at overveje, om producenter af bestemte varer bør stå helt alene med smertelige følgevirkninger af Danmarks/EUs/Vestens udenrigspolitik??Et andet problem er at det er svine- og mælkebønder der har problemer med at få driften til at løbe rundt - planteavlerne har det fint og bliver nu forgyldte
Jeg mindes da, at de danske mælkebønder meget gerne ville af- med mælkekvoterne. Det er jo bare- ærgerligt...
Men jeg fatter så ikke, at jeg skal betale for, at landbrugserhvervet ikke sviner mit drikkevand til? Jeg mener, jeg har allerede betalt 110.000 + det, det kostede at få fældet og fliset noge træer- 17.000 kr! For afledning af mit forgrugsvand, der er renset, OKAY OKAY- jeg får også godtgjort 400 kr/år. Men hvad det koster i variabel rentelån- er åndssvagt dyrt. (PT 13 % ).
Og vedligeholdelse/servise er 2-4 tusinde-pr år.
Også skal jeg betale for Fætter Guf?! Og for at småbørn ikke kan drikke vandet?!
En længere oppe skrev at nitratforuerening svarede til- at han åd en smule salat. Nå. Kan han så ikke lave en flaske modermælkserstatning af det vand? Og servere det selv?! Hint: Det er giftigt for småbørn.
Det er et kendt problem for "egne brønde"- derfor skal de også testes.
Mvh Tine
mon ikke vi hurtigt kan blive enige om, at ens ret til nære den undergrund ikke berettiger til at forurene vores allesammens drikkevand?
Karsten, du har vist ikke forstået den dybere mening med den private ejendomsret. Måske du skulle få en kammeratlig samtale med Anders Samuelsen eller en af hans chefideologer ;-)
Aarhus har 0,3 mg/ ltr Nitrat i vandet, hvor grænseværdien er 11 mg/ ltr.
Jeg mener at Danva og andre partshavere, ikke bliver spurgt ind til om de har nogen målinger som f.eks dem GEUS foretager jævnligt. Er der nogen boringer der lukkes, skyldes det en kombination af utætte vandrør og utætte kloakrør. Størstedelen af landbrugets drænvandet overholder de 11 mg/ltr
Vi har jo selv valgt Løkke som vores leder så vi kan da umuligt være forbavsede.</p>
<p>"Forureneren betaler" er stendød.
Jamen, velkommen tilbage fra dit eksil Søren Fosberg :-)
Og naturligvis koster vandforsyning hvad det koster med eller uden landbrug:https://denkorteavis.dk/2016/han-blev-vaek-fra-arbejde-i-seks-ar-uden-at-nogen-bemaerkede-det-til-sidst-blev-det-opdaget-af-en-komisk-grund/
Emnet (om vertikal ejendomsret) blev behandlet her:https://ing.dk/artikel/spoerg-scientariet-hvor-langt-ned-ejer-man-sin-jord-125738
Man opretholder altså ikke et erhverv eller dele af et erhverv, der ikke længere har vigtig betydning, bare fordi der er mennesker der godt kan lide arbejdet.
Nej men man opretholder et erhverv hvis rentabilitet afhænger af at forurening er gratis og ovenikøbet afhænger af subsidier (eller som BL siger: kompension for at måtte underkaste sig landets love) . Og det gælder ikke bare landbruget. Næsten alle industrier globalt har fingrene i folks lommer og insisterer på at forurening skal være ubeskattet og at omkostningerne ved forureningen betales af samfundene.
Hvis man lagde afgifter på forurening ville vi få mindre forurenende teknologier. Sådan virker markedet. Men det vil vi åbenbart ikke. Vi vil hellere fastholde forureningen og hvis vi undtagelsesvis ikke vil, betaler vi forureneren for ikke at forurene. Vi har jo selv valgt Løkke som vores leder så vi kan da umuligt være forbavsede.
"Forureneren betaler" er stendød.
Foreløbigt har bønderne ikke krævet betaling for vand, som pumpes op fra under deres jorder og ind til byerne! Men, det er vel ikke urimeligt, at de gør det?
Ja, måske er det bedst. Håndteringen af MRSA cc398 har ikke været tilfredsstillende. Vi skal vel ikke dø af at have et landbrug.
Og måske er det bedst, fordi landbruget er støttet i en sådan grad, at bruttogevinsten er tvivlsom.
Og ja, fordi jeg altid har undret mig over, at en dansk spegepølse indeholder mere fedtaffald og tilsætningsstoffer end kød, og at vi eksportere danske skinker til Italien til under 50,- kroner kiloet og køber dem retur som Serrano-skinker for 250,- kroner kiloet.
Og fordi det er uacceptabelt, at Landbrug & Fødevarer har dikteret lovgivningen overfor skiftende danske landbrugsministre gennem flere årtier.
Mængden af landbrugsvarer vi eventuelt kan eksportere til Østeuropa er uendelig lille i forhold til befolkningstallet i omtalte lande. At lovgivningen i Østeuropa ikke er så streng betyder ikke en total forurening som i lille Danmark, men at den lokale forurening kan blive for høj, hvilket vi kan håbe de lokale regeringer kan lovgive sig ud af. Et lille land med en befolknings tæthed som i Danmark har brug for meget strengere miljøkrav end lande med næsten ingen mennesker, forbrugere, i forhold til landets størrelse.
Der bliver så nogle tusinde arbejdsløse i slagterier osv, men de må da kunne omskoles, til gengæld bliver der temmelig mange skal som hente vore fødevarer syd for Alperne osv.
Forureningsgraden af landbrugsproduktion syd for Alperne - eller fra Østeuropa - er nok betydeligt højere end hvad vi er vant til, men det kan vi jo blive nødt til at acceptere.
Nok også en hel del andre følgevirkninger, men jeg vil ikke sidde og opremse muligheder og risici.
Desværre har nogle landmænd overforgældet sig i blind tillid til at et verdens marked kunne aftage deres varer til en høj pris. Nu er dette ikke tilfældet og landmændene tåler ikke indtægts nedgang på grund af deres alt for høje gæld. Vi har ikke brug for den konkurrence imellem landmændene der langsomt udkonkurrere de dårligste og mest gælds betyngede. Samfundet har mest brug for landbrug der kan producere deres produkter mest miljørigtigt. Langt den største del af vores landbrugseksport går til lande hvor de lokale landmænd ikke kan investere som i Danmark og derfor må sulte, sammen med den største del af landenes befolkninger, der ikke har råd til at købe dansk..
Så hvorfor ikke betale landbruget for at landbruget ikke forurener? Det et måske billigere i det lange løb. For samfundet.
Det er der helt sikkert eksempler på.
Men løsningen er helt at lukke for det landbrug, der ikke drives dygtigt nok - på de eksisterende betingelser - eller måske slet ikke kan drives uanset dygtighed. Man opretholder altså ikke et erhverv eller dele af et erhverv, der ikke længere har vigtig betydning, bare fordi der er mennesker der godt kan lide arbejdet. Hvis man overvejende opretholder en aktivitet, fordi nogen elsker arbejdet - så er det en hobby, og en sådan skal slet ikke forurene.
Erhverv skal opretholdes fordi det både er bæredygtigt økonomisk og miljømæssigt, og når det samtidigt kan yde nytte til samfundet til en pris andre vil betale.
Det kan landbruget godt med visse produkter, men hvis de ikke kan få byg, roer eller majs til at løbe rundt - Så lad dog være og plat fx træer i stedet.
Lars :)
For vi skal betale dem for IKKE at skade miljøet..
Ja hvorfor ikke. Det handler om at tillade større forurening. Venstre / BLs forslag handler om at reducere landbrugets omkostninger på bekostning af miljøet. Og skader på miljøet er ikke gratis men en omkostning for samfundet.
Så hvorfor ikke betale landbruget for at landbruget ikke forurener? Det et måske billigere i det lange løb. For samfundet.
Der er ikke tale om at sprøjte, men om at gøde Peer Pedersen, med gylle! Planter skal også leve! Ellers bliver der ingen fødevarer fremstillet tilsidst.
Regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti vil støtte det danske landbrug, ved at lade dem sprøjte mere og derved øge forureningen af vores drikkevand, til skade for de mange ferskvands brøndboringer vi alle er afhængige af. Ønsker vi ikke at blive syge eller dø af det vand vi får ud af vandhanerne, vil regeringen og Dansk Folkeparti have forbrugerne til at betale landbruget for at begrænse gødskningen af de marker der kan forurene drikkevandet. Rent vand er en af de største salgsvarer i mange lande, skal vi også til at se hyldemeterne med øl, mælk og vin blive erstattet af store mængder drikkevand på flasker, som i mange andre lande i Europa. Regeringen og Dansk Folkeparti ser det ikke som et problem at mange mennesker slet ikke har råd til en bolig, med toilet og vand i hanerne, regeringen og Dansk Folkeparti ønsker kommunernes ret til at sikre borgerne en bolig, de kan betale afskaffet. Højere huslejer, betyder større boligsikring, der igen betyder højere skatter til de laveste indkomster, regeringen, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti stemmer for skattelettelser til de rigeste.
er blevet syge af kvælstof i drikkevandet? og hvor mange er døde af det?
Hvor meget nitrat indtager en person ved dagligt at drikke det mest nitrat"forurenede" vand, i forhold til det han får, ved at spise 50 gram salat?
Men så stiger prisen på fødevarende hvilket igen betyder at det bliver sværere for lavtlønsdanskere at få råd til at leve.
Men resultatet på det er måske at vi bare hæver kontanthjælp og dagpenge satserne?
Nåeh, for mad det er noget der på magisk vis kommer af sig selv på supermarkedets hylder?
Flot argument.
Selvfølgelig gør det ikke det, men derfor kan man godt dyrke jorden forsvarligt og ansvarligt.
Det er på INGEN måde i orden, at dansk landbrug skal have lov at forurene for at producere deres varer. Argumenter som at økonomien er er dårlig, skal ikke være en fribillet til at forurene. Hverken i dansk landbrug eller andre steder. Kan de ikke konkurrere på prisen, på de konkurrere på kvaliteten. Det kan de bare ikke, og det er i virkeligheden nok der problemet ligger.
Alle hidtidige erfaringer har da vist at parcelhushaverne i Danmark har det kraftigste overforbrug af handelsgødninger (især kvælstof-Nitrogen) samt kemikalier til udryddelse af insekter osv.
Nu har jeg boet i parcelhus i 25 år, og til dato aldrig brugt hverken gødning eller gift, hverken i køkkenhaven eller andre steder. Og mig bekendt bruger vores naboer heller ikke noget.
Kan du dokumentere den påstand?
Det er jo rene "bestyttelsespenge" på ægte siciliansk vis: "Betalt nu eller det bliver værst for dig selv og dit drikkevand".
Og så forstår landbruget ikke det er upopulært?
Nåeh, for mad det er noget der på magisk vis kommer af sig selv på supermarkedets hylder?Det er grotesk at lovgivningen tillader sådanne overgreb og fra et erhverv der bidrager så lidt til samfundsøkonomien (måske snarere belaster den) - og repræsenterer så få borgere.
Eller det skal måske bare købes i Kina, for det har vi jo set er så godt for folkesundheden.
Det er ufatteligt at danskerne stemmer på partier (LA, DF, Venstre), som gang på gang tillader og betaler for øget forurening og ødelæggelse af vores natur – og efterfølgende lader den almindelige borger betale. Halvdelen af dansk landbrug burde i stedet lukkes ned – det er forgældet, urentabelt og en pestilens borgerne (stank fra gylle og markmøddinger, som placeres 50 m fra naboer, larm fra landbrugsmaskiner, forurening af grundvand og vandløb, ødelæggelse af plante og dyreliv osv. osv.). Det er grotesk at lovgivningen tillader sådanne overgreb og fra et erhverv der bidrager så lidt til samfundsøkonomien (måske snarere belaster den) - og repræsenterer så få borgere.
Alle hidtidige erfaringer har da vist at parcelhushaverne i Danmark har det kraftigste overforbrug af handelsgødninger (især kvælstof-Nitrogen) samt kemikalier til udryddelse af insekter osv. Jeg vil derfor nøjes med at betale landbruget det de ønsker for at der ikke skal blive gravet alt for meget i haveejernes vanrøgt/overgødskning af deres parcelhushaver.
For vi skal betale dem for IKKE at skade miljøet.. det er da vendt på hovedet.. eller er TTIP blevet vedtaget ???
Kan hæve græseværdierne. Så skal kommunerne ikke betale mere, da de slipper for at rense vandet yderligere. Til gengæld kan medicinalindustrien se frem til øget indtægter. (Sarkasme slut) Se det er den politik vores oligarki elsker at føre...