Landbruget vil erstatte antibiotika med bakterier i tre ud af fire svinestalde
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Landbruget vil erstatte antibiotika med bakterier i tre ud af fire svinestalde

Antibiotikaforbruget i det danske landbrug skal ned for at undgå øget antibiotikaresistens. Det har regeringen slået fast.

Derfor må landmændene ty til andre metoder for at beskytte deres dyrs maver, som især kan være følsomme under fravænningen fra moderen – og her kan såkaldt probiotika måske gøre en stor forskel, vurderer Poul Bækbo, der er chefkonsulent og dyrlæge i Seges, Videncenter for Svineproduktion under organisationen Landbrug & Fødevarer.

»Vi håber, at tre ud af fire svine­besætninger om nogle år kan holdes sunde uden brug af antibiotika. Vi vil meget gerne erstatte den eksisterende flokbehandling med probiotika, hvis effekten viser sig god nok,« siger han og understreger, at der formentlig stadig vil være brug for en vis mængde antibiotika.

Læs også: Dansk privathospital vil kurere irritabel tyktarm med donor-afføring

Probiotika kan være bakterier, som måske findes i tarmen i forvejen, og som hjælper dyr og mennesker med at optage næring og holde sundhedsskadelige bakterier fra døren.

Til dyrefoder vil der typisk være tale om at tilsætte arter af Bacillus og Lactobacillus – sidstnævnte bl.a. kendt fra yoghurt-produkter.

Flere virksomheder i både ind- og udland har de seneste år lanceret produkter til landbruget med indhold af disse bakterier, og det ledte ved årsskiftet til en strategisk beslutning i Seges om at arbejde mere målrettet med at undersøge effekterne af probiotika.

»Vi kan jo se på kongresser rundt om i verden, at der kommer flere af den slags produkter, og vi kan se fra projektansøgninger, at flere vil udforske mulighederne for at erstatte antibiotika, og måske også zink, med bakterierne,« siger Poul Bækbo.

Også zink er der nemlig kommet øget fokus på. Svin får både zink og kobber i foderet på grund af stoffernes antibakterielle effekt, men problemet er, at de ligesom antibiotika kan føre til resistensudvikling hos bakterier, hvorved visse typer antibiotika kan blive virkningsløse på både dyr og mennesker.

Læs også: Landmænd blander alt for meget zink i svinefoderet

Forsøg med japansk produkt

Derudover kan metallerne ophobe sig i naturen, for det er kun en brøkdel af den zink, en gris indtager, der rent faktisk bliver hængende i tarmen. Resten ryger direkte gennem dyret og ud på marken.

»Zink bliver formentlig også en af de ting, som vi vil se udfaset i fremtiden, og derfor er vi samlet set nødt til at se på alternativer til landbruget,« understreger Poul Bækbo.

Konkret er Seges denne sommer gået i gang med det første probio­tikaprojekt, hvor en række grise får foder med probiotika af typen Miya-Gold fra den japanske producent Miyarisan.

Produktet har været forhandlet i Danmark siden 2015, og enkelte landbrug er begyndt at bruge det, fortæller Poul Bækbo, som dog ikke har fået meldinger om resultater endnu.

Læs også: Chr. Hansen i ny satsning: Vil producere anaerobe tarmbakterier til lægemidler

I Seges-forsøget bliver effekten af probiotika sammenlignet med den fra traditionel tørfoder og foder med og uden zink. I alt vil seks grupper af grise få varieret tilskud til foderet for at skabe klarhed over bakteriernes effekt.

»Tests fra virksomhederne viser, at bakterierne godt kan flytte noget, men endnu er de slet ikke på linje med effekten fra zink og antibiotika. Men sammen med det rette foder kunne det måske gøre, at man kun undtagelsesvist får brug for antibiotika,« siger Poul Bækbo.

Foruden den generelle dyrevelfærd skal det også vise sig, om grisene kommer til at vokse bedre. I Danmark blev det allerede i slutningen af 1990’erne forbudt at bruge antibiotika som vækstfremmer i grise, hvilket introducerede et dilemma, fordi forbuddet gav en højere dødelighed blandt grisene, fortæller Poul Bækbo. Dette dilemma håber han derfor, at probiotika kan gøre en ende på.

»Japanske tests har set interessante ud på dette punkt. Grisenes vækstpotentiale har været øget, samtidig med at dødeligheden blev reduceret,« siger han og understreger, at disse tests er, hvad man foreløbig må holde sig til, da producenterne ikke må komme med anprisende bemærkninger om produkternes sundhedsfremmende effekt, når de ikke er godkendt som egentlige lægemidler.

»Men vi hører typisk, at grisene vil vokse 50 gram bedre om dagen, og at foderet bliver udnyttet bedre, og det er jo helt klart faktorer, der spiller positivt ind, hvis svineproducenterne skal acceptere en eventuel merpris på probiotika i forhold til prisen på zink og antibiotika,« siger Poul Bækbo.

Læs også: Arla vil udvikle probiotika til ældre og syge

KU-professor: Utopi at undvære antibiotika

Når Seges-forsøget er bragt til ende, fortsætter det ude i virkeligheden, hvor mindst tre landbrug skal prøve forskellige former for probiotika af på deres svin.

»Probiotika bliver noget, vi kommer til at forfølge, og rigtig mange kommercielle virksomheder har set skriften på væggen vedrørende antibiotika, så de vil meget gerne ind og gøre en god forretning med nogle effektive produkter. Derfor tror jeg også, at vi kommer til at se mange spændende produkter fremover,« siger Poul Bækbo.

Christian Fink Hansen, der er professor i svineproduktion på Sektion for Produktion og Sundhed på Københavns Universitet, mener dog, at der er lang vej igen, før probiotika får så stor betydning i landbruget, at det for alvor vil rykke noget.

»Helt overordnet tror jeg, at der er et rigtig stort potentiale i at påvirke grises mikrobiota (tarmflora, red.), men det er bare rigtig svært at gøre,« siger han.

»Det er muligt, at man kan opnå en lille forbedring af tilvæksten ved at tilsætte probiotika til foderet, men der skal ofte tilsættes så meget, at det ikke er kosteffektivt med de produkter, der findes på markedet nu,« vurderer Christian Fink Hansen med henvisning til, at antibiotika er meget billigt at købe.

Læs også: Topsøe finder opskriften på den perfekte katalysator til methanolproduktion

Han har gjort sig erfaring med probiotika i Australien for fem år siden, og dengang var resultaterne i hvert fald ikke overbevisende, understreger han.

»Skal man gå den vej, skal der mere potente produkter på banen, hvilket muligvis også er på vej, og så skal man formentlig kombinere med vacciner og en bedre styring i forhold til de syge dyr,« siger Christian Fink Hansen.

Han understreger, at flokmedicinering på det rigtige tidspunkt stadigvæk giver langt det bedste resultat, men erkender, at presset for at undgå det, stiger. ’Med respekt for de danske producenter’, som han siger det, er probiotika-markedet dog lidt broget med mange aktører på markedet, fordi det er et område i international vækst.

»Vi skal helt klart gøre noget ved antibiotikaproblemet, men der er lang vej igen. Probiotika kan være et skridt på vejen, men vi kan ikke undvære antibiotika med den probiotika, der generelt er på markedet lige nu. Det er utopi at tro,« lyder det fra professoren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Landbruget burde reducere antallet af svin med 75%. Og satse på kvalitet og økologi, i stedet for stordrift. Vi SKAL vel heller ikke være svine-producent for hele verden, navnlig ikke når vi tydeligvis ikke kan konkurrere globalt. Og navnlig ikke når vores natur ikke kan optage al den (tungmetalholdige) gylle der produceres.

  • 17
  • 10

Når svinebønderne kan spare penge ved at ødelægge deres jorder med tungmetaller eller underminere sygehusenes infektionsbehandling, ja så gør de det åbenbart. Business as usual og international konkurrence.

Derfor bør antibiotika og zink enten forbydes til flokmedicinering, eller i det mindste afgiftsbelægges så prisen baseres på et skøn af de afledte samfundsmæssige omkostninger. De nuværende afgifter er latterligt lave.

Markedsfører landbruget overhovedet skandinavisk kød som værende et premium-produkt fordi det er lavet med langt mindre medicin end øst- eller sydeuropæisk kød?

Hvor er dansk landbrugs indædte kamp for skrappere EU-regler og højere afgifter på flokmedicinering? Det vil jo give en kæmpe konkurrencefordel med stærkere EU-regulering.

I kontekst af TTIP, bør Skandinavien vise en anden vej end hormonbøffer og medicinkoteletter.

  • 12
  • 6

Landbruget forurener med kobber og zink, som gennem udbringning af gylle på markerne spredes til miljøet og ender i vores fødevarer.
Men spørges den ansvarlige minister om fødevares indhold af f.eks. kobber eller zink kan man risikere at få oplyst måleresultater, som er flere årtier gamle!
Ophobning af overskud af kobber i de indre organer, også benævnt kronisk kobberforgiftning, er ikke befordrende for det gode helbred og kan f.eks give symptomer som depression, nedsat immunforsvar.
Desværre undersøges den danske befolkning ikke for kronisk kobberforgiftning på trods af landbrugets forbrug på over 2000 tons kobbersulfat årligt.

  • 6
  • 8

Ja god ide. Så kan vi jo sende yderligt 20 milliarder og et par tusinde arbejdspladser til Kina, Rusland, USA, og andre lande.
De er jo kendt for deres høje miljøstandarder.
Og så kan vi få alle de arbejdsløse på bistand og overførselsindkomst. Så er de fri for at deres arbejde griber så meget ind i deres fritid.
Det skal nok blive meget bedre for os allesammen.

Vi kunne jo i stedet for (blot en skør ide) prøve at løse problemerne.
Og så (endnu en skør ide) forbedre Danmarks økonomi med sådanne innovative ideer.
Men det er sikkert alt, alt for besværlig. Meget bedre blot at flytte det hele til udlandet.

PS. Ovenstående indeholder visse ironiske udtagelser. Prøv selv at regne ud hvilke.

  • 6
  • 6

Hvem vil betale for for øget kvalitet og økologi? et hint er at det max er 30% af befolkningen resten vil så købe udenlandsk produceret svin. Desuden er økologi absolut ikke svaret på problemet men et problem i sig selv bla. pga måde foder til disse svin produceres på så giver det bla. øget kvælstof udledning og den romantiske Disney/Morten Korch tanke mange går med har ingen gang på jord. Desuden er der en meget stor del af befolkningen der ikke går op i økologi, eller om grisen er blevet klappet eller hvor fødevarerne kommer fra men kigger kun på prisen og ikke andet så skal disse folk tvinges til bestemte fødevare fordi et mindretal mener at de ved hvad der er bedst for alle?

Det er som med folkeskolen alle gør sig kloge på det uden at vide noget om det, hvis tingene var så nemme som folk påstår mon så ikke det var sket? Men det er jo nemt at vide hvordan verden er skruet sammen når man sidder i sin bil i motorvejskøen på vej til sit skrivebord for efter arbejde at handle alle de spændende øko vare ind fra hele verden mens man pudser sin glorie og hælder roundup på fliserne i indkørselen og kunstgødning på plænen. Moral er godt men dobbeltmoral baseret på uvidenhed er jo mere end dobbelt så godt.

  • 4
  • 4

Hvem vil betale for for øget kvalitet og økologi?

Det er en falsk problemopstilling!
Med samme ret kan vi spørge hvem der vil betale for alle de alvorlige lidelser der følger med latterligt billige statsstøttede animalske fødevare?

Rygere og alkoholikere bidrager med afgifter til at betale for følgesygdommene!

Nu kommer turen til dem der overfylder sig med kød og mælkeprodukter!
Regningen for det massive overforbrug er løseligt opgjort til 20 milliarder, eksklusiv direkte og inddirekte støtte til at producere varen.

  • 1
  • 5

Det er vel producenten af fødevarer som er ansvarlig for at grænseværdier for kobber og zink overholdes. Dermed må fødevareproducenter sikre sig at de råvarer de bruger og køber er rene nok. De må have en indgangskontrol for at sikre korrekt kvalitet og hvis risiko er høj skal der jo en stor stikprøve til.
Dermed kan fødevareproducenterne stoppe leverancer fra netop de landmænd hvor der er for høje koncentrationer.
Det dur jo ikke at sætte alle landmænd i samme bås.

  • 6
  • 1

Al begyndelse er vanskelig. Det er da godt at de forsøger sig med alternativer.
Det skal nok lykkes en dag og jo flere der forsøger og hjælper til, jo hurtigere findes den optimale løsning (bakterietyper).
Vi bør alle støtte forbedringstiltag.

  • 7
  • 1

at man hele tiden skal klikke for at folde debatten ud!
Ved godt, at det er uden for emnet, men jeg ved ikke, hvor jeg ellers kan lufte min frustration.
Det kan godt være, at der er en webudvikler, der synes, det er smart, men det er da en fuldstændig overflødig og nyttesløs funktion, og jeg kan ikke forestille mig, at der er læsere, der har ønsket det.
Henrik
Daglig læser

  • 12
  • 0

Probiotika i kombination med bedre forhold (senere fravænning, færrre dyr sammen) er den eneste konstruktive løsning på multiresistente bakterier. Og lad nu være med at slå probiotikaen ihjel med antibiotika... Probiotika og antibiotika kan ikke kombineres.

  • 4
  • 0

Landbruget har i årevis bekæmpet bakterier med antibiotika (vækstfremmer) i foderet, men nu skal de så direkte fodres med bakterier, de gode forstås.

  • 1
  • 1

Artiklerne "De gode og de onde bakterier" og "Flere måder at genoprette kroppen på efter en antibiotikakur" dokumentere ikke Jan C Damgaards påstand, at "Probiotika kan ikke stå alene, med mindre der akcepteres store tab".
Yderligere mangler den ønskede oplysning om forudsætninger. Er det den nuværende minimums opstaldning, eller nye stalde der udover forbrugernes krav til dyrevelfærd også tager bakterielle hensyn?

  • 1
  • 0

Bliver en gris syg,

Hvorfor skulle en gris dog blive syg!
Det skulle da lige være hvis den er klemt inde mellem alt for mange andre grise på alt for lidt plads, på et fækalie- befængt spaltegulv, hvor eneste adspredelse er at bide andre lige så stressede og indeklemte grise.

  • 1
  • 0

Hvorfor bliver mennesker syge?

Mange mennesker i vores del af verden bliver syge grundet overforbrug af latterligt billige statssubsidierede animalske fødevare! Se link.
Den type særdeles populære fødeemner hed for et par generationer siden: Gildesmad!
Nu om dage er det bogstaveligt talt hverdagskost, ligesom alkohol var det for 99 år siden hvor afgiften 11-dopledes.
For animalske fødevares vedkommende vil en gradvis mindsket statsstøtte kunne højne folkesundheden og samtidig mindske sundhedsudgifterne med flere milliarder.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27379488

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten