Landbruget om GMO-dom: Ingen vej uden om Crispr-redigeret mad
Crispr/Cas9-redigerede fødevarer skal nok finde vej til de danske middagsborde – om det så bliver på lovlig eller ulovlig vis.
Det mener formand for Landbrug & Fødevarers frøsektion, Thor Gunnar Kofoed, som derfor tager gårsdagens forbehold fra EU-domstolen over for de nye forædlingsteknikker med ophøjet ro.
»Det bliver meget svært at regulere teknikker som Crispr/Cas9. Vi har i øjeblikket ingen teknologier, der kan kontrollere, om mutationer i en plante er fremkommet ved hjælp af Crispr eller ej. Et kontrolapparat vil således blive sindssygt dyrt at få op at køre, og det vil næppe blive særlig effektivt alligevel,« siger han og fortsætter:
»Hvis vi ikke kan kontrollere det, er et forbud jo nærmest nødvendigt, og skal vi så sende forædlingen ud af Europa og forbyde al import,« spørger Thor Gunnar Kofoed.
I går meldte EU-domstolen således ud, at den vurderer, at nye planteforædlingsteknikker som gensaksen Crispr/Cas9 bør omfattes af EU-direktivets sikkerhedsprincipper og strenge test. De er så omfattende, at det kan koste op mod trecifret millionbeløb at få tilladelse til dyrkning i EU – og det kun, hvis den enkelte nationalstat siger god for det. Danmark har hidtil blankt sagt nej.
Læs også: Bombe under planteforædling: Gensaksen Crispr skal reguleres lige så strengt som GMO
Crispr/Cas9 fungerer som en slags dna-saks, som kan klippe et gen over meget præcist i alle organismer. Man designer enzymerne til at binde sig til et bestemt sted i cellens dna, hvor de klipper dna-strengen. Herefter overtager organismes egne reparationsenzymer opgaven med at samle strengen igen. Det er ved dette trin, organismen selv indsætter en mutation. Man tilfører på den måde ikke nye gener fra andre sorter som ved gensplejsning eller den traditionelle definition af genmodificerede organismer, men planterne kan som ved GMO blive mere modstandsdygtige eller bedre egnet til foder eller mad. Når forædlerne gerne vil bruge Crispr/Cas9 til mutagenese, skyldes det, at Crispr/Cas9 kun laver én mutation præcis på det sted, man ønsker. Ved den traditionelle mutagenese bliver der lavet mange mutationer tilfældige steder i plantens arvemateriale. De fleste af disse mutationer har ingen effekt på planten, men nogle er uønskede og skal først 'luges' ud gennem tilbagekrydsninger over mange år.Planteforædling med mutagenese
Få GMO-afgrøder i Europa
Indtil nu er det hovedsageligt blevet til mindre områder med GMO-majs i Sydeuropa, men ellers har genmodificerede afgrøder, ment som gensplejsede afgrøder, generelt ikke vundet indpas på de europæiske marker. Derimod importerer vi store mængder GMO, først og fremmest soja, til dyrefoder.
EU-domstolens vurdering kom som svar til den franske stat, som for godt fire år siden blev sagsøgt at landbrugsorganisationen Fédération Paysanne og derefter bad EU-domstolen om hjælp til en afgørelse.
Søgsmålet gik på, at organisationen, som repræsenterer mindre økologiske landbrug, var utilfredse med den franske stats fortolkning af en undtagelse i GMO-direktivet. Den siger, at genmodificerede planter, som ’kun’ er blevet modificeret med midler, der så at sige efterligner naturen, ikke skal undergå samme strenge sikkerhedskrav og test som andre GMO-planter.
De metoder, der var omfattet af undtagelsen, da GMO-direktivet blev til for ca. 20 år siden, var de såkaldte traditionelle forædlingsmetoder som bestråling eller tilførsel af kemikalier, som får en masse gener i planten til at mutere på én gang. Herefter kan planteforædlerne ved hjælp af selektion arbejde sig frem mod en plante med de ønskede egenskaber, frembragt af mutationerne.
En sådan proces kan tage rigtig mange år, da det kræver mange generationer af planter at ramme rigtigt og foretage de mange tilbagekrydsninger, der er nødvendige, hvis planten skal bringes nogenlunde tilbage til udgangspunktet, minus de få ønskede mutationer, der var hensigten til at begynde med.
Læs også: Crispr-forsker: Vigtigt at undersøge mulige bivirkninger ved Crispr
Tvivl hos den franske stat
Derfor er planteforædlerne meget interesserede i at bruge den relativt nye gensaks Crispr/Cas9 – eller en af de andre nye forædlingsteknikker – som med hurtige og præcise klip kan frembringe de ønskede mutationer uden at ødelægge andet. Det er i hvert fald påstanden.
Men den købte Fédération Paysanne ikke, da den franske stat havde samme fortolkning som planteforædlerne, så de slog alarm. For når teknikken ikke har eksisteret særlig længe, er der grund til at så tvivl om, hvorvidt metoden erså præcis endda, og om det kan give alvorlige følgeskader på både natur og mennesker ved produktionen af fødevarer.
Og så stod der i øvrigt ikke nogen steder i GMO-direktivets undtagelse – den såkaldte mutagenese-undtagelse – at Crispr/Cas9 var at betragte som et mutagense-værktøj, som den franske stat åbenbart havde forestillet sig.
Den franske stat blev også i tvivl og sendte bolden videre til EU, som i mange år har tøvet med at regulere dette område, formentlig pga. uenighed i rækkerne. Nu blev domstolen altså tvunget til den nødvendige stillingtagen. Den kan danne præcedens for, hvordan EU-Kommissionen senere ville behandle sagen.
At domstolen meldte ud i går, at disse nye forædlingsteknikker ikke bør opfattes som værende omfattet af undtagelsen - selv hvis de kun bliver brugt til at foretage mutagenese med – var lidt af en overraskelse.
Læs også: Tvist om GMO-lov: Må gensakse mutere vores mad?
Tiden en faktor for EU-domstolen
Både landmænd, forædlere og sågar EU’s generaladvokat Michal Bobek har tidligere udtalt, det lå lige til højrebenet at fortolke undtagelsen ud fra udfaldet af brug af teknikken og ikke ud fra selve den tekniske metode, som jo altid kan ændre sig over årene.
»I mine øjne virker det fuldstændig ulogisk at sige, at man skal GMO-teste nogle mutagenese-afgrøder, men ikke andre. For begge teknikkers vedkommende handler det jo om, at man ødelægger dna’et og laver nogle ændringer,« undrer Landbrug & Fødevarers Thor Gunnar Kofoed sig.
Men EU-domstolen mente ikke – som udgangspunkt – at de to grupper af teknikker kan sidestilles. Den inddrog i stedet tidsperspektivet, dvs. hvor længe de forskellige teknikker havde været i anvendelse, og hvor hurtigt de in vitro kunne frembringe nye sorte med fx indbygget resistens over for herbicider.
Men tid er en svær faktor at regne ud fra, når der hele tiden kommer nye teknologier til. I stedet bør man lægge en grænseflade for, hvor meget teknologierne må kunne ændre i planten, og så lade teknologierne stå forædlerne frit for, mener Landbrug & Fødevarer.
Læs også: Utilsigtede genændringer ved Crispr? Nature Methods trækker Crispr-artikel tilbage
Dansk arbejde i gang
»Crispr/Cas9 er formentlig allerede erstattet af noget nyt inden for fem år, og hvis vi skal have en chance for at følge med, må vi finde ud af nu, hvor vi lægger snittet. Jeg synes ikke, at EU-dommen lagde et særligt brugbart snit, men det arbejder vi heldigvis allerede på i Danmark,« siger Thor Gunnar Kofoed. Han sidder med i en fokusgruppe under Landbrugsstyrelsen sammen med hvor både myndigheder og NGO’er.
»Jeg synes ikke, at dommen tydeliggør, om man opfatter Crispr/Cas9-redigerede planter som GMO eller ej. Det står lidt mere vagt, end jeg havde håbet på, og derfor vil jeg nu indkalde gruppen, så vi kan fortsætte vores arbejde med at finde denne grænseflade,« siger han og fortsætter:
»Jeg ser gerne, at vi fra dansk side har taget beslutning om, hvad vi opfatter som omfattet af undtagelsen, i det håb, at det kan danne præcedens i EU. Jeg ser ikke noget i dommen, som forhindrer dette videre arbejde.«
Landbrug & Fødevarer ser den helt store opgave i at få forbrugerne med på, at forædlingsteknikkerne ikke er farlige.
»Det handler om, at vi bliver gode til at mærke tingene, så landbrug, som ikke vil have Crispr-afgrøder på deres mark, kan undgå det. Vi skal have sikkerhedsmarginer mellem markerne, og så skal parterne i det hele taget blive bedre til at tale sammen. Nogle forædlere gider jo slet ikke sidde til bords med NGO’er,« siger Thor Gunnar Kofoed.
Læs også: Planteforædler: Med gensaksen kan vi vinde over plantesygdomme
Miljøorganisation: Vi har ikke noget valg
Blandt planteforædlerne var der i første omgang ærgrelse at spore, fortæller Rasmus Hjortshøj fra Sejet Planteforædling.
»Der er nogle åbne ender i den dom. Domstolen klargør ikke, hvad ’lang tids brug’ indebærer, eller hvilke teknikker de reelt har taget stilling til. Jeg havde håbet, at dommen var mere klar, og det havde selvfølgelig været meget nemmere for os, hvis de bare havde givet fri adgang til teknikkerne. Men nu skal vi lige have undersøgt nærmere, hvad der ligger bag det hele, før vi tager stilling til, hvor det stiller os,« siger Rasmus Hjortshøj.
Miljøorganisationerne glæder sig over gårsdagens udmelding, fortæller June Rebekka Bresson, frivillig research- og projektmedarbejder i NOAH.
»Det er rigtigt, at man ikke kan kontrollere, om der er tale om Crispr-redigerede afgrøder i dag, og der er det netop, at vi siger, at så må de kontrolmekanismer udvikles først. Vi mangler viden om brugen af de nye teknikker, og flere artikler, bl.a. fra Nature har på det seneste understreget, at der er meget, vi endnu ikke ved,« siger hun og fortsætter:
»Lige nu er der kun enten fuld GMO-regulering eller undtagelsen at forholde sig til, og hvis det betyder, at man må stemple Crispr-afgrøder som GMO, indtil vi ved mere, så er det sådan, vi må gøre det. Vi kan ikke senere trække afgrøderne tilbage, fordi vi ikke kendte konsekvenserne godt nok.«
