Landbrugets pesticidforsvar: Milde vintre giver mere ukrudt

Landbruget har ikke som planlagt med pesticidplanen 2004-2009 reduceret deres pesticidforbrug, der i stedet er steget med tyve procent de seneste fire år. Målsætningen i planen var, at behandlingshyppigheden skulle ned på 1,7, men i 2010 var den i stedet steget til 2,8. Og det står i kontrast til pesticidforbruget på offentlige arealer, der er faldet med 44 procent siden 2006.

Søren Korsholm, der er plante- og energipolitisk chef i Landbrug og Fødevarer, har tidligere forklaret, at årsagen til, at man ikke nåede målsætningen, er, at man ikke er kommet ligeså langt med nye teknologier, som man troede, man ville, og fordi der har været nogle milde vintre, der har givet mere ukrudt og flere skadevoldere.

**Men de seneste to vintre har jo været kolde. Hvorfor er forbruget så alligevel stadig steget?

»Det er milde vintre set hen over det seneste årti. Vi har jo rent faktisk haft nogle hårde vintre de sidste par år, men udviklingen skal ses på basis af det klima, der har været de seneste ti år.«

Men hvorfor er der et stigende pesticidforbrug de seneste år, hvor vi har haft kolde vintre?

»De kolde vintre i sig selv kan ikke forklare det. Vi har fået et stigende ukrudtstryk, fordi vi set over en lang årrække har fået nogle længere vækstsæsoner og et mildere klima, og det som man ikke ønsker, altså ukrudtet på markerne, har fået bedre vækstbetingelser. Det har skabt en situation, hvor vi har et stigende ukrudttryk.«

Også selvom der så efterfølgende kommer to kolde vintre?

»Ja, for man får jo en opformering af en biologisk masse. Hvis man tager sådan noget som kvikgræs, der er en græs, der har nogle meget kraftige rodudløbere, så kan den stadigvæk trives rigtig godt, selvom der er nogle enkelte kolde vintre med lidt barskere forhold, for med det mere livsrum, den har fået, har den opbygget en effekt, der gør, at den hurtigt betyder noget for produktionen.«

Søren Korsholm forklarer, at en enkelt kold vinter kan have betydning for insektbekæmpelse, hvor man også kan se, at forbruget af insekticider er faldet i den kolde vinter fra 2009 til 2010.

Så en klimamæssig mild periode er forklaringen på, at man har set et stigende forbrug over årene?

»Ja, men man skal også huske, at de tal, man har til at afgøre forbruget af pesticider, egentlig er de årlige salgstal, hvis man skal være lidt pernitten.«

Det allerstørste pesticid, du har på markedet, er Roundup eller glyphosat. Og i 2009 kom der en situation, hvor der globalt var nogle forhold, hvor der var eksplosivt stigende kornpriser. Det førte til en mangelsituation på netop det pesticid, og det betød, at priserne på Roundup i 2009 var ekstremt høje. Efterfølgende faldet priserne i 2010, og der har landbruget så købt tilbage til lager af det pesticid. Det er derfor, at tallene er så høje for 2010 i forhold til året før.«

Han mener, at man skal huske, at pesticidindkøb både afspejler et behov, men også er et udtryk for landmændenes købmandsskab, hvor de prøver at købe de ting, de skal bruge i deres produktion, når det er billigst, og prøver at lade være med at købe det, når det er dyrt.

Men pesticidforbruget i det offentlige er jo faldet med 44 procent over de seneste fire år, hvorimod der er en stigning i landbruget på 20 procent i samme periode. Hvordan kan det være, at det offentlige kan formå at få forbruget ned, når landbruget ikke kan?

»Det er vigtigt at holde fast i, at forbruget i det offentlige og forbruget i landbruget grundlæggende ikke kan sammenlignes. I det offentlige er forbruget af pesticider historisk gået til naturpleje, hvis man ville af med nogle invassive arter, og til at holde områder som parker rene for ukrudt og lignende formål. Der har man nogle mekaniske alternativer, man har mulighed for at bruge gas og brænde ukrudtet af når det kommer op.

I landbruget dyrker man nogle afgrøder, og skadevolderne, som man skal håndtere, er nogle, der enten vokser på selve planten eller lige ved siden af. Der kan vi altså ikke bare brænde marken af for at slippe af med ukrudtet. Det er to væsentligt forskellige udfordringer, man skal håndtere i en offentlig forvaltning og i drift på en landejendom.«

Så det offentlige kan altså få forbruget ned, fordi de har nogle alternativer, som ikke involverer pesticider, som man ikke kan bruge i landbruget?

»Præcis. Og så fordi, en landmand skal have en afgrøde, et produkt, der skal være salgbart. I det offentlige kan man vælge nogle forskellige alternativer, og nogle steder vælger man at leve med, at der er noget ukrudt.«

**Du har også tidligere pointeret, at det danske forbrug af pesticider er blandt de laveste i verden. Men det er jo stigende, 20 procent over de seneste fire år, så er det ikke bare et spørgsmål om tid, før man når op og bruge det, de andre bruger?

»Hvis man nu for eksempel kigger på vinterhvede, og sammenligner med steder, hvor man producerer det under de samme forhold, med det samme udbytte og samme klimatiske og dyrkningsmæssige forhold, områder i England, Nordfrankrig og Tyskland, så taler vi om forbrugstal, der er faktor to til fire højere end, hvad der er i Danmark. Så jeg mener, at der i Danmark er tale om stigninger fra et meget lavt niveau, og jeg kan ikke se, at vi, uanset at der kom rigtig høje stigninger, vil komme i nærheden af de forbrugstal, der er andre steder.«

Han tilføjer, at et internationalt forskningsprojekt har peget på, at den primære forklaring på forskellene mellem lande med ellers ens forhold for produktionen er, at vi i Danmark har et uafhængigt rådgivningssystem, hvor de rådgivere, landmændene benytter sig af, ikke har firmainteresser i pesticider, men derimod er interesserede i at optimere det økonomiske udbytte. Og her er pesticid en omkostning, hvorfor man har fokus på ikke at bruge mere end nødvendigt, fordi det potentielt set kan fjerne hele overskuddet ved produktionen.

Men nu er der jo ikke bare tale om et konstant forbrug for landbruget, men derimod et stigende forbrug på 20 procent hen over de seneste fire år og en stigning på 40 procent fra 2009 til 2010. Hvad skal man gøre for at forbruget ikke skal stige yderligere?

»Det starter med, at vi fælles anerkender, at det, der er vigtigt at have fokus på, er miljøbelastning og ikke forbruget af pesticider. Det er aldeles uinteressant i forhold til miljøet, om forbruget ligger og stiger med plus minus 20 procent. Det, der er interessant, er, hvilke typer af midler man bruger. Og hvis man ved et mere smart afgiftssystem kan flytte forbruget fra stoffer, som der er en stor risiko ved, til stoffer, hvor der er en mindre risiko, så kan det være med til at skabe en positiv udvikling.«

Søren Korsholm understreger, at der er en masse forbehold for sådan et afgiftsystem, hvor en risiko er, at man får indrettet afgiftssystemet på en måde, så den eneste effekt det har er, at man holde op med at producere visse afgrøder i Danmark og i stedet importerer det fra et sted, som bruger væsentligt flere pesticider.

»Vi kan notorisk år efter år kan se, at der er pesticidrester i det, vi importerer, i modsætning til de danske fødevarer. Så der er ikke nogen hurtige og nemme løsninger. Vi skal holde fast i proportionerne, og vi har et meget forsvarligt pesticidforbrug i Danmark. Det, vi skal undgå, er, at vi dybest set får gjort det umuligt at have nogle produktioner i Danmark, hvor miljøet og sundheden ikke får det bedre.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den ødelægger jo det hele for landmændene, når den kan ligge under sneen og lure to isvintre i træk med dens opbyggede biomasse!

Men man må da give Søren Korsholm, at han kan diske op med en masse undskyldninger for landbrugets overforbrug af pesticider.

Jeg kan især godt lide finten til sidst med at man ikke skal kigge på mængden, men kvaliteten af pesticider - for vi har jo aldrig før opdaget skadelige virkninger ved sprøjtemidler som vi allerede er gået i gang med at bruge!

  • 0
  • 1

@Thorbjørn,

Men man må da give Søren Korsholm, at han kan diske op med en masse undskyldninger for landbrugets overforbrug af pesticider

man må lade dig, at du kender til værdiladede ord! Der er ikke tale om overforbrug, men om et nødvendigt forbrug, hvis man skal opnå et rimeligt udbytte. I forhold til andre lande ligger dansk landbrug i den laveste ende, men det er her man ser de største bekymringer, hvilket sikkert skyldes at danske forbrugere trækkes rundt i manegen af medierne, der ved det er populært stof. Er man bekymret for pesticidrester, som overvejende er harmløse stoffer, så kan man jo starte med at fravælge importerede fødemidler - herunder udenlandsk frugt. I øvrigt stammer de fleste pesticidrester i drikkevand fra kilder udenfor landbruget - det vil landbrugets kritikere løse ved at straffe landbruget!

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Thorbjørn Hansen:

Men man må da give Søren Korsholm, at han kan diske op med en masse undskyldninger for landbrugets overforbrug af pesticider.

Jeg kan være enig med dig i, at Landbrug og Fødevarers talsmands "forsvar" er tåget og meget lidt slagkraftigt. - Det skyldes nok 2 forhold: 1. Medarbejderne har fået strenge ordre på, at man ikke må fremstille "økologien" negativt. Derfor kan de ikke fremføre det eneste virkeligt tunge argument - nemlig at de i Danmark brugte pesticider ikke udgør nogen risiko. 2. Mediernes fuldstændigt overdimensionerede stormløb mod dansk landbrug bringer de fleste implicerede i et angstfyldt selvforsvar, og med det interne krav om ikke at sige noget negativt om den del af landbruget selv - "økologerne" - der har gjort det til en levevej at støtte kritikken mod 95% af landbrugserhvervet, bringer talsmanden i en situation, så han fremstår som "Komiske Ali".

Indlemmelsen af "økologisk landbrug" i landbrugets organisationer svarer til, at lægerne havde indlemmet, homøopater, healere, religiøse med forbud mod blodtransfusioner osv. i deres faglige organisationer. - Da kunne de aldrig forsvare og begrunde fremskrift i mediciner og metoder, da det ville være at kritisere dem, der er imod praktisk taget hele "skolemedicinen".

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Velkommen tilbage Per og fortsat Godt Nytår.

"Der er ikke tale om overforbrug, men om et nødvendigt forbrug, hvis man skal opnå et rimeligt udbytte."

Se dog http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/201...

Med den udlægning kan industrien ligge alle sine kemikalietønder på gårdspladsen - giver et rimeligt udbytte, hvis man ikke skal omkring Kommune Kemi?

Næst; hvorfor skal landbruget altid måles på den enkelte landbrugsbedrifts overskud og ikke set på et overskud set ud fra en smafundmæssigs synsvinkel?

Videre: "Er man bekymret for pesticidrester, som overvejende er harmløse stoffer, så kan man jo starte med at fravælge importerede fødemidler - herunder udenlandsk frugt."

Nu er det lidt svært at opdrive en dansk appelsin eller banan, men f.eks Nina Svanborg har vel via Chimanova udviklet nogle pesticider vi ikke må bruge i Danmark, men godt må eksportere. Når disse produkter komme tilbage med frugterne bliver vi dobbeltmoralske?

Endeligt til dit "I øvrigt stammer de fleste pesticidrester i drikkevand fra kilder udenfor landbruget - det vil landbrugets kritikere løse ved at straffe landbruget!"

Sagen udvedkommende og i øvrigt skal alle midler straffes - uanset om det kommer fra landbruget eller ej!

Så Per

Kan man virkelig sige fra landbrugets side, at

"Landbrugets pesticidforsvar: Milde vintre giver mere ukrudt"

med det klima vi har haft de sidste fem år?

  • 0
  • 0

Behandlingshypighed kontra kilo aktivstoffer!! Mærkværdig måde at gøre det op på! I disse EU-tider må det da ske på et ensartet grundlag, så man skaber samme konkurencebetingelser.

Det kan godt være at man i dag er så kålhøgen, at man er stort set ligeglad med de muligheder og arbejdspladser der ligger i landbruget - fordi der ikke er mange stemmer i landboerne mere - men hvad skal vi leve af om 10 år herhjemme, når alle dingenoter laves i Kina, Brazilien, Rusland og Indien.... hmmm - jeg ved det ikke, men måske landbruget får en mere værdiladet/-fuld betydning så.

  • 0
  • 0

Hej Allan

Her er der noget du misforstår.

De fleste af os (ok ihvertilfald mig) herinde køber danske landbrugsprudukter - hvad er smagen af hollands jordbær i januar måned?

Det jeg ønsker er, at landbruget skal overholde gældende lovgivning, hvilket er en svær nød at knække for landbruget og de til enhver tid siddende regeringer!

Derfor vil det være en fordel for de enkelte landbrug, at de bliver omfattet af miljøbeskyttelseslovens regelsæt og får en miljøgodkendelse.

Kan landbruget, som helhed ikke leve op til miljøreguleringerne; ja så kan de miljøgodkendte landbrug leve videre uden bekymringer!

  • 0
  • 0

Det er altid en følelsesladet diskussion uden ret meget videnskabelig substans. Men en ting er sikkert: som landmand vil man helst bruge så lidt, som muligt. Det er nemlig nogle voldsomt dyre produkter. Det tænker man over, når man åbner en 5 liters dunk med påstemplet afgifts mærkat og pris på måske 5-6000 kr! Der er allererede høje afgifter på alle midler. Der kommer en dag, hvor de intelligente sprøjter, som i dag kun er på eksperimentstadiet, vil rulle ud over markerne og med kameraudstyr og punktsprøjtning vil ramme den enkelte ukrudtsplante. Det vil bringe forbruget ned på formentlig 5-10% af det nuværende niveau. Hvis politikerne ville gøre noget fornuftigt, så kunne de dedikere de 500 mio. kr der kommer ind i afgifter i dag til forskning og produktudvikling af denne teknologi i stedet for (paradoksalt nok) af give en del af disse penge til støtte af økologien. Sjovt nok, selv om det vel må være nærmest "gift- eller blodpenge", så kan økologerne godt bruge dem! Overskriften er irellevant: Der kan ikke sammenlignes med det offentliges forbrug. Her har det ingen økonomiske konsekvenser at udnlade brug af pesticider. Det ser bare herrens ud! Her i min kommune er fortove, kantsten og selv bede der skulle rumme blomster et vildnis. Det efterlader et fattigt indtryk, når man kører ind i sådan en by. Man har nemlig undladt at følge roundup-stoppet op med det nødvendige antal hænder til at gøre arbejdet. Det er let at spare her og nu på det område, selv om der er arbejdsløshed. Så må man afgøre, hvorvidt man vil leve i sådan et ukrudtsvildnis? Jeg vil bede interesserede læse følgende links: http://agrsci.au.dk/nyheder/artikel/danmar... Søren Ilsøe www.ilsoe.info

  • 0
  • 0

Jo flere bønder, jo mere ukrudt, jo mere gift. Færre bønder, mindre ukrudt mindre gift. Altså, nedlæg dansk landbrug og lad naturen passe sig selv. Så undgår vi at bankerne går konkurs og staten skal bruge skatteydernes penge på at redde dem fordi landmændene ikke kan skabe værdi, og det har de ikke kunnet meget meget længe.¨ Væk med den animalske produktion, vi kan forsyne danskerne med vegetabilske fødevarer af høj kvalitet på bare 15 % af det nuværende landbrugsareal. Og eksporten? Jae, den giver underskud, så vi er bedre tjent uden den.

  • 0
  • 0

Skejby er stedet hvorfra planterådgivningen udspringer, de lokale konsulenter gør klogest i at følge linjerne fra Skejby. Skejby har forsømt at tilrettelægge rådgivningen så den hjælper landmanden til at nedbringe pesticidforbruget. Det er kendt at For eksempel dyrkning af majs og Raps på rækker med radrensning, giver samme udbytter og til en konkurrence dygtig pris. Men man ser ikke mange rapsmarker der renses mere, i stedet ser man raps dyrket pløjefrit, med et enormt pesticidforbrug, Kerb er tidligere fjernet af kemilisten, fordi det fremmer kræft, men er regodkendt til raps, det er ved rækkedyrkning ikke nødvendigt at bekæmpe græsser i samme grad, og der er andre alternativer. Roundup er det middel der har haft den største fremgang i forbrug. Midlet bruges i dag til stort set alt, udsprøjtning før etablering i pløjefri systemer, nogen gange efter såning men før fremspiring, og som nedvisning /kvikbekæmpelse. Min påstand er at Roundup forbruget er steget fordi dyrkningspraksis er ændret, dette bærer Skejby en stor del af æren for. Jeg har informeret Skejby om skyggesiderne ved brug af Roundup. • Glyphosat binder mikronæringsstofferne, B, Co, Cu, Fe, Mn, Mo, Ni, Zn, og har indflydelse på Ca. Det gør Glyphosat uanset hvor det er, det er på planten i jorden eller i pattedyr og mennesker • Faktisk var Glyphosatsalt først anvendt til at rense kedler i ca.1880 det napper disse mikronæringsstoffer af væggen i kedelen. • Glyphosat er et meget stærkt biocid det dræber jordens indhold af nyttige mikroorganismer, knoldbakterier, organismer der omdanner Mn fra Mn4 til Mn2 som er planteoptageligt, det har en negativ effekt på de organismer der omdanner stubrester, og regnorme har problemer med forplantningen. • Faktisk er der i USA ingen forfrugtsværdi på mange arealer, da stubben ikke bliver omsat, og sygdommene ikke forsvinder. • Glyphosat kan ikke selv dræbe planter, det kan kun stjæle mikronæringsstoffer, og derved lamme plantens sygdoms forsvar, det har dog ikke dræbende effekt på alt hvad der er i jorden, det fremmer voldsomt plantesygdomme, som Goldfodssyge og aksfusarier, over 40 kendte sygdomme, det er denne effekt der laver drabet på den sprøjtede plante, disse sygdomme angriber planten og æder rødderne på en til To dage. • Når man har brugt 1 hel dosis Roundup har man 2½doblet sygdomstrykket til den næste afgrøde viser forsøg. • Glyphosat har lang nedbrydningstid, faktisk er det eneste man med sikkerhed ved herom at er der ler i jorden binder Glyphosat til kolloidernes indhold af mikronæringsstoffer, derved gøres de uoptagelige for planter, og halveringstiden er minimum 22,5 År, når man giver P gødning, som har en stærkere binding til de samme metaller end Glyphosat, skubbes Glyphosat ud i jordvæsken igen, og er lige så planteoptageligt og sygdomsfremkaldende som da det først blev udsprøjtet. • I USA er der talrige eksempler på at afgrøder er blevet nedvisnet kort efter fremspiring, eller de er blevet så syge at udbyttet er halveret. Er det det vi gerne vil have i DK? Vi kører hurtigt i den retning. • Der er i GMO soja tilladt 20 ppm Glyphosat. Der er målt 17 ppm i importeret gmo-soja 0,2ppm laver skader på fostre i hønseæg 0,5ppm Laver abort i hønseæg " 2,03 laver fosterskader på frøer 5,0ppm laver abort i frøæg ( tx 1001749-1 Low password ) Andre kendte grænseværdier:

0,5ppm human cell endocrine disruption To Toxicology 262:184-196,2009 0,5ppm Anti- androgenic Gasnier et al, 2009 1 ppm Disrupts aramatase enzymes Gasnier et al, 2009 1-10 ppm inhibits LDH,AST,ALF enzymes Malatesta et al, 2005 1-10 ppm Damages liver, mitrochondria, nuclei Gasnier et al, 2009 2,0 ppm Anti-Oestrogenic Toxicology 262:184-194,2009 5,0 Human placental, umbilical, embryo Chem.Res.Toxicol.J.22:2009 10 ppm Cytotoxic Toxicology 262:184-196,2009 10 ppm Multiple cell damage Seralini et al, 2009 10 ppm total cell death Chem.res.toxicol.J.22:2009 ALL Systemic throughout body Andon et al, 2009 1-10 ppm Suppress mitrochondrial respiration Peixoto et al, 2005 Parkinson’s El Demerdash et al, 2001 POEA, AMPA even more toxic Seralini et al, 2009

• Mon ikke det er tid til en revurdering, alle disse sygdomme er ved en lavere dosis end den gældende grænseværdi, dertil kommer at de ”kun” er målt på Glyphosat alene, Glyphosat er ret inaktiv hvad angår penetrering af cellevægge, men i Roundup er der penetreringsmidler der voldsomt forøger effekten af Glyphosat, de er også at finde i høstede afgrøder! Her er et link til Don Huber ph.d. der præsenterer et nyt patogen der er fremmet af Roundup og Gmo Produktion, Roundup og dette nye patogen menes at være skyld i blandt andet den nye mycoplasma ko-sygdom, som er en afledt effekt, det samme gør sig gældende med Botulisme hos køer, Disse sygdomme er enormt tabsgivende for den enkelte landmand, og der er ingen grund til at tro at problemerne stopper her, der er allerede link til Parkinsons sygdom, Kræft, og barnløshed og misdannelser hos nyfødte mennesker Jeg har informeret Skejby om disse forskeres arbejde, håber de tager sagen alvorligt. Jeg har stærkt opfordret til at der bliver lavet om på brugen af Roundup, allerhelst helt stopper brugen, men der er en vis uvilje. Har vi råd til at sætte vores næste generation overstyr ved at fortsætte med at bruge Roundup, når man er bekendt med de ting jeg har beskrevet? Jeg mener klart NEJ! Roundup vil aldrig kunne godkendes hvis der laves en hæderlig revurdering. Her er linket fra marts 2011 http://et.ratepoint.com/d4610fce31e0703b1e... Her er et opfølgende videolink fra december med de seneste fund i dette forskningsprojekt. http://www.youtube.com/watch?feature=playe... Hvis der er nogen der ikke skulle tro at der er skader forvoldt af Roundup på mennesker, bør de se dette link http://www.youtube.com/watch?v=mqXId_-dTbw Jeg har før været bekendt med nogle der hårdnakket bestrider at noget sådant skulle have rod i virkeligheden, til dem vil jeg sige, i bør tage til Argentina og fortælle de personer på filmen, at de er helt forkert på den.

Jeg mener pesticidforbruget kunne være hvor der er aftalt, hvis vi brugte mekanisk rensning hvor det byder sig, og samtidigt forbyder Roundup. Jeg vil sikkert blive beskyldt for at være fanatiker hvad angår Roundup, men jeg kan med min viden om stoffet ikke se at det er til gavn for landmanden, at bruge et middel der laver så mange alvorlige problemer er helt klart ikke i vores eller samfundets interesse.

Venlig hilsen Ib Borup Pedersen Konventionel svineproducent Pilegaarden Mariagervej 483 Hvidsten 8981 Spentrup

  • 0
  • 0

Kære Knud

Jo flere bønder, jo mere ukrudt, jo mere gift. Færre bønder, mindre ukrudt mindre gift.

Forket; jo færre bønder, jo færre karle, jo mere ukrudt, jo flere pesticider!

Bare fra en person, der som 5-årig stod bagerst på såmaskinen ...

  • 0
  • 0

Altså, nedlæg dansk landbrug og lad naturen passe sig selv. Så undgår vi at bankerne går konkurs og staten skal bruge skatteydernes penge på at redde dem fordi landmændene ikke kan skabe værdi, og det har de ikke kunnet meget meget længe.

Så vi starter alså med at nedlægge bankerne, vender et handelsoverskud til et underskud. Når så de resterende virksomheder også er skræmt væk, er der så kun et nyt "østtyskland" der skal i stedet? Nej vel.

  • 0
  • 0

Nu startede denne debat fordi landbruget har indgået en frivillig aftale med en regering om at nedbringe behandlingshyppigheden - og den aftale har de ikke holdt. Det er osse en dum aftale - behandlingshyppighed er en forkert parameter. Det har været regnvejr - vi skulle opdyrke brak - det er blevet både varmere og koldere. Alt sammen dårlige undskyldninger: Den frivillige aftale har man ALDRIG haft incitamenter til at overholde, og mindst hver andet år har den været oppe i debatten. Det er vist 7 år siden der blev raslet med en forhøjelse af afgiften (Connie Hedegård og Vesselbo), men der blev lovet bod og bedring - og intet skete. Aftaler duer ikke - er der andet end Knuds "ekspropriation", der kan styre landbruget?

  • 0
  • 0

Kære Peder Wirstad.

Jeg ved ikke hvad der er sket med dig på det sidste, men din ellers saglige argumentation og grundige sagsfremstilling er på det sidste afløst af samme fundamentalistiske og bombastiske udmeldinger jeg normalt finder på de yderste fløje.

Vi har tidligere krydset klinger med forskellige syn på pesticider fordi vi har forskellige livsbetingelser, men din sidste drejning i manglende forståelse for andres livsbetingelser har sat dig ud på et sidespor.

Det er beklageligt, for du har viden og erfaringer der kunne bruges konstruktivt, hvis du bare erkendte der er en anden virkelighed foruden din egen.

Med venlig hilsen, og håb om du besinder dig og kommer tilbage til din tidligere konstruktive debat der forhåbentlig bygger bro mellem os.

Johan.

  • 0
  • 0

Johan Thomasson:

Kære Peder Wirstad.

Jeg ved ikke hvad der er sket med dig på det sidste, men din ellers saglige argumentation og grundige sagsfremstilling er på det sidste afløst af samme fundamentalistiske og bombastiske udmeldinger jeg normalt finder på de yderste fløje.

Selv om jeg ikke kan være enig med dig i kvaliteten på det, jeg skrive nu, har du ret i, at det nu i højere grad drejer sig om holdninger end om faglige ting.

Skylden er ikke min, men den, at den redaktionelle linie - i kombination med alle frie debatforas tendens til polarisering - giver mindre og mindre plads til en positiv og konstruktiv debat om en forbedring af vort liv og livsmiljø - en forbedring, der især skulle omfatte muligheden for at få mangfoldet med, så man fratog ideologerne muligheden for en politisk polarisering.

Selv om der siden "de gule midlers" (bladan ol.) afskaffelse, har man hverken hørt om dødsfald eller sygdomme - incl. allergi og astma - pga. pesticider i Danmark. - Alligevel er der flere fordømmende artikler hver uge om brugen af pesticider.

Til sammenligning: Jeg har ikke i flere år set en artikel her om dødsfald og skader pga. fejlbehandling og fejldiagnostisering i helsevæsenet. Jeg kender ikke tallene fra Danmark, men denne fra Norge giver en pegepind om, hvad det kan være:

Professor Peter F. Hjort har ut fra utenlandske studier beregnet at rundt 2000 pasienter dør uventet og unødvendig i norsk helsevesen hvert år. Det er nesten ti ganger så mange som det døde på norske veier i fjor.

I tillegg anslo Hjort at over 15.000 pasienter får varige skader på grunn av feil i helsevesenet. <<< http://nrk.no/nyheter/norge/1.7653253

Så kan man så spørge, hvad medicinsk behandling har med ingeniører at gøre? Ganske meget, og der er da også en masse positive artikler om fremskridt i dansk farmaceutisk industri og i analyse- og behandlingsapparater fremstillet i Danmark.

Der er imidlertid langt flere ingeniører beskæftiget i maskinindustrien og den kemiske industri der leverer varer til landbruget og dets forarbejdnings- og leverandørindustrier. - Alligevel ser vi det utrolige paradoks, at det kun er negative sider, der omtales hos dem?

I det indlæg, du svarer på, forsøger jeg at gøre landbruget opmærksom på, at de måske selv har en del af ansvaret for dette utrolige paradoks - selvfølgeligt i tillæg til den latterliggørelse og spot, bønder i alle lande er udsat for i modsætning til den ære og respekt læger generelt nyder.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

@Ib,

Jeg har informeret Skejby om skyggesiderne ved brug af Roundup. • Glyphosat binder mikronæringsstofferne, B, Co, Cu, Fe, Mn, Mo, Ni, Zn, og har indflydelse på Ca. Det gør Glyphosat uanset hvor det er, det er på planten i jorden eller i pattedyr og mennesker • Faktisk var Glyphosatsalt først anvendt til at rense kedler i ca.1880 det napper disse mikronæringsstoffer af væggen i kedelen. • Glyphosat er et meget stærkt biocid det dræber jordens indhold af nyttige mikroorganismer, knoldbakterier, organismer der omdanner Mn fra Mn4 til Mn2

' - det ligner nogle hjemmestrikkede teorier - hvor er dokumentationen, som ingen andre har fundet? Glyphosat binder ingenting, derimod bindes det uhyre stærkt til jordkolloiderne - men på en anden måde end den løse binding mellem kolloiderne negative ladninger og de positivt ladede næringsioner. Glyphosat er ikke et stærkt biocid, dets effekt beror på at det inaktiverer nogle få enzymer, der koder for 3 aminosyrer, som er essentiel for planter. Det er ikke noget problem for mikroorganismer.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Som vanlig når der skydes på landbruget popper der en masse landbrugseksperter op i Bodegaklassen. En landbrugsekspert er pr. definition en person, der kar kørt omkring hjørnet af en kostald - eller har stået og set på en landmand har pløjet/sået/høstet! - til disse "eksperter" vil jeg henvise til mit 1. indlæg, som ikke en eneste har kunnet argumentere imod - derfor gentager jeg mine pointer: -klip- Er man bekymret for pesticidrester, som overvejende er harmløse stoffer, så kan man jo starte med at fravælge importerede fødemidler - herunder udenlandsk frugt. I øvrigt stammer de fleste pesticidrester i drikkevand fra kilder udenfor landbruget - det vil landbrugets kritikere løse ved at straffe landbruget! -klip slut - Enhver ekspert er velkommen til at tilbagevise ovenstående. Ikke en vil se på de største syndere, stat, amter, kommuner og private haveejere.

"Eksperterne" er da meget velkomne til at pege på, hvilke lande der har mindre pesticidrester i fødevarerne - det er en af de gode salgsparametre for dansk landbrugseksport!

En yderligere kommentar - alle kan påvise at landbrugets pesticidforbrug stiger - man tager blot udgangspunkt i år medet lavere tal - bodegaeksperter ved ikke at statistikken drejer sig om tal for køb - ikke for hvilket år, man har benyttet midlerne. Hvis man i stedet vælger et år med et højere pesticidforbrug, får man det modsatte resultat - en nedgang i forbruget!

Hvis de selvbestaltede landbrugseksperter vil af med pesticiderne på global plan så sig det dog - kemisk planteværn er fortsat ansvarlig for, at ca. 2 mia. mennesker kan få mad. Men det er jo ikke "landbrugseksperternes" problem - de vil hellere lege ridefogeder overfor småproblemer i landbruget medens de selv leder deres affald ud i vandmiljøet - se f.eks. de sjællandske fjorde, hvor tensider, hormoner, phthalater og medicinrester ligger i et tykt lag - medens miljøforskningen sover tornerosesøvn som den plejer - se seneste evaluering af dansk miljøforskning, der gav en del bundkarakterer. En bedre ide var, at man tog fat på at løse stofproblemer.

Mvh. Per A. Hansen.

  • 0
  • 0

@Ib Borup Pedersen

Det er beklageligt at se, at du som en aktiv og engageret aktiv bonde gør samme fejl, som jeg gjorde, da jeg heller ikke havde tid til at bruge tid nok til at undersøge den videnskabelige seriøsitet til de velmenende GMOer og "alternative. - De virker så ærlige pga. deres engagement - og de fleste er det også i udgangspunktet. Desværre bedømmer man dem som troværdige, fordi de tilsyneladende ikke har økonomiske interesser, men da glemmer man, at "alternativbevægelserne" i dag er en milliardindustri, hvor karrieremulighederne faktisk ofte er større end blandt de offentligt finansierede, hvor konkurrencen er enormt stor.

Jeg har i en tidligere debat analyseret både intervieweren dr. Mercola og prof. emeritus dr. Huber. Mercola har verdens mest besøgte alternative hjemmesider, og sammen med de øvrige aktiviteter betalt af ivrige (nyttige idioter?) "alternative", er dette et multimillionfirma. Huberts tidligere rektor, dekan og øvrige kolleger ved hans universitet kender igenting til de studier, som Hubert henviser til med den påståede nye sygdom, og selv om de ikke ville sige det direkte, så var det tydeligt, at de mener, nogen har forført Hubert med penge eller på anden måde.

  • Prøv at følge mine indlæg tilbage og find mine links eller google mercola.com og dr. Hubert.

Med venlig hilsen og håb om, at du satser på fornuften - det er nødvendigt i Danmarks hårdeste erhverv.

Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Det er et overvældende antal "problemer" som glyphosat skulle medføre. Hele GMO udviklingen vil jeg medgive ikke er bæredygtig, fordi man ensidigt benytter det samme aktivstof år efter år og i store doser. Det fremmer risikoen for resistens. Det giver dovne landmænd og problemer på sigt! Men alle de nævnte bivirkninger savner jeg Europæiske beviser for. Skadevirkninger i Argentina omfatter andre pesticider. Ron Huber med sin powerpoint præsentation har rejst rundt med i hele Europa i efteråret 2011. Hvem betaler en pensionists omkostninger til dette? Jeg skal ikke forsøge at bedømme hans pålidelighed, men der findes i princippet ingen uafhængige eksperter. I aftes så nogle måske dokumentaren om Wall Street og finnanskrakket. Alle de (uvildige) implicerede universitetsprofessorer tjente kassen betalt af firmaer, som de skrev positive rapporter om eller lavede lobby virksomhed for. Det er velkendt, at en masse miljøorganisationer vil have skovlen under Monsanto. Det er også velkendt, at der findes en lang række konspirationsteorier på nettet. Vi kan således finde "dokumentation" for at Apollo programmet aldrig landede på månen og af USA's regering har kendt til ufoer i 50 år! Krystaller kan heale osv osv. Hvis glyphosat virkelig skulle udvise så voldsomme bivirkninger, så må det være legende let for nogle universiteter i Europa at dokumentere det. Der er ikke plads til længere argumentationer her, men jeg kan selv afvise følgende på mit landbrug: -Pløjefri dyrkning medfører ikke mere roundup/glyphosat forbrug end "pløjende" landbrug, hvis der anvendes god landbrugspraksis med et godt sædskifte og korrekt dosering, vejr og teknik. -Glyphosat anvendelse giver ikke manganmangel. -Glyphosat giver ikke goldfodssyge -Glyphosat hæmmer ikke mikronæringsstoffernes optagelse. Det kan man overvåge via planteanalyser i vækstsæsonen. -Det hæmmer ikke regnormene - jeg har en ekstrem stor population - se selv billeder på www.ilsoe.info. Regnormene er mine "kære" husdyr og medhjælpere - dem ville jeg for alt i verden ikke skade. Derfor pløjer jeg blandt andet ikke. -Omsætningen af afgrøderester ødelægges ikke. Her forsvinder 5-6 tons halm/ha allerede inden det efterfølgende forår. Desuden er rodudup/glyphosats virkemåde en blokering for dannelsen af essentielle aminosyrer og ikke blokering af uorganiske næringsstoffer, som senere skulle medføre sygdomme i planten.

  • 0
  • 0

Jeg deler sagen op på tværs af jeres spørgsmål: Søren: ang. Argentina er det korrekt at der i politikken er citeret to Danske forskere for at det var atrazin som man ved er kræftfremkaldende, og et insektmiddel som man ved er hormomforstyrende, disse midler var blandet i Roundup som var udsprøjtet nær de bygninger de ramte mennesker boede i. Det i kan læse i vedhæftede link som det tyske TV indslag omhandler. (Sendt i tidligere indslag) i dette videnskabelige dokument er der pointeret at de skader der forekommer hos børnene er specielt Kraniedeformationer, og rygskader. det er mig bekendt ikke noget de to nævnte blandingsprodukter kan lave, men Carascos forskning fandt at der ved Frøer der havde fået 2,03 ppm Glyphosat forekom samme symptomer! Det viser hvor svært det er at få Danske forskere til at tage ansvar når det gælder at undsige Roundup. http://www.google.dk/url?q=http://uneamfag...

Hvad angår næringsstof binding er der her nogle der skulle have været sendt tidligere, beklager, de hører til Hubers første video: http://et.ratepoint.com/63a434c8885334a603... I det skulle i finde det meste,

ang. Glyphosats indflydelse på jordens mikroorganismer er yderligere dette link: Kremer, R.J., Means, N.E., Glyphosate and glyphosate-resistant crop interactions with rhizosphere microorganisms. Eur. J. Agron. (2009), doi:10.1016/j.eja.2009.06.004

Ang regnorme: jeg har selv dyrket pløjefrit i 8 år. og det er sandt der kommer flere orme, men det er som at sammenligne pærer og tomater når man sammenligner med pløjet jord. der er lige kommet Danske forsøg der viser at der ikke kommer flere orm ved pløjefri dyrkning, men at det går ud over nogle, dog ser Stor regnorm ud til at trives godt, det er den man normalt lægger mærke til, den har lange dybe gange, som er godt for vandafledning etc. Søren bemærk jeg er ikke uenig med dig, der er tydeligt flere store orm ved pløjefri dyrkning. De mindre orm der lever øverligt har det åbenbart ikke så godt.

Søren jeg har oplevet at der efter nogle år bliver, tyndere afgrøderne, de busker sig ikke så meget, jeg er sikker på at du vil se lignende problemer, dog ved jeg at din jord er stærkere end min, du har mere ler i jorden, det gør at du ikke vil se problemerne så tidligt, men jeg har haft væsentlige problemer på min JB 4 efter 8 år, og forbruget af Roundup var 1 l / År. Det er alt nok til at lave bøvl da det lagres i jorden. Og sygdommene opformeres over tid.

Den med at Glyphosat er et stærkt biocid: jeg har til gode at finde det på nettet, det kommer senere. men ved den sidste revurdering i USA blev der skrevet ind i godkendelsen at det er et stærkt biocid. Det er ikke saftevand, dødelig dosis er under 30 Gr. for mennesker.

I Har alle tre krampe i skrivefingeren, når det gælder at nedgøre de forskere der advarer mod brug af Roundup, det er ikke for at genere jer at de advarer, det er faktisk for at beskytte jer.

Jeg har bemærket i ikke har antastet de lave doserings forsøg med Glyphosat. I er mere intereseret i at kunne beholde Roundup, og den lettelse det giver i markbruget, nuvel det kan jeg godt forstå, men vi er som landmænd forpligtiget til at levere sunde fødevarer, og spørg jer selv, er sunde fødevarer fyldt med Roundup? Se på listen over skader det laver.

skaderne er allerede i DK. Kosygdommen som Don Huber nævner, er den vi i Danmark kalder for mycoplasma hos køer, i tyskland har de problemer med Botulisme, det har vi også i Danmark, i USA er de lidt længere fremme, og ved at Mycoplasma og botulisme skam er reelt, det er blot nogle af de afledte sygdomme det nye patogen og Roundup i fællesskab laver!

Sygdommen øges af at Roundup er brugt i marken der dyrkes foder til køerne, forskergruppen har succes med i Australien ( sygdommen er overalt hvor der er Roundup og GMO afgrøder i foderet)at stoppe brug af GMO foder og helt stoppe brug af Roundup på landbruget, hvorefter sygdommen forsvinder igen.

Link fra LVK: http://www.youtube.com/watch?v=UiOOPkcWyoE...

Denne sygdom skal ikke udbredes meget før økonomien tvinger landmænd fra gårdene.

Der er i Tyskland 10000 gårde registrede som besætninger med køer der lider af Botulisme, siden 1996. samme år som GMO soja kom til Tyskland – tankevækkende.

Venlig hilsen Ib Borup Pedersen Konventionel svineproducent Pilegaarden Mariagervej 483 Hvidsten 8981 Spentrup Tlf. 20129322

  • 0
  • 0

Søren jeg har oplevet at der efter nogle år bliver, tyndere afgrøderne, de busker sig ikke så meget, jeg er sikker på at du vil se lignende problemer, dog ved jeg at din jord er stærkere end min, du har mere ler i jorden, det gør at du ikke vil se problemerne så tidligt, men jeg har haft væsentlige problemer på min JB 4 efter 8 år, og forbruget af Roundup var 1 l / År. Det er alt nok til at lave bøvl da det lagres i jorden. Og sygdommene opformeres over tid.

Med afgrøder, mener du vel især korn. For at korn skal buske sig stiller det krav til vækstbetingelserne der er: 1. Temperatur, en kold jord forsinker udviklingen. 2. Jorden pH, fosfor, kali og især forfrugt. 3. Mekanisk bearbejdning øger omsætningen, men ved din jord måske før kornets rødder kan optage det. Problemet med din jord lyder mere som noget andet, for der har været mange forsøg med glyphosat og glyphosinat i roer, raps og i korn.

  • 0
  • 0

@Ib Borup,

Det er ikke saftevand, dødelig dosis er under 30 Gr. for mennesker.

  • dine kilder er dybt upålidelidelige. Blot et enkelt eksempel. Masser af forsøg har påvist at LD-50 værdien for glyphosat er 5600 mg/kg legemsvægt. Midler overen LD-50-værdi på 2800 mg/kg betegnes som ugiftige.

Det giver en dødelig dosis for en person på 80 kg på ca. 450 g aktivt stof. Det giftigste ved roundup er de tilsætningsmidler, der er i enhver færdigblanding LD-50 værdien er påvist så mange gange af uafhængige forskere, at den må siges at være udenfor enhver diskussion. Få dine referencer udskiftet med nogle mere pålidelige, det er nogle charlataner uden begreb på hverken plante- eller dyresygdomme - at dømme efter din beskrivelse - men tak for dine referencer, som jeg vil læse med interesse. Du vil gerne tale om gigtighed overfor mennesker - men du vil ikke gerne kommentere alternativet til pesticider på global plan, der er ansvarlig for at et par milliarder mennesker får mad. De kan ikke nøjes med teorier om landbrugsdrift, der i dag sker på baggrund af massivt mange forsøg.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

@Ib Borup

Kun en kort bemærkning. Der dyrkedes lidt under 200 millioner hektar med GM-afgrøder i 2011 af lidt under 20 millioner farmere - de fleste i u-lande. - Et antal, der øges med 1 million hvert år. (Kina ikke medregnet)

Kina offentliggør ikke nogen statistik, men deres brug af GMO er massiv, idet de f.eks. selv opgiver ikke at dyrke GM-ris, mens der mange steder i verden - bl.a. i Danmark - gentagne gange bliver fundet Bt63-ris (insektresistent) i kinesiske nudler.

Det er desværre typiskt for lægfolk, der skal begrunde en holdning, at de scanner alt for at finde negative ting ved noget, de mistror, og positive ting, for det, de har tillid til. - Det er ikke så vanskeligt at finde nogle bønder, der har mislykkedes blandt disse 20 millioner, og som prøver at skylde på Monsanto.

Mht. direkte såning. Det største problem med direkte såning er pakning af det øverste jordlag under færdsel om foråret. Dagens direktesåmaskiner er meget tunge, så på mange arealer vil man få problemer. - Det er nok dit problem - Jeg er for øvrigt ved at udvikle en såmaskine, der er meget let, og som simpelthen fejer arealet med en stor roterende kost, trykker nogle små riller i overfladen med den rulle, den kører på, sår direkte på dem og så lægger først støvet fra kosten ned og dækker frøet, mens større klumper og døde plantedele lægges øverst for at beskytte mod udtørring og tilslemning ved regn.

Al menneskelig aktivitet har negative sider, og værdien skal derfor måles op mod de positive. Det er stærkt beklageligt, hvis landbrugserhvervets egne aktører begynder at lede efter bare negative sider ved deres egne metoder. - Da er det "vann på mølla" for de grupper, der helst så landbruget nedlagt. - Og jeg ønsker ikke censur - kun balance.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Ib: som sagt: hvis skaderne er så voldsomme og så markante, så må det være en nem og hurtig sag for DJF eller andre KU at dokumentere dette under danske forhold. Og om danske fødevarer er "fyldte" med roundup? Ordet "fyldte" er en ret voldsom retorik. Men hvis der var blot lidt om snakken, så ville det vel vises i de 145 kornprøver Fødevarestyrelsen har testet i 2010? http://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteColle... I øvrigt: Pesticidhandlingsplanen afsætte en målsætning på 0,25 BI til kvikbekæmpelse. En hel BI (behandlingsindeks) for glyphosat 360 g vare er en dosering på 3,5 liter/ha. Det vil sige, at handlingsplanens målsætning svarer til en årlig dosis på 0,875 l/ha eller fuld dosis 3,5 liter hvert 4. år. Der er 2,6 mio ha landbrugsjord i Danmark. Når man dividerer salget af glyphosat i 2010 med dette areal, så er der brugt 0,61 l/ha og det svarer til et BI på 0,176. Så rent faktisk er den handlingsplan, som alle praktikere vidste var urealistisk samme dag som sidste punktum var sat, faktisk opfyldt for dette indsatsområdes vedkommende. Men Ib, vi kommer nok ikke meget videre i diskussionen. Dine problemer kan skyldes mange andre faktorer. Det kunne være jordpakning i grovsandet jord, hvis det er det, som du har. Og "ja". Jeg vil gerne beholde roundup, for jeg har ikke lyst til at brænde en masse tid og diesel af på en ineffektiv mekanisk ukrudtsbekæmpelse som i gamle dage. Og paradoksalt nok, så er det jo forbudt nu, fordi vi ikke længere må jordbearbejde om efteråret. Men var det nu også så smart at køre og harve 4-5 gange om efteråret for at slutte med en pløjning? Klima-debatmæssigt er det under alle omstændigheder rigtig dårligt. Hilsen Søren

  • 0
  • 0

Når lovgiveningen for landbrugets drift, og herunder brug af plantebeskyttelsesmidler skal overholde nogle af verdens så absolut skrappeste regler, hvor der ikke må forekomme nogen rester af sprøjtemidler i grundvandet eller så ualmindelige mikroskopiske mængder, og som i sundhedshenseende er at betragte som aldeles harmløse...

SÅ kan det jo ikke passe at grundet af andre faktorer som det moderne samfund kan udsætte dette grundvand for, og det direkte via nedsivning eller herunder at der forekommer en latent risiko for nedsivning, eller så kan det jo ikke passe at det er acceptabelt.

Vejsalt; et særdeles aggressivt 'kemisk produkt' som naturligt vil afgive Klor og som via sin stadige vandring mod grundvandet vil give problemer via klors evne til at binde sig til alt som trækkes 'med ned', eller det kan i den sammenhæng ikke være optimalt for belastning af grundvandet og altså med andre ting end vejsaltet. Og det er altså ikke småting vi taler om, sidste vinter blev der brugt 600.000 ton...

Hvad med hele vejsystemet og den asfalt som udleder tjærerstoffer via regnvand og herunder andre skadelig ting... Skal vejnettet nedlægges og brækkes op for at overholde de skrappe krav til det danske vand. Det må jo da som minimum være resultatet og så måske de 10 øverste meter muld en tur på KummuneKemi.

Udlægning af fjernvarmerør som sker ved svejsning lige ned i den ubeskyttet jord, hvor tungemetaller og skæreolier tabes lige ned på den nøgen jord. Dette er ikke realistisk i fremtiden..

Herunder aktiviteter på byggepladser, herunder industriaktivitet i det heletaget, eller ved brug af forskellige materialer som nødvendigvis vil tabes på jorden og i sidste ende, udvaskes og søge mod grundvandet.

Fjernvarmerørens indhold af olier og kemikalier mm det må renses 100 % inden ibrugtagning og løbende kontrol må foretages af om fjernvarmevandet er 100 % rent. Olie og kemikalier som er blandet op i fjernvarmevandet fra maskiner og herunder navnlig bekæmpelse af svampe i vandet som ind til for få år siden blev bekæmpet med meget aggressiv kemi, som man dog er ophørt med.. Men der er rester i mange installationer fjernvarmerørene må enten skiftes eller renses grundigt.. VEd lækage af fjernvarmerør eller tab af fjernvarmevand ved lækage skal det som siver ud være helt rent... Ved lækage her er praksis i dag ene og alene 'fyld mere på' ind til man finder lækagen.. Den praksis må ophører hvis ikke vandet er helt rent og det vil i den sammenhæng sige at det skal overholde krav til drikkevand ..

Fjernvarmeindustriens solfangerinstallationer indeholder enorme mængder glycol eller frostvæske. OPbygning af marstal solanlæg se http://solarmarstal.dk/default.asp?id=36276 herunder nedlægger man typisk kilometervis af jordvarmeslanger sammen med disse solanlæg som også indeholder glycol.. Ved hærværk eller simpelt havari kan der udsive enorme mængder frostvæske fra disse anlæg som altså kan søge mod grundvandet.

Der er mange ting som der skal hankes op i når grundvandet skal være så rent, det må man jo se at få gennemført hurtigt.....

  • 0
  • 0

@ Søren Ilsø Det er dejligt at se, at flere store danske planteavlere kommer "på banen".

At være heltidsbeskæftiget planteavler i Danmark er uden tvivl et af verdens mest krævende erhverv, så det er forståeligt, at I bruger jeres energi på det - og ikke mindst - som jeg kan se du gør - til hele tiden at være et skridt foran mht. metodik og teknologi. - Dansk landbrug har dog - delvis pga. denne indadvendthed - været et let offer for en snigende mobbekampagne, der - efter mit indtryk her fra det nordlige udland - har nået helt surrealistiske dimensioner.

Nu mangler vi bare, at du får dig en blogg her på sitet, hvor du kan være på offensiven med det positive arbejde, jeg kan se på din internetside, du arbejder med. - Driftleder i landbruget har nu status som ingeniør, og landbruget må være på offensiven og fortælle om alle de positive bidrag, det har haft og har i det danske samfund. - Forsvar mod urimelige angreb skal der også bruges tid på, men det skal være det mindste.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Stig

Få venligst behandlet din evne til at se de reelle problemer i et moderne samfund i stedet for en stadig søgen tinge som er så uendelig lille i dimension (miljøbelastning) og mod et aktivt erhverv som landbruget og herunder: se ting i perspektiv ..

Hvis fjernvarmevandet i en by indeholder tungemetaller over et vist niveau (over drikkevandskvalitet) så kan det selvfølgelig ikke bare ledes ud i jorden og dermed sive mod drikkevandet. Det må da være logik for perlehøns.

HVis den tilladte mængde af glyphosat eller rester herfra i drikkevand og giftigheden i dette drikkevand svarer til 1 kop kaffe fortyndet i 1 MIo liter vand så kan der selvfølgelig heller ikke bare ledes fjernvarmevand ved lækage som indeholder olier, metaller mm ud i jorden det siger vel lige som sige selv, eller hvad!

  • 0
  • 0

Jamen så er jeg jo også nødt til at besvarer Per A. Hansen ...

Som vanlig når der skydes på landbruget popper der en masse landbrugseksperter op i Bodegaklassen. En landbrugsekspert er pr. definition en person, der kar kørt omkring hjørnet af en kostald - eller har stået og set på en landmand har pløjet/sået/høstet!

Jamen Per; så er det da godt at vi har dig som landbrugets selvudnævnte ekspert i alt?

[quote - til disse "eksperter" vil jeg henvise til mit 1. indlæg, som ikke en eneste har kunnet argumentere imod - derfor gentager jeg mine pointer:[/quote]

Per; du har ingen pointer!

Er man bekymret for pesticidrester, som overvejende er harmløse stoffer, så kan man jo starte med at fravælge importerede fødemidler - herunder udenlandsk frugt.

Det gør vi også og det er det vi har Fødevarestyrelsen til!

I øvrigt stammer de fleste pesticidrester i drikkevand fra kilder udenfor landbruget - det vil landbrugets kritikere løse ved at straffe landbruget!

Det har vi diskuteret så mange gange; grænseværdierne skal overholdes uanset om forureningen kommer fra stat, DSB og kommuner og private - regler skal også gælde for landbruget!

"Eksperterne" er da meget velkomne til at pege på, hvilke lande der har mindre pesticidrester i fødevarerne - det er en af de gode salgsparametre for dansk landbrugseksport!!

Det er vi udmærket klar over - modsat dig vil både landbruget og staten nedbringe pesticidforbruget yderligere!

En yderligere kommentar - alle kan påvise at landbrugets pesticidforbrug stiger - man tager blot udgangspunkt i år medet lavere tal - bodegaeksperter ved ikke at statistikken drejer sig om tal for køb - ikke for hvilket år, man har benyttet midlerne. Hvis man i stedet vælger et år med et højere pesticidforbrug, får man det modsatte resultat - en nedgang i forbruget!

Endelig har du Per lært lidt Lomborgstatistik og indviger os heri - i dette tilfælde glemmer du bare, at udgangspunktet var 2004 og så kan man ikke bruge tal for alle andre år, der passer bedre ind i din Lomborgstatistik!

Iøvrigt mener jeg ikke forbruget måles på indkøb i det enkelte år, men middel af det pågældende år og så forrig år og det følgende år ,,,MEN du ved jo alt Per

[quote Hvis de selvbestaltede landbrugseksperter vil af med pesticiderne på global plan så sig det dog - kemisk planteværn er fortsat ansvarlig for, at ca. 2 mia. mennesker kan få mad.[/quote]

Her er du igen på fejl spor - ønsker kun dansk lovgivning overhold - hvad landbruget og staten mener er nødvendigt i resten af Verden må være op til dem!

Men det er jo ikke "landbrugseksperternes" problem - de vil hellere lege ridefogeder overfor småproblemer i landbruget medens de selv leder deres affald ud i vandmiljøet - se f.eks. de sjællandske fjorde, hvor tensider, hormoner, phthalater og medicinrester ligger i et tykt lag - medens miljøforskningen sover tornerosesøvn som den plejer - se seneste evaluering af dansk miljøforskning, der gav en del bundkarakterer. En bedre ide var, at man tog fat på at løse stofproblemer..

Jamen så er vi jo ovre i dine sædvanlige afledningsmanøvre: - Hvor stor tykkelse har disse lag - 1, 2 5 eller 10 meter ? - Senest miljøevaluering er den 1, 2 5 eller 10 år gammel?

Vil du ikke gerne vise os nogle kilde, årstal herfor og hvorfor man ikke har forbedret sig på disse punkter?

Måske er det sidste noget med DMU tilbage i 1990'erne, som vi har diskuteret hudløst ...

  • 0
  • 0

Niels Her det pesticider.

Som borger i Danmark går jeg ud fra, at man i forbindelse med etablering og reperation af fjernevarmeledninger overholder gældende lovgivning.

Du ser bare sorte mænd i stedet for at folk opføre sig efter gældende lovgivning!

  • 0
  • 0

Det har vi diskuteret så mange gange; grænseværdierne skal overholdes uanset om forureningen kommer fra stat, DSB og kommuner og private - regler skal også gælde for landbruget!

Men bliver landets love ikke overholdt af landbruget eller hvad!

Det som der på det seneste er fremme i pressen er hvor nye sprøjtemidler søger ned i jorden se http://www.maskinbladet.dk/artikel/ny-godk...

Det som giver alarm er oftest at sprøjtemidlet er fundet 1 M nede i jorden.

Er det ikke en overfortolkning af loven, selv om producenten af omtalte sprøjtemiddel og via den tildelte godkendelse havde garanteret at det skulle ikke forekomme i 1 m ...

HErunder det som lukker produktionsboringer i dag er det ikke gamle ting som er udbragt for mange år siden..

Alt det vi hører om: Roundup i grundvandet er det faktuelt Roundup som er udbragt inden for de sidste 20 år og fra dybe produktionsboringer eller det som udbringes i dag vil det ene i drikkevandet og ikke inspektionsbrønde få meter under marken! Eller hvad...

Nu ved jeg det ikke! MEn hvor meget Roundup søger mod drikkevandet og optages i drikkevandet over hele landet. Er det mængden som kan være i et fingerbøl eller er det mindre!

  • 0
  • 0

Niels:

Nu ved jeg det ikke! MEn hvor meget Roundup søger mod drikkevandet og optages i drikkevandet over hele landet. Er det mængden som kan være i et fingerbøl eller er det mindre!

Der blev i 2008 udtaget 63 prøver af drikkevand fra danske vandværker, der blev analyseret for glyfosat. Det lave antal er pga. at der ikke er konstateret noget problem, hvorfor det kun er de vandværker, hvor man mener, der er fare for nedsivning, der tager prøver. - Det gør det ekstra markant, at der ikke blev konstateret spor af hverken glyfosat eller - det ligesom glyfosat ugiftige - nedbrydningsprodukt AMPA.

Og landbruget generelt har ikke brudt nogen lov omkring pesticider. Det, der er debat om er en ny lovgivning, og den er der god demokratisk tradition for at debattere, før den vedtages.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Kig f.eks. under Læs også "Pesticider i hver fjerde vandværksboring" ...

JO men det er jo langt overvejende gamle ting som er udbragt for over 20 - 30 år siden ikke!!!! Herunder er grænseværdierne ikke overskreden for langt den overvejende del af prøverne, der er bare fundet ting i grundvandet !

Herunder var det jo ret interessant at finde ud af ihvertfald hvor mange af de ting som industrisamfundet forbruger i dag som ender i grundvandet! Om det er oliespild, udvaskning af tjærestoffer fra asfalt og herunder fjernvarmevandet som siver osv hvor meget af det belaster grundvandet og hvor meget..

  • 0
  • 0

Der blev i 2008 udtaget 63 prøver af drikkevand fra danske vandværker, der blev analyseret for glyfosat. Det lave antal er pga. at der ikke er konstateret noget problem, hvorfor det kun er de vandværker, hvor man mener, der er fare for nedsivning, der tager prøver. - Det gør det ekstra markant, at der ikke blev konstateret spor af hverken glyfosat eller - det ligesom glyfosat ugiftige - nedbrydningsprodukt AMPA.

Peder

Det man så brokker sig over det er:

At der måles så uendelig minimale værdier at Glysofat og nedbrydningsproduktet (og andre ting som bruges af landbruget til plantebeskyttelse) i drikkevandet fra produktionsboringer og som er under grænseværdierne som er fastsat af dansk lovgivning. Grænseværdier som er uendelig små, eller langt langt under det sundhedsmæssige forsvarlige.

Og!

At de ting som findes i drikkevandet som lukker produktionsbrønde er udbragt for mange år siden, og langt overvejende af andre aktører end landbruget! Der har været nævnt at 20 % af de skadelige ting som ender i grundvandet, fra fortiden kommer fra landbruget...

KOnklusion: Det landbruget foretager sig i dag, bortset fra få ulovligheder omkring brug af ulovlige midler (import fra polen og tyskland), men hvor altså ulovligheder jo praktiseres i alle dele af samfundet og herunder jo også i landbruget, men at erhvervet ellers overholder dansk lov omkring påvirkning af grundvandet.

Landbruget har som alle andre erhverv påvirket grundvandet dengang man ikke viste bedre (70 - 80 erne), men altså hvor landbruget dengang til punkt og prikke har overholdt dansk lovgivning...

  • 0
  • 0

Stig

Hvornår fremmer du debatten med svar på konkrete spørgsmål om feks miljøpåvirkningen fra fjernvarmeindustrien.

Stig

Det kan da ikke være rigtigt med din store omsorg for det Danske Grundvand at du overhovedet ikke kan se det problematiske i at en given fjernvarmeledning er utæt i en by og den eneste løsning er at pumpe 100.000-vis af liter vand ekstra ud i fjernvarmenettet dagligt ind til damp eller en syndflod af fjernvarmevand ude i byen viser hvor lækken var..

HVis du har set sådant noget fjernvarmevand fuld af rust, olie og andre urenheder så kan det absolut ikke bare dumpes ude i jorden.

HVis en galvaniseringsvirksomhed i danmark forbruger vandværksvand og afsætter spildevand til kloaken så skal vandet være renere end det som kom fra vandværket!

Fjernvarmeværkerne skal vel end ikke have nogen miljøgodkendelse til selve rørledningen eller foretage nogen VVM undersøgelse ved etablering af fjernvarmenettet.

Dronninglund fjernvarme mener i Hverfald ikke at de behøver nogen VVM-undersøgelse til deres nye solanlæg.

  • 0
  • 0

@Niels,

Hvornår fremmer du debatten med svar på konkrete spørgsmål om feks miljøpåvirkningen fra fjernvarmeindustrien.

  • svaret er - ingen steder overhovedet Jeg stillede nogle spørgsmål - ingen Bodegaeksperter har kunnet svare, det var heller ikke ventet. Lomborg trækkes frem i debatten af en, der end ikke har læst hans bøger - men blot blindt gentager andre, der heller ikke har! Det eneste man har fantasi til, er at hetze på landbruget for nogle at de pesticidrester, der skyldes det offentliges voldsomme forbrug i 1980-erne, hvor BAM, atraziner, simaziner fra totalmidler til fortove, landeveje, baneskråninger, vandværksgrunde etc. etc.

Disse selvudnævnte landbrugseksperter har naturligvis en mission - og en tro på, at blot man forbyder al sprøjtning så stopper disse gamle midler med at sive nedad! Og så kan man med god samvittighed fortsætte med at købe importerede varer - grøntsager, frugt o.a. - og fortsætte med at udlede tensider, hormoner o.a. til vandmiljøet - herunder grundvandet fra deres utætte kloakker.

Det er udmærket med kritiske indlæg om landbrugsdriften, blot den kommer fra personer med indgående kendskab til forholdene. Men indlæg fra personer, der end ikke kender kilderne til de fund, som offentliggøres, bør ikke tages alvorligt.

Problemet er jo alvorligt må man tro p.g.a. utrolig mange artikler i medierne - en dansk person modtager gennem hele sin levetid en giftmængde fra landbruget gennem drikkevandet svarende til, hvad der er i en enkelt kop kaffe eller en enkelt øl. Heri ikke indreget de stroffer, der stammer fra andre kilder.

Det voldsomme problem skal naturligvis debatteres meget ofte - så glemmer man jo andre problemer. Præcist som da Miljøstyrelsen i 1986 vendte ryggen til århundrets største miljøproblem - den massive udledning af urenset spildevand til Øresund. Dyb tavshed. Styrelsen fik også bundkarakterer af et udenlandsk ekspertpanel for deres miljøforskning og burde være nedlagt så man i dag ikke var belemret med en stat i staten, der trækker MF-ere rundt i manegen. Men der er sikkert en del, der har været i kontakt med landbruget - måske stået og set på en traktor pløje!

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

@Per

Nej Nej! Det underligende i alt det her er en bodegaindsigt som vægter den glubende og rå kapitalmagt og dens møgbeskidte håndlangere som er snegen sig langt ind i alle virksomheder som har med landbruget at gøre (i særdeleshed kemivirksomheder, og leverandører til landbrug i bred forstand) og jo herunder selvsagt det rå og egoistiske erhverv selv; nemlig det danske landbrug, som sviner i VORES (bodega-professorens) natur.. Og OS der er så i orden og helt rigtige.. Ja! Vi er faktisk miljøets venner vi er da i hvert fald medlem af Danmarks Naturfredningsforening….

Når det er sådanne undermennesker, med disse meget kedelige menneskelige egenskaber, så har vi (os rigtige mennesker) som samfund skam en pligt til at bryde ind hos disse Untermenschen hvis de feks har driver en minkfarm og tilse at ingen dyr er efterladt i en stand så de skulle aflives. Hvis den mindste bagatel skulle vise sig; så i den offentlige gabestok med det svin, som for ussel mammon piner de stakkels dyr. Og hvis ikke sammenhængen skulle stå helt klar! Denne mink ender som en luksus genstand af en minkpels til en stadig 'understøttelse' at det bedre borgerskabs lukusvaner som er frembragt ved at udpine naturen og de stakkels dyr. Bestyrelsesformanden for Kiminova, hans hustru har givet en sådan pels.. Det dumme miljøsvin.

Han er et miljøsvin den dankse landmand og så skal han guddødme også ha’… SÅ må sådanne bagateller som den faktuelle viden og de faktiske forhold vige i en større sags tjeneste… Eller er det måske ikke sandt at Svend Auken måtte bruge 150 mio på at naturforvalte og genskabe 200 m år i Mosgård syd for århus da han blev miljøminister under Nyrup, var det måske ikke landbrugets skyld at denne å var ødelagt… Brabrand Sø er ødelagt og det hat kostet millioner at genskabe denne…

Skål… Tjener en mere fra kassen…

  • 0
  • 0

Vi må ha' fat i nogle i de aktive miljøaktivister som overvåger landmænd ihærdigt og ofte laver ulovligt indbrud på landmandens bedrifter for om muligt at konstaterer mulige miljøoverskridelser og herunder dyremishandlinger.

De må jo givet i miljøets tjeneste være interesseret i at overvåge virkelige miljøsyndere.

Hvad med formanden for Danmarks Naturfredningsforening hun ligner en dame som har et helt uhæmmet og urealistisk forhold til personlig hygiejne med bad morgen middag og aften, og tøjskift i samme ombæring.. En vaksemaskine som står uafbrudt og knorrer i bolig som er steril af overdreven rengøring og det for herefter at dumpe alverdens kemikalier fra dette helt og aldeles uhæmmet overforbrug af samfundets ressourcer til vask af tøj i kloakken og herunder sammen med den i alle sammenhænge værste faktor for vandmiljøet nemlig fosfor..

Vi må ha' nogle af disse raske gutter til at overvåge dammen, og hvis hun forbryder sig det mindste så i Ekstrabladet med dammen.. Hun ligner en god dansk folkeskolelærer.. Så må hun fyres uden løn og hindes hus må på tvangsauktion når hun skal betale erstatning til det danske samfund.. Sådan lidt i analog til de forhold landmænd lever under når de sættes i den offentlige gabestok af hysteriske folkestrømninger...

  • 0
  • 0

Alt herfra indtil du kommer med noget, der fremmer debatten!!!

Stig

Her er noget som måske kan fremme debatten og sætte ting i perspektiv se http://ing.dk/artikel/125597-rapport-der-s...

100 l bremsevæske ud på baneterrænnet fra de omtalte IC4 tog.. Hvordan forholder du dig i den forbindelse til at det ser ud til at landbrugets sprøjtegifte (via drikkevandet) som efter alt sandsynlighed belaster den menneskelige organisme gennem et helt liv som på højde med at drikke en Kop kaffe... Altså en kop, ikke hver dag, men for hele livet.

  • 0
  • 0

@Niels,

NU vil jeg gå ned i brugsen og hente en virkelig kraftig miljøgift nemlig kaffe. SÅ vil jeg lige kaste et blik på hylden med rengøringsartikler og varedeklarationerne på disse artikler.

  • drik du roligt din kaffe - og brug helst vand fra vandhanen til formålet. Der er balnd giften også nogle gavnlige stoffer. Alt er giftigt - eller intet er giftigt. Det afhænger alene af koncentrationen.

@stig per

stig per igen et ret indholdsløst kommentar, men selvfølgelig skal du da have ordentlige og fagligt korrekte kommentaer.

Per; du har ingen pointer!

Jeg skal da gerne nævne et par af mine pointer: Pointe 1. De fleste pesticidfund stammer fra kilder udenfor landbruget - alligevel er de udelukkende landbruget man angriber _ ikke d, der er skyld i de 80-90%. pointe 2. At lukke for landbrugets kemiske planteværn løser ingen problemer, idet BAM, atraziner, simaziner fra totalmidlerne fortsætter uanfægtet ned i boringerne. Det er disse, som landbruget ikke har anvendt - disse midler er forlængst udfasede - også for de private haveejere. Det er åbenbart så svært stof, at det må gentages for landbrugets Bodegaeksperter, der mener at man løser problemerne ved at forbyde pesticidbehandlinger af alle andre midler. Pointe 3. Når man tager udgangspunkt i året med det lavestepesticidforbrug (der opgøres efter køb), så vil ethvert regnestykke udvise en stigning i pesticidforbruget. Denne pointe forstår stig per ikke, selv om det er etregnestykke for 4. klasse. Pointe 4. Danmark er det land, der har det laveste pesticidforbrug - og hvis produkter har det laveste indhold. Jeg efterlyste eksempler på lande med lavere tal end DK, men har intet svar hørt fra bodegaeksperterne. Pointe 5. Vil man undgå pesticidrester i vand/fødevarer, så bør man fravælge udenlandske produkter. Du var sikkert en meget kvik dreng som 5.årig, da du stod bag på en eller anden landbrugsmaskine, men det ser ikke ud til, at der er sket en udvikling siden - tilsyneladende. Det er da ikke raketvidenskab at få øje på ovenstående pointer - jeg kan da tælle 5..

Det gør vi også og det er det vi har Fødevarestyrelsen til!

Noget vrøvl, det er ikke denne styrelses opgave. Enhver bestemmer sine egne indkøb - ikke Fødevarestyrelsen. Se endvidere styrelsens tal for indholdet i importerede produkter contra danske.

Det har vi diskuteret så mange gange; grænseværdierne skal overholdes uanset om forureningen kommer fra stat, DSB og kommuner og private - regler skal også gælde for landbruget!

Det er noget rent nonsens, du har udelukkende kastet dig over landbruget - ikke over andre. Landbruget skal tage ansvaret for de boringer, der er lukket af midler, de ikke har anvendt - det er da galimathias. Du burde kende tallene, jeg har postet GEUS-målingerne i anden debat, at du ikke kan forstå opgørelsen er ikke mit problem.

[quote] "Eksperterne" er da meget velkomne til at pege på, hvilke lande der har mindre pesticidrester i fødevarerne - det er en af de gode salgsparametre for dansk landbrugseksport!! Det er vi udmærket klar over - modsat dig vil både landbruget og staten nedbringe pesticidforbruget yderligere!

Igen noget nonsens, landbruget har nedsat sit forbrug ganske meget gennem årene. Landbruget går ind for at behandle efter behov, behovet er forskelligt fra år til år.

Endelig har du Per lært lidt Lomborgstatistik og indviger os heri - i dette tilfælde glemmer du bare, at udgangspunktet var 2004 og så kan man ikke bruge tal for alle andre år, der passer bedre ind i din Lomborgstatistik!

[/quote] Ingen glemmer noget - se ovenfor. Det var en generel betragtning, det hele afhænger af udgangspunktet - man vælger 2004 som udgangspunkt, da der var et lavt forbrug. Du kender åbenlyst ikke noget som helst til Lomborgs statistik, du har end ikke læst hans bøger, men bygger på andres udsagn. Her er vi forskellige, jeg bruger helst pålidelige kilder, ligesom Lomborg, der tager udgangspunkt i diverse forskers arbejder. Lomborg advarer netop imod at bruge ovenstående metode med at udvælge et år med et lavt forbrug. Her kan du lære lidt af Lomborg.

Hvis de selvbestaltede landbrugseksperter vil af med pesticiderne på global plan så sig det dog - kemisk planteværn er fortsat ansvarlig for, at ca. 2 mia. mennesker kan få mad. [quote] Her er du igen på fejl spor - ønsker kun dansk lovgivning overhold - hvad landbruget og staten mener er nødvendigt i resten af Verden må være op til dem!

[/quote] - det er fint nok det ikke rager dig en pind om der er mad nok til klodens befolkning, men debatten drejer sig ingenlunde om at dansk lovgivning overholdes, for det skal den naturligvis. Du begår endvidere den bommert at ophøje en målsætning (læs artiklen igen) til lov. Jeg stiller derimod spørgsmålstegn ved den faglige korrekthed af de politiske målsætninger, det er noget helt andet. Uanset om man er enig eller uenig, så bestræber landbruget sig på at efterleve loven.

Måske er det sidste noget med DMU tilbage i 1990'erne, som vi har diskuteret hudløst ...

En lille rettelse, du har ikke diskuteret dette emne overhovedet, og du har ikke tilbagevist et eneste af mine kritikpunkter på dette område (DMUs manglende faglighed på N-området, som også evalueringspanelet konkluderede).

Men nej - det er ikke DMU, men derimod den generelle danske miljøforskning, der i årevis har stået med ryggen til de største miljøsynder, men som gammel ansat i Miljøstyrelsen har du lært at man ikke skal kritisere denne stat i staten. Man skal kunne komme med kritik af Miljøstyrelsen, hvor de tager fejl eller forsømmer opgaver.

Du er da endog meget velkommen til at finde rapporter om Roskilde sygehus medicinresters udsivning til fjorden - eller om Miljøstyrelsens undersøgelse af effekterne på iltsvindet af udledning af urenset spildevand i Øresund. Du finder sikkert intet, selv om det stank som 1000 svinebesætninger. Her er du ikke hjemme, men kaster dig i stedet over de småsyndere i landbruget sammen med en række andre, hvor er det nu lige man har hørt om denne tilbøjelighed?

Din snak om "hudløse" diskussioner må være et udtryk for en vis humor, du har altid afvist at debattere de største miljøsvinerier - udslippene fra rensningsanlæggene - og de utætte kloakrør sender tonsvis af medicinrester ned i undergrunden. Det respekterer jeg da, men ikke at du prøver at give udtryk for noget andet.

Tag dog fat på disse problemer - og lad BAM fra kommuners og DSBs sprøjtninger i 80-erne være i fred.

Og der var mindst 5 pointer. Og landbruget går ind for at overholde loven - også selv om den ikke er fagligt underbygget.

Mvh. Per A. Hansen.

  • 0
  • 0
  • drik du roligt din kaffe - og brug helst vand fra vandhanen til formålet. Der er balnd giften også nogle gavnlige stoffer. Alt er giftigt - eller intet er giftigt. Det afhænger alene af koncentrationen.

@Per

Har indtaget 6 kopper med største fornøjelse!

MIn tur i Brugsen og et blik på varedeklationer på flaskerne på hylden med rengøringsmidler, herunder de mange sorte krydser på gul baggrund på de ting som stod på omtalte hylde.

Reelt ser jeg ikke anden mulighed end at vandforsyningen til de byområder som ikke har et nyt og garanteret hermetisk tæt kloaksystem at der må vandforsyningen afbrydes ind til kloaknettet kan fornys...

Jeg kan simplethen ikke se anden mulighed! Vi har i dag kloaknet som taber 10 - 20 ja helt op til 30 % i særlig tilfælde af den tilførte spildevandsmængde, og de sager der var i de flaskerne nede i Brugsen, det kan ihvertfald ikke bare postes ud i jorden via utætte kloakrør når rester fra disse flasker nødvendigvis vil ende i kloakvandet..

Det må miljøstryelsen jo ta' sig af og få gennemført, og det i en fart. Nogle boliger kommer nok til at vente en 10 - 20 år på at få vand med de beløb der er afsat til kloak-renovering... Det med det er jo altså åbenbart nødvendigt, når Bodega-Kaj skal lede dette land på miljøområdet..

  • 0
  • 0

@Ib,

Jeg har fundet artiklen der beskriver skader på Orm i jorden Se graf nr. 8

  • desværre har du ikke benyttet mit råd - du bliver ved at henvise til useriøse kilder. Den pågældende artikel henviser til en undersøgelse, hvor man har anvendt tørret roundup, hvorved 1 mariehøne led døden samt et par andre insekter. Der mangler beskrivelse af undersøgelsen, herunder hvilke analyser, der er foretaget. Forsøget minder lidt om det, en forsker udførte for mange år siden, hvor han gav rotterne så store mængder cyclamat som svarede til indholdet i 300 l sodavand dagligt.Dette forsøg fik danske politikere til at gå i panik, man forbød ved lov brugen af sødemidlet cyclamat. En beslutning man senere måtte gøre om, da sagens rette sammenhæng gik op for politikerne. Selv efter 30 års forbrug af glyphosat har man ikke set et eneste af de fantasterier, som en sikkert velmenende flok af Monsanto-modstandere har fået stablet på benene. I Danmark kan vi være glade for den meget skrappe godkendelsesprocedure for pesticider, vi har praktiseret i mange år. Den har medvirket til det gode ry, som danske landbrugsprodukter har i udlandet. At der så er en del, der hellere vil benytte importerede fødevarer, er deres problem.

Vær rolig for, at alle dine referencer er kendt og læst af de danske eksperter forlængst, for alt skal da undersøges - men man bruger ikke uvilje mod en enkelt producent som en parameter for at forbyde et stof. Hvis du havde ret ville glyphosat naturligvis forlængst være forbudt her i landet.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Hej Per

Nu kan man gøre det kort eller langt; da du har brugt en del tid på dette indlæg vil jeg gøre det samme ...

Pointe 1. De fleste pesticidfund stammer fra kilder udenfor landbruget - alligevel er de udelukkende landbruget man angriber _ ikke d, der er skyld i de 80-90%.

Jeg skelner ikke mellem hvor pesticidfundet kommer fra, men fastholder atgrænseværdiernet skal gælde for alle, der tilfører disse til grundvandet - pointen er død!

pointe 2. At lukke for landbrugets kemiske planteværn løser ingen problemer, idet BAM, atraziner, simaziner fra totalmidlerne fortsætter uanfægtet ned i boringerne. Det er disse, som landbruget ikke har anvendt - disse midler er forlængst udfasede - også for de private haveejere. Det er åbenbart så svært stof, at det må gentages for landbrugets Bodegaeksperter, der mener at man løser problemerne ved at forbyde pesticidbehandlinger af alle andre midler.

"Pointe 2" er jo nærmest en gentagelse af første. Grænseværdierne skal gælde for alle midler, der siver til grundvandet - pointen er død!

Pointe 3. Når man tager udgangspunkt i året med det lavestepesticidforbrug (der opgøres efter køb), så vil ethvert regnestykke udvise en stigning i pesticidforbruget. Denne pointe forstår stig per ikke, selv om det er etregnestykke for 4. klasse..

Når aftalen omfatter årene 2004 - 2009 og reduktionen skal fastsættes i forhold til 2004; ja hvilket år skal man så tage udgangspunkt i? Pointen er død!

Pointe 4. Danmark er det land, der har det laveste pesticidforbrug - og hvis produkter har det laveste indhold. Jeg efterlyste eksempler på lande med lavere tal end DK, men har intet svar hørt fra bodegaeksperterne.

Det har jeg da hellere ikke nogensinde modargumenteret - det er jo sandheden -pointen er død!

Pointe 5. Vil man undgå pesticidrester i vand/fødevarer, så bør man fravælge udenlandske produkter.

Det gør jeg også - pointen er død!

Resten af din argumentationer er den samme gammel sang om alt muligt andet end emnet.

Og som jeg så mange gange har skrevet; selvom jeg har været ansat i Miljøstyrelsen har dette ikke noget med det jeg skriver og mener i dag. I MST arbejdede jeg med vandløb og ikke grundvandsbeskyttelse og skal derfor ikke beskytte nogen.

Glem din personhetz og kom frem i skoene!

Hvor var dine pointer Per? Tror end ikke Bjarke kan se dem længere ...

  • 0
  • 0

Svar til Per A Hansen ang. dødelig dosis af Glyphosat. • Jeg vil først undskylde at jeg skrev 30 Gr. Det skulle være 72 Gram Glyphosat, når det er iblandet stoffer og hedder Roundup • Per udregnede at det skulle være 450 Gr. Glyphosat til dødelig dosis Det er muligvis rigtigt når det er rent glyphosat. • De 72 gram finder du i vedhæftede link, der er lavet obduktion på 9 japanere der har begået selvmord, og man fandt at over 200 gram, var dødelig dosis. • Mine kilder er ikke upålidelige, men har i denne sag været udsat for en basal regnefejl, jeg beklager. • Når man har sikre data på giftighed på mennesker, burde man nok stoppe med at bruge giftighed udregnet på forsøgsrotter, når man omtaler Roundups giftighed overfor mennesker.

http://www.google.dk/url?q=http://www.mind...

Opsummering på debatten: • Der er ingen der har anfægtet de lave koncentrationer giftigheder af Glyphosat, som forårsager skader som; Misdannelser, aborter, hormonal ubalance, barnløshed, celleskader på voksne celler og sygdomme som parkinsons, alle ved lavere mængder end de tilladte, i importeret soja, og Dansk raps som er sprøjtet ned med Roundup, Rapsolie og soja er begge også til konsum.

• Jeg er enig med Søren Ilsøe i at der generelt ikke er problemer med sprøjterester i korn til konsum, jeg er dog betænkelig ved at Raps bliver sprøjtet ned med Roundup, Rapsolie og forfinede rapsprodukter er human ernæring.

• Spørgsmålet er også. Kan vi tillade os at bruge Roundup til nedvisning af foderafgrøder, når vi ved at det laver en mængde sygdomme på vores produktionsdyr, jeg mener klart nej. Ud over de dyrevelfærdsmæssige problemer, skal vi huske at Vi selv er øverste led i fødekæden. • Direkte dødelig giftighed af Glyphosat er 72 Gr. Iblandet 128 Gr. Tilsætningsstoffer i Roundup

• Der er fosterskader målt ved kun 1 % af tilladte mængde Glyphosat i Soja og en del andre afgrøder.

• Mange sygdomme forårsaget af Glyphosat på dyr og mennesker er observeret, Alle er målt under grænseværdien på 20 ppm Glyphosat.

• Regnorme har seriøse problemer med formeringen ved selv 1/20 dosis Roundup / Ha.

• Jordens mikroorganismer skifter plads ”gode” som knoldbakterier, manganomdannende mikroorganismer og organismer der nedbryder planterester formindskes i antal, eller forsvinder, i stedet kommer mange skadelige svampesygdomme ind i stedet, dette forringer jordens udbyttepotentiale, og laver mere syge afgrøder, som igen forårsager sygdomme i dyr og mennesker.

• Vore husdyr har en voldsom forøget rate af misdannelser og aborter, i forhold til før GMO- produktion og roundup udsprøjtet på afgrøder før høst.

• Et tidligere ukendt patogen er opformeret ved brug af Roundup, det forårsager blandt andet aborter og barnløshed hos pattedyr inkl. Mennesker.

• Dette nye patogen Som er en eksisterende mikroorganisme, opformeres som mindst 40 andre kendte sygdomme, på arealer der anvendes Roundup på, selv lave doser!

• Patogenet er en truende epedemi. Der er i alle lande der bruger Roundup, er startet op i GMO RR afgrøder, hvor den er at finde i voldsomme mængder, den kan overleve gennem Ethanol produktion, og er at finde i restproduktet, som bliver opfodret, den er også at finde i gylle og biogasgylle, den er kendt for at lave aborter på køer der afgræsser hvor gylle er udbragt, ligeledes er den kendt for at kunne formere sig i ensilagestakke, i samspil med bakterier, her er nogle af de højeste titrer målt. Hvede ensilage dyrket på tidligere GMO arealer kan være inficeret med patogenet fra stubrester i en sådan grad at det laver aborter på køer og køer der er døde, når de æder ensilagen. Denne sygdom når den først er opformeret kan formegentligt fortsætte i Danske marker i alm. afgrøder, vi har rigeligt af organismen gennem indkøbt soja, specielt Majs med sygdommen Goss’s Wilt som er en bakteriesygdom, er vært for den. Se Don Hubers 2 indlæg tidligere indsendt. ( don Huber har konstateret Goss’s Wilt i nordtyskland)

• Patogenet laver masseaborter og en række andre sygdomme på køer, svin, heste, får, høns, og mennesker. Ud fra alt det oplistede finder jeg ikke at der er nogen mening i at blive med at anvende Roundup, der er ingen landmand der er tjent med at få hans jord ødelagt, og ingen landmand vil være interesseret i at lave afgrøder der laver dyr og mennesker syge.

Hvis landbruget tog sig sammen, og ophørte med brug af roundup, og så på alternative dyrkningsmetoder (ikke nødvendigvis økologi) ville der ikke være noget problem med at overholde behandlingsindekset, jeg er sikker på at det vil give en del mere respekt og politisk ro til erhvervet.

Hvis man lægger alle følge-problemerne ved brug af Roundup sammen, vil de langt overskygge de dyrkningsmæssige letheder som midlet tilbyder. Både driftsmæssigt, folkesundhedsmæssigt og økonomisk.

Venlig hilsen Ib Borup Pedersen Konventionel svineproducent Pilegaarden Mariagervej 483 Hvidsten 8981 Spentrup

  • 0
  • 0

@Ib

"• Regnorme har seriøse problemer med formeringen ved selv 1/20 dosis Roundup / Ha."

Så vidt jeg er orienteret, var det ved gentagne doseringer hver 14.dag og udført under laboratorieforhold. I markforsøg kunne det ikke påvises.

"Hvis landbruget tog sig sammen, og ophørte med brug af roundup, og så på alternative dyrkningsmetoder (ikke nødvendigvis økologi) ville der ikke være noget problem med at overholde behandlingsindekset, jeg er sikker på at det vil give en del mere respekt og politisk ro til erhvervet. "

Som jeg har påpeget tidligere, så overholder forbruget af Roundup/glyphosat allerede målsætningen i pesticidhandlingsplanen. Det, der virkelig tæller i beregning af Behandlingsindekset, er lusesprøjtninger i korn, bekæmpelse af glimmerbøsser i raps mm. og bekæmpelse af tidsler, hvor man ikke kan anvende reducerede doser med effektiv virkning.

Når du siger farvel til reduceret jordbearbejdning, så skal du vide, at du også siger farvel til potentialet for at undgå brug af insekticider. Det er til gengæld mine erfaringer, at jeg næsten aldrig har behov for at sprøjte imod lus i hvede og byg selvom der er behov hos naboer og andre steder. Det skyldes formentlig en opformering af nytteinsekter (løbebiller, edderkopper m.fl.) som æder moderlusene inden deres formering accellererer. Det er ikke undersøgt herhjemme, men i Sverige. Jeg arbejder på at få det undersøgt og dokumenteret. Så når du på lang sigt siger farvel til reduceret jordbearbejdning og roundup og "goddag til ploven" igen, så frasiger du dig det potentiale, der ligger i slet ikke at bruge insektmidler! Samtidig siger du "ja" til en fordobling af dit dieselforbrug til jordbearbejdning, og det er vel ikke uvæsentligt? Jeg har faktisk større betænkeligheder overfor insektmidlerne, fordi de vel ret logisk må have en hæmmende effekt på de nyttige insekter, som har bedre levevilkår i et system med reduceret jordbearbejdning.

Desuden: det er IKKE umuligt at praktisere pløjefri dyrkning uden roundup. Der er eksempler på økologer i Tyskland, der får det til at fungere! Det er nok bare pokkers svært og kræver igen mere diesel og jordbearbejdning med harven.

ALT vi mennesker foretager os påvirker omgivelserne. Og selvfølgelig påvirker vores landbrug livet i jorden. Vi skal anvende pesticider fornuftigt og helst med lavere doser end de er godkendt til ved at anvende optimal teknik. "Så lidt som muligt, men så meget, som nødvendigt". Alle stoffer er giftige, det er kun et spørgsmål om dosering. Det gælder blandt andet kaffe og salt. I fremtiden vil vi fortsat opleve teknologiske fremskridt for bekæmpelse af skadevoldere. Såvel for udbringningsteknikken som selve de kemiske midler. Og så skal vi fortsat have et godt godkendelsesystem, som sikrer, at de midler vi anvender, er undersøgt effektivt.

  • 0
  • 0

ALT vi mennesker foretager os påvirker omgivelserne. Og selvfølgelig påvirker vores landbrug livet i jorden. Vi skal anvende pesticider fornuftigt og helst med lavere doser end de er godkendt til ved at anvende optimal teknik. "Så lidt som muligt, men så meget, som nødvendigt".

Det er et fornuftigt synspunkt som afspejler at Round up er giftigt på et eller andet niveau. Når Per og andre vil have os til at tro at det er ugiftigt og at det bør tillades at bruges uhæmmet, taler til fordel for landbrugernes og Monsantos kommersielle interesser som er at få os til at acceptere Round up i drikkevand og vandmiljøer.

Men Round up er - hvis man ser bort fra Monsantos "forskningsresultater" - konstateret genotoksisk og derfor miljøskadeligt stof hvis anvendelse bør reguleres og begrænses mest muligt.

"Inden for toksikologien plejer man altid at spøge med, at alt er giftigt, det afhænger kun af dosis. I tilfældet med Roundup, bliver denne spøg hurtigt alvorlig. Det er der to grunde til. Den ene er, at der faktisk er flere eksempler på selvmord begået ved indtagelse af Roundup i store mængder. Den anden grund er, at Roundup som ukrudtsmiddel har et fantastisk godt renommé og derfor anvendes fuldstændig "uhæmmet" i hele verden, og at man derfor må formode, at miljøkoncentrationen er stigende og hermed også den dosis, som de levende organismer udsættes for.

På baggrund af de nyeste undersøgelser, der viser, at Roundup er genotoksisk, og taget i betragtning at dette plantebeskyttelsesmiddel allerede bliver anvendt i meget store mængder verden over, er det af stor betydning at revurdere stoffets miljøpåvirkning og af betydning at overveje at indtænke et forsigtighedsprincip i godkendelsesproceduren."

http://www.noah.dk/miljosk/roundup.html

  • 0
  • 0

@ Søren Ilsø: Det, du skriver er selvfølgeligheder - og burde derfor ikke være kontroversielt.

Når du skriver:

Desuden: det er IKKE umuligt at praktisere pløjefri dyrkning uden roundup. Der er eksempler på økologer i Tyskland, der får det til at fungere! Det er nok bare pokkers svært og kræver igen mere diesel og jordbearbejdning med harven.

Har jeg en faglig indsigelse: Den altdominerende fordel ved reduceret jordarbejde er ikke bare knyttet til ploven, men til alle aktiviteter, der forstyrrer struktur og mikro- og makroliv i jorden. - Og ploven har den oprindelige del af "organic farming", biodynamikken, forkastet allerede fra begyndelsen.

Betydningen af regnorme er for øvrigt stærkt overdrevet. Den fuldstændigt dominerende organisme - både i almindeligt plantedækket jord, og i de fleste af de forhold, vi tillægger positiv betydning for jordens egnethed dom vækstmedie - er strålebakterierne Streptomyces. - At man har troet, at regnorme har så stor betydning, kan skyldes, at både streptomycetterne og regnormene trives ved de samme kemiske forhold og næringstilgang i jorden - og at regnormene i høj grad udnytter, at streptomycetterne nedbryder næringsstofferne for dem.

Streptomycetter ligner mikroskopisk vat og ødelægges derfor af al slags jordarbejde - ikke mindst hyppig harvning og radrensning.

Streptomycetter er de eneste kendte organismer, der i tør jord kan danne "ægte" - og dermed stabil - humus, hvilket også er årsagen til, at jordarbejdning udtynder humusindholdet. (Cyannobakterier (blågrønalger) kan også danne ægte humus, men det kun i vand og på konstant våde overflader) Samtidigt er streptomycetternes høje produktion af forskellige antibiotika årsagen til, at andre humusnedbrydende mikroorganismer holdes borte.

Femtidens resursbesparende jordbrug vil basere sig på GM-afgrøder, der er kodet til at være mest muligt resistente mod sygdomme, insekter og bredspektrede herbicer, samtidigt som man vil prøve at få de vigtige etårige afgrøder som ris, majs, korn, hirse osv. til at være flerårige, da det - især her i det frugtbare tempererede områder - kan udnytte lyset i hele den varme årstid, og fordi, det vil reducere både arbejde og CO2-udslip. (Muld dannes først og fremmest ved et symbiotisk samboerskab mellem levende rødder og streptomycetter.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Rodale institute i Usa har gennem 30 År lavet markforsøg med NO TILL såning i økologisk mark i forsøg opsat mod konventionel landbrug og de sidste år også GMO-produktion.

Udbytterne er lige så store, Dækningsbidraget er langt større i de økologisk drevne marker, så Søren Ilsøe du kan beholde din no till såmaskine, og forøge dit DB, ved at lade sprøjten stå.

Husk at når en dør lukkes er der somme tider en port der springer åben, det kræver dog at man ser efter den!

Og til Peder tjek jordstrukturen i de økologiske parceller, og deres dyrkningsmetoder der er her tale om et videnslandbrug af karat.

http://www.rodaleinstitute.org/fst

Venlig hilsen Ib Borup Pedersen Konventionel svineproducent Pilegaarden Mariagervej 483 Hvidsten 8981 Spentrup

  • 0
  • 0

@Søren Fosberg,

Det er et fornuftigt synspunkt som afspejler at Round up er giftigt på et eller andet niveau. Når Per og andre vil have os til at tro at det er ugiftigt og at det bør tillades at bruges uhæmmet, taler til fordel for landbrugernes og Monsantos kommersielle interesser som er at få os til at acceptere Round up i drikkevand og vandmiljøer.

  • måske forstår du ikke helt ovenstående, måske er emnet for svært?. Man kender da giftigheden af det aktive stof i roundup - LD-50 værdien ligger på ca. 5600 mg/kg legenmsvægt. Det har jeg nævnt flere gange, så antydningen af at "jeg vil have nogen til at tro etc.." er en en ren demagogisk bemærkning i bodegaklassen.

    Rent fagligt er de enkelte midler klassificeret efter deres giftighed - midler med LD-50 værdier over 2600 mg/kg legemsvægt klassificeres som ugiftige. Det er ikke system jeg er ansvarlig for, men hvis man synes det skal ændres, så stil da forslaget til de rette vedkommende. Så indtil det sker er glyphosat m. fl. klassificeret som ugiftige.

Jeg har på intet sted nævnt et eneste ord om, at man bør bruge glyphosat uhæmmet, så den form for retorik burde ikke bruges - hvis ikke man har noget andet at byde på, bør man holde sig fra en debat. Så have vi undgået det sidste afsnit, som er noget rent nonsens. Det ser ud til at Søren Fosberg er lidt frustreret over, at han ikke kan tilbagevise et eneste af de faglige kommentarer - eller tilbagevise mit regnestykke over den giftmængde man får gennem drikkevandet i hele ens levetid - det burde ellers være en let sag for de mange sprøjteeksperter, som deltager i denne debat. Følg mit gode råde - køb danske landbrurgsprodukter og undgå importerede varer, hvis nogle er betænkelige ved pesticidrester svarende til et saltkorn opløst i et olympisk svømmebassin.

@Ib, dine referencer er upålidelige, erkend det dog. Der er da himmelvis forskel på at drikke sprøjtemidler direkte fra flasken - eller i for tyndet tilstand. Din reference om forsøg med udstrøning af tørret roundup har jeg kommenteret, det er ikke sådan man afprøver om et middel har uheldige effekter. Rygterne om de japanske selvmord kan ikke bruges til noget, de kunne med større effekt have drukket maling eller rensningsmidler. Det er noget ude i hampen at dansk landbrug skal opgive det ugiftige middel glyphosat fordi nogle enkelte mennesker har drukket det fra flasken i ufortyndet form - endda med tilsætningsmidler, der måske er forbudt i Danmark. Der er flere tester for LD-50-værdien. De siger noget helt andet, end dine kilder. Jeg har mere tillid til uafhængige forskere, end til Monsanto-modstandere, der åbenbart ikke ved, at Monsantos patent på glyphosat forlængst er udløbet. Jeg må vist konstatere, at du ikke vil erkende, at landbruget på global plan anvender kemisk planteværn for at øge udbytterne, det kommer ca. 2 milliarder mennesker til gode. Må vi ikke lige høre dit og Søren Fosbergs bud på, hvorledes man skal erstatte dette udbyttetab, hvis pesticider skal udfases? Det er da en oplagt opgave for landbrugseksperterne i denne tråd. Hvor meget tropisk skov og naturarealer skal under plov?

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Men Round up er - hvis man ser bort fra Monsantos "forskningsresultater" - konstateret genotoksisk og derfor miljøskadeligt stof hvis anvendelse bør reguleres og begrænses mest muligt.

Søren Fosberg

Hvad med de andre ting som en moderne industrisamfund nødvendigvis efterlader på eller umiddelbart under jorden..

Hvad med 600.000 ton vejsalt årligt når der er kolde vintre..

Utætte kloakker...

Spild fra alle former for motorer i biler, skibe, tog mf enten direkte via udstøning eller direkte lækage hvor olie tabes.

Tjærerstoffer fra asfalt som udvaskes og ender i grundvandet.

Alverdens materialer som bruges i byggeindustrien og industrien som vil ende, på og i jorden, og dermed ende i grundvandet...

Osv osv...

Hvor er propurtionerne, set i det forhold at landbruget har uendelige store produktionsforøgelser ved at bruge Roundup, og dermed værdiskabelse for landet som helhed.

  • 0
  • 0

Et underligt forsvar for brug af sprøjtemidler. Med din argumentation, Niels Hansen burde vi legalisere mord, fordi risikoen for at blive dræbt i trafikken stadig er over 4 gange så stor. Jeg har altid moret mig over, når folk trøster ofre med, at det kunne være gået meget værre. Alt fra marmelademaden, der ramte uden for tæppet til flyet, der styrtede ned ved i skolen kl. 14.30. Udgangspunktet for denne debat er ikke så meget risiko forbundet med brug af sprøjtemidler. Det drejer sig om, at et erhverv har indgået en aftale med en regering - men gennem mere end 8 år ikke har vist tegn på at tage denne aftale alvorlig. Om aftalen er god eller dårlig for miljø og landbrug er princippielt ligegyldig. Regeringen har (åbentbart) villet noget, som den ikke har opnået! Så kan man lade stå til og opgive - eller man må vælge andre virkemidler. Det ser ud til, at Ida Auken vælger det sidste, mens hendes 3 forgængere valgte det første.

  • 0
  • 0

Den pestidichandlingsplan man lavede i Bicheludvalget i sin tid, var umulig at efterleve fra første færd! Den er nemlig sammensat ud fra efterrationalisering og ikke den situation man oplever som landmand. Det var situationen ved en "best case" situation! Ja, om man kunne jo også resonere, at fordi der dræbtes 303 personer i trafikken i 2010, så forbyder vi nu al trafik med motorkøretøjer? En dræbt person er vel i grunden en for meget? Eller? Og så må vi til at køre med hestevogne igen, og det er jo også godt for miljøet! Pyt med eksport og den slags. Det vil helt sikkert også give en stigning i beskæftigelsen. Tænk på, at vi igen skal have landevejskroer med opstaldning af heste. Og motorvejene kunne blive grønne vandre- og hestestier! Det ville være ren idyl lige indtil en fra Danmarks Naturfredningsforening så ville klage over, at der udledes alt for meget methan fra alle disse heste, og kræve en politisk indsats øjeblikkeligt!

Når man sidder i november længe efter høst og evaluerer forbruget af eksempelvis svampemidler i hvede ud fra årets forsøg, så kan man beregne, hvad der var den optimale dosering. Måske var de høje doser nødvendige det ene år og næste viste det sig, at man næsten kunne lade være at sprøjte fordi klimaet og infektionsniveauet var lavt. Problemet for en landmand er, at han ikke kan efterrationalisere. Og man har i 20-30 år forsøgt at hjælpe ved at lave diverse varslingsværktøjer. Men biologiske processer er ekstremt komplekse, og det er meget svært at forudsige om et angreb den 1.maj eksempelvis vil udvikle sig til et meget voldsomt eller blot et minimalt sygdomsforløb. Som landmand må man derfor vælge en løsning i form af et produkt og en dosering. Først bagefter ved man, om den var korrekt! Og som regel vil man dosere lidt til den "sikre" side, fordi alternativet kan betyde, at sygdommen ikke bliver bekæmpet, men derimod får et forspring. Og får den det, vil næste indsats være en meget høj dosis for at bekæmpe et sygdoms angreb i fuldt udbrud. Derfor kan FOR lave doseringer i en god mening paradoksalt nok vise sig at være spildte og i sidste ende medføre en voldsom høj dosering!

Og som Per nævner; hvad er alternativet til ingen kemiske midler? En lavere produktion og mere energiforbrug til at frembringe afgrøderne. En eksport der skal reduceres med milliarder? Eller økologi der kun skal forsyne hjemmemarkedet og så må nogle andre klare eksporten? Man skal bare vide, at det Ida Auken beslutter koster produktion, som i sidste ende skal kompenseres af Hr. og Fru Jensen - hvis de da ellers er blandt de 800.000 danskere, der er i de produktive erhverv, som forsørger alle de 5 mio og at de ikke er i blandt de 2,2 mio danskere, der er på overførselsindkomst.......

  • 0
  • 0

Det drejer sig om, at et erhverv har indgået en aftale med en regering - men gennem mere end 8 år ikke har vist tegn på at tage denne aftale alvorlig. Om aftalen er god eller dårlig for miljø og landbrug er princippielt ligegyldig.

Nu skal der som regel to til en aftale, hvor indførelsen af "pesticidindekset" blev indført som diktat. Mange af de midler der indgik i de teoretiske beregninger, er udgåede midler, så "indekset" kan ikke sammenlignes. Især da der er indført nye midler.

Regeringen har (åbentbart) villet noget, som den ikke har opnået! Så kan man lade stå til og opgive - eller man må vælge andre virkemidler. Det ser ud til, at Ida Auken vælger det sidste, mens hendes 3 forgængere valgte det første.

Forkert, der har kun været et spørgsmål med at skrabe penge ind, så de kan bruges med løs hånd. Den tidligere regering har blot ikke været ihærdig nok med at indskrænke det offentlig forbrug.

  • 0
  • 0

Mange af de midler der indgik i de teoretiske beregninger, er udgåede midler, så "indekset" kan ikke sammenlignes. Især da der er indført nye midler.

Lidt omkring de famøse 2.0 der blev til 1,7: www.landbrugsinfo.dk/.../plk07_A5_1_J_E_Oe... Der kan nærlæses i: www.fvm.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?F... Og lidt om baggrunden: http://www.fm.dk/Publikationer/1997/Finans... Som det kan udledes, så er påvirkningen af miljøet helt koblet af behandlingshyppigheden, men derimod en vej til øgede afgifter. Selv udfasningen af de problematiske midler nævnes i 1998. Så indførelsen af "behandlingshyppighed" som begreb burde have været tidsbegrænset eftersom de problematiske stoffer blev udfaset.

  • 0
  • 0

Hvordan var det nu lige? Landbrugsorganisationerne indgik i 2004 en frivillig aftale om nedsættelse af behandlingshyppeiheden med Hans Chr. Smidt. Allerede Connie Hedegård nåede at true med pesticidafgift, hvis det ikke belv bedre. Det var vist i 2006. Siden har både Troels og Karen Ellemann talt med STORE bogstaver. Og i VK-regeringens "Grøn Vækst" indgår en forhøjet - og ændret pesticidafgift. Den nåede regeringen "desværre" ikke at gennemføre. Men de nåede at give kompensationen: Lavere grundskyld - vist med virkning allerede fra 2010. Så Ida Auken ser blot ud til at gøre det, som VK har sagt, de ville, ikk'?

At sprøjtefrekvensen måske ikke er den idelle parameter at regulere brugen af sprøjtegift efter, kan vi godt blive enige om - men det er nu det, de to parter har AFTALT - de har vel haft deres grunde?

Hvis landbruget ikke kan overleve,hvsi de overholder den indgåede aftale - så skulle de have sagt fra! Det andet er at lurepasse!

  • 0
  • 0

Hvis landbruget ikke kan overleve,hvsi de overholder den indgåede aftale - så skulle de have sagt fra! Det andet er at lurepasse!

Det giver begrebet "bondefanget" en helt ny betydning. Hvorfor mon der er oprettet en forening ved navn bæredygtigt landbrug? Der er helt sikkert ikke mange i landbrugets organisationer, der har kunnet gennemskue denne "strækbænk", da den blev indført.

  • 0
  • 0

Et underligt forsvar for brug af sprøjtemidler. Med din argumentation, Niels Hansen burde vi legalisere mord, fordi risikoen for at blive dræbt i trafikken stadig er over 4 gange så stor. Jeg har altid moret mig over, når folk trøster ofre med, at det kunne være gået meget værre. Alt fra marmelademaden, der ramte uden for tæppet til flyet, der styrtede ned ved i skolen kl. 14.30.

Peter MAdsen

Det syntes jeg er en arrogant holdning til natur og det miljø i det vil alle er en del af denne natur. Der er mange forhold som belaster natur i et moderne samfund og derfor er det meget vigtigt at man sætter ind de rigtige steder. Feks Dyrediversiteten eller mangfoldigheden af dyr i den danske natur er under et meget stor pres og det haster med i samarbejde med landbruget at få ringe eller dårlige landbrugsarealer taget ud af drift eller drevet på en sådan måde at dyrelivet har gavn af dette tiltag..

Men alt i mens har hoveddelen af befolkningen fokus på et problem som i omfang belaster den menneskelige organisme gennem et helt liv som påvirkningen ved at drikke en kop kaffe..

Dine propurtioner til illustration af din mission med mord i trafikken mm det sætter vist lige som tingene på plads.

  • 0
  • 0

nej, nu bider du dig selv i halen, Niels. Jeg skal være den første til at give dig ret i, at vi har mange andre miljøproblemer end brugen af sprøjtemidler. Det var dig, der i et tidligere indlæg remsede andre værre problemer op - og du savnede proportioner, fordi landbruget har så stor nytte af sprøjtemidlerne. Pointen er, at vi heldigvis er et samfund, hvor vi godt kan gøre noget ved flere problemer på en gang - og det gør vi også!

  • 0
  • 0

Svar til Per A Hansen

Jeg siger ikke at dine udregninger er forkerte ang. LD 50 for Glyphosat. Efter de guideliner som en sådan er udregnet efter.

Det betyder dog ikke at jeg mener at LD 50 for Glyphosat Har nogen relevans når man taler om Roundup.

Det er pudsigt at industrien bliver ved at nævne den relativt lave giftighed der er ved aktivstoffet Glyphosat, når det sælges som Roundup, som indeholder et hav af midler der hjælper til indtrængning i celler, hvor Glyphosaten gør sin skade. Derfor er det relevant hvad angår direkte toxitet at tale om de 9 obduktioner, på personer som har begået selvmord ved indtagelse af Roundup. For at fastsætte en aktuel giftighed. Her kom man frem til at 200 Gr. Roundup Var dødelig dosis.

Når der er tale om et kemisk middel der er kræftfremkaldende, og i stand til arveligt at ændre celler, er der som forklaret i vedhæftede link, ingen reel lavest skadelig dosis, så af den grund er det ikke relevant at tale om LD 50, LD 50 tager ikke højde for celleskadende effekter over tid, og kan derfor ikke anvendes til at bestemme giftighed ved celleskadende og kræftfremmende stoffer.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19089613

Næste indklip underbygger igen at det er påkrævet at få Roundup set efter igen, og udfaset.

Det er en fuldstændig forkert tankegang at bruge et middel man ved er kræftfremkaldende i produktion af fødevarer, der er i teorien ingen nedre acceptabel grænse for indhold af stoffer af denne type.

Roundup og Birth defects:

http://www.google.dk/url?q=http://farmandr...

Venlig hilsen Ib Borup Pedersen Konventionel svineproducent Pilegaarden Mariagervej 483 Hvidsten 8981 Spentrup

  • 0
  • 0

Det betyder dog ikke at jeg mener at LD 50 for Glyphosat Har nogen relevans når man taler om Roundup.

Nu er det jo hele formuleringer der skal igennem en godkendelsesprocedure, hvor RoundUp fra Monsanto er et af dem. Kritikken skal så forståes at den Danske godkendelsesprocedure er mindre restriktivt end f.eks. den Tyske eller Svenske? Andet vil så være et frugtesløst korstog mod vejrmøller.

Mvh Jan

  • 0
  • 0

nej, nu bider du dig selv i halen, Niels. Jeg skal være den første til at give dig ret i, at vi har mange andre miljøproblemer end brugen af sprøjtemidler. Det var dig, der i et tidligere indlæg remsede andre værre problemer op - og du savnede proportioner, fordi landbruget har så stor nytte af sprøjtemidlerne. Pointen er, at vi heldigvis er et samfund, hvor vi godt kan gøre noget ved flere problemer på en gang - og det gør vi også!

@Peter

I analog til: En bilist går ind på tanktstationen og betaler 1000 kr forud for benzin.. I sikker forvisning om at benzinen gør størst skade tager han for 800 kr benzin og hælder det lige i kloakken på tankstationen og så for 200 kr i bilens tank. Nu er han meget påpasselig med at køre meget miljørigtigt for herved at udlede så minimale mængder af co2 pr kørt km. Og han kan nu i sit stille sind gælde sig over at han hver gang han har tanket for 1000 kr så udleder han under 1/6 af andre bilister som også tanker for 1000 kr..

  • 0
  • 0

@Ib,

Det er pudsigt at industrien bliver ved at nævne den relativt lave giftighed der er ved aktivstoffet Glyphosat, når det sælges som Roundup, som indeholder et hav af midler der hjælper til indtrængning i celler, hvor Glyphosaten gør sin skade.

tak for din ret grundige beskrivelse, det er da interessant at høre lidt fra yderkanterne!. Sagen er imidlertid den, at der ikke er et "hav" at tilsætningsmidler, men kun nogle ganske få. Som Jan nævner, er også disse stoffer med i godkendelsesproceduren, kun harmløse stogger kan godkendfes i DK. Jette Rank fra RUC fandt i en undersøgelse at Roundup var mutagent og cancerogent (du kan finde omtalen i artikelarkivet). En fagmand kunne imidlertid påvise, at hun brugte et middel, der ikke var på markedet i Danmark, men måtte bruges i Italien. Forskellen var tilsætningsstofferne, der i den danske handelsvare ikke var mutagent eller cancerogent (der blev anvendt AMES-test.). Evt. indtagelse af et eller andet stof i ren form er irrelevant, man må bedømme midlerne i den koncentration, de normalt forkekommer i - man forbyder jo heller ikke kloakrens eller butangas fordi flere hundrede unge mennesker indtager disse stoffer fra ligthere eller indånder dampene fra dåsen - vel?

Du henviser til Rodale-undersøgelsen. Jeg har kigget på den. Der er tale om en partsindlæg, hvor alle forsøgsprincipper er overtrådte - svarende til at man lader Vagttårnet tolke Biblen. Lad mig nævne et par af de grove fejl: a) Man sammenligner et økobrug med husdyr og 7 forskellige afgrøder med et kvægløst brug med 2 afgrøder! Jamen uha, da da. b) De to afgrøder er majs og sojabønner, det kan ikke overføres til andre afgrøder. Majs angribes kun af få skadedyr og har ingen problemer med ensidigt sædskifte. Sojabønner er en bælgplante - ingen af disse anvendes i Danmark (vi dyrker ikke majs til modenhed).

Man kan ikke sammenligne så forskellige bedrifter - og kan slet ikke drage paralleller til andre brugsformer og afgrøder. c) På intet sted opstilles en næringsstofbalance - eller angivelse af planternes næringsbehov. Traditionel dansk landbrug baserer sig på fodring af husdyr og planter efter næringsbehov - det gør man ikke i økologisk landbrug. Der står intet om dette i den omtalte rapport Du er svineavler - så må du sikkert kende til danske normer for fodring - ikke? d) Der er en del faglige fejl og indbyrdes modsætninger i rapporten. F.eks. tales om større indhold af organiske stoffer i jorden efter økologien - samt et større mikrobiologisk aktivitet. Det hænger ikke sammen. En større mikrobiologisk aktivitet medfører en større omsøtning af den organiske pulje. Man kan kun øge humusindholdet i jorden hvis man bremser mikroorganismerne - det kan ske ved at forhindre iltens adgang til jorden - tæt jord, dårlig afvanding og kalktrang. e) De målte udbytter i majs er f.eks. ret lave i forhold til danske hvedeudbytter.

Alle seriøse kilder siger samstemmende, at økologien medfører mindre udbytter, læs f.eks. Bichelrapporten.

Økologiske landbrugere er dygtige og leverer en vare, som mange efterspørger. Det gør de godt. At de avler mindre tørstof/ha end traditionelle brug er ikke nogen kritik af driftsformen, men er en realitet man må have med, når man diskuterer hvorledes man skal brødføde klodens befolkning- Økologi er ikke svaret, men er en nicheproduktion, som gør det godt. Min pointe er, at alle landmænd leverer kvalititsprodukter til forbrugere med forskelligt behov, der er ingen grund til at fremhæve den ene bedriftsform på bekostning af den anden. Der er plads til begge. Et par referencer af mere neugtral karakter:

http://ing.dk/artikel/113070-dtu-spis-bare...

http://videnskab.dk/blog/okologi-og-sundhe...

http://videnskab.dk/blog/sensationslyst-ba...

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

@Peter,

At sprøjtefrekvensen måske ikke er den idelle parameter at regulere brugen af sprøjtegift efter, kan vi godt blive enige om - men det er nu det, de to parter har AFTALT - de har vel haft deres grunde?

  • du har ret - som jeg selv har nævnt, er problemet ikke at landbruget overtræder gældende love, men der er tale om at den praktiske landmand ikke har kunnet opfylde en målsætning indgået udenom landmanden. Lanbriget og dens vejledere prøver at leve op tilmålsætningen og er kommet langt, men der mangler lidt i de år, hvor der er specielle problemer med skadevoldere.

Man kan ikke klandre den enkelte landmand, hvis han overholder de gældende love. Problemet er at målsætningen er uholdbar, for i praksis må man benytte de midler, der er egnede overfor den aktuelle skadevolder. Enhver landmand kan jo se det tåbelige i, at politikere er uinteresserede i at klassificere pesticiderne efter miljøbelastning, det eneste man har i tankerne er at få lagt afgifter på midlerne - uanset om de belaster miljøet eller ikke. Og helst sådan, at der ikke lægges oveni produkternes priser.

Det er ret meningsløst at klandre landbruget i et land, der leverer produkter med Verdens laveste pesticidindhold - med grænseværdier der er 100 gange lavere end den accetable daglige dosis (ADI-værdien) - medens forbrugerne meget gerne køber importerede varer! Det er hykleri.

Vi er enige i, at loven skal overholdes, men vi må også have ret i at pege pådet uheldige i, at love vedtages uden fagligt grundlag.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Hvem er forfattere til de to artikler på videnskab.dk?

Det er et godt spørgsmål, efter oplysninger på videnskab.dk er det forskellige eksperter der blogger, men der står intet om anonyme bloggere. Jeg kan god heller ikke læse forfatternavne.

Mvh Jan

  • 0
  • 0

Hej Jan

Nu er jeg ikke så skarp på dette område, men har økologerne ikke et bedre dækningsbidrag?

Min personlig holdning er, at dansk landbrug skal væk fra bulkproduktion til højt forædlede fødevarer ...

  • 0
  • 0

Nu er jeg ikke så skarp på dette område, men har økologerne ikke et bedre dækningsbidrag?

Med eller uden tilskud? Specialproduktion? Det er lidt for generelt, der står mere herom i regnskabstallene. For normalt landbrug: http://www.landbrugsinfo.dk/Oekonomi/Produ... Og for økologi http://www.landbrugsinfo.dk/Oekologi/Produ... Men det er måske disse overvejelser der skal med: http://www.landbrugsinfo.dk/Oekologi/Produ...

Min personlig holdning er, at dansk landbrug skal væk fra bulkproduktion til højt forædlede fødevarer ...

Det forudsætter at der udelukkende har været bulkproduktion, hvilket ikke har været tilfældet. Landmanden har i over 100 år haft stort held med andelsselskaberne, derigennem forædling, afsætning og bedre afregningspriser. Men at vi fortsat skal satse på en høj forædlingsgrad af Dansk produktion kan vi kun være enige om. Men enigheden ophører, hvis det skal politiske begrænsninger på hvad der må forædles.

  • 0
  • 0

Hej Jan

Jeg prøver igen

Per A. Hansen er generelt imod økologerne!

Jeg mener, at det i skal være gode til i landbruget er at finde ud af, hvad konsumeren vil have!

Det er således op til den enkelte landbrugsbutik at vælge kulør - er man tilhænger af økologerne; ej blot holdning, men de skaber sq mere omsætning.

Men vi kommer ikke uden om dansk bacon og Lurpak

Ps. Hvordan havde Danmark ikke set ud i dag uden a.m.b.a.'erne?

  • 0
  • 0

Hej Søren

Vi ved det, men de vil ikke indrømme det.

F,eks, bare se på Per's udlægninger på klimadebatten - samme historie ...

Kan man bare finde en fejl - er alt forkert!

Sjældent at Per har ret i noget og derfor taber han til sin egen definition - en fejl ...

  • 0
  • 0

Jeg mener, at det i skal være gode til i landbruget er at finde ud af, hvad konsumeren vil have!

Der leveres både kvalitets-, økologiske- og discountfødevarer i de mængder der efterspørges i Danmark såvel som udlandet. Der er tale om et udbud med frit valg, af alle, også dem der handler ud fra andre præferencer end snævert økologisk. At tvinge den økologiske produktion op uden efterspørgslen følger med, vil blot ødelægge økonomien i økologi. Hvilket et tidligere økoflop i 70'erne vidnede om. Bønderne er altså blevet klogere, og det er befolkningen i de tidligere øst-europæiske diktaturstater også blevet.

  • 0
  • 0

Hvis du kigger Pers indlæg igennem vil du se, at han kun går ind for bulkvare; ej økologi m.v.

Jeg citerer Per fra denne tråd:

Min pointe er, at alle landmænd leverer kvalititsprodukter til forbrugere med forskelligt behov, der er ingen grund til at fremhæve den ene bedriftsform på bekostning af den anden. Der er plads til begge.

Hvilket jeg også skriver med lidt anden formulering. Prøv at tage kikkerten fra det "blinde" øje.

Mvh Jan

  • 0
  • 0
  • måske forstår du ikke helt ovenstående, måske er emnet for svært?.

Man kender da giftigheden af det aktive stof i roundup - LD-50 værdien ligger på ca. 5600 mg/kg legenmsvægt. Det har jeg nævnt flere gange, så antydningen af at "jeg vil have nogen til at tro etc.." er en en ren demagogisk bemærkning i bodegaklassen.

Du har ret i at jeg ikke er ekspert - det har jeg forhåbentlig heller ikke fosøgt at give udtryk for. Jeg er blot forbruger af drikkevand og når du som selvudnævnt ekspert plæderer for at jeg skal acceptere at drikkevandsreservoiret kan benyttes som modtager af roundup - uden at man griber ind overfor landbrugere og andre roundupbrugeres anvendelsesmetoder af roundup, så er jeg i min gode ret til at mene noget andet.

Roundup er mistænkt for at være genotoxisk og hvad det har med LD50 at gøre ved jeg ikke men jeg er jo heller ikke ekspert.

Er du? Jeg tvivler. Men jeg har konstateret at du er fast skribent og selvudnævnt ekspert når det handler om landbrugets brug af pesticider og jeg har kun set dig angribe ethvert forsøg fra politikernes side på at regulere brugen af stoffet så belastningen af drikkevand og vand i det hele taget mínimeres. For som du siger, roundup er jo ikke næsten ikke giftigt og kun dumme byboere kan finde på at brokke sig over at de kommer til at indtage en smule af det fra hanen.

Jeg husker at Peder Wirstad, som jo er stor tilhænger af moderne teknologi i alle dens former, engang har anvist hvordan man beskytter grundvand mod Roundup. Det hører man ikke så meget om mere, men det er den slags man burde kunne lave regler om så overnervøse og sarte typer som jeg kan slippe for at mistænke mit drikkevand for at indeholde stoffet. Er det urimeligt?

  • 0
  • 0

Og mens man diskuterer en hypotetisk risiko ved glyphosat og pesticider, som svarer til en kop kaffe i en helt liv, så: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/01/0... "462.000 på antidepressiver For nylig satte det gang i debatten, at antallet af børn, der får adhd-medicin, er steget fra 2.000 til 15.000 på ti år." Kemi indtaget direkte ind i kroppen via fordøjelsen. Der er da noget galt med samfundet, hvis næsten 1/10 af befolkningen er på antidrepessiv medicin. Og så er det endda endnu værre, når man kigger på al medicin: "Det danske medicinforbrug stiger. Syv af 10 danskere bruger nu mindst én slags receptpligtig medicin. Og mange af os indløser hvert år recepter på mere end ét præparat. I gennemsnit er det danske medicinforbrug af en størrelse, der svarer til, at hver dansker hver dag tager et lægemiddel af den slags, der kun fås på recept, skriver Politiken."

7 ud af 10 !!! Det synes jeg virkelig er chokerende.

  • 0
  • 0

@Søren Fosbeg,

Du har ret i at jeg ikke er ekspert - det har jeg forhåbentlig heller ikke fosøgt at give udtryk for. Jeg er blot forbruger af drikkevand og når du som selvudnævnt ekspert plæderer for at jeg skal acceptere at drikkevandsreservoiret kan benyttes som modtager af roundup - uden at man griber ind overfor landbrugere og andre roundupbrugeres anvendelsesmetoder af roundup, så er jeg i min gode ret til at mene noget andet.

  • det synspunkt har jeg respekt for, naturligvis. Men det jeg reagerer imod er at man forsøger at gøre vel nok vedens reneste drikkevand til en snak om giftigt vand! At det irriterer en del bodegaeksperter er der så ikke noget at gøre ved, heller ikke at man forsøger med at indføre lidt proportioner ind i billedet - nemlig at beregne den samlede giftmængde man modtager gennem drikkevandet - eller sdammenligne med, hvad du og andre i øvrigt indtager frivilligt ad andre veje - som Søren Ilsø har enkelte eksempler på. Hvorfor er du f.eks. ikke betænkelig ved de tusind stoffer, der er i kaffe, men utryg ved ugiftige stoffer i mikrogram-klassen? Jer er tryg ved den store stab af diverse eksperter på mange fronter, der medvirker ved godkendelseprocedurerne - den megen snak om genotoxi er ikke fremmed for disse eksperter, det er naturligvis ikke ukendt for dem, det undersøges løbende. Jeg reagerer naturligvis på direkte misinformationer, bl.a. at der er tale om at landbruget begår lovbrud (stig per) - der er tale om at en hensigtserklæring ikke er opfyldt. Jeg reagerer på at landbruget drages til ansvar for, at boringer lukkes p.g.a. for stort indhold af nogle stoffer, som landbruget ikke har anvendt, du bliver ved at køre i samme rille uden at tage hensyn til disse kendsgerninger - såvidt jeg kan bedømme. hvorfor kan du ikke tage disse kendsgerninger alvorligt? Den enkle sandhed kan bodaeksperter ikke forstå, derfor er jeg nødt til at gentage den til hudløshed. BAM er ikke et problem fra sprøjtning af landbrugsafgrøder - hvorfor skal det være så svært, hvorfor skal det gentages igen og igen? Du betegner mig som "selvudnævnt ekspert" - hvor har jeg gjort det henne? Løs snak uden substans. Jeg vil gerne have lidt dokumentation, men får den ikke - du fortsætter uanfægtet med forkerte påstande. Det er træls - det er træls at faglighed er uønsket i debatterne, jeg forstår det ganske enkelt ikke. Jeg ved, hvilke midler landbruget anvender og har anvendt gennem tiderne, fra nikotin, strykning og DDT til glyphosat - på dette punkt kan du kalde mig ekspert. Derfor kan jeg vurdere GEUS målinger af pesticidrester i drikkevand og fødevarer - og fortæller gerne, hvilke landbruget har anvendt - og hvilke de ikke har anvendt. AMPA/glyphosat er ikke et problem i drikkevand, der er meget få prøver, der viser for meget. En del af prøverne er uden tvivl falsk freaktion, en del skyldes sprøjtning af vandværksgrunden. Man finder AMPA på steder, hvor der aldrig er anvendt rounduop etc. Og man kan da ikke bruge MPA til noget, hvis problemet er nogle tilsætningsstoffer i midlet - vel? Få disse ting i orden, så tager vi den derfra.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

@stig per, du fortsætter dit korstog, desværre hører vi ikke nogen beklagelse af, at du uberettiget har beskyldt landbruget for lovbrud - og at du ikke kender forskellen på lov og hensigtserklæringer. Du fortsætter med en række beskyldninger mod min person, der sikkert skyldes du ikke helt vede nioget om emnet - på samme måde som du rodede rundt i, hvor Mannings formel ikke kune anvende. Jeg vil gerne have du dokumenterer din påstande om bl.a.

Hvis du kigger Pers indlæg igennem vil du se, at han kun går ind for bulkvare; ej økologi m.v. [/quote) Hvor har jeg skrevet noget om dette? Sagen er, at det har jeg ikke. Jeg har derimod skrevet ovenfor:

[quote]Økologiske landbrugere er dygtige og leverer en vare, som mange efterspørger. Det gør de godt. At de avler mindre tørstof/ha end traditionelle brug er ikke nogen kritik af driftsformen, men er en realitet man må have med, når man diskuterer hvorledes man skal brødføde klodens befolkning- Økologi er ikke svaret, men er en nicheproduktion, som gør det godt.

  • adskillige steder har jeg påpeget, at økologer udfører et godt arbejde og leverer produkter, som visse forbrugere efterspørger. Det jeg har nævnt - og som du ikke rigtig kan forstå (gud ved hvorfor du så optræder i debatten?) - er at økologien ikke er svaret på, hvorledes vi fortsat skal kunne brødføde en stadig stigende befolkning, der årligt tiltager med en størrelse svarende til Frankrigs befolkning. Det ser ud til du kun tænker på, hvad du skal købe i FAKTA. Jeg har reageret på påstande om at økologisk landbrug har højere udbytter en traditionelt landbrug - og at varerne er sundere og smager bedre. Dette er ikke dokumenteret, og jeg tager afstand fra, at økologerne prøver at profilerer sig på det traditionelle landbrugs bekostning. Sagen er, at de begge leverer fortrinlige produkter, som sølges overalt på kloden.

Jeg har linet 5 af mine pointer op, du påstod jeg ingen havde. jeg har ikke set nogen reaktion - det ser ud til at kontakten er stillet på off-position? jeg venter forgæves på at du fortæller helt præcist, hvilkden lov landbmændene har overtrådt (i denne debat) - jeg går ud fra du selv kan finde ud af, hvad du selv har skrevet? Jeg venter (forgæves) på en forklaring på, hvorfor landbruget skal tage ansvaret for de gamle stoffer i drikkevandet, sdom de ikke har anvendt?

Hvad har klimadebatten med denne sag at gøre? At du hidtil ikke har kunnet tilbagevise egt eneste af mine argumenter i klimadebatten glemmer du at fortælle, du starter i år 2011 - fint nok, men jeg har været med siden 1997.

Som nævnt vil vi gerne se nogle klip, som dokumenterer dine påstande om hvad jeg har skrevet - f.eks. om bulk-varer og økologi - hvor jeg har været mimod økologisk landbrug etc. etc. etc., i modsat fald må jeg desværre betegne dine indlæg som utroværdige.

Dette er en faglig debat - ikke en konkurrence i at tilsvine debattørerne.

  • 0
  • 0

Per dog

Nu skal jeg gøre det kort - lidt svært, da der er lidt kludder i din opstilling!

1) Jeg har ikke beskyldt landbruget for lovbrud, men alene skrevet, at landbruget skal overholde landets love.

2) Manningformel indgik i en anden debat og her jeg jeg beskrevet, hvorfor manningformlen kan bruges på såvel rørlagte vandløb (herunder dræn) som for åbne vandløb.

3) Bulkvare - du går ind for højest muligt produktion uden hensyntagen til, hvor meget det koster af næringsstoffer og pesticider - jeg taler om dækningsbidraget og her kører økologerne der ud af med vækstrater på 10 - 20%.

4) Hvorledes andre lande vil brødføde deres befolkning, herunder brug af pesticider, må være på til disse lande - her i Danmark må vi forholde os til danske problemer og lovgivning.

5) Dine såkaldte "5 pointer" er indholdsløse og det har jeg besvaret ovenfor!

6) Hvor er det lige hvor klimadebatten kommer ind her og hvad er det jeg ikke svaret på?

7) Herligt med dine henvisninger til tilsvining af debattører; det var da dig der startede f.eks. denne debat med at kalde os andre bodegaeksper m.v.

Det trods af, at du godt ved, at mange her har stor indsigt i problemstillingen, f.eks. at min kandidatafhandling omhandlede grundvandsbeskyttelse ...

  • 0
  • 0

"Kun 24 drikkevandsboringer er over en 10 års periode taget ud af drift på grund af fund af pesticidrester over grænseværdien fra midler, der i dag er godkendt til brug i landbruget. Det viser en gennemgang af de 3.386 drikkevandsboringer, som er lukket de seneste 10 år, som Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, har gennemført." http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn...

44% af boringerne lå i i Byer!

  • 0
  • 0

Kig en gang til Søren

Der står, at brugen af eksisterende lovlige pesticider har medført en lukning af 24 drikkevandsboringer ...

Længere nede i teksten står følgende:

"Undersøgelsen viser nemlig, at af de drikkevandsboringer, der er lukket de seneste 10 år ligger de:

  • 44 procent i byområder

  • 32 procent på marker

  • 17 procent på skov, naturarealer, industriområder, veje, campingpladser, fodboldbaner, grusgrave og sommerhusgrunde

  • 7 procent på gårdspladser"

32 % på marker og hele 7 % på gårdspladser - troede at sidste problemstilling var løst for mange år siden!

  • 0
  • 0

32 % på marker og hele 7 % på gårdspladser - troede at sidste problemstilling var løst for mange år siden!

Det er ikke af de 24 boringer, der er lukket indenfor 10 år. Ellers er der overlap. F.eks 7,68 boring i mark og 4,08 borring i gårdsplads, mig bekendt findet der ikke delvise boringer. Derfor bruges tallet forkert, for ud fra teksten står der intet om placeringen af de 24 boringer.

Det der står herom:

"Og som følge af fundene er der allerede sket indskrænkninger i brugen, som skal forhindre, at midlet fremadrettetvaskes ud af rodzonen i koncentrationer over grænseværdien,"

Problem løst.

  • 0
  • 0

Hej Jan

Som jeg ser det blandes to problemstillinger sammen.

Den ene er:

"Kun 24 drikkevandsboringer er over en 10 års periode taget ud af drift på grund af fund af pesticidrester over grænseværdien fra midler, der i dag er godkendt til brug i landbruget."

Disse 24 boringer er taget ud af drift, fordi de er påvirket af godkendte pesticider den dag i dag.

Dernæst er de øvrige lukninger p.g.a. pesticider m.v., der ikke længere er godkendte! Hvorvidt lukningen skyldes landbruget, industrien eller byer er sagen underordnet!

Men det bekymrer mig, at der stadig lukkes boringer på gårdspladser, idet jeg troede man havde taget sig af dette problem?

Ps. Tjeck lige den her "Det viser en gennemgang af de 3.386 drikkevandsboringer, som er lukket de seneste 10 år, som Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, har gennemført."

  • 0
  • 0

Men det bekymrer mig, at der stadig lukkes boringer på gårdspladser, idet jeg troede man havde taget sig af dette problem?

Der er mange årsager til lukning af brønde og boringer i gårdpladser, brug af prefix har været en, men ofte er der tale om nitrat, utæt brønddæksel, så det har været overfladevand. Andre problemer er også vandmangel, så der skal bores dybere. Under alle omstændigheder er problemet løst.

  • 0
  • 0

"Kun 24 drikkevandsboringer er over en 10 års periode taget ud af drift på grund af fund af pesticidrester over grænseværdien fra midler, der i dag er godkendt til brug i landbruget.

Det viser en gennemgang af de 3.386 drikkevandsboringer, som er lukket de seneste 10 år, som Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, har gennemført."

Eller her: http://ing.dk/artikel/115866-bekymrede-for...

Hvad skal man tro?

  • 0
  • 0

Roundup Effekterne på jorden, afgrøderne, og Forbrugerne: Ny sygdom i GMO majs og soja og dyrene der er fodret med det. Prof. Emeritus Dr. Don M Huber talte for det Engelske udvalg for landbrug 011111

Læs indlægget og se PowerPoint foredraget, det må give en ny vinkel på debatten, En roundup skabt epidemi under opsejling?

Er det nu de kloge fravælger brug af Roundup?

http://www.google.dk/url?q=http://agroecol...

  • 0
  • 0

Ny sygdom i GMO majs og soja og dyrene der er fodret med det. Prof. Emeritus Dr. Don M Huber talte for det Engelske udvalg for landbrug 011111

Dette er ikke en debat om GMO, eller evt.plantepatologiske undersøgelse. Dokumentet omhandler problem med en fusarium-art korn-afgrøder rammes af. Der er ikke nogle forsøg der viser en sammenhæng, eller identifikation af denne specielle fussarium. Se iøvrigt: http://www1.agric.gov.ab.ca/$department/de... og billeder: http://www.google.com/search?q=fusarium+he... Det skal dog ikke forveksles med tørke, insektangreb eller strukturskade fra jord. Svampesporerne kan identificeres under mikroskop.

  • 0
  • 0

@ Ib Borup: Atter en gang - Huber er ikke en troværdig kilde at henvise til - det svarer lidt til at man lader Scientology overtage kirkeministeriet - eller lade Vagttårnet udlægge Bibelen. Du og Huber tilsidesætter frent faktisk hele den stab af mange forskellige eksperter, der vurderer pesticiderne for Danmark og WHO m. fl.

@Stig per, tak for dit indlæg, der tilfulde bekræfter tidligere indlæg - du hverken kan, vil eller har evner at kunne dokumentere en række løse påstande i denne og i andre debatter. I stedet tilføjes en række nye. Der mangler fortsat dokumentation for bl.a.:

9.1.): Per A. Hansen er generelt imod økologerne! 9.1. : F,eks, bare se på Per's udlægninger på klimadebatten - samme historie 9.1. : Hvis du kigger Pers indlæg igennem vil du se, at han kun går ind for bulkvare; ej økologi m.v. Bulkvare - du går ind for højest muligt produktion uden hensyntagen til, hvor meget det koster af næringsstoffer og pesticider - Herligt med dine henvisninger til tilsvining af debattører; det var da dig der startede f.eks. denne debat med at kalde os andre bodegaeksper m.v. 5.1.: Endelig har du Per lært lidt Lomborgstatistik og indviger os heri - i dette tilfælde glemmer du bare, at udgangspunktet var 2004 og så kan man ikke bruge tal for alle andre år, der passer bedre ind i din Lomborgstatistik!

Jeg henviser til tidligere svar på ovenstående nonsens. Hvad er det med klimadebatten? End ikke et eneste reference?? Lærer man ikke på landmåleruddannelse, at dokumentation er en vigtig egenskab? - Debatten om lukning af vandboringer lider under den fundamentale mangel, at kilderne til lukningen end ikke omtales. Det ser ud til, at stig per - på trods af overmål af dokumentation - stadig mener at alle pesticidrester i drikkevandet stammer fra landbruget - også de midler, der ikke ikke er anvendt på landbrugsafgrøder. BAM-lukningerne skyldes ikke landbruget - de skal ud af statistikken - sammen med flere andre.

Jeg har omtalt at et af landbrugets problemer er de mange landbrugseksperter, der er på markedet - det var ikke specielt møntet på debattørerne i denne tråd. Det var og er et generelt problem. Landbruget kobles ud af beslutningsprocessen i stigende grad, det vinde miljøet ikke ved - hele kvælstofdelen i vandmiljøplanerne har jo vist at den ikke e rbæredygtig - kun fosfordelen har været en succes - da byernes udledning af fosfor blev stoppet så skete der en markant forbedring.

Bodegaeksperter af alle slags er kendetegnet ved, at de har deres viden fra medierne - og fra andre kilder end fra fagkredse, der enten ikke kendes eller fravælges. Jeg kar faktisk ikke beskyldt nogen i denne debattråd for at være Bodegaeksperter, at Stig Per føler sig truffet er derfor ikke mit problem.

Det er da udmærket at du har lavet en kandidatafhandling om grundvandsbeskyttelse - men hvad har den at gøre her? Lad os dog læse den, måske kan vi lære af den? Eller er den hemmelig? Men den såkaldte afhandling ikke gør rede for kilderne til grundvandsforureningen, som tidligere indlæg tyder på, så lad den endelig blive liggende på den støvede hylde, vi må have noget mere faglighed ind i miljøpolitikken.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Daws Per - Long time

Vi prøver igen!!!

Du starter med at sætte noget i situationstegn, som ikke er anført nogen steder på denne side - altså er du igen begyndt med citatfusk som sædvanligt.

Jeg henviser til tidligere svar på ovenstående nonsens. Hvad er det med klimadebatten? End ikke et eneste reference??

Per altså - du henviser til noget, der kun eksisterer i dit eget hoved!

Debatten om lukning af vandboringer lider under den fundamentale mangel, at kilderne til lukningen end ikke omtales. Det ser ud til, at stig per - på trods af overmål af dokumentation - stadig mener at alle pesticidrester i drikkevandet stammer fra landbruget - også de midler, der ikke ikke er anvendt på landbrugsafgrøder.

Per nu vrøvler du; alle ved da godt, at landbrugets brug af pesticider ikke er den eneste årsag til lukning af vandboringer og jeg har aldrig sagt andet!

Det eneste jeg har skrevet er, at hvis f.eks. pesticidrester i grundvandet/drikkevandet overskriver grænseværdien; ja så skal der ske en aktion -> enten hæves grænseværdien, fordi produktet ikke er farligt, eller også skal der ske an aktion. Selv Inge Svanborg er enig heri!

Bodegaeksperter af alle slags er kendetegnet ved, at de har deres viden fra medierne - og fra andre kilder end fra fagkredse, der enten ikke kendes eller fravælges. Jeg kar faktisk ikke beskyldt nogen i denne debattråd for at være Bodegaeksperter, at Stig Per føler sig truffet er derfor ikke mit problem.

Læs f.eks. dit eget indlæg af 04. jan 2012 kl 11:47 og videre ned i tråden.

Min kandidatafhandling er blevet til genbrugspapir, så den bliver nok svær at opstøve ...

Så Per; hvis du vil fortsætte debatten så hold dig til emnet - landbrugets forbrug af pesticider. Indtil du tilvejebringer noget der føre debatten videre - så

Alt herfra!

  • 0
  • 0

Svar til Per A Hansen

Per skrev: @ Ib Borup: Atter en gang - Huber er ikke en troværdig kilde at henvise til - det svarer lidt til at man lader Scientology overtage kirkeministeriet - eller lade Vagttårnet udlægge Bibelen. Du og Huber tilsidesætter frent faktisk hele den stab af mange forskellige eksperter, der vurderer pesticiderne for Danmark og WHO m. fl.

Ib Skriver: Der er ikke noget substans i det du skriver, hvis du mener at Huber ikke er troværdig, må du begrunde det med uvildige videnskabelige afhandlinger der viser noget andet.

Du opfordres til at finde peer read videnskabelige afhandlinger af uafhængige forskere, som viser at Roundup ikke laver skader på forsøgsdyr i langtidsstudier, (studier der indeholder flere generationer, så forplantningsevnen testes, og langtidsstudier på 2 år eller mere, som teste skader der først opstår senere i livet, så som kræft.) når de er fodret med den maximale tilladte mængde, målt på Glyphosat indhold. Hvis du ikke kan finde noget af det som jeg opfordrer dig til at finde, foreslår jeg at du igen taler med dem i bodegaen, og undlader at fylde denne debat med flere tomme floskler

Hilsen Ib Borup Pedersen

  • 0
  • 0

Du opfordres til at finde peer read videnskabelige afhandlinger af uafhængige forskere, som viser at Roundup ikke laver skader på forsøgsdyr i langtidsstudier, (studier der indeholder flere generationer, så forplantningsevnen testes, og langtidsstudier på 2 år eller mere, som teste skader der først opstår senere i livet, så som kræft.) når de er fodret med den maximale tilladte mængde, målt på Glyphosat indhold.

@Ib

Havde det ikke været lidt objektiv at oplyse hvilken maximale tilladte mængde 'i hvad'...

  • 0
  • 0

Kære Niels

Hvornår har du, Peder og Per sidst drevet et landbrug i dagens Danmark?

Ib mærker det i dagligdagen - I taler vel kun om det nede på Bodegaen?

Måske I har en "bedre" uddannelse end Ib - men hvad kan I bidrage med af faktuelle oplysninger foretaget i marken?

  • 0
  • 0

Du opfordres til at finde peer read videnskabelige afhandlinger af uafhængige forskere, som viser at Roundup ikke laver skader på forsøgsdyr i langtidsstudier, .. når de er fodret med den maximale tilladte mængde, målt på Glyphosat indhold.

Selv om der ikke er lavet flere års langtidsforsøg på om rent vand ikke skader, så afholder det mig ikke i at drikke noget før dette forsøg skulle afsluttes. Så normalt laves der forsøg der viser dosering før der opstår skader, selv rent vand skader i rette mængder. Hvad yderligere langtidseffekter angår, så skal der så sammenholdes data fra uafhængige forsøg, for at udelukke anden påvirkning. Især for at undgå at påvirke forsøgsresultat, opstilles forsøgsplan. Nu læser jeg det ikke på en spids eller gruppepres, men jeg har fundet nogle forsøg der viser dels langtidseffekt og en der viser påvirkning af mikroorganismer i jord. Lidt ældre dato: www.apms.org/japm/vol14/v14p39.pdf der viser virkningen på en plante, også langtidseffekt ved hyppig tildeling. og dette om effekter i jord: http://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=gly... Så den største langtidseffekt i jord tilskrives faktisk nedbrydningen af glyphosat, som var det sukker tilsat gødning. Om artiklerne er mere peer reviewed end Huber's må læseren afgøre. For mig er det væsentligt hvad artiklerne omhandler og om argumenterne er underbyggede.

  • 0
  • 0

Du er lidt bagefter Jan ..

Såh? Jeg skrev nu "Lidt ældre dato:", men min diplomatiske formulering støder måske. :-) Bortset fra det, så er det grundigt gennembearbejdede artikler, uanset dato.

  • 0
  • 0

Du har ingen gennemslagskraft i forhold til det Ib efterlyser!

Billedsprog?

De kilder er vel mindst ligeså anvendelige som "Glyphosate Factsheet" af Caroline Cox / Journal of Pesticide Reform v.108, n.3 Fall98 rev.Oct00 Der iøvrigt er skrevet ud fra andre kilder, ikke egne forsøg. Selv den såkaldte Huber-text fra 2011 refererer til udpluk af udvalgte artikler af noget ældre datoer, enkelte er dog uvist hvorfor de er medtaget(sjusk?), men stadig ingen egne forsøg. Hvad der bør efterlyses er henvisning til uvildige og uafhængige forsøg, og ikke forudindtaget "cherry-picking" Jeg er måske af ældre dato, men jeg lever i 2012.(se dato)

  • 0
  • 0

@Ib,

Du opfordres til at finde peer read videnskabelige afhandlinger af uafhængige forskere, som viser at Roundup ikke laver skader på forsøgsdyr i langtidsstudier, (studier der indeholder flere generationer, så forplantningsevnen testes, og langtidsstudier på 2 år eller mere, som teste skader der først opstår senere i livet, så som kræft.) når de er fodret med den maximale tilladte mængde, målt på Glyphosat indhold.

  • jeg har henvist til den stab af eksperter, som WHO benytter i denne vurdering - her er der peer reviewede (mener du vist?) artikler nok at tage af. Du har ikke selv henvist til videnskabelige artikler i en sådan grad, at andre end Stig Per kan juble - hidtil har han rendt sin vej når der skulle dokumenteres noget som helst - en så overfladisk skøjtning rundt synes nogle godt om. Jeg har henvist til Jette Ranks studier, der blev underkendt. Jeg ser at hverken du eller Stig har tillid til WHO og den danske godkendelsesprocedure for pesticider - det er jeres valg - I holder begge på Huber - jeg tror fortsat mere på WHO - og jeg vil ikke bruge tid på en omvendt bevisførelse, j som ikke bliver læst. Jeg har påpeget nogle forsøgsmæssige fejl i en reference til økologiske forsøg - den har du ikke tilbagevist eller kommenteret Ib, sådan kan man ikke lave forsøgsarbejde.

Jan Damgårds reference viser endog meget tydeligt, at landbruget altid har været på forkant med videnskabelige undersøgelser - det morer Stig per sig meget af - efter hans mening er åbenbart kun de allerseneste forsøg noget værd - og alle de ældre forsøg er spildt arbejde! Sådan noget vås har jeg ikke hørt længe. I er begge uenige med økologerne, der da værdsætter gamle landbrugsforsøg. Det gamle "Haugland eksperiment" fra 1930-erne til 1970-erne omtales i mange biologibøger, på økologiske hjemmesider. De graver også rundt i gamle forsøg med undergrundsløsning fra 1930-erne, som af andre grunde ikke kan bruges til noget. Stig Per er da velkommen til af grine højt at disse økologer, der prøver at finde inspiration! De nyere forsøg er ikke bedre end de gamle, der er tale om en fortsættelse. Drænvandsmålingerne gennem mere end 80 år siger en masse om landbrugets udvaskning etc. etc. Det er dumt at gøre grin med det forsøgsarbejde, der er udført gennem tiderne - og at latterliggøre landbrugets omfattende forsøgarbejde gennem tiderne med tonsvis af videnskabelige afhandlinger af ikke mindst pesticidernes effekter på det omgivende miljø. Det siger mere om Stig per end om landbruget.

Ikke sært at han end ikke kan finde titlen "miljøkonsulent" på Google, som han bruger som dokumentation for, at den titel ikke eksisterer! Dybt videnskabeligt - eller håbløst amatørmæssigt?

Ib - du kan få alle dine oplysninger ved at rette henvendelse til landbrugets vejledningstjeneste (Skejby), eller hør i Miljøstyrelsen, der jo står for godkendelserne af pesticider. Prøv at klage over, at de godkender midler, der har den effekt, du har skrevet om her

@Stig Per - det bliver da mere og mere pinligt med dine indlæg - skal vi ikke være enige om, at du ikke kan finde ud af noget som helst - jeg ser ingen henvisning til indlæg, hvor jeg har nævt noget af det, du skyder mig i skoene - se forrige indlæg med listen over usande påstande. At du ikke vil indrømme fejltagelser skal jeg ikke gøre mig klog på, det er der andre, der har det som speciale at gøre. Jeg kan heller ikke se, hvad din hentydning til praktiske læandmaænd har at gøre i debatten, jeg tror da at Søren Ilsøe er mere landmand end Ib, hvis det ellers har noget med sagen at gøre. Jeg har f.eks. undervist landmænd i en del af de emner, som denne debat har trukket frem, men du mener i fuld alvor, at man får mere forstand på pesticider, hvis man fodrer grise? JC

Jeg kan ikke se et eneste indlæg, hvor du skelner mellem kilderne - jeg ser kun et stort angreb på landbrugets rolle - du og Ib har end ikke prøvet at argumentere mod landbrugets vurdering af vandboringerne - se linket ovenfor. Når så vi gør dig opmærksom på du mangler kildeangivelse - ja så har du pludselig altid vidst det - ja det har alle da. Men hvorfor glemmes det så altid i debatten? Nej du har ikke, det er en ret ny erkendelse - det kaldes for efterrationalisering.

Jeg er enig i, at den bedste løsning på din kandidatartikel er at blive genbrugt. Hold dig til landmåling, miljø og landbrug er ikke dit felt, det viser dine overfladiske indlæg ganske klart. Der skal lidt mere end at have stået bag på en såmaskine dengang i fortiden - eller at have set et par avisartikler. jeg håber alle nu er klar over, at Stig Per ikke kan dokumentere de punkter, jeg henvist til i forrige indlæg - efter 3 rykkere.

  • 0
  • 0

@ Per, sq da utroligt som du bliver ved med at lægge ord i min mund som jeg aldrig har sagt. Anmodede dig om at holde dig til tråden og hvad ser man så!

Men hensyn til Niels; ja så har han da lov til at have sin egen mening ud fra det han selv oplever i dagligdagen. Han anmoder Jer om at finde noget materiale, der kan modbevise dette anno 2012 og hvad kommer der af bidrag ud over bedreviden svar uden kildeangivelse?

Jeg ser at hverken du eller Stig har tillid til WHO og den danske godkendelsesprocedure for pesticider - det er jeres valg - I holder begge på Huber - jeg tror fortsat mere på WHO - og jeg vil ikke bruge tid på en omvendt bevisførelse,

Hvor har jeg skrevet dette?

Jan Damgårds reference viser endog meget tydeligt, at landbruget altid har været på forkant med videnskabelige undersøgelser - det morer Stig per sig meget af - efter hans mening er åbenbart kun de allerseneste forsøg noget værd - og alle de ældre forsøg er spildt arbejde!

Hvor skriver jeg dette; Ib taler om problemer anno 2012 og så var det måske bedst at bruge kilder fra denne periode for at se, om det er en enlig svale eller hvad?

Sådan noget vås har jeg ikke hørt længe. I er begge uenige med økologerne, der da værdsætter gamle landbrugsforsøg.

Nu rumler det igen i dit hoved Per - hvornår er jeg blevet uenige med økologerne?

Ikke sært at han end ikke kan finde titlen "miljøkonsulent" på Google, som han bruger som dokumentation for, at den titel ikke eksisterer!

Jeg bad dig venligst at holde dig til debatten og hvad så efter, at vi er enig om, hvad Manningformlen kan bruges til - atter uddannelsen "miljøkonsulent" fra en hel anden og forlængst afsluttet tråd - jeg og andre har spurgt dig om, hvor man kan tage uddannelsen "Miljøkonsulent" og du har aldrig givet et svar herpå!!!

@Stig Per - det bliver da mere og mere pinligt med dine indlæg - skal vi ikke være enige om, at du ikke kan finde ud af noget som helst.

Her stopper legen - ing.dk er en faglig platform - ikke et sted hvor du og ligesindede kan eller snarere skal svine anderledes tænkende folk til.

Indtil du bidrager med noget nyt til debatten, så

Alt herfra

  • 0
  • 0

Havde lige den udsøgte fornøjelse af være ud at køre med statsbanernes rullende materiel fra Århus til Hobro og kastede lige et blik ned på baneterrænet for at se om der nu om lagde noget som kunne sive ned til vort grundvand.. Det gjorde der sørme! Der lå meget skidt og møg som olierester, noget som grangiveligt ligende dieselos, eller rester fra bremseklodser.. Så kastede jeg lige et blik ind under et tog (Arriva-tog) det var ingen ren barnenumse det var møgbeskidt og fuld af olierester mm.

Landbruget brugte omkring 4000 ton roundup sidste år. Til sammenligning iflg Danmarks Statistik blev der fra 3 mdr 2010 og 12 mdr bagud brugt 4.614.000 ton dieselolie, 60.000 ton smøreolie og 12.000 ton spildolie (til opvarmning). Denne mængde er gået af organiserede kanaler til forbrugerne hvor der nødvendigvis har været spild på jorden, herunder er de maskiner eller køretøjer som omsætter disse meget miljøbelastende stoffer og herunder kræftfremkaldende stoffer langt fra sådan at stofferne omsættes 100 %, hvorfor der vil forekomme spild og dermed udsættes grundvandet for belastning og det en massiv belastning.

Landbrugets brug af Roundup nedbrydes på vejen mod grundvandet til et stof vi med stor aktivitet bruger i Vaksetabs fra brugsen til vore opvaskemaskiner.. Diesel og smøreolierester som en hver 5 årig nogen lunde begavet barn ved er ekstrem skadelig for drikkevandet, det har ikke den store betydning.... Hvor er propurtionerne...

  • 0
  • 0

Per sagde: I holder begge på Huber - jeg tror fortsat mere på WHO - og jeg vil ikke bruge tid på en omvendt bevisførelse, j som ikke bliver læst.

Tro mig Per at noget sådant vil blive læst. Ang. De forsøg jeg har bedt dig finde frem, er grunden til dit afvigende svar, at der ikke er nogen? Hvis det er tilfældet, så er du velkommen til at sige det som det er.

Hvis du ikke kan finde noget der beviser at Roundup ikke er genotoksisk, vil du selvfølgelig støtte Søren Fosberg og mig i at midlet bør revurderes, eller udfases straks. Så vi undgår yderligere skader på befolkningen og vore husdyr.

Søren Fosberg skrev. På baggrund af de nyeste undersøgelser, der viser, at Roundup er genotoksisk, og taget i betragtning at dette plantebeskyttelsesmiddel allerede bliver anvendt i meget store mængder verden over, er det af stor betydning at revurdere stoffets miljøpåvirkning og af betydning at overveje at indtænke et forsigtighedsprincip i godkendelsesproceduren."

Hilsen Ib Borup Pedersen

  • 0
  • 0

Tro mig Per at noget sådant vil blive læst. Ang. De forsøg jeg har bedt dig finde frem, er grunden til dit afvigende svar, at der ikke er nogen? Hvis det er tilfældet, så er du velkommen til at sige det som det er.

Hvis du ikke kan finde noget der beviser at Roundup ikke er genotoksisk, vil du selvfølgelig støtte Søren Fosberg og mig i at midlet bør revurderes, eller udfases straks. Så vi undgår yderligere skader på befolkningen og vore husdyr.

Nu henviste jeg til en artikkel, der omhandlede langtidsvirkning af glyphosat, primært mht. nedbrydningen af glyphosat. Så når det nedbrydes så kort tid efter udbringningen, giver det ingen mening at undersøge videre for noget der ikke er der. Derfor indgår stoffernes persistens i miljøet i godkendelserne udover andre vurderinger. Efter din logik, skulle vi så stadig undersøge de midler vi brugte for 70 år siden som DDT, bordeux-vædske mm. Det giver jo ingen mening, så skulle vi vel stadig køre rundt i hestetrukne vogne.

  • 0
  • 0

HVad med alle de prøveboringer man går og laver i det ganske land... Har man styr på det ikke kommer overfladevand ned i disse boringer som indeholder Roundup...

  • 0
  • 0

Kære Niels

Lad nu være med at afspore debatten som din trojka. Debatten er "landbrugets forbrug af pesticider"; ej evt. forurening af grundvandet!

  • 0
  • 0

herefter ja, men der er uskadeligt ...?

Det har jeg ikke påstået. Jeg vil se hele forsøgsopstillingen, eller området omkring prøvebrønde før en konklusion. Om et stof er skadeligt eller ej, er et helt andet spørgsmål. Det jeg ikke forstår er, hvor det lige skal være glyphosat, når der er så mange andre stoffer med et meget lavere LD-50.

Jeg citerer Jens Erik Jensen, landskonsulent på Videncentret for Planteproduktion i Danmark for:

Men Holland har jo fortsat et meget højt pesticidforbrug sammenlignet med Danmark. De har selvfølgelig også mange specialkulturer, der kræver meget kemi. Men ser vi på de sammenlignelige afgrøder i de to lande, ligger Hollands kemiforbrug stadig højere end Danmarks.

"Han mener i bund og grund, at vi i Danmark har været lige så gode til at sænke belastningen på miljøet. Men i modsætning til i Holland anerkendes det bare ikke af de danske politikere."

Alt herfra.

Mvh Jan

  • 0
  • 0

Kære Jan

Det var ikke en forsøgsopstilling, men rapporten fra Niras, som I (agrofolket) ophøjede til sandhed indtil man fandt ud af, at rapporten ikke kunne holde vand!

Roundup/Glyfosat kan måles i vores grundvand; endda over grænseværdierne.

Længere er den historie ikke. Okkels/Wirstad/Hansen var på banen i overflod til at begynde med og så forsumpede de ellers!!!

Måske du skal starte med Magnus B. i begyndelsen af juni 2011.

  • 0
  • 0

Roundup/Glyfosat kan måles i vores grundvand; endda over grænseværdierne.

Jeg citerer fra miljøudvalgets notat side 4:

Der er ikke samlet set ændret på forudsætningerne for den daværende ministers overordnede konklusion på samrådet om, at der ikke på det foreliggende grundlag er behov for at ændre på godkendelsen af glyphosat. Herunder, at der ikke er tale om en generel forurening af grundvandet, men derimod om få og sporadiske fund med ingen eller få gentagelser, som der ikke kan identificeres en entydig årsag til.

www.ft.dk/samling/20111/almdel/miu/bilag/8...

  • 0
  • 0

Du opfordres til at finde peer read videnskabelige afhandlinger af uafhængige forskere, som viser at Roundup ikke laver skader på forsøgsdyr i langtidsstudier, (studier der indeholder flere generationer, så forplantningsevnen testes, og langtidsstudier på 2 år eller mere, som teste skader der først opstår senere i livet, så som kræft.) når de er fodret med den maximale tilladte mængde, målt på Glyphosat indhold.

@Ib

Du opfordres til at finde peer reviewed afhandlinger af uafhængige videnskabsmænd som viser at rester af glyphosat i de mængder som findes i det danske drikkevand (også som er over grænseværdierne) giver kræft.

For det kan du nemlig ikke!

  • 0
  • 0

Hej Jan

Teknisk - det er ikke miljøudvalgets notat, men et notat fra Miljøministeriet, der er kraftigt præget af "Kemiske Karen". Notet var også med i Magnus B's artikler ...

Indholdet kendte vi på forhånd.

Gentager - "Roundup/Glyfosat kan måles i vores grundvand; endda over grænseværdierne." - Måske Ib har fat i noget - har I opdateret data, der kan hjælpe ham?

Vores gode ven - Per A. Hansen - jungler med atomerne den 15. jan 2012 kl 12:23; hvad med landbrugspolitikken?

Men bare rolig Jan; når "Ideologiske Ida" kommer på banen slår hun sin morbror på dette område!

  • 0
  • 0

Indholdet kendte vi på forhånd.

Hvis det var kendt, så burde det have været læst, derfor repetitionen. Hvis der er uenighed med data og beskrivelse af de specielle jordbundforhold, så er der også artikler der beskriver dette, en risikoberegning mm. er der vist en fra DTU der har været med om foreligger også. Men hvis det er kendt så er det vel overflødigt at nævne.

  • 0
  • 0

Men bare rolig Jan; når "Ideologiske Ida" kommer på banen slår hun sin morbror på dette område!

Jo! Men hvad med grundvandet kan det holde til det! Når vi lige har i menet hvad der sket under den sidste Auken i energiministeriet.. Vi bruger i dag over 70 twh fossilenergi overvejende kul til at afsætte den el-produktion møllerne ikke afsætter eller for 2010, 27 Twh el. Det er næsten dobbelt så meget fossil energi som nødvendigt, og det fordi man skal yde fjernvarme efter behov hvor tabet i nettet er betydeligt.. HVis man dengang Auken tog fat, i stedet havde fuldt kraftværksforeningens (I dag Dansk Energi) forslag om effektive kraftværker og varmepumper til varmeforsyning ville landets miljøbelastning have været markant lavere og særlig fra kul..

Her de miljøskadelige ting der kommer ud af fynsværket se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima... I 2008, 35 Kg Kviksølv, men det gør ikke så meget når der nu er brugt minimum 200 mia på kraftvarme og fjernvarmerør mm...

På samme måde nu: Landbruget er fremkommet med en plan for langt flere områder til dyrelivet som ikke er berørt (dyrket)... Og herunder en plan for at vægte sprøjtemidler efter hvor stor en belastning de udgør for grundvandet og dyrelivet.. Eller et særdeles konstruktivt forslag fra erhvervet. Men det bliver givet erstattet af et eller andet mønstertiltag som sikkert ender med at belaste dyrelivet og herunder drikkevandet..

  • 0
  • 0

Hej Jan

Alle vidste hvilken forklaring, der ville komme fra "Kemiske Karen" under VK(O)-regeringen.

[quote] Hvis der er uenighed med data og beskrivelse af de specielle jordbundforhold, så er der også artikler der beskriver dette, en risikoberegning mm. er der vist en fra DTU der har været med om foreligger også /quote]

Hvorfor kan du ikke give os den henvisning i forbindelse med dit indlæg - mon ikke Walther & Co i GEUS kan trygle dig på dette område ...

  • 0
  • 0

Kære Niels

Jo! Men hvad med grundvandet kan det holde til det! Når vi lige har i menet hvad der sket under den sidste Auken i energiministeriet.. Vi bruger i dag over 70 twh fossilenergi overvejende kul til at afsætte den el-produktion møllerne ikke afsætter eller for 2010, 27 Twh el. Det er næsten dobbelt så meget fossil energi som nødvendigt, og det fordi man skal yde fjernvarme efter behov hvor tabet i nettet er betydeligt.. HVis man dengang Auken tog fat, i stedet havde fuldt kraftværksforeningens (I dag Dansk Energi) forslag om effektive kraftværker og varmepumper til varmeforsyning ville landets miljøbelastning have været markant lavere og særlig fra kul..

Her de miljøskadelige ting der kommer ud af fynsværket se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima... I 2008, 35 Kg Kviksølv, men det gør ikke så meget når der nu er brugt minimum 200 mia på kraftvarme og fjernvarmerør mm...

På samme måde nu: Landbruget er fremkommet med en plan for langt flere områder til dyrelivet som ikke er berørt (dyrket)... Og herunder en plan for at vægte sprøjtemidler efter hvor stor en belastning de udgør for grundvandet og dyrelivet.. Eller et særdeles konstruktivt forslag fra erhvervet. Men det bliver givet erstattet af et eller andet mønstertiltag som sikkert ender med at belaste dyrelivet og herunder drikkevandet..

Vi taler om pesticider og hvilken plan er det som landbruget har levet op til?

  • 0
  • 0

Kære Niels

Det er jo den røde regering i gang med!

Hvorfor kunne blå regering ikke finde ud af dette, mens de gav landbruget en nedsættelse af grundbeskatnigen med kr. 1 mia. ?

I øvrigt glemmer du, at pesticidafgiften ryger lige tilbage til landbrugserhvervet og ikke statsskatten som normar for os andre ...

Ps: Inden du begynder at hækle Niels - jeg er konservativ!

  • 0
  • 0

Svar til Niels Hansen, Per A Hansen,

I har ikke set mig kommentere på glyphosat i forbindelse med mængder der er fundet i grundvand, endsige grundvand i det hele taget. Det jeg forventer af jer og jeres meningsfæller er, svar på mit spørgsmål. Oprindeligt spørgsmål: 13.01.12. Du opfordres til at finde peer read videnskabelige afhandlinger af uafhængige forskere, som viser at Roundup ikke laver skader på forsøgsdyr i langtidsstudier, (studier der indeholder flere generationer, så forplantningsevnen testes, og langtidsstudier på 2 år eller mere, som teste skader der først opstår senere i livet, så som kræft.) når de er fodret med den maximale tilladte mængde, målt på Glyphosat indhold.

  1. rykker 14.01.12. Hvis du ikke kan finde noget der beviser at Roundup ikke er genotoksisk, vil du selvfølgelig støtte Søren Fosberg og mig i at midlet bør revurderes, eller udfases straks. Så vi undgår yderligere skader på befolkningen og vore husdyr.
  2. Rykker 15.01.12. Til Per A Hansen, Niels Hansen, og meningsfæller: Jeg venter stadigt på svar.

Hilsen Ib Borup Pedersen

  • 0
  • 0

Det er jo den røde regering i gang med!

Er du sikker på det! Var det ikke behandlingshyppigheden den nuværende regering ville nedsætte!

PS! Alle boringer som ikke umiddelbart har noget med grundvand at gøre feks køleindustriens grundvandskølesystemer. Gartnerier er begyndet at opvarme enorme jordmasser 50 - 100 m ned i undergrunden ved at cirkulerer enorme mængder vand som altså opvarmes at energi i væksthuse i sommerhalvåret og i vinterhalvåret køles undergrunden via varmepumper som afsætter varme til gartneriet...

Det er da fuldt og helt urealistisk at undgå at der kommer et eller andet med ned i grundvandet med alt den 'aktivitet'...

  • 0
  • 0

Til Per A Hansen, Niels Hansen, og meningsfæller: Jeg venter stadigt på svar.

@Ib

De mængder du taler om, hvor store er de! Nu taler du om den maximale tilladte mængde.. SKal det forstås sådan at det er den maksimale tilladte mængde i drikkevandet af Glyphosat, som du mere er kræftfremkaldende...

  • 0
  • 0

studier der indeholder flere generationer, så forplantningsevnen testes, og langtidsstudier på 2 år eller mere, som teste skader der først opstår senere i livet, så som kræft

  1. flere generationer i en population med blindprøver, der er sammenlignelig med det der skal undersøges
  2. A. Forplantningsevne på mere end 2 år, også med dobbelt blindprøver
  3. B. 1 Kræftdannelse senere i livscyklus, med dobbelt blindprøver
  4. B. 2 Andre sygdomme senere i livet, også med dobbelt blindprøver.

Når forsøgsorganismerne er udvalgt, forsøgsplanen fastlagt så kan forsøgstiden beregnes, dernæst vurdere forsøgsresultater.. Stil blot sisyfosarbejde til alle der ikke er 100% enig med dit verdensbillede, eller lav det selv før der stilles krav herom. Vi andre nøjes med at sammenligne populationer og læse om de forsøg der har været lavet. Prøv at søge på de videnskablige tidskrifter, når søgekriteriet er besluttet, ikke før.

  • 0
  • 0

Svar til Niels Hansen og Jan Damgaard

Jeg har ikke udtalt mig om drikkevand.

Men derimod foder og fødevarer.

De før nævnte grænseværdier fra før er;

• Der er i GMO soja tilladt 20 ppm Glyphosat.

Der er målt 17 ppm i importeret gmo-soja 0,2ppm laver skader på fostre i hønseæg 0,5ppm Laver abort i hønseæg " 2,03 laver fosterskader på frøer 5,0ppm laver abort i frøæg ( tx 1001749-1 Low password ) Andre kendte grænseværdier:

0,5ppm human cell endocrine disruption To Toxicology 262:184-196,2009 0,5ppm Anti- androgenic Gasnier et al, 2009 1 ppm Disrupts aramatase enzymes Gasnier et al, 2009 1-10 ppm inhibits LDH,AST,ALF enzymes Malatesta et al, 2005 1-10 ppm Damages liver, mitrochondria, nuclei Gasnier et al, 2009 2,0 ppm Anti-Oestrogenic Toxicology 262:184-194,2009 5,0 Human placental, umbilical, embryo Chem.Res.Toxicol.J.22:2009 10 ppm Cytotoxic Toxicology 262:184-196,2009 10 ppm Multiple cell damage Seralini et al, 2009 10 ppm total cell death Chem.res.toxicol.J.22:2009 ALL Systemic throughout body Andon et al, 2009 1-10 ppm Suppress mitrochondrial respiration Peixoto et al, 2005 Parkinson’s El Demerdash et al, 2001 POEA, AMPA even more toxic Seralini et al, 2009

Der er ikke nødvendigt at lave nye forsøg, der er nok der viser giftigheden, og de genotoksiske effekter.

Jeg efterspurgte forsøg der evt. kan modbevise fundene i dem jeg har medtaget.

Hvis nogle sådanne ikke findes må man handle ud fra disse.

Ib Borup Pedersen

  • 0
  • 0

Der er ikke nødvendigt at lave nye forsøg, der er nok der viser giftigheden, og de genotoksiske effekter.

Jeg har tidligere svaret at vi ikke dyrker GMO-soya i Danmark, mens jeg savner belæg for overskridelse af de danske grænseværdier i Dansk produceret foder. Eventuelt i ppm pr. FE. Dine kilder er angivet lidt kryptisk, men er det samme kilde, eller flere forskellige kilder? Om den oprindelige tekst står på tysk eller engelsk er ikke noget problem, kun hvis greenpeace o.lign. står bag er jeg lidt betænkelig. Jeg forstår ikke sammenkoblingen med mangel på mikronærringsstoffer, da det ikke er målinger der påviser sammenhæng i foder. Mineraler tilsættes normalt udarbejdede foderplaner. Genotoksisk effekt, er der gener der bliver slukket, mutagent? Jeg kender til LD-50, skulle det være mutagent ville det også have været fundet for 20 år siden. Jeg lytter da gerne på Jehovas vidner når de kommer forbi, men det betyder ikke at jeg skal tro på dem, eller alt hvad de siger. Så vær lidt kritisk med kilderne, er der andre der ud fra andre forudsætninger kommer til lignende resultater eller kommer nogen til helt andre resultater. Selv har jeg for 15 år siden undersøgt glyphosat og de GMO-roer der blev undersøgt. Sukkeret var ikke anderledes, det samme med melasse, roeafald og foderroe. Der var heller ikke noget galt med dyrene der fik foderet. Men det var også en Dansk udviklet roe.

  • 0
  • 0

Svar til Jan Damgaard

Du taler udenom Jan. har du noget der modbeviser at Roundup er skadeligt som beskrevet.

I Danmark er raps og soja også konsum, og tilladte grænseværdier for glyphosat er større end mængderne i de forsøg jeg har henvist til.

Hilsen Ib Borup Pedersen

Hilsen Ib

  • 0
  • 0

Du taler udenom Jan. har du noget der modbeviser at Roundup er skadeligt som beskrevet.

Jeg prøvede at få uddybet de opskrevne værdier, også for at få det faglige kontekst, men det skal ikke frem, eller?

Men måske er Ludwig Holberg's "Jeppe på bjerget" heller ikke. http://da.wikipedia.org/wiki/Jeppe_p%C3%A5... om retoriken: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-ki...

Indtil da gætter jeg på at der henvises til partsindlæg, da det ikke er citat.

@Ib Siden du kun spørger om Roundup, er du vel ligeglad med glyphosat. Det er for længst påvist at stoffet nedbrydes, LD-50 er kendt. Du spørger om det er skadeligt ved vedvarende indtag indtag og henviser til (måske) artikler der omhandler et helt andet problem. Måske er din henvisninger ikke fyldestgørende, til at genfinde dem.

  • 0
  • 0

@Ib

• Der er i GMO soja tilladt 20 ppm Glyphosat.

Der er målt 17 ppm i importeret gmo-soja 0,2ppm laver skader på fostre i hønseæg 0,5ppm Laver abort i hønseæg " 2,03 laver fosterskader på frøer 5,0ppm laver abort i frøæg ( tx 1001749-1 Low password ) Andre kendte grænseværdier:

0,5ppm human cell endocrine disruption To Toxicology 262:184-196,2009 0,5ppm Anti- androgenic Gasnier et al, 2009 1 ppm Disrupts aramatase enzymes Gasnier et al, 2009 1-10 ppm inhibits LDH,AST,ALF enzymes Malatesta et al, 2005 1-10 ppm Damages liver, mitrochondria, nuclei Gasnier et al, 2009 2,0 ppm Anti-Oestrogenic Toxicology 262:184-194,2009 5,0 Human placental, umbilical, embryo Chem.Res.Toxicol.J.22:2009 10 ppm Cytotoxic Toxicology 262:184-196,2009 10 ppm Multiple cell damage Seralini et al, 2009 10 ppm total cell death Chem.res.toxicol.J.22:2009 ALL Systemic throughout body Andon et al, 2009 1-10 ppm Suppress mitrochondrial respiration Peixoto et al, 2005 Parkinson’s El Demerdash et al, 2001 POEA, AMPA even more toxic Seralini et al, 2009

Det der er simpelthen ikke seriøst og så absolut under lavmålet for en diskussion! At lave en sammenligning omkring stoffet hvor det indtages direkte via fødevare, og kæde det sammen med brug af stoffet til landbrugsproduktion hvor Glyphosat udbringes på landbrugsjorden og optages i planterne og udskilles af planterne og optages i jorden og altså nedbrydes i jorden.. Det du gør med din argumentation, det er simpelthen under lavmålet for en diskussion.

AT glyphosat er kræftfremkaldende ved forkert brug (altså direkte indtagelse) skiller sig vel ikke ud fra alle andre stoffer vi omgiver os med i industrien og i vore husholdninger, hvis de bruges forkert eller indtages med fødevare..

Ps! Man kunne godt få den mistanke at du var tilknyttet Greenpeace eller danmark Naturfredningsforening's aktionskomite eller tilsvarende..

  • 0
  • 0

@Stig,

quote[]@ Per, sq da utroligt som du bliver ved med at lægge ord i min mund som jeg aldrig har sagt. Anmodede dig om at holde dig til tråden og hvad ser man så! [/quote] - man ser en række urigtige påstande om mine indlæg, som er forkerte. - enhver kan finde dem i denne tråd: Vi gentager for

9.1.): Per A. Hansen er generelt imod økologerne!

9.1. : F,eks, bare se på Per's udlægninger på klimadebatten - samme historie 9.1. : Hvis du kigger Pers indlæg igennem vil du se, at han kun går ind for bulkvare; ej økologi m.v. Bulkvare - du går ind for højest muligt produktion uden hensyntagen til, hvor meget det koster af næringsstoffer og pesticider - Herligt med dine henvisninger til tilsvining af debattører; det var da dig der startede f.eks. denne debat med at kalde os andre bodegaeksper m.v. 5.1.: Endelig har du Per lært lidt Lomborgstatistik og indviger os heri - i dette tilfælde glemmer du bare, at udgangspunktet var 2004 og så kan man ikke bruge tal for alle andre år, der passer bedre ind i din Lomborgstatistik

  • jeg har efterlyst steder, hvor jeg har udtalt mig som beskrevet - du kan ikke finde det, så hvorfor ikke indrømme dette - eller må der være vanskeligheder ved at forstå det rent faglige. Hvis du stadig påstår, du ikke har udtalt dig som klippene viser, så må vi afskrive dig som en seriøs debattør.

I listen ser vi en række ting du selv har slæbt ind fra andre debatfora - en dårlig vane der kan ses i en række andre debattråde. Vanen tro kan du ikke selv se dine egne fejl, men pådutter dem til andre. Når du har fået dette på plads kan vi fortsætte "debatten".

I din opremsning af lukkede boringer nævnes ikke en eneste sted, at lukningen skyldes stoffer, som landbruget aldrig har anvendt - eller at den overvejende del af de fundne stoffer var forlængst udfasede midler. . Du glemmer at fortælle - men vidste det nmåske ikke - at Landbrugets konklusion er, at der ikke er problemer med brugen af de nuværende pesticider - bortset fra et enkelt stof, som man har taget hånd om. Du har ikke bidraget med et eneste indlæg, der sætter spørgsmålstegn ved landbrugets vurdering - du har ikke et eneste sted peget på at landbruget som erhverv overtræder gældende lov - selv om du flere steder har mere end antydet dette. For at aflede opmærksomheden roder du videre i noget andet.

Dine klapsalver til et indlæg af Ib må man da formode, at du går ind for Ibs teorier - i modsat fald så sig, hvad du mener. Godt brølt siger du et sted, hvor jeg end ikke kan høre et pip.

Dine bemærkninger om hvem af debattørerne, der har drevet landbrug må da betyde, at du mener at praktiske landmænd må have de bedste mulighed for at debattere emnet - det er et argument helt ude i hampen. Den landmand med den største ekspertise på feltet er Søren Ilsøe, der gennem mange år har skrevet om det på sin glimrende hjemmeside, hvor han i mange år har sat proportioner på pesticidrester og andre miljøfremmede stoffer, som i øvrigt belaster vort miljø, men som man ikke gerne vil tale om. Så vil du ikke høre på andre end praktiske landmænd, så er Søren Ilsøe et godt bud.

Prøv at læse dine egne indlæg kritisk igennem - og dokumenter venligst dine udsagn - i modsat fald så bør du være så meget mandfolk, at du erkender dine fejltagelser.

  • 0
  • 0

@Stig,

Nu rumler det igen i dit hoved Per - hvornår er jeg blevet uenige med økologerne?

  • det fremgår at dine indlæg, som jeg da læser. Du gjorde dig lystig over at Jan refererede til et "gammelt" forsøg og ironiserede over han var i 2011! Min pointe - som du ikke forstod - var den, at økologisk landbrug graver rundt i jordbehandlingsforsøg fra 1930-erne - derfor er du ikke enig med økologers brug af forsøg.

Ikke sært at han end ikke kan finde titlen "miljøkonsulent" på Google, som han bruger som dokumentation for, at den titel ikke eksisterer! Jeg bad dig venligst at holde dig til debatten og hvad så efter, at vi er enig om, hvad Manningformlen kan bruges til - atter uddannelsen "miljøkonsulent" fra en hel anden og forlængst afsluttet tråd - jeg og andre har spurgt dig om, hvor man kan tage uddannelsen "Miljøkonsulent" og du har aldrig givet et svar herpå!!!

Må jeg erindre dig om, at du selv i adskillige tråde blev ved at pukke på netop denne debat - derfor hentydningen til din "bevisførelse" fra dengang, hvor en miljøkonsulent blev nedgjort på et forkert grundlag (Henvendelsen resulterede i, at man tog hensyn til argmentationen!) Når jeg tager den frem skyldes det, at du aldrig har erkendt, at du tog fejl - betegnelsen fandtes på Google - det var pointen. Men det er da fint, hvis du nu ved, at man skal holde sig til emnet. ( Svaret på spørgsmålet er forlængst givet - ligesom "klimatolog" er "miljøkonsulent" en titel, der erhverves gennem diverse uddannelser, kurser og praktik - der er ca. 70.000 hits på Google på ordet)

  • 0
  • 0

@ Per

Bidrag da snart med noget til debatten!!!

9.1.): Per A. Hansen er generelt imod økologerne!

Hvis du ser på dit indlæg herom, herunder henvisning til tre artikler, der nedgør økologerne. Du henviser til to artikler, hvor der ikke er angivet forfatter!

Du vil ikke oplyse herom, selvom du er blevet spurgt herom.

Derfor står jeg ved det skrevet!

9.1. : Hvis du kigger Pers indlæg igennem vil du se, at han kun går ind for bulkvare; ej økologi m.v. Bulkvare - du går ind for højest muligt produktion uden hensyntagen til, hvor meget det koster af næringsstoffer og pesticider - Herligt med dine henvisninger til tilsvining af debattører; det var da dig der startede f.eks. denne debat med at kalde os andre bodegaeksper m.v.

Det ved alle da her på ing.dk - bare se dine mange bemærkninger og indlæg som du føre dig frem i sammen med Okkels.

Du bragte selv Bodegafolket på banen!

Derfor står jeg ved det skrevet!

5.1.: Endelig har du Per lært lidt Lomborgstatistik og indviger os heri - i dette tilfælde glemmer du bare, at udgangspunktet var 2004 og så kan man ikke bruge tal for alle andre år, der passer bedre ind i din Lomborgstatistik

Når Pesticidhandlingsplanen omfatter perioden 2004 - 2009 må du altså acceptere, at der måles i perioden 2004 - 2009; hvad forbruget var på et andet tidspunkt tidligere falder bare uden for planens aftaler!

Derfor står jeg ved det skrevet!

Hvis du stadig påstår, du ikke har udtalt dig som klippene viser, så må vi afskrive dig som en seriøs debattør.

Fej da først for egen dør - hvis jeg laver en fejl indrømmer jeg det gerne og Bjarke har en af dem!

Derfor står jeg ved det skrevet!

I din opremsning af lukkede boringer nævnes ikke en eneste sted, at lukningen skyldes stoffer, som landbruget aldrig har anvendt - eller at den overvejende del af de fundne stoffer var forlængst udfasede midler.

Dette emne har ikke været debatteret i den tråd - hvor vil du hen? Afspore debatten på ny?

Resten du skriver er lige så ligegyldigt og høre ikke hjemme i debatten, så

Alt herfra

  • 0
  • 0

@Ib,

Hvis du ikke kan finde noget der beviser at Roundup ikke er genotoksisk, vil du selvfølgelig støtte Søren Fosberg og mig i at midlet bør revurderes, eller udfases straks. Så vi undgår yderligere skader på befolkningen og vore husdyr

Det er lidt af en omvendt bevisførelse. Jeg har peget på en række stoffer i dagligdagen, der er genotoksiske (mon ikke at cancerogen/mutagen er et bedre udtryk?) - blot man indtager dem i tilstrækkelige mængder. Hvad der sker ved at drikke glyphosat direkte fra flasken er ret ligegyldigt, man skal naturligvis tage udgangspunkt i de koncentrationer, de anvendes i - og her bruger landbruget midlerne som brugsanvisningen foreskriver.

Ib, du følger ikke mit råd - læs noget mere seriøst end Huber, for du fortsætter troligt med at citere Huber og Rodale, men undlader at se på deres helt specielle metode at lave forsøg på! Jeg har det på samme måde hvis nogle nævner Hubbard og dianetik.

Ib, du undlader fortsat at tage stilling de eksperter, der anvendes af WHO - eller hvad med at kontakte de danske myndigheder vedrørende godkendelseproceduren af pesticider. Vi er slet ikke uenige i at glyphosat skal revurderes - det gør man da løbende! Ingen af dine indvendinger mog glyphosat er ukendte, man kender alle argumenter og undersøger det løbende. Den metode er landbruget helt enig i - og er trygge ved, det er den, der er skyld i at danske landbrugsprodukter er anerkendte for deres høje kvalitet.

@Søren Fosberg, som du sikkert ved, så tog Monsantos ekspert Jette Ranks undersøgelse under behandling og påviste, at hun måtte importere en speciel Roundup fra Italien, idet den ikke kunne købes i Danmark. Du kan finde debatten i artikelarkivet, hvor Jette Rank intet havde at indvende mod Monsantos kritik, den holdt vand. Der var intet i J. Ranks der antydede at Glyphosat havde en mutagen eller cancerogen effekt. Ddet afgørende er ikke hvem, men hvorledes man afviser en konklusion. Du og Ib mangler at fortælle, hvad I har at have glyphosats påståede gentoksiske effekt i? Ikke at jeg er skeptisk, men jeg er blot nysgerrig - er det den samme metode som Rank benyttede? Atså Ames-testen? Er der tale om glyphosat, der er i handelen i Danmark - eller hvor? Er der tale om glyphosat - eller er der tale om en effekt af tilsætningsstofferne? Som jeg ser det, så stammer argumenterne fra anti-Monsantobevægelserne, men vi kan naturligvis ikke have, at der er tvivl om skadelige effekter på sprøjtemidlerne. Det samme må gælde for alle de stoffer, vi udsættes for i hverdagen - lad os se på de hemmelige stoffer i hudplejemidler, som Skakkebæk mistænker for at have en del effekter, de ikke betegnes som sunde. Det afgøfrende er, at man løbende revurderer diverse godkendte midler - og at denne sker af uafhængige eksperter. Det er jeg tryg ved.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

som du sikkert ved, så tog Monsantos ekspert Jette Ranks undersøgelse under behandling og påviste, at hun måtte importere en speciel Roundup fra Italien, idet den ikke kunne købes i Danmark. Du kan finde debatten i artikelarkivet, hvor Jette Rank intet havde at indvende mod Monsantos kritik, den holdt vand. Der var intet i J. Ranks der antydede at Glyphosat havde en mutagen eller cancerogen effekt.

Vi kører i ring. Jette Rank skrev i 1998 følgende (som vi begge kommenterede på i 2009):

Når man anlægger en sådan betragtning, fremstår der et billede af, at glyphosat i de fleste undersøgelser viser sig ikke at have mutagen/gentoksisk effekt, hvor imod det forholder sig lige omvendt med Roundup, som viser effekt i næsten alle de fremlagte studier. Da Bekæmpelsesmiddelloven foreskriver, at kun aktivstoffet glyphosat skal testes for mutagen effekt i forbindelse med godkendelsesproceduren, har Miljøstyrelsen af gode grunde aldrig stillet krav om, at Roundup skulle testes for mutagen effekt, og Monsanto har aldrig fremlagt data fra mutagen testning af Roundup.

http://ing.dk/artikel/20434-sproejtning-ro...

Du siger så at det er Roundup fra Italien der har genotoksisk effekt men ikke Roundup fra Danmark - angiveligt og i enighed med Jette Rank påvist af Monsanto. Det er denne kilde jeg beder dig oplyse. Jeg har nemlig en uvane med ikke at tro dig på dit ord.

Interessant iøvrigt for italienerne at vide at Monsanto bruge genotoksiske tilsætningsstoffer i den "specielle" Roundup til deres marked.

Med en af dine typiske manipulationer (du er lidt af en kunstner på det felt) får du til at lyde som om Jette Rank var på tilbagetog mht om aktivstoffet glyphosat havde en mutagen effekt. Hvis du - eller andre ærede læsere - ser hvad hun skrev (linken er sådan set nok), så vil I se at det ikke er glyphosat men Roundup - altså glyphosat med tilsætningsstoffer, som hun peger på som genotoksisk.

Hvis du gerne vil debattere, kunne du så ikke afholde dig fra at manipulere, du vanærer dig selv og spilder folks tid.

Endelig må jeg sige at med talsmænd som dig får Monsanto næppe flere beundrere end dengang de brillerede med at producere Agent Orange til krigsførelsen i Vietnam. Og det er måske trods alt uretfærdigt. Hvis jeg var fra Monsanto ville jeg nok overveje at betale dig for at klappe i om Roundup.

  • 0
  • 0

I ønskede et bevis på lav dosis giftighed af Roundup:

http://www.google.dk/url?q=htt...diRg

Interessant. Jeg citerer fra artiklen:

Clinical Approaches. In Argentina, the extension of soil devoted to transgenic soy reached 19 million hectares. Two hundred million liters of glyphosate-based herbicide is used for a production of 50 million tons of soy beans per year (96, 97). The intensive and extensive agricultural models based on the GMO technological package are currently applied without critical evaluation, rigorous regulations, and adequate information about the impact of sublethal doses on human health and the environment, leading to a conflicting situation. In this work, we focused on sublethal doses of GBH to arrive at the thresholds for teratogenic phenotypes instead of lethality. In the last 10 years, several countries in Latin America have initiated studies about the environmental consequences of the use of herbicides and pesticides. In Paraguay, an epidemiological study in the offspring of women exposed during pregnancy to herbicides showed 52 cases of malformations (3), which strikingly resemble the wide spectrum phenotypes resulting from a dysfunctional RA or Shh signaling pathway. In Argentina, an increase in the incidence of congenital malformations began to be reported in the last few years (Dr. Hugo Lucero, Universidad Nacional del Nordeste, Chaco; personal communication). In Co´rdoba, several cases of malformations together with repeated spontaneous abortions were detected in the village of Ituzaingo´, which is surrounded by GMO-based agriculture. These findings were concentrated in families living a few meters from where the herbicides are regularly sprayed. All of this information is extremely worrying because the risk of environmentally-induced disruptions in human development is highest during the critical period of gestation (2 to 8 weeks) (98). Moreover, the mature human placenta has been shown to be permeable to glyphosate. After 2.5 h of perfusion, 15% of administered glyphosate is transferred to the fetal compartment (99).

Jeg har stigende vanskeligheder med at forstå at der protesteres så meget mod myndighedernes forsøg på at minimere roundup-og anden pesticidbelastning på naturen, herunder grundvand. Jeg vil hellere betale landbruget for indtægtstab på grund af miljøregler end at der skal være frit slag med sprøjtemidler.

Nå, men det gør jeg jo allerede.

  • 0
  • 0

Linket virker ikke, men forholder mig til det citerede: Der sættes forbindelse mellem generel herbicid og "dysfunctional RA/Shh pathway". I en landsby, omgivet af GMO-baseret landbrug, var der forhøjet niveau af spontane aborter. Risikoen forbindes med afdrift ved sprøjtning.

Dertil skal der lige tilføjes: Hyppig brug af alene glyphosat giver ingen mening i GMO-afgrøder. Midlet burde allerhøjest tildeles en-to gange på en afgrødesæson, så der bruges sikkert flere andre midler(insekticider, fungicider mm). Afdrift tyder på at tildelingen sker med fly, der også bruges for at bekæmpe malaria-myg, hvilket ikke er ugiftigt.

Men tak fordi du gad uddybe din bekymring med at citere fra dine kilder, min modstand mod går på at der kan være tale om ikke underbyggede konklusioner, med fejlregulering til følge. Som beslutningen med at det Danske jernbanenet ikke skulle elektricificeres.

  • 0
  • 0

Hej Jan

Linket virker, hvis du går op i Ib Borups indlæg.

Dette er jo et generelt problem, at når man trykker på links i citationskassen går det galt ...

  • 0
  • 0

Hyppig brug af alene glyphosat giver ingen mening i GMO-afgrøder. Midlet burde allerhøjest tildeles en-to gange på en afgrødesæson, så der bruges sikkert flere andre midler(insekticider, fungicider mm).

Forsøger du at fortælle at roundup ikke er vigtig i forb. med roundup resistente afgrøder?

Og antyder du at artiklen indeholder fejlkonklusioner? Det kan selvfølgelig ske, men er det bare en banal betragtning du vælger at underholde med eller bygger det på noget konkret i forb. med artiklen?

I øvrigt citerede jeg fra Ibs kilde.

  • 0
  • 0

Linket virker, hvis du går op i Ib Borups indlæg.

Tak, det virker.

Der testes, 1:5.000 opløsning Roundup, hvori der udruges Xenopus laevis (afrikansk sporefrø). Her er der tale om en Roundupformulering i sydamerika, hvor det ikke er helt klart om det er den samme der er godkendt i Danmark, men da vi ser på GMO-soya er det fornuftigt nok at undersøge dette. Det er noget højere doser end grænseværdien i GMO-soya, hvilket artiklen heller ikke beskriver. De angive doseringer kan ikke genfindes. Det skulle kunne sammenlignes med hvad gravide landarbejder i sydamerika kunne udsættes for, hvilket beskrives i artiklen. Jeg vil ikke ind på hvilke arbejdsforhold, eller indkvartering der benyttes i disse lande, da det ikke kan sammenlignes med danske forhold.

Selv ved suboptimale forhold i Danmark, vil afdrift i denne størrelses orden ikke forekomme. Korn der behandles 2-3 uger før høst har dækblade, der på dette tidspunkt har ophørt safttransport. Det er altså minimalt hvad der kan indlejres i selve kornet, der hvor det kan indlejres er kornet i hjulsporene i marken, idet færdsel i marken har efterladt grønne striber. Det drejer sig om under 1% af udbyttet på markniveau, der så nedvisner med skrumpne kerner til følge. Disse "lette" kerner kan nemt renses fra med aspiratør.

Håber det sætter det lidt i perspektiv.

  • 0
  • 0

Til Per A Hansen, Niels Hansen, Jan Damgaar

I ønskede et bevis på lav dosis giftighed af Roundup:

Nej! Jeg ønsker ikke bevis for at Roundup er giftig ved lave dosis.. Lige så vel som jeg ikke ønsker bevis for at den pakke med vaskepulver der står på min vaksemaskine er giftig ved lave dosis.

Det jeg interesserer mig for er, er Roundup (og for den sags skyld vaskemidlet) en belastning for grundvandet så grundvandet tager skade så mennekser ikke kan drikke vandet, når Roundup bruges korrekt..

Og bruges Roundup og Vaskemidlet korrekt så er det ikke en belastning for grundvandet!

  • 0
  • 0

Svar til Jan Damgaard

Jan der er ikke så vidt jeg kan se i artiklen nævnt noget om at der skulle være sprøjtet med fly. Jeg er stødt på den påstand fra andre fra din side, hvorefter det normalt er opfyldt med at noget sådan vil aldrig være tilladt i Danmark. Det er normalt kendt at der er en afdrift på op til. 5% selv i gode forhold, ved dårlige forhold, og forkert betjening er det mere.

der er et filmet indslag fra samme by hvor Tysk TV har lavet en reportage, vedhæftet nederst.

Udsprøjtningen er foretaget med samme teknik som i Danmark, Traktorsprøjter / selvkørende sprøjter.

Det er også tit prøvet på at aflede opmærksomheden fra Roundup, og Glyphosat, ved at hævde at der er andre kemikalier iblandet, der har i et indslag i Politikken været nævnt atrazin og et insekticid, i politikken var Roundup end ikke nævnt, trods at det er RR afgrøder, det viser kun hvor svært det er at få danske forskere til at udtale sig om det politiske varme emne Roundup.

I politikken er nævnt at atrazin er kræftfremkaldende, og insekticidet er hormon forstyrrende. Fint nok, men det forklarer ikke hvordan Kraniedeformationer forekommer, det er netop kernen i dette forsøg, at Kraniedeformationer er typiske skader af Glyphosat

Denne undersøgelse går kun på Roundup og Glyphosat, der er vist at det er aktivstoffet i Roundup der laver fosterskaderne, typisk Kraniedeformationer og stiv ryg,

Det er vist at aktivstoffet Glyphosat alene indsprøjtet i æg laver samme skade som Roundup med samme koncentration Glyphosat, laver når æg er lagt i blød i væsken. Deraf afleder de at Glyphosat er skadegøren, additivet laver kun indtrængning i cellen muligt.

Skader opstår ved så lave doser som 2,03ppm, 5ppm giver abort.

Her kan jeg bringe lidt kendskab til den virkelige verden i Danmark:

Jeg har observeret mange deformationer på grise der er født i min stald. Der fødes godt 1000 grise om måneden, og der var mindst en gris om måneden med deformationer indtil i april 2011, hvor jeg droppede GMO- soja, og skiftede til NON- GMO soja. Jeg er ikke helt fri for Roundup i foderet, der er indkøbt 15 % af kornet og det var nedsprøjtet, derudover er der 2 % GMO-sojaolie i so foder blandingen, og jeg har indkøbt 2 vognlæs halm som bruges til dybstrøelse / grovfoder, og de var nedsprøjtet, første læs blev brugt ca. 010511, det var let at adskille, da der er tale om rughalm, ca. 4 måneder senere fødes der over 2 uger 2 grise med deformationer, den ene havde ingen øjn, men en polyp der hang ud fra panden, ca. 2*3 cm, grisen var dødfødt.( et barn fra Argentina har samme defekt, men lever. Se filmen nederst). Få dage efter kom en levende, den havde et ufærdigt hul mellem øjnene ca. 1,5 ca. i diameter, og der var lavt til loftet hvor hjernen skulle være, den kunne gå men ikke klare sig i kuldet.

Lige før høst tømte vi det andet læs ned i stalden, og første uge i december fik vi 3 deforme grise født af tre forskellige modersøer på 2 dage, de var alle i live, en havde normal forkrop og hoved, men fra skulderen og bagud var intet normalt, ryggen var helt tvistet, og bagbenene rørte kun gulvet med lårene, tæerne og det nederste af benene strittede opad. Den næste havde alle 4 ben sat helt forkert på leddene, og de kunne ikke strækkes, den prøvede at gå, men kunne ikke da benene ikke kunne nå ned under kroppen, den kunne kun nå med skulder / hofter, Den sidste var igen ryggen der var helt forkert, og bagbenene hang bagefter med tæerne pegene mod loftet. De skader mine grise har, er samme som er at se på vedhæftede link fra Tysk TV, her er det bare på mennesker!

Jeg ville ønske at jeg kunne indsende film og billeder, men det er desværre ikke muligt teknisk.

Det piner mig som landmand at se dyr født på den måde, for det viser at der er noget helt galt.

Det beviser for mig at Roundup laver fødselsskader på grise, alene ved hvor lidt der end er i nedsprøjtet halm. Siden vi har NON GMO soja har vi ikke ud over disse 2 gange haft deforme grise. Samtidigt kan nævnes andre Positive forandringer ved skifte til NON-GMO soja. Det kan være at Don Huber har ret i dette indslag: http://et.ratepoint.com/d4610fce31e0703b1e... På skrift, med referencer vedhæftet http://et.ratepoint.com/63a434c8885334a603...

De første tegn efter ændring af Soja i min besætning 450 søer: • På 2 dagen havde vi ikke mere diarre i farrestalden, før brugte vi 50-100 Ml Borgal om dagen til behandling. • Siden omskiftningen har vi ikke oplevet gaspustere og mavesår (blødning ud af mund efter pludseligt dødsfald) mod 1 so pr måned før. • Ingen søer har skrumpet ind til en planke, for til sidst at dø. (2 det sidste år.) • Vi har været i stand til at undlade vask i farrestald, vi har en stor farrestald, førhen har vi ved undladelse af vask oplevet markant mere diarre, og 2* uden vask var helt galt. Nu får vi ikke yderligere diarre. Og det er langt fra hver dag vi ser diarre. • Vi har tidligere døjet med diarre ved første læg, Vi har ikke diarre som et problem mere! • For 2 år siden da diarre var værst havde vi flere måneder med næsten 30 % døde i farrestalden, så jeg kender godt til diarre. dengang var det mest ved 1. læg, og det var umuligt at finde søer der kunne passe grise, vi havde mange med 0 eller 6-8 Grise fravænnet. • Før var det unormalt at have en so med 14 grise fravænnet, og sjældent 13 grise, gennemsnittet var ca. 10,5 pr so, nu ligger vi over 12 grise i gennemsnit, og 14 som de startes med har vi flere af hver uge. vi har undgået en hel del ammesøer, alene af den grund at søerne malker bedre, • Vi flytter kun grise i hjørnet 1 gang, nogen bliver ikke sat i hjørnet ved fodring. og alligevel har vi kun få ihjellagte, søerne er ikke så sløje ved faring, det har altid været ved faring vi mistede grise, • Vi har 0,3 flere levendefødte, de 0,2 er hentet ved at der er færre dødfødte - søerne har det bedre vi har nu 14,9 Lev f. og 1,6 Df i gennemsnit over 5 måneder • Vore grise er ved fravænning mere ens end de var tidligere • Tidsforbruget er reduceret 20-30 timer pr måned, halvdelen er ved at undgå vask, resten er fordi alt går nemmere. Og der er markant mindre sygdom. • Dødeligheden ved smågrisene er faldet med 2-3 Procent • Vi har nu 30 grise fravænnet pr år i stedet for 28 grise pr so. • Det er sjovt at passe grise når det går godt.

Tysk TV indslag om fundet i Argentina http://www.youtube.com/watch?v=mqXId_-dTbw

Jeg er ikke i tvivl om at disse sygdomme og problemer med deformiteter / Aborter, og muligvis de sygdomme jeg kan se på mine grise, ikke er unikke for grise, jeg er bekymret for det Roundup / Glyphosat vi som forbrugere ser i produkter som margarine, forarbejdede produkter og madolie lavet på rapsolie (Raps kan i Danmark nedsprøjtes lovligt med op til 3,5 L Roundup / ha) man ved at 20 % af det udsprøjtede forsvinder gennem rødderne til jorden, resten er overalt i planten, men fortættes i vækstpunkterne, som på det tidspunkt kun er i frøene, så det kan antages at der kommer en god del i frøene.

GMO soja bruges også til human ernæring, det er i en lang række færdigretter og forarbejdede fødevarer,

Det er ikke kun hos mig at grise bliver født deforme, jeg har spurgt andre landmænd, de holder ikke statistik over antallet, men alle har flere hvert år. Og mange af dem er med deforme hoveder.

Konventionel svineproducent Ib Borup Pedersen Pilegaarden Mariagervej 483 Hvidsten 8981 Spentrup

  • 0
  • 0

Det piner mig som landmand at se dyr født på den måde, for det viser at der er noget helt galt.

Helt enig, derfor skal alle muligheder endevendes. Hvis det er Roundup, må der være mange flere landmænd der er stødt på disse deformiteter. I dette tilfælde, de fleste svineavlere. Men er andre mulige årsager helt udelukket, som virus, aflatoksiner mm.?

  • 0
  • 0

@Ib,

Lige før høst tømte vi det andet læs ned i stalden, og første uge i december fik vi 3 deforme grise født af tre forskellige modersøer på 2 dage, de var alle i live, en havde normal forkrop og hoved, men fra skulderen og bagud var intet normalt, ryggen var helt tvistet, og bagbenene rørte kun gulvet med lårene,

  • jeg har læst om dine problemer i stalden, men kan naturligvis ikke give en forklaring. En af de stærkeste gifte i foderet er som Jan nævner, aflatoksiner, som kan medføre lignende lidelser, men at slutte det skyldes brug af økologisk foder vil jeg ikke, da økologerne netop har gjort meget for at få nedsat det tidligere for stor indhold. Det undrer mig bare en smule, at man ikke har nogen større problemer med lidelser, som du nævner, i besætninger der anvender GMO-foder, roundup etc. Der findes megen statistik over diverse lidelser hos husdyr.

Jeg vil tro, at årsagen ligger et helt andet sted. Det er i hvert fald noget, som burde undersøges af kompetente folk. Mon ikke det var en opgave for svineafdelingen på Foulum. Nedbrydningsproduktet af glyphosat er AMPA. Det får man ind i kroppen via service via opvaskemidler. At langt mindre mængder gennem drikkevandet fra ganske få boringer i Danmark lyder så usandsynligt, at man kan tro det har nogen påviselig effekt. Men ingen kan være tilfreds med, at der ingen plausibel forklaring er på de lidelser, du nævner.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten