Landbrugsjord kan lagre lige så meget kulstof, som alle verdens biler, tog og busser udleder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Landbrugsjord kan lagre lige så meget kulstof, som alle verdens biler, tog og busser udleder

Illustration: Marilyn Peddle/Wikicommons

Hvis verdens landmænd ændrer deres dyrkningsmetoder, kan der lagres lige så meget kulstof i jorden, som alle verdens biler, busser, fly og skibe udleder. Det hævder forskerne bag et nyt studie, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Scientific Reports.

Forskerne Robert, J. Zomer, Deborah A. Bossio, Rolf Sommer og Louis V. Verchot indleder med at slå fast, at omdannelsen af naturlandskaber til landbrugsjord og den efterfølgende dyrkning siden industrialiseringen har øget indholdet af drivhusgasser i atmosfæren næsten lige så meget som afbrændingen af fossile brændsler. Forskerne estimerer effekten til 214 +/- 67 Petagram kulstof for landbrugsdrift, hvilket skal sammenlignes med de 270 +/- 30 Pg kulstof, som er udledt ved afbrænding af fossile brændsler.

Mindst halvdelen af jordens kulstof forsvundet

Årsagen er blandt andet, at den industrialiserede landbrugsdrift gradvist nedbryder jordens øverste muldlag, der er rigt på kulstofholdigt organisk materiale. Ifølge forskerne formodes det, at indholdet af organisk kulstof i landbrugsjordens øverste lag er 50-70 procent lavere i dag end før industrialiseringen. Men derfor er der også mulighed for at lagre meget mere kulstof i jorden, argumenterer forskerne.

Læs også: Hver tyvende dansk kornmark er en rendyrket CO2-skorsten

Det kan ifølge artiklen eksempelvis ske, ved at flere landmænd ændrer deres dyrkningsmetoder, så de bruger husdyrgødning og grøngødning, planter efterafgrøder og efterlader afgrøderester på jordoverfladen, så jorden er tildækket. Det beskytter jorden mod erosion, gør det sværere for ukrudt at vokse frem og holder på fugten i tørre perioder.

Med mindre behov for kunstgødning og ukrudtsbekæmpelse behøver landmændene ikke at køre så meget markerne. Det sparer både tid og CO2 og beskytter jorden mod at blive ødelagt af de tunge maskiner. Andre vigtige elementer er at diversificere sædskiftet, bruge metoder fra skovlandbrug og indføre afgræsning som en del af sædskiftet. Metoderne vil selvfølgelig variere alt efter de lokale forhold.

Ud over den positive effekt på global opvarmning vil ændringer i landbrugsdriften også kunne øge udbyttet – omend den effekt ifølge forskerne ikke ses alle steder.

Stort potentiale i USA og Europa

Forskerne har analyseret, hvor potentialet for øge jordens indhold af kulstof er størst, og de peger på Europa, Sydasien og især Nordamerika.

Indholdet af organisk kulstof i jorden er størst de tempererede egne af verden. Men potentialet for at genskabe indholdet af kulstof i landbrugsjord er størst i de dele af verden, hvor størstedelen af arealet er opdyrket, nemlig Nordamerika, Europa og Sydasien. Derudover er det vigtigt, at man ikke dræner vådområder, for de indeholder særlig meget organisk kulstof. Illustration: Nature / Robert J. Zomer, Deborah A. Bossio, Rolf Sommer & Louis V. Verchot

»At genskabe jordens indhold af organisk kulstof er en grundlæggende beskyttelsesstrategi for at kunne levere mad og vand på en bæredygtig måde og hjælpe med at klare klimaforandringer. Analyser som denne hjælper os til at forstå, hvor vigtig måden vi håndterer landbrugsjord på er, for at vi kan nå vores klimamål. Spørgsmålet er nu: Hvordan kan vi forløse dette potentiale,« siger en af forskerne Deborah Bossio i en blogpost fra den columbianske organisationen CIAT – International Center for Tropical Agriculture, som to af forskerne er tilknyttet.

Øgning eller omfordeling?

Det spørgsmål – og flere andre – stiller Lars Juhl Munkholm, der er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet også.

Læs også: Politikerne er uenige: Kan man have et klimavenligt landbrug uden markante omstruktureringer?

»Der er generel enighed, om at der er et potentiale for at øge jordens indhold af kulstof. Og der er ingen tvivl om, at det er en del af løsningen for at modvirke klimaændringer. Men det er meget svært at sige, hvor stort potentialet er. Hvis man alene bruger metoderne fra reduceret jordbearbejdning, er der forskningsresultater, der viser, at man ikke så meget øger indholdet af organisk kulstof i jorden, som man bare omfordeler det mellem det øverste og de dybere lag. Der skal mere til, som for eksempel ændringer i sædskifter, øget brug af efterafgrøder og efterladelse af afgrøderester i marken,« siger han.

Danske landmænd allerede i gang

I dansk landbrug er der imidlertid allerede stor interesse for metoderne, blandt andet fordi der er penge at spare for landmændene.

»Omkring 10-15 procent af det dyrkede areal i Danmark dyrkes med reduceret jordbearbejdning. Landmændene kan spare penge, fordi de ikke skal så meget ud i marken. Derfor har der været stor interesse, og der er dannet en meget aktiv forening, der arbejder for at udbrede denne dyrkningsform,« fortæller Lars Juhl Munkholm.

Usikkerhed om ambitioner

Ifølge forskerne kan indholdet af kulstof i jorden øges med mellem 0,012 og 0,027 procent om året. Men uden for forskningsverdenen er ambitionen højere. Ved COP23 i Paris lancerede den franske regering således initiativet 4p1000 – en ambition om at øge kulstofindholdet i jorden med 0,4 procent om året. Men ifølge Lars Juhl Munkholm bliver der i forskningsverdenen stillet store spørgsmålstegn ved, om ambitionerne er realistiske.

Læs også: Landbrug og transport er store klima-syndere, men det kan ikke betale sig at omstille

»Udgangspunktet for det franske initiativ var, at man beregnede, hvor stor en effekt der var brug for, og så omregnede man det til, hvor meget der skulle hentes fra landbruget. Men man så slet ikke på, hvad der var realistisk,« siger Lars Juhl Munkholm.

Skal man have flere landmænd til at tage metoderne til sig, skal de måske belønnes for det, mener han.

»Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark vil meget gerne have anerkendt metoderne som en metode til at minimere drivhusgasudledningen, for så kan de måske for støtte til at omlægge driften. For problemet er, at der ikke er noget mærke, der kan vise forbrugerne, om afgrøderne er dyrket på en klimavenlig måde,« siger Lars Juhl Munkholm.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Finanssektoren kan slet ikke klare at afskrive alle de aktiver, som er bundet op i netop de produktionsformer, som fører til minimering af mængden af organisk materiale i landbrugsjorden.

Landbrugsstøtten går primært til at opretholde de metoder, som fjerner mængden af organisk bundet materiale i landbrugsjorden.

Svineproduktionen bygger op om import af sojaprotein fra den nye verden, hvor transport herfra til DK koster fuelolie og forsvindende biodiversitet/organisk materiale i den nye verdens landområder. Det tæller også negativt ind på klimaregnskabet.

Biogasproduktionen tager organisk materiale, nedbryder det til uorganisk gødning.
Afbrænding af halm i kombinerede varme/el anlæg tager organisk materiale fra jorden.

Erstatningen af de naturlige former for binding af luftens kvælstof i jorden via især de bakterier, som lever på bælgplanternes rodnet, med kunstgødning, har været den helt store "landvinding", selve kendetegnet for det konventionelle landbrug.

Men igen, problematikken vidner endnu engang om, at den snævre pengeøkonomiske rationalitet på ingen måde bygger op om en højere.

Hvad der er godt for det nuværende kapitalintensive landbrug, det er noget skidt for samfundsøkonomien (erhvervet er det tungest subsidierede af alle), og det er en katastrofe for biodiversiteten, klimaet og livet på landet, i vandet og i luften.

  • 12
  • 15

Landbrugsstøtten går primært til at opretholde de metoder, som fjerner mængden af organisk bundet materiale i landbrugsjorden.


Det har ikke noget på sig. Jeg driver pløjefri/reduceret jordbehandling. Jeg oplever ikke nogen økonomisk favorisering af pløjning.
I det hele taget skal man ikke udtale sig i absolutter. Der er ikke tale om en stadig fjernelse af organisk materiale, der er tale om at der indstiller sig en ligevægt på et højere eller lavere niveau.

  • 21
  • 2

Igen et indlæg, hvor diverse forfattere med manglende indsigt i landbrug, prøver
på at læsse klimaproblemerne over på landbruget, jamen hvorfor ikke?
Det er korrekt at der er udsendt ca. 50 tons CO2 til atmosfæren fra landbrugsarealerne de seneste 100 år. Hvad skyldes det?
Det skyldes at man har sørges for bedre vækstbetingelser for afgrøderne, mere ilt, varme og vand.
Det er sket gennem dræning, kalkning og dybere jordbehandling, så rodsystemet fik bedre vilkår, herunder mere tilgængelig vand til rådighed.
Vil man øge jorden organiske indhold, så der bindes mere CO2 kan det kun ske ved at nedsætte mikroorganismernes virksomhed, så der ophobes organisk materiale.
Det kan kun ske ved at tromle jorden, undgå pløjning og kalkning, og stoppe drænene.
Eller slå jorden mikroorganismer ihjel med passende kemiske midler.
Det er ren biologi for landbrugsplanter.

Men hvad opnår man så?
En vis binding af CO2, der modsvares af stigende brug af fossil energi, men så har man da samvittigheden i orden, når man tager på flyferie til New Zealand eller Australien, medens problemerne med brødfødning af klodens alt for mange indbyggere stiger. Det er jo ikke vores problem.
Man møder ofte henvisninger til Youtube-indslag, hvor man ser optagelser af store afgrøder, som er fremkommet ved særlige processer. Fælles for disse er, at der ingen dokumentation er mht. til dokumenterede forsøg med vejninger og analyser.

  • 8
  • 14

Svineproduktionen bygger op om import af sojaprotein fra den nye verden, hvor transport herfra til DK koster fuelolie og forsvindende biodiversitet/organisk materiale i den nye verdens landområder. Det tæller også negativt ind på klimaregnskabet............

via især de bakterier, som lever på bælgplanternes rodnet, med kunstgødning, har været den helt store "landvinding", selve kendetegnet for det konventionelle landbrug.


@Steen,
dejligt at høre fra en landbrugsekspert. Dog er der et par småting, hvor du tager en smule fejl.

Sojaskrå udnyttes af både kvæg og svin, det er faktisk et uspiseligt restprodukt, som ellers ville blive brændt af.
Hvis der bruges 100 lastvognstog sojaskrå (resterne fra sojaolieproduktionen), så sparer man måske 120 tons korn, der ellers ville blive brugt som svinefoder, det kan i stedet anvendes til menneskeføde.
Altså, et uspiseligt produkt konverteres til fødevarer, og behovet for landbrugsarealer nedsættes.
Du mener det koster olie at transportere foderet fra Argentina til Danmark?
Rigtigt nok, men uden denne last skulle skibene sejle tomme tilbage efter nye laster.

Du kommer ind på bælgplanternes evne til at hente kvælstof fra luften. Det er korrekt, men lucerne og kløver hører til de afgrøder, der har den største N-udledning. Den pointe skal lige med.
Men bælgplanter udnytter kun et enkelt næringsstof (N) fra luften, deres forbrug af fosfor (P) og kalium (K) m. fl. er en del større end andre planters, det skal lige med. Ingen planter kan nøjes med kvælstof alene, det er der forbavsende mange, der ikke tænker over.

Landbruget får ikke "støtte" , de får kompensation for nogle politiske tiltag, der koster erhvervet store summer. Alternativet ville være, at landbruget i stedet skulle sælge produkterne til produktionspris.
Det ville medføre, at dine udgifter til fødevarer ville blive dobbelt så store som nu. Det vidste EF/EU da godt for længe siden, og det ville de så beskytte forbrugerne overfor!
Man kan klandre forbrugerne for manglende kendskab, men det har landbrugere alt for travlt til.
Du nævner "kunstgødning" som en landvinding.
Det er korrekt, bortset fra det hedder handelsgødning eller mineralgødning.
"kunstgødning" forlod man engang i 1950-erne.
Med mineralgødninger kunne man på en enkel måde erstatte de næringsstoffer, der forsvandt fra jorden ved salg af afgrøder, udvaskning eller binding.
Det gør traditionel landbrug, mens økologerne slet ikke holder regnskab med næringsstofferne.

  • 8
  • 8

Jeg driver pløjefri/reduceret jordbehandling.


Det er da fint, at fremhæve en enkelt faktor. Men det ændrer ikke på resten.

Jeg taler ikke i absolutter, men opsummerende og i sammenhæng med den problematik, der handler om økonomi, biodiversitet og her klima.

Man skal være del af det konventionelle landbrug for ikke at se, hvad det er for et generelt billede, der tegner sig omkring erhvervets bidrag til økonomi, miljø, forurening, multiresistente bakterier, forgiftning af jorden med kobber og zink, "debatmiljøet" (ødelagt af hæmningsløs manipulation og mangel på intellektuel integritet hos politikere, interesseorganisationer som "Bæredygtigt landbrug").

M.h.t. det forsvindende muldlag, så er der ikke så meget nyt under solen her. Personligt lokkede jeg min gamle far til at så bælgplanter (han valgte selv lucerne) som efterafgrøde på de små 7 ha han havde i sluthalvfjerserne. Det var fordi jeg havde nogle fremsynede lærere på EFG-jordbrug i Kolding. Siden har jeg holdt øje med farven på jorden omkring noget af det fedeste, som man finder på Fyn mellem Ringe og Odense. Selv her er tonen i jorden ændret mod det lysere, når man endelig ser en af de famøst pløjede jorde.

Mange timers diskussion med en af landbrugets rådgivere har aldrig ført til en indrømmelse af, at der var noget om problematikkerne global opvarmning, forsvindende muldlag, grundvandsforurening (slet ikke fra Roundup), pervers pengeproduktion (penge er gennem mange år blevet skabt af finanssektoren som lån i oppustede og dysfunktionelle produktionsanlæg især i landbruget, hvor erhvervets rådgivere igen og igen har opfordret landmændene til at købe og udvide med argumentet om, at hvis bare de overlevede udvidelsen de første to år, så ville inflationen æde så meget af gælden, at de kunne gentage øvelsen igen) eller andet.

  • 10
  • 6

forgiftning af jorden med kobber og zink, "debatmiljøet" (ødelagt af hæmningsløs manipulation og mangel på intellektuel integritet hos politikere, interesseorganisationer som "Bæredygtigt landbrug").
M.h.t. det forsvindende muldlag, så er der ikke så meget nyt under solen her. Personligt lokkede jeg min gamle far til at så bælgplanter (han valgte selv lucerne) som efterafgrøde på de små 7 ha han havde i sluthalvfjerserne. Det var fordi jeg havde nogle fremsynede lærere på EFG-jordbrug


@Steen,
et par rettelser.
Kobber og zink forgifter ikke jorden, faktisk er begge metaller essentielle næringsstoffer for planter.
Jeg har flere gange anbefalet kobbertilførsel til afgrøder med symptomer på kobbermangel.
jeg har aldrig set forgiftninger af hverken zink eller kobber, det har du heller ikke.
Lucerne som efterafgrøde er en dårlig ide. Lucerne skal etableres om foråret efter podning med "Nitragin". Som efterafgrøde er der for kort tid til etablering.
Men hvad vil du bruge lucerne til? Bortset fra den forurener vandløbene med nitrat?
Jeg har arbejdet med lucerne, et voldsomt arbejde med at stakke den til hø.
Som foder er den ikke så god med det høje proteinindhold.
Særlig fremsynede mener jeg ikke dine EFG-lærere var mht. lucerne.
Igen, der er 13 andre næringsstoffer til planter end kvælstof.

  • 6
  • 8

Hvis kunstgødning skal rettes til mineralgødning, skal vi så ikke også rette kobber og zink fra næringsstof til mikronæringsstof?

Zinkforgiftning i planter viser sig som klorose og de sædvanlige symptomer på mistrivsel - det kunne ses i nybyggede gartneriet dengang man brugte galvaniserede vandrør. I jord reddes situationen af pH, der er for højt til at de går i opløsning.

  • 8
  • 2

Jeg tænker at man ikke lige har tænkt over hvad en stærk vind kan gøre ved at der ligger løser plantedele på jorden. De vil da følge vinden og blæse alle mulige steder hen.

  • 1
  • 6

Overforsyning (forgiftning) vil give antagonisme med andre næringsstoffer. De analyser jordbruget jævnligt tager, viser ikke nogle niveauer de er betænkelige. Gartnerier har da ikke brugt stål-, kobber- eller galvaniserede rør i en rum tid. Der er længe brugt plastslanger mm.

  • 4
  • 0

Valget af lucerne var ikke hverken mit eller mine læreres. Men fornuftigt nok.

Hvis der allerede er knoldbakterier i jorden, når man sår lucerne, så er podning overflødig.

Lucerne vokser godt, så længe forholdene er til det. Når den muldes ned, så omsættes den, indgår i muldlaget, der netop består af den lange række af stadier mellem organisk og uorganisk materiale, de stadier, der er så befordrende for jordens evne til at holde på fugt, give luft omkring rødderne bl.a. via regnormenes gravearbejde, frigive næringsstoffer i et tempo, som er skånsomt og bæredygtigt.

Omsætningen af det organiske materiale i jorden gør den nemmere at have med at gøre på flere måder, fed jord bliver fx mindre stiv, og let jord bliver langt bedre til at holde på fugt og næring. Under alle omstændigheder er det befordrede for biodiversiteten og den generelle evne til at holde på og give næring til både planter og dyr.

Kvælstof er den mest flygtige af de tre makronæringsstoffer, dvs. N af NPK. Det koster meget energi at binde det fra luften, som mestendels består af det, så det kan bruges til kunstgødning.

Det udskyldes let og er et gigantisk problem for grundvand (nitratforurening), åer, vandløb og især havet omkring DK, hvor det er hovedforklaringen på de store algeopvækster, som igen fører til iltsvind, når algerne dør om efteråret, synker ned på havets bund, hvor de bruger ilten, så fisk og andre dyr må flygte eller dø.

Når man fra EUs side har besluttet sig for at zink skal udfases som medicin=de facto vækstfremmer i svineproduktionen, så er det ikke fordi man vil udpine landbrugsjorden for næring, men fordi zink såvel som kobber er giftigt, når det optræder i for høje koncentrationer.

  • 9
  • 1

Hvis kunstgødning skal rettes til mineralgødning, skal vi så ikke også rette kobber og zink fra næringsstof til mikronæringsstof?


Det rette navn er vel "Handelsgødning".
Du har ret i, at overgødskning kan fremkalde abnormiteter.
Jeg har fkks. set både jernmangel og jernforgiftning.
Planterne optager ikke, hvad de har brug for, men hvad de får fat i. Derfor kan der ske en fejlernæring, hvis der optræder overskud af enkelte ioner.
Man lægges hvert år en gødningsplan for hver mark, hvor man tager hensyn til afgrøde, forfrugt og jordprøveresultater. Mængderne af hver næringsstof findes så i en normtabel.
Dette gælder ikke for økologisk landbrug, hvor man ingen regnskab fører med næringsstofferne.
Planterne bruger ku n 17 grundstoffer i deres vækst, men der kan udmærket findes mange flere, som ingen effekt har.

  • 3
  • 4

Valget af lucerne var ikke hverken mit eller mine læreres. Men fornuftigt nok.
Hvis der allerede er knoldbakterier i jorden, når man sår lucerne, så er podning overflødig


Knoldbakterierne forsvinder efter få år.
Tidligere anvendtes sneglebælg for at samle kvælstof, men det var under 2. verdenskrig.
Lucerne indeholder ofte mere protein end husdyrene har brug for.
Udlæg af lucerne (og sneglebælg) er dyrere i frø mv., end man kan købe mineralsk N-gødning for!
Det udledes ca. dobbelt så meget efter lucerne end efter korn og græs.
Så det er ikke specielt fornuftigt at lægge arealer ud med lucerne .
Men det kan vær aktuelt, hvis man kan afsætte avlen til en fabrik.

Du ser helt bort fra den meget store N-udvaskning fra lucerne, end det er tilfældet med mineralsk N-gødskning. Det har man præcise tal for.
Hvis man mener, der udvaskning af N fra landbrugsarealer er for stort, så er løsningen ikke en driftsform, der udledes mere.
Normal planteavlsdrift med mineralgødskning udleder stort set det samme kvælstof, som der udledes fra natur- og skovarealer, når man følger de givne normer.

  • 3
  • 4

Gammel NOAH løgn.
I de 40 jeg har været landmand er humusinholdet i min jord (jb1-3) steget.
Vi har arealer der for 40 år siden var knygesand-men øgede udbytter -takket være øget N -har gradvis øget humusindhold.
Husk på rodnettet svarer til afgrøden.

  • 5
  • 1

Gammel NOAH løgn.
I de 40 jeg har været landmand er humusinholdet i min jord (jb1-3) steget.


@Bernhardt,
godt at høre fra en praktiker, der har erfaret at jorden kan få højere indhold af orgaiske stoffer.
Det væsentlige er egentlig ikke, hvor meget organisk stof, der ophobes i jorden, men at der tilføres mest muligt hvert år, i følge hollandske forsøg
. Altså nedarbejdning af det organiske materiale, halm, stubrester, efterafgrøder, der giver en bedre struktur, genbrug af næringsstoffer og bedre rodsystem bedre .
En pæn del af planternes forsyning med næringsstoffer (især kvælstof) stammer fra genbrug af organisk materiale i juni/juli. Her regner NOVANA desværre forkert, idet de regner med at det organiske stof udvaskes. De benytter endda en hortonom til dette arbejde.

  • 2
  • 3

De største muligheder for lagring af CO2 findes ikke på den jord hvor vi dyrker afgrøder, det findes på den type jord hvor græsser er den dominerende art.

Rodnettet på græsser og deres symbiose med jordens organismer gør den i stand til at lagre enorme mængder pr ha.
Hvor vi taler 1-2t C ved god forvaltning af jorden og med fokus på det, er den mindst dobbelt så høj på grasslands, som de kaldes på engelsk.

Det største plus ved denne type arealer er at de findes på ca. 65% af jordens land areal, hvor stor skala afgrøde dyrkning i øvrigt ikke fungere og ikke er bæredygtigt pga. klimaet.

  • 1
  • 0

Rodnettet på græsser og deres symbiose med jordens organismer gør den i stand til at lagre enorme mængder pr ha.


Gustav,
det er vi enige om.
Men i jorden er der utallige organismer, der omsætter de organiske stoffer i jordbunden, så der er nogenlunde konstant indhold af bundet C her.
Kun i områder, hvor der ikke er ilt tilstede, vil der ophobes C.
Det sker f.eks. i mosedannelsen.
I troperne omsætter termitter organisk stof i et større omfang, at deres CO2-produktion er større end det menneskelige udslip af samme.
Selvfølgelig skal vi ikke løse problemet ved at sprøjte termitter væk.
Klimaproblemet er ikke bare CO2, der for resten har mistet det meste af sin effekt, der er mange andre klimafaktorer.
Problemet er blot, at selv om alle takler om at udfase fossil energi, så sker der i realiteten en stigning, ifølge alle analyser.
Problemet er, at man ikke kan løse det stigende befolkningstal, der er skyld i det stigende energiforbrug.

  • 3
  • 4

Du taler om organisk materiale som rigtigt nok ikke bliver omsat hvis der er ilt fattige forhold. Men der er en anden form for co2 holdrig materiale man kan lagre co2 i jorden. Den kaldes kulstof og det er det som farver jorden sort. Det dannes ved organismer der omsættes mange gange, hvor det tilsidst bliver til et meget stabil stof kaldte kulstof.

Jeg er ikke god nok til at forklare det i detaljer, men jeg vil henvise til den førende forsker inden for området. Det er Dr. Christine Jones fra Australien, du kan læse hendes materiale her http://www.amazingcarbon.com/

Jeg foreslår du starter med denne her http://www.amazingcarbon.com/PDF/JONES%27C...

Du kan også finde nogle gode videopræsentationer med hende på nettet.

Der sker en meget ny forskning inden for dette område, og det som du har lært flere årtier tilbage er forældede viden.

Her kan du se et eksempel fra Sverige hvor de har fulgt anbefalingerne til hvordan man bedste og hurtigst muligt bygger kulstof i jorden, og har inden for meget kort tid fået overraskende resultater.
https://youtu.be/x2wwCSzaYis?t=15m1s

  • 4
  • 1

Det har egentligt været en af mine synspunkter, at landbruget burde gemme mere organisk 'affald' i jorden ... både for afgrødens skyld, og for klimaet.
Jeg kan læse af jeres informerede indlæg at der er flere sider til sagen.
Vi kan nok blive enige om, at det er en rå forsømmelse ikke at skelne mellem forskellige jord-typer.
Jeg forstår, at det må være de sandede midt og vestjydske jorde som er værst udsat for udvaskning af gødningsstoffer. Er det ikke et accepteret synspunkt? Jeg forstår, at meget dansk landbrugsjord er hentet ind fra marginalerne, fra oprindelig hedejord .. det er en del af vores historie.
Jeg tror ikke på Per A. Hansens antydning af, at det overflødige plantemateriale blot bliver spist fra år til år, genbrugt. Jeg tænker, at der er en del ikke særlig let fordøjeligt materiale som fx kræver svampe-nedbrydning .. det ser ikke ud som om nedpløjet halm forsvinder fra år til år. Men, jeg kan godt se dilemmaet i lette veliltede jorde.
Med den hast folk putter flis og andet i brænderen - og tror sig klima-sikre & hellige - så bliver jeg ved med at være bekymret

  • 4
  • 0

eg tror ikke på Per A. Hansens antydning af, at det overflødige plantemateriale blot bliver spist fra år til år, genbrugt. Jeg tænker, at der er en del ikke særlig let fordøjeligt materiale som fx kræver svampe-nedbrydning .. det ser ikke ud som om nedpløjet halm forsvinder fra år til år. Men, jeg kan godt se dilemmaet i lette veliltede jorde.


Omsætningen er varieret. Det fleste mikroorganismer, og orm har optimalt med et C/N forhold.
https://da.wikipedia.org/wiki/C/N-forhold
Jorden må heller ikke være for sur, for så er det mere optimalt for svampe.
Noget af det der øges jordens dyrkningsværdi er bl.a. Humus:
https://da.wikipedia.org/wiki/Humus
Så hvis halm ikke omsættes nok, dvs. synligt uforandret, skyldes det sikkert dels underforsyning med kvælstof og en mere sur jordbund.

  • 1
  • 0

Jeg er ikke god nok til at forklare det i detaljer, men jeg vil henvise til den førende forsker inden for området. Det er Dr. Christine Jones fra Australien, du kan læse hendes materiale her http://www.amazingcarbon.com/


Gustav,
Fruen er økolog, og udfører ikke videnskabelige forsøg med målinger og analyser, som traditionel landbrug bygger på.
Nej, der er intet epokegørende i hendes teorier, hendes snak om næringsstoffernes tilgængelighed er noget nonsens.
Men tilbage til teorien om at omdanne kulstoffet til en utilgængelig form, der ikke omdannes til CO2.
Det kan ske ved pyrolyse, men problemet er, at en stor del af planternes næringsforsyning stammer fra mineralisering af de foregående års planterester. Hvis man gør den del utilgængeligt, skal man enten gøde mere, eller man høster mindre.
I grunden er det lidt tragikomisk, at samfundets overdrevne brug af fossil energi skal tørres af på landbruget, som regel af folk uden jordforbindelse.
Der er en rasende masse youtube-indslag med lignende teorier, men ingen egentlige forsøg.

  • 3
  • 5

Fruen er økolog, og udfører ikke videnskabelige forsøg med målinger og analyser, som traditionel landbrug bygger på.

Bortset fra den meningsforstyrrende fejl det er at kalde konventionelt landbrug for traditionelt, er det godt vi har kompetente kommentatorer der kan sætte tingene i det rette perspektiv uden at tale ned til eller nedsættende om andre.

Tak til kommentatorer der altid holder en professionel distance til konventionelt landbrugs største og hurtigst voksende konkurrent, det traditionelle økologiske landbrug, der som bekendt har en historie der går ca 6000 år tilbage. Det forholdsvis nytilkomne konventionelt landbrugs historie er endnu kun knap 200 år.

Grunden til økologiske landmænd tjener betydeligt mere end deres konventionelle kollegaer mangler endnu at blive forklaret på baggrund af videnskabelige målinger og analyser, bortset fra Landbrugsavisens artikel, se link..
https://landbrugsavisen.dk/forskere-%C3%B8...

  • 3
  • 3

Bortset fra den meningsforstyrrende fejl det er at kalde konventionelt landbrug for traditionelt, er det godt vi har kompetente kommentatorer der kan sætte tingene i det rette perspektiv uden at tale ned til eller nedsættende om andre.


Som sædvane, tror nogen på at økologi er undtaget fra den naturvidenskabelige tilgang til jordbundsvidenskab.
Suprise! Det er det ikke, de samme regler gælder hvadenten der dyrkes biodynamisk, økologisk, IP, pløjefrit, eller andet.
For lægfolk(på dansk):
https://da.wikipedia.org/wiki/Jordbundsl%C...
På engelsk:
https://en.wikipedia.org/wiki/Soil_science

  • 1
  • 2

Som sædvane, tror nogen på at økologi er undtaget fra den naturvidenskabelige tilgang til jordbundsvidenskab.

Er det ikke helt uden betydning hvad de tror!
Forsøger de der "nogen" at starte landbrug ved at belåne en religiøs indstilling, opdager hurtigt at kreditværdighed og tro er umage partnere.

Og de stadig flere forbrugere der efterspørger mere dyrevelfærd og mindre sprøjtegift mere økologi og mindre CO2, de er tydeligvis indstillet på at betale hvad det koster, hvilket kun gør det sværere at forstå den konventionelle hængemule hver gang talen falder på økologi.

  • 5
  • 3

Dave Brandt har dyrket 400 ha pløjefri, i Ohio i over 40 år. Han hæver indholdet af organisk materiale med op til 1 % pr år. Han får ingen husdyrgødning og kører pløjefri. Input, (for at dyrke større og mere stabile udbytter end naboerne), er i de 40 år faldet med 50-80%. Gælder kunstgødning, sprøjtning, diesel og timer. Landmænd der knækker koden til det her, de tjener simpelthen flere penge end deres konv naboer og kolleger. Danske landmænd er med i front. www.conservationagriculture.dk findes også på facebook https://www.facebook.com/FRDK-Reduceret-Jo...

  • 0
  • 2

Landbrugsstøtten går primært til at opretholde de metoder, som fjerner mængden af organisk bundet materiale i landbrugsjorden.
Svineproduktionen bygger op om import af sojaprotein fra den nye verden, hvor transport herfra til DK koster fuelolie


@Steen Ole,
Fint at du gerne optræder som landbrugsekspert, men der er noget, du ikke helt hat fået fat i.
Landbrugsstøtte går ikke til at bevare metoder, men til at sikre at forbrugerne får billig og rigelige madvarer.
Den protein som husdyrene - ikke bare svinene - får gennem soja er et affaldsprodukt efter fremstilling af sojaolie. Uden fodringsmulighederne var man henvist til at brænde den af eller bruge det som gødning.
Sojaskrå sparer på korn som foder, det sparede korn kan benyttes som fødemiddel.
Importen af sojaskrå betyder ikke nødvendigvis at der bruges mere olie, uden importen skulle skibene sejl tilbage uden last.

  • 2
  • 4

Dave Brandt har dyrket 400 ha pløjefri, i Ohio i over 40 år. Han hæver indholdet af organisk materiale med op til 1 % pr år


@John Jørgensen,
fint nok du gennemsøger nettet for at finde alternativer til traditionel landbrug.
Problemet er blot, at der ingen som helst dokumentation er i dine mange referencer.
Der er ingen forsøg, ingen målinger overhovedet, økologisk landbrug og biodynamikere har i Danmark afvist tilbud om at deltage i forsøg.

Mange mener at kunne frelse kloden ved at sørge for mere organisk materiale i jordbunden.
Jamen det er da let nok, for det sørger de biologiske love for.
Jordens mikroorganismer omdanner organiske forbindelser til uorganiske. Man skal så bare sørge for at nedsætte jordens mikroorganismer.
Det er ret let, for de stortrives i jord med stort iltindhold, højt pH og i varm jord.

Så opgaven med at nedsætte mikroorganismerne i jordbunden kan let løses med:

  1. Sørge for sat jord med f.eks. tromling af jorden.
    1. Undlade kalkning
    2. Undlade dræning.
    3. undlade jordbehandling.

Det var kalkning, dræning og dybere jordbehandling, der mere end fordoblede udbytterne i danske jorder for ca. 100 år siden. Humusprocenten er ca. halveret, udbytterne er mere end fordoblet.

Med de mange eksperter, mange finder frem, skal landbrugsarealet fordobles.
Man er begyndt mange steder, f.eks. i Brazilien, hvor regnskov opdyrkes, så sultne mennesker kan få mad. Her er sojabønner vel nok den afgrøde, der kan levere flest kalorier.

Det er den udvikling, som danske "landbrugseksperter" prøver at fremme ved at gå tilbage til dyrkningsformen for flere tusind år siden.
Dengang brændte man skov af, så kunne man dyrke store afgrøder i nogle få år på næringen fra asken.
Denne driftsform kaldtes "svedjebrug". Jeg har bemærket at fortalerne for denne driftsform skriver en del kronikker i aviserne.

  • 2
  • 3

Denne driftsform kaldtes "svedjebrug". Jeg har bemærket at fortalerne for denne driftsform skriver en del kronikker i aviserne.

Det må være nogle af de samme landbrugseksperter som påstår de frelser kasseret sojaskrå fra afbrænding ved at sejle den halvvejs rundt om jorden for at fylder den på indespærrede industri-grise og industri-kør, inden dyrene sendes videre til udenlandske slagterier, og videre til Kina og andre kontinenter hvor sprøjterester og dyrevelfærd endnu ikke tages lige så alvorligt som forbrugerne gør det her i landet.

  • 4
  • 6

Det må være nogle af de samme landbrugseksperter som påstår de frelser kasseret sojaskrå fra afbrænding ved at sejle den halvvejs rundt om jorden for at fylder den på indespærrede industri-grise og industri-kør, inden dyrene sendes videre til udenlandske slagterier,

Det var da en smøre uden holdepunkter.
Sojaskrå er4 ikke et kasseret produkt, men et værdifuldt affaldsprodukt fra fremstilling af sojaolie.
Dette affaldsprodukt kan husdyrene udnytte, hvorved der bliver samme mængder spiselige afgrøder ekstra, som vi kan eksportere.
Fragtskibe skal helst have varer at transportere begge veje, der er mere mening at fylde fragtskibene begge veje. Uden sojaskrå skulle en del skive returnere tomme.
Det er ikke den metode som skal anvendes, hvis man skal prøve at løse klodens ernæringsproblemer. Man ser hellere millioner flere dø af sult, for at undgå sprøjtning med et af de mest ugiftige midler, der er på markedet!
Man bør prøve at sætte sig lidt ind klodens problemer, i stedet for at fokusere på ens egen lille andedam.

  • 3
  • 6

Dave Brandt har dyrket 400 ha pløjefri, i Ohio i over 40 år. Han hæver indholdet af organisk materiale med op til 1 % pr år.


@John, alle dine udmærkede henvisninger er ensidigt henvendt til såkaldt forskning, hvor der ikke udføres forsøg med målinger, vejninger og analyser af afgrøderne.
Du ser helt væk fra, at man på Askov Forsøgsstation har forsket i 100 år med netop denne problematik, nemlig udnyttelse af husdyrgødning, gødskning, udvaskning etc. etc.
Jeg har forklaret, hvorledes man kan få mere organisk materiale i jordbunden, hvorfor du ser helt væk fra de biologiske facts ved jeg ikke, men enhver kan vel se, hvorfor der visse steder er dannes moser, nemlig udelukkelse af ilt i jordbunden.
Organisk stof i jorden er da udmærket, men planter gror fint i Leca eller glasuld, bare planterne får tilført vand og de næringsstoffer, de skal bruge til væksten - der er kun 14 stk. i alt +C, H og O.
Forsøg har vist, at økologien kun kan præstere ca. 60% af, hvad traditionel landbrug kan avle, og sultne mennesker er ligeglad med om der er meget eller lidt organisk materiale i jorden.
Små afgrøder betyder at der er behov for flere landbrugsarealer. Foreløbig er der masser af skov at tage af, men jeg er modstander af denne udvikling, selv om målet er at nedsætte det uhyggeligt ugiftige middel, glyphosat, som mange ser som er skrækkeligt stof.

  • 2
  • 6

Kære hr Hansen du har under overskriften: "Det var da en smøre uden holdepunkter." anført følgende:

"Fragtskibe skal helst have varer at transportere begge veje, der er mere mening at fylde fragtskibene begge veje. Uden sojaskrå skulle en del skive returnere tomme."

Tak for den oplysning, det er prisværdigt at en af landets fremmeste eksperter i økologisk jordbrug også giver sig tid til at sætter sig grundigt ind i interkontinental logistik.

  • 4
  • 2

Tak for den oplysning, det er prisværdigt at en af landets fremmeste eksperter i økologisk jordbrug også giver sig tid til at sætter sig grundigt ind i interkontinental logistik


@Erik Bresler,
tak for de rosende ord, men min holdning er den, at ovenstående hører til almen viden.

Det burde også være almen viden at kender forskel på sojabønner, sojaolie og restproduktet (affaldet) fra sojaolieproduktionen, så man ikke forveksler spisevarer og affaldsstoffer.

Til almen viden hører vel også, at opfodring af 1 tons sojaskrå stiller ca. 1 tons mere korn til rådighed for den humane ernæring.

  • 0
  • 5

Det er for intet at regne hvis vi i stedet såede planter til human ernæring hvor der nu gror foderhvede til eksport.


@Bresler,
du er swtærk modstanderr af, at klodens indbyggere sikres fødevarer i tilstrækkelig mængde.
Alle dine indlæg går på at produktionen af fødevarer formindskes.
Du er modstander af at restprodukter of affadsstoffer udnyttes af husdyrholdet til at producere flere fødevarer.
Hvad det er for planter du mener med "human ernæring" fortæller du ikke, prøv at være lidt mere præcis, måske har du en pointe, men du skjuler den godt!
Uanset hvor mange røller du slår på dig selv, så indgår spildprodukter fra olieplanter i den globale fødevareforsyning via husdyrene. Det samme gælder for affaldet fra byg indefor ølproduktionen etc. etc.
Det er fint nok at have en hobby med at overflade landmænd fordi de producerer, hvad du og andre efterspørger, men det skulle gerne være på oplyst grundlag. Det mestrer du desværre ikke, og du glemmer helt, at sojaskrå fra Argentina kan fragtes og som returgods.
Det meste af dit tæg er forresten fragtet i containere fra Kina, hvorfor støtter du den trafik?

  • 4
  • 7

Det indlæg er det til dato mest uintelligente sludder jeg har læst på ing.dk, hold venligst op med det.


Bresler, læs venligst dine egne indlæg.
Du re erklæret modstander af sprøjtninger i landbruget som led i kemisk planteværn.
Fint nok, men metoden står for ca. 1/3 af merudbytterne på global plan, du har intet forslag om kompensation for denne form for global sultproblemer, derfor går du indirekte ind for færre fødevarer og mere sult efter min mening.

Heller ikke at ca. 80% af lukkede vandboringer skyldes midler, som landbruget ikke har anvendt, alligevel kaster du dig kun over landbruget, men ikke over de største syndere?
Måske skaffer det dig genvalg visse steder, men du går ind for metoder, der medfører mindre produktion og dermed mere sult.
Sorry, jeg kan ikke imødekomme dine ønsker.

  • 5
  • 5

Du re erklæret modstander af sprøjtninger i landbruget som led i kemisk planteværn.

Næ jeg har bare svært ved at se logikken i at sult i U-lande kan anvendes til at forsvare ringe dyreetik og øget brug af kemiske hjælpestoffer når størstedelen af eksporten går til lande som Tyskland, Storbritannien, Polen og Kina.
Der er ikke rapporter fra de nævnte lande om sult- eller udviklingsproblemer.
Konventionelt landbrug støder sine aftagere og støtter fra sig med den anvendte retorik.

Der er flertal blandt forbrugerne for at der bruges for lidt dyrevelfærd og for meget kemi/medicin for at pine de sidste kilo ud af hver hektar og ind i hvert dyr.

Argentina har i flere provinser, modsat Danmark, indført en grænse for giftsprøjtning op til menneskeboliger på 100 meter. Kvalificere det så Argentina til at blive beskyldt for at ville sulte mennesker ligesom undertegnede udokumenteret anklages for?

derfor går du indirekte ind for færre fødevarer og mere sult efter min mening.

Det er ikke en mening, det er endnu en stråmand fra hr Per A. Hansens omfattende stråmands fabrikation.

Måske skaffer det dig genvalg visse steder

Dette underlødige argument er baseret på en fejlagtig antagelse, hvilket umiddelbart leder til frygt for at andre af hr Per A. Hansens anbringender også er baseret på fejl og fri fantasi!

men du går ind for metoder, der medfører mindre produktion og dermed mere sult.

En fejlslutning bliver ikke rigtig af at blive gentaget.

Vi kan afslutningsvis konstatere at hr Per A. Hansen i fuld alvor mener at begrænsede restriktioner på produktionen af under 1% af klodens inflammatoriske unødvendige fødevare vil medføre mere sult på andre kontinenter!

Sorry, jeg kan ikke imødekomme dine ønsker.

I lige måde.

  • 4
  • 5

Næ jeg har bare svært ved at se logikken i at sult i U-lande kan anvendes til at forsvare ringe dyreetik og øget brug af kemiske hjælpestoffer når størstedelen af eksporten går til lande som Tyskland, Storbritannien, Polen og Kina.


Bare for at få det på plads, vi lever i en globaliseret verden. Hvis disse lande ikke køber fra Danmark, så køber de fra et andet land, der så igen ikke længere eksporterer til et tredje land, o.s.v. Til slut mangler den mad der ikke er produceret i Danmark et eller andet sted, sandsynligvis der hvor de har færrest penge.

  • 4
  • 2

Bare for at få det på plads, vi lever i en globaliseret verden. Hvis disse lande ikke køber fra Danmark, så køber de fra et andet land, der så igen ikke længere eksporterer til et tredje land, o.s.v. Til slut mangler den mad der ikke er produceret i Danmark et eller andet sted, sandsynligvis der hvor de har færrest penge.


Foranstående er hvad akademikere kalder en kausalkæde.
Teknikken er ikke ny snare omkring 1000 år gammel.
Her følger en af de tidligst kendte:

For want of a nail the shoe was lost,
for want of a shoe the horse was lost,
for want of a horse the knight was lost,
for want of a knight the battle was lost,
for want of a battle the kingdom was lost.
So a kingdom was lost—all for want of a nail.

Men i teori er det rigtigt, ligesom det er teoretisk rigtigt at hvis vi hvert, eller hvert andet år flyttede 1/2 eller 1% af den statslige bistand fra de mest forurenende og usunde fødevare, over til andre væsentligt sundere og mindre forurenende, så ville den ene procent og den opnåede besparelse på sundhedsudgifter hurtigt kunne summe op i pris på højde med et jagerfly:-)

  • 3
  • 6

Nu lader du vist fantasien løbe af med dig.

Måske men i så fald jeg er ikke alene:-)

Sålænge det kun er Danmark der opfører sig egoistisk, så går det nok.

Sandelig! Når landet høster rigelig mad til 15 millioner mennesker og fodre svin med 80% af høsten så er det ikke helt forkert at bruge betegnelsen egoistisk.

Men hvis det breder sig, så vil det komme til at koste på både fødevarefosyningen og klimaet.

Forsyningssikkerhed er en god grund, og derfor holder de fleste lande hånden under fødevareproduktion, men stadig flere mener ikke længere at kemisk/medicinsk understøttet bulkproduktion af billigt konventionelt svinekød til eksport kan betegnes som forsyningssikkerhed.
Alle ved det men ingen der skal genvælges tør tale højt om det.

Som vi kan konstatere har det været ulig lettere at indføre en fast årlig beskæring i sygdomsbehandling blandt mennesker end i fødevareindustriens medicin/kemi understøttet produktion af dyr.
Det er en usædvanligt ringe trøst at høre det er værre andre steder.

Det er trods alt ikke meget mere end 3 - 4 generationer siden landet sidst var nær sultegrænsen og derfor er forsvarer af den usædvanligt bistandskrævende og stærkt forurenende produktion ikke sparsom med trusler om sult hvis nogen formaster sig til at ønske ændringer i produktion og subsidiering.

https://gylle.dk/?s=agrokrati

  • 4
  • 5

Hvis der allerede er knoldbakterier i jorden, når man sår lucerne, så er podning overflødig.Lucerne vokser godt, så længe forholdene er til det. Når den muldes ned, så omsættes den, indgår i muldlaget,


@Steen Ole,
det er jeg enig i, men vil blot tilføje, at med frø og nitragin bliver afgrøden dyrere end andre, den er besværligt at behandle, det er nok grundene til, at lucerne ikke er almindelig dyrket.
Det samme gælder sneglebælg som efterafgrøde, den er dyrere end rjagræs + N-gødning
Lucerne er den afgrøde, der har den største nitratudvaskning af alle landbrugsafgrøder, ikke fordi det har den store betydning, men det er et punkt, hvor enhver politiker kan kloge sig på.
At naturarealer også udleder en del nitrat, er ikke almindelig kendt.

  • 4
  • 4

Der er ikke rapporter fra de nævnte lande om sult- eller udviklingsproblemer.
Konventionelt landbrug støder sine aftagere og støtter fra sig med den anvendte retorik.Der er flertal blandt forbrugerne for at der bruges for lidt dyrevelfærd og for meget kemi/medicin for at pine de sidste kilo ud af hver hektar og ind i hvert dyr.Argentina har i flere provinser, modsat Danmark, indført en grænse for giftsprøjtning op til menneskeboliger på 100 meter. Kvalificere det så Argentina til at blive beskyldt for at ville sulte mennesker ligesom undertegnede udokumenteret anklages for


@Bresler, tak for dit indlæg, din uvidenhed om emnet har ingen huller, og du snakke rudenom.
a) At der ingen sultproblemer er i de få lande, du nævnede er ingen argument for, at der ikke er sultproblemer.
Den danske ekspert løser ikke sultproblemerne, men den bidrager lidt, uanset hvor vi eksporterer til. I Tyskland vil danske fødevarer da give enten et mindre import eller mere eksprot af fødevarer.
b) Konventionelt landbrug står for ca. 90% af produktionen, så din teori om forbrugernes meninger er ganske absurde.
c) Vi er ueninge i dyrenes velfærd, jeg mener at landbruget sammen med dyrlægerne behandler syge dyr, det er godt for syrene, du mener det er forkert.
c) Du har ikke forstået Argentinas produktion af sojaolie, og har intet forskal til, hvad man kan bruges affaldet - sojaskrå til. Kom nu på banen Erik, fortæl hvad du vil gøre med dette restprodukt???
Sojabønner sprøjtes med roundup for ukrudt, det er helt ugiftigt, hvilket du har fået at vide utallige gange.
Du vil have sprøjtningen væk, det vil blot betyde, at endnu flere ha græssletter eller skovarealer skal inddrages, hvis du fik dine luksusønsker gennemført.

Du forstå ganske enkelt ikke, at klodenss fødevareforsyning er afhængig af gødskning og kemisk planteværn, den sidste har forskere fundet bliver forøget med ca. 30%.
Det er du imod, konklusionen må du og dine stråmænd så selv drage.

  • 4
  • 4

Men i teori er det rigtigt, ligesom det er teoretisk rigtigt at hvis vi hvert, eller hvert andet år flyttede 1/2 eller 1% af den statslige bistand fra de mest forurenende og usunde fødevare


Bresler,
dine teorier bygger på kviksand,du har ingen søm til dem?
Der gives ikke statslig bistand til landbruget, de bliver derimod brandbeskattede mere end deres kolleger i udlandet.
Hvor denne hårde beskatning af poroduktionsmidler?
Jo, gansk enkelt for at du og andre forbrugere kan få billige og rigelige fødevarer.
Tag til Norge og køb fødevarer, så ser du forskellen, for jeg tror ikke du er i stand til at se helt klart på landbruget.
Eller spørg din dygtige nabo, der dirver et fint landbrug.

  • 4
  • 5

Er der andre der ligesom undertegnede mener at hr Per A. Hansen ville vinde ved at skifte den gamle slidte grammofonplade ud med en ny og opdateret, og gerne til en uden personangreb, stråmænd og stavefejl?

  • 2
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten