Landbrugets kvælstofudvaskning faldt 3 pct. sidste år – men det er for lidt for ministeren
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Landbrugets kvælstofudvaskning faldt 3 pct. sidste år – men det er for lidt for ministeren

Et foto af Skovballe Bugt taget under sidste års iltsvind. Illustration: Mogens Flindt

De danske fjorde og farvande modtog i 2018 58.000 tons kvælstof, når forskerne fra Aarhus Universitet har korrigeret for det usædvanligt tørre år. Det viser den foreløbige udgave af en enkelt af de Novana-rapporter, som årligt beskriver tilstanden i det danske vandmiljø.

I 2017 lå den klimakorrigerede udvaskning af kvælstof på 60.000 tons, er der er således tale om et lille fald i det seneste kalenderår.

Ser man derimod på, hvad forskerne kalder agrohydrologiske år, bliver billedet vendt på hovedet. Agrohydrologiske år regnes fra 1. april til 31. marts og giver et mere korrekt billede af ændringen i landbrugspraksis. Ca. 90 procent af kvælstofudledningen kommer fra netop landbruget.

Læs også: Vandmiljø-rapport: Alle andre faktorer end kvælstof har kun minimal betydning

Tørke giver mindre udvaskning

Både i 2018 og i år har iltsvind hærget fjorde og indre farvande. Et overskud af kvælstof, som fører til opblomstring og efterfølgende nedbrydning af algerne, er ifølge forskerne den væsentligste årsag til iltsvind.

Læs også: I sommer var den igen helt gal med ilten på bunden af de danske fjorde

Korrigeret for nedbør var kvælstofudledningen 61.000 tons i det agrohydrologiske år 2017/2018 og dermed højere end samtlige de fem foregående år.

Nedbør spiller en afgørende rolle for, hvor meget kvælstof der bliver vasket ud fra landbrugets marker. Forskerne påpeger selv, at beregningerne, der korrigerer for mængden af nedbør, er relativt usikre. Metoden er blevet revideret med dette års rapport.

Læs også: Kronik: Farvande oversvømmes af alger – og Landbrugspakken vil kun gøre ondt værre

Den faktiske udledning af kvælstof var 53.000 tons i 2018, opgør Aarhus Universitet. Det er en nedgang på 17 pct. fra de 63.000 tons i 2017, hvilket næsten nøjagtigt svarer til nedgangen i det vand, der strømmer til havet.

Tørken i 2018 var undtagelsen fra reglen om, at vi i disse år generelt får mere regn. Der faldt 22 pct. mindre nedbør sidste år end gennemsnittet for 1990-2017, hvilket naturligvis påvirker afstrømningen af vand, der kan føre kvælstof med sig ud i havet. Afstrømningen var sidste år ni pct. mindre end normalen.

Minister: Nye tal gør ikke opgaven mindre. Tværtimod

Den forrige regerings landbrugspakke for fået skyld for at øge udvaskningen af kvælstof, fordi den giver landbruget lov til at gøde mere end tidligere.

Læs også: Banket ti år tilbage: Kvælstof-overskud stiger efter landbrugspakken

Allerede i onsdag var S-regeringen, efter mundtligt at have fået overbragt hovedresultatet fra Aarhus-forskernes rapport, ude med en melding om, at landbruget næste år skal reducere udvaskningen.

Fredag, efter at tallene er offentliggjort, er miljøminister Lea Wermelin på banen med en ny pressemeddelelse, der gentager budskabet om, at »kurven for udledninger af kvælstof til vandmiljøet ikke knækker«.

»Der er et stort og langsigtet arbejde med at skabe et godt vandmiljø for dyr, planter og mennesker foran os. Den udvikling, vi har set i kvælstofudledningerne over de seneste år, gør bestemt ikke opgaven mindre, tværtimod,« siger hun.

Se hele Ingeniørens fokus om vandmiljøet, der er under pres

Regeringen bebudede onsdag, at landbrug næste år skal skære yderligere 1.150 tons kvælstof af sine udledninger. Det kommer oven i Landbrugspakkens krav om reduktioner på 2.350 tons i 2020.

Læs også: S-regering skruer kvælstof-bissen på over for landbruget

Desuden er der indkaldt til politiske forhandlinger om en ny indsats for rent vandmiljø.

Den tidligere miljøminister, Jakob Ellemann-Jensen (V) bestilte ellers en opdateret rapport fra Aarhus Universitet om Landbrugspakkens væsentligste stridspunkt, den såkaldte baseline. Med den forudså Aarhus Universitet, at kvælstofudledningen af sig selv ville falde på grund af tidligere initiativer, men det har vist sig ikke at holde stik.

Læs også: Så kom beviset: Den omstridte landbrugspakke er slået fejl

Rapporten skulle have været færdig i efteråret, men den er endnu ikke offentliggjort.

Samme baseline kostede i øvrigt daværende miljøminister Eva Kjer Hansen (V) jobbet, da hun tog ansvaret for at udspecificere den på hvert enkelt år, mens forskerne mener, at den kun kan vurderes over en årrække. Det blev også kendt som Gyllegate.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten