Landbruget skærper kontrollen med zinkforbruget i svinestaldene

Landbruget skærper kontrollen med zinkforbruget i svinestaldene

Landbrug & Fødevarer har udsendt en handlingsplan, der skal sænke zinkforbruget i danske svinestalde.

I erkendelse af, at forbruget af zink i danske svinestalde muligvis overskrider, hvad naturen kan klare, har Landbrug & Fødevarers Videncenter for Svineproduktion, Seges, nu vedtaget en handlingsplan, der skal nedbringe forbruget, der ligger på omkring 1.300 ton årligt.

Zink er et nødvendigt mineral i grises kost, men ophobning af zink i gyllen på landbrugsjorden kan få store konsekvenser for både miljø og sundhed, f.eks. i form at øget antibiotikaresistens.

Størstedelen bliver givet systematisk gennem foderet, mens omkring en tredjedel bliver ordineret af dyrlægen for at bekæmpe den diarré, der opstår, når smågrisene bliver afvænnet fra moderen.

Læs også: Landmænd blander alt for meget zink i svinefoderet

Først den medicinske zink

Handlingsplanen består af syv tiltag, hvor det første går på at skærpe kontrollen med brugen af medicinsk zink, som har været jævnt stigende med årene i takt med større svinebesætninger. I 2014 lå den dyrlægeordinerede mængde zink på 427 ton, hvilket ifølge Seges svarer til omkring 13 g pr. gris.

Desuden vil Landbrug & Fødevarer sende plantekonsulenter ud til landbrugene for at give vejledning i, hvordan man holder regnskab med sin gylle, og hvordan man bedst fordeler den, så der ikke opstår ’hotspots’ med for meget zink i jorden.

De næste punkter omhandler en række forsøg, som organisationen har sat i værk, og som skal afklare, hvordan zinkforbruget kan nedsættes eller erstattes af andre næringsstoffer.

Blandt andet vil de finde ud af, om man kunne nedsætte grænseværdien fra 150 mg zink pr. kg foder til 70 mg. Her er blandt andet Aarhus Universitet i gang med en undersøgelse, der skal afdække grisenes egentlige behov gennem de forskellige livsfaser.

Læs også: Aarhus Universitet vil have styr på grises zinkbehov

Professor Hanne Damgaard Poulsen fra Institut for Husdyrvidenskab sagde dog i den forbindelse til Ingeniøren kort før nytår, at man især skulle være varsom, når det drejede sig om smågrisene under fravænning, men at mængden til slagtesvin muligvis godt kunne sættes markant ned. Det vil projektet formentlig vise i løbet af året.

Brug antistoffer fra blodplasma i stedet

Derudover ser landbruget på, om antistoffer fra blodplasma kan sættes ind i stedet for zink til fravænning. Den løsning udpegede Landbrug & Fødevarer også som en lovende mulighed her kort før jul i en artikel i Ingeniøren.

Metoden benyttes allerede i mange landbrug og er i stigning som konsekvens af stramninger omkring brugen af antibiotika. Og selv om frygten har været, at plasmaen kunne bringe sygdomme med sig, har Seges igangsat et samarbejde med DTU Veterinærinstituttet for at finde en gode måde at rense blodplasmaen på, så man sikrer sig, at de kun får antistofferne. Dette projekt forventes afsluttet i 2017.

Læs også: Zink i svinefoder: Manglende videnskabeligt grundlag for at stramme grænseværdierne

Som femte punkt undersøger Seges, om der findes andre medicinske alternativer til zink i behandlingen af diarré. Her bliver der bl.a. set på natriumsalicylat, som f.eks. findes i veterinærlægemidlet Solacyl, der er et smertestillende middel.

Bakterierne i grisenes tarme

Dernæst er probiotika med på handlingsplanen, dvs. bakterier, som påvirker grisenes tarme positivt, så de bliver mindre generet af diarré. Endelig undersøger Seges sammen med DTU Veterinærinstituttet, om det vil hjælpe på diarreen, hvis man kan komme rotavirus til livs.

Rotavirus er meget smitsom, men der findes en vaccine på markedet, og Landbruge & Fødevarer vil nu undersøge, om landbruget kan have glæde af denne, eftersom rotavirus kan spille en rolle i forhold til den samlede hyppighed af diarré hos smågrisene.

Kommentarer (4)

Smågrise har behov for kobber i foderet i størrelses forholdet 4-6 mg. pr. kg foder, men de får 170 mg kobber pr. kg. foder. Det sidste kaldes "medicinsk" kobber.
Dette betyder, at grisene får zink-mangel, hvis ikke også zink-niveauet følger med op, hvorfor grisene også får "medicinsk" zink.
Hos mennesker skal forholdet mellem kobber og zink være som 1 / 7, altså ca. 1-2 mg kobber dagligt og ca. 7-14 mg zink dagligt.

Problemet er, at disse enorme mængder kobber og zink fra svineproduktionen tilføres miljøet gennem svinegyllen og belaster miljø, vilde dyr og menneskers sundhed.

  • 7
  • 0

Desværre er det eneste som vores traditionelle svinebønder har respekt for - penge!

Så køb økologiske produkter og stem ikke på Venstre ved næste folketingsvalg!

Ellers vil denne måde at behandle dyr såvel som natur desværre nok fortsætte.

  • 5
  • 0

Man kunne også løse en stor del af problemet ved at lade søerne have deres smågrise indtil de var udviklede nok til at spise - så man ikke var nødsaget til at fodre dem med antibiotika og zink fordi deres tarme endnu ikke er færdigudviklet.

Smågrise bliver taget fra deres mødre, når de er 4 uger. Hunde skal ifølge loven være 8 uger og katte 12. Hvorfor findes der ikke lovgivning på dette område? Svaret er at det på den korte bane er billigere at hælde en masse medicin i dyrene istedet for at gøre noget ved problemet!

  • 4
  • 0