Landbruget om svinefoder: Alternativer til zink og kobber er dyre

Zink og kobber er nødvendigt som kosttilskud på lige fod med menneskers behov for disse mineraler og hjælper smågrise med at undgå diarré efter fravænning fra moderen.

Men det kan ophobe sig i naturen, og derfor er det naturligt at prøve at finde alternativer.

Det understreger chefkonsulent på Seges, Videncenter for Svineproduktion, Niels Jørgen Kjeldsen, som dog må erkende, at de alternativer, der hidtil er kommet på bordet, enten er dyre eller dårlige – eller begge dele.

»Vi har set på forskellige muligheder, hvor kobbererstatningerne har været mest succesrige. Men det koster måske 3-4 kroner pr. gris, hvor kobber stort set er gratis,« understreger han.

Læs også: Landmænd blander alt for meget zink i svinefoderet

Et Seges-projekt på Forsøgsstation Grønhøj ved Karup, påviste, at benzoesyre, som også anvendes som konserveringsmidlet Atamon, og som blandt andet findes i tyttebær, på samme måde som kobber har en antibakteriel effekt i grisens tarm, som bidrager til god tilvækst.

Seges opnåede gode resultater med at tilsætte 1 procent benzoesyre til foderet i stedet for kobber, og da der bruges 300 ton kobber i svinefoder om året, er der meget at spare, da benzoesyre ikke skulle skade miljøet på samme måde.

»Syren akkumulerer sig ikke i miljøet, og den virker faktisk lige så godt som kobber,« siger Niels Jørgen Kjeldsen.

Læs også: Professor: Metaller i svinefoder gør bakterier resistente

Formålet var at undersøge, om det dels var muligt at skrue kobberforbruget markant ned i perioder af grisens liv, hvor den i forvejen fik meget zink, nemlig under fravænning, dels om grisene ville vokse endnu mere, hvis de både fik benzoesyre og kobber.

Resultateterne viste, at smågrise, der blev tildelt foder med 1 procent benzoesyre havde samme høje produktivitet som de grise, der fik foder med højt kobberindhold eller begge dele. De smågrise, der fik foder med lavt kobberindhold, havde derimod en statistisk sikkert ringere produktivitet end de tre førstnævnte grupper.

»En halv procent benzoesyre ser også ud til at virker, men har man 30.000 grise, kan man dog godt regne med en meromkostning om året på mindst 60.000 kroner,« siger Niels Jørgen Kjeldsen.

Hvad angår zink, bruger landbruget hvert år ca. 1300 ton zink, heraf en tredjedel som forebyggelse eller behandling af diarré hos smågrise efter fravænning fra moderen.

Læs også: Zink i svinefoder: Manglende videnskabeligt grundlag for at stramme grænseværdierne

Her foreslår EU’s fødevaremyndighed EFSA blandt andet, at man måske kunne reducere forbruget af zink ved at tilsætte enzymet fytase til foderet. Dette findes naturligt i korn og er siden årtusindskiftet givet til grisene for at højne fordøjeligheden af fosfor for at få mindre ud med gyllen.

Grundlaget for, at det skulle kunne skære op mod 30 procent af zinkforbruget, vil Niels Jørgen Kjeldsen dog gerne se en nærmere granskning af, før han køber præmissen, og i det hele taget ser det ud til, at zink er svært at erstatte til en fornuftig pris.

Den mest lovende erstatning har hidtil været blodplasma-produkter, som har været benyttet siden 2005 og stadig benyttes i mange landbrug.

Læs også: Resistens-forskere: Vi skal have antibiotika helt ud af svinestaldene

Blodplasmaen forsyner grisen med antistoffer, som kan være med til at reducere diarréudbrud efter fravænning.

Problemet med dette alternativ er imidlertid risikoen for også at få uønskede sygdomme med hjem i stalden, fortæller Niels Jørgen Kjeldsen, som er særlig opmærksom på den stærkt dødelige PED-virus (Porcin Endemisk Diarré), som har hærget i Asien og USA i udbrud gennem de seneste 30-40 år.

Der har aldrig været de store problemer i Europa, man det ønsker Niels Jørgen Kjeldsen heller ikke, skal blive tilfældet, så derfor har Seges, Videncenter for Svineproduktion, skærpet reglerne, så landmændene skal holde sig til godkendte leverandører.

Læs også: Rapport: Europæisk svineproduktion trues af virusudbrud

Han understreger, at stramningerne i brugen af antibiotika til svin har medført en øget interesse fra landbruget for blodplasma, og efter årsskiftet kommer blodplasma til at indgå i branchens egen kvalitetskontrol Danishs foderkontrol.

Egentlig anbefalede vi, at man ikke brugte blodplasma, men når der nu er gul-kort-ordning på antibiotika, bliver det brugt mere,« siger Niels Jørgen Kjeldsen om ordningen, der fra 2010 gav advarsler til landmænd, der overskred grænseværdierne for antibiotikaforbruget.

For at kunne fortsætte med plasmaet og undgå sygdomme har Seges netop igangsat et projekt i samarbejde med DTU Veterinærinstituttet, hvor det skal kortlægges, om blodplasmaen kan oprenses på en måde, så man kun får fat i selve antistofferne i blodet til grisen og ikke giver hele blodplasmapakken til grisen.

Læs også: Smittefare i plasma til grise

Men igen – understreger Niels Jørgen Kjeldsen – bliver prisen formentlig en faktor.

»Blodplasma er allerede rasende dyrt, så kigger man på produktivitet, er det for dyrt at bruge i mange dage,« siger han og understreger, at det til gengæld ikke forurener.

»Nogle bruger det i den første foderblanding til de mindste fravænnede grise og er glade for det. Men det koster 8-10 gange så meget som zink, og et oprenset produkt vil formentlig blive endnu dyrere,« siger Niels Jørgen Kjeldsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

ja, tak for et måske utilsigtet godt eksempel: Atamon (som er et benzoesyresalt) virker godt imod svampeinfektioner. Det virker på en sådan måde på svampeorganismen, at den ikke kan mutere til at tåle det. Det vil sige, at atamon ikke hjælper organismer ved selektion, så deres efterkommere kan modstå den stress, som i begyndelsen er dødelig. Og det er netop problemet ved antibiotika (som i virkeligheden blot betyder "mod biologiske organismer" eller de billige erstatninger som tungmetaller. Det er helt urimeligt, at et erhverv skal kunne forurene med så langsigtede virkninger. Vi har fundet de gamle gasværker og kemiske renserier, og vi har fundet ud af, hvordan man rengør jorden derfra. Men landbrugserhvervet, især den del, som vedrører animalsk produktion, tager største delen af Danmarks areal, og så store arealer kan vi ikke rense. Og fortjenesten i erhvervet er vist ikke sådan, at det selv kan rydde op efter sig. Det er ikke godt for samfundet på lang sigt.

  • 12
  • 1

Hvad koster det at belaste befolkningen med kobber? Kobber-belastning / kobber-forgiftning kan medføre / medvirke til symptomer / sygdomme som depression, efter fødsels-depression, immun-problemer, øget stress følsomhed, Parkinsons Sygdom, Alzheimers Demens med flere.

Med til denne katastrofale situation hører oplysningen om, at det danske sundhedsvæsen endnu ikke behersker diagnostiske metoder til diagnosticeringen af den kronisk (kumulative) kobberforgiftning, hvorfor kobber-belastede / kobber-forgiftede personer ikke har tilgang til relevant behandling og dermed lindring for deres sygdom / symptomer.

  • 4
  • 1

Det store udledning af kobber og zink er bestemt ikke et forsøg,

Og det er der..., hvilke målinger der viser? »I de forskellige udgaver af rapporten er der foretaget mange rettelser som følge af yderligere datavalideringer, fejl m.v.« fortæller chefkonsulent Leif Knudsen fra Seges. http://landbrugsavisen.dk/zink-og-kobber-o... Link til au: http://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/art... http://dce2.au.dk/pub/SR159.pdf

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten