Landbruget har leveret under én procent af de lovede kvælstof-reduktioner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Landbruget har leveret under én procent af de lovede kvælstof-reduktioner

Illustration: Peter Bondo Christensen/Aarhus Universitet

Landbruget har leveret under én procent af de reduktioner af udslippet af kvælstof, som er indarbejdet i regeringens og Dansk Folkepartis stærkt omdiskuterede landbrugspakke, skriver Berlingske Tidende.

Pakken gav landbruget lov til at gøde op til 20 procent mere for at sikre afgrøderne vækst. Konsekvensen af det er isoleret set, at endnu mere kvælstof bliver vasket ud i fjorde og kystnære farvande, der i forvejen lider under dårlig vandkvalitet og jævnlige iltsvind på grund af for mange næringsstoffer.

Læs også: Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år

Til gengæld for den ekstra gødning skulle landbruget selv medvirke til at sænke udledningen af kvælstof med en række frivillige ordninger. De blev i Landbrugspakken benævnt »kollektive virkemidler« og omfatter først og fremmest nye vådområder. Hvis de etableres på de såkaldte lavbundsjorde, hvor udvaskningen af kvælstof (og i øvrigt udledningen af drivhusgasser) er størst, kan det have en relativt stor miljøeffekt.

Læs også: Vådområder skulle spare 2450 ton kvælstof: Landbruget har nået 12 pct.

Det er dog netop, hvad der er sket i så ringe grad, at de kollektive virkemidler tilsammen kun har reduceret udledningen af kvælstof med 12 ton. I 2017 blev der, korrigeret for klimaforhold, udledt ca. 60.000 ton kvælstof til det danske vandmiljø.

Målet var, at vådområderne og de øvrige kollektive virkemidler skulle have reduceret udledningen med 1.451 ton ved udgangen af sidste år. Når Landbrugspakken udløber i 2021, skal reduktionen være oppe på 2.907 ton.

Læs også: Analyse-skandalen: Minister sætter tilladelse til omstridte havbrug i bero

Berlingske har ikke haft svært ved at finde kritikere af landbruget, men vi nøjes med et citat af professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet. Han står i spidsen for de forskere, der som regeringens officielle rådgivere leverer de data, som ligger til grund for de danske vandplaner, inkl. Landbrugspakken.

»Jeg vidste godt, at landbruget var bagud med de kompenserende tiltag, men det her er jo helt vildt lidt,« siger han avisen.

Læs også: Kritiske tal for vandmiljø gemt af vejen med nøje orkestrerede krumspring

Både landsdækkende og sociale medier og såmænd også Berlingskes egne artikler flyder over med kritiske 'hvad sagde vi'-kommentarer fra oppositionen, som blandt andet lover et nyt samråd med miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V). De har dog allerede indkaldt ham på baggrund af Ingeniørens artikler om, at udledningen af kvælstof fra landbruget til havet ikke falder som forudset, men derimod stiger.

Lad os derfor i stedet citere, hvad ministeren selv siger til Berlingske, fordi han konsekvent har afvist at udtale sig til Ingeniøren.


»Jeg råbte relativt højt, da jeg hørte tallet – og det var med en masse bandeord.«

Han vil dog stadig ikke sige, om og i givet fald hvordan han vil gribe ind over for landbruget.

Læs også: Så kom beviset: Den omstridte landbrugspakke er slået fejl

Landbrugets lobbyorganisation, Landbrug & Fødevarer, tror stadig på, at det lykkes at opfylde kravene inden 2021. Formanden for organisationens afdeling for planteavl. Torben Hansen, mener ifølge Berlingske, at det har »været for bureaukratisk« at etablere vådområder. Han siger, at han har »fået mange henvendelser fra medlemmer, der ønsker at bidrage til de kollektive indsatser i 2019«.

I fredags viste en ny rapport fra DTU og Aarhus Universitet, at kvælstof på landsplan er stort set eneansvarlig for det dårlige, danske vandmiljø. Alle andre faktorer har kun minimal betydning.

Læs også: Vandmiljø-rapport: Alle andre faktorer end kvælstof har kun minimal betydning

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Klimaet, eller rettere årstiderne er problemet. Det er ikke sikkert det nogensinde bliver en mulighed, med mindre dyrkningsegenskaberne for Ris ændres som med gensplejsning. Måske det nemmeste at dyrke Hirse.

  • 4
  • 4

Nu er det ingen hemelighed oven på Flack sagen at journalister ikke har større kendskab til kildekritik og det med at tjekke op på ting. Så når landbruget siger at det er bureaukratisk at oprette disse vådområder så ville en ordenlig journalist jo strakts undersøge denne påstand, hvilket ing.dk ikke bekrymre sig med. For hvor meget papir arbejde, høringsfrister m.m. er der egentlig i at oprette disse vådområder og andre af det påtænkte tiltag? ligger forsinkelsen i virkeligheden på offentlige skriveborde? og kunne det tænkes at oprettelse af et vådområde tager tid? og at det ikke bare lige kan anlægges på en eftermiddag? for ikke at nævne den tid det tager før det er virksomt?
Løber ing.dk igen med halve eller kvarte vinde uden at undersøge tingene ? Kunne det ( ved godt det ikke er ønsket) tænkes at landbruget faktisk gerne vil oprette disse vådområder men ikke må/kan for andre instanser/borgere? Eller kunne det tænkes at udledningen af kvælstof har noget at gøre med at folk bag skriveborde mener at naturen kan styres via en kalender og vejr og vind intet har at sige ?

Men igen det er jo god latin at give landbruget skylden, så kan folk med god samvittighed flyve på vinterferie til Asien eller den forlængede weekend i London for det er jo de andres skyld at verden går af lave...

  • 14
  • 13

Det er tydeligt, at det er valgtid og at misforståelser er ønskede, hvis de kan give stemmer! Men ærgeligt når der ikke fakta-tjekkes af journalisterne!

Så vidt jeg kan se er kilden til 12-tallet denne opgørelse fra Miljø- og fødevareministeriet, dateret 19. januar 2019:
https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM...

Her er indsatsen opgjort til 12 % af målet i 2021, ikke 12 ton!

Derudover nævnes slet ikke de øvrige tiltag, som faktisk er opfyldt, det er pkt 1 og 2.

Se aftalen om landbrugspakken, fra s. 8:
https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM....

"Aftaleparterne vil derfor:
For det første, justere landbrugets mulighed for at bruge de samme virkemidler til at opfylde det fortsatte nationale krav om 240.000 ha efterafgrøder og EU's krav om at en del af den direkte støtte afhænger af, at der er udlagt 5 pct. såkaldt miljøfokusareal. I det omfang landmanden anvender brak, lavskov eller randzoner som miljøfokusareal, vil disse virkemidler ikke kunne anvendes som alternativ til det nationale efterafgrødekrav. Initiativet giver en reduktion på 1.197 ton kvælstof i 2016 og 867 ton kvælstof i de efterfølgende år.

For det andet, lanceres en målrettet forpagtningsordning eller lignende fra 2017, der skal resultere i udlægning af flere efterafgrøder, hvilket skal tilvejebringe en kvælstofeffekt. Det er nødvendigt for at sikre mod tilbagegang i forhold til overflade- og grundvand. Indsatsen giver reduktion på 818 ton kvælstof i 2017 og 693 ton kvælstof i 2018.

For det tredje, iværksætte og finansiere yderligere frivillige kollektive kompenserede virkemidler som fx vådområder, minivådområder og skovrejsning under landdistriktsprogrammet i 2017-2020. Indsatsen giver en reduktion på 1.435 ton kvælstof i 2021."

  • 7
  • 6

Reglerne om de frivillige virkemidler er sent kommet på plads. Det er et tungt administrativt monster, som landbruget ikke har nogen indflydelse på.
Dernæst er nogle af de projekter der er forsøgt iværksat fejlet, grundet for lidt kvælstof i drænvandet o.lign. Mange tilladelser er først blevet godkendt de sidste 3 mdr. af 2018, så de først vil være etableret i løbet af 2019.
Husk ansøgningerne om disse projekter skal igennem høringsfaser, hvor DN, DOF m.fl. kan gøre indsigelser. Det er selvfølgelig positivt, hvis der er velvilje fra disse organisationer.

Men som landmand, kan disse målrettede efterafgrøder og disse "frivillige" virkemidler, virke som en megatung administrativ byrde. Som om landmænd ikke har andet at lave.

  • 5
  • 3

Her er L&F's svar til Berlingske
"Man skal høre meget sludder om kvælstof i disse dage, og det har været interessent at se, hvor mange medier og interessenter, der ukritisk dribler videre med Berlingskes historie uden at føle synderligt behov for at lave egen research. Derfor er det også meget af det samme sludder, vi løber ind i.

Lad os starte med at gøre helt klart: At pege på landmændene - og forsøge at skabe en fortælling om, at vi ikke vil tage ansvar - er simpelthen ikke i orden."

  • 5
  • 5

Magnus Bredsdorff: Det er 12 % og ikke 12 ton! Tjek nu for dælen kilder....
https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM...


Blander du ikke årstallene og mål/faktuel reduktion sammen?

De 12 ton er reduktion opnået til dd.!
Og det er dælme ikke meget men vi fik jo en fin forklaring omkring financering og anlægsarbejdet som jo kan tage årevis, eller det var i hvert fald budskabet fra en eller anden landbrugs-spin-mand forleden på DR eller TV2.

De 12% er det totale mål for 2021!

  • 5
  • 3

Jeg tvivlen komme til gode til de debatørrer, som eferhånden fremstår som "internet-trolls" herinde (og hvis ikke, man kendte til reglerne samt de gode tips for det gode indlæg, så undskylder jeg), og lader være med at anmelde jer efter de givne Debatregler (https://ing.dk/debat/regler)

Her kommer afklaringen til 12 tons og 12 %.
Nu er det fint skrevet i LandbrugsAvisen så den citerer jeg lige (https://landbrugsavisen.dk/efter-heftig-kv...):

*Der var hug til landbruget i weekenden, da avisen Berlingske på forsiden kunne skrive, at "tal viser, at reduktionen af kvælstof efter Landbrugspakken er sket i "latterligt" lille grad".

*Her henviser avisen til et ministersvar givet til Ida Auken (RV), hvor det bliver oplyst, at der ved slutningen af 2018 er realiseret kvælstofreducerende projekter, der sammenlagt giver en reduktion på 12 ton, siden Landbrugspakken blev vedtaget i 2016.
*
*Det tal er dog ikke helt dækkende for landbrugets insats på området, mener vand- og naturpolitisk chef hos Landbrug & Fødevarer Anders Panum Jensen.
*
*"Ministeriet opgør normalt det her i, hvor mange projekter der er givet tilsagn til - det vil sige projekter, der er godkendt og på vej, hvor man mangler anlægsarbejdet eller lignende. Ida Auken spørger her efter realiserede projekter", siger han.
*minivådområder er først ved at starte op
*
Ifølge samme svar, som blev givet til Ida Auken, oplyser miljø- og fødevareministeriet, at der er givet tilsagn om reducerende projekter for 293 ton kvælstof.

*Det er stadig bare 12 procent af den lovede reduktion inden 2021, og især minivådområderne bidrager indtil videre meget lidt i regnskabet.
*

  • 3
  • 3

Måske skulle landbruget overtage regeringens ansvar med at få administrationen omkring ordninger strømlinet. Ventetiden med at få godkendelser er længere end selve projekternes udførelse. Reglerne har ikke været klar før forår 2018.
Der er vel ingen der forlanger at et byggeri er indflytningsklar samtiddig med en byggetilladelse gives.

Der hvor det kun er landbruget alene der leverer, er der leveret. Der hvor skrankepaver er indblandet er der forsinkelser. Ved de ekstra målrettede efterafgrøder er der leveret, trods bøvl i forbindelse med at erhverve retten til at dyrke disse målrettede efterafgrøder.

Om det øgede kvælstofforbrug: Som det fremgår af link, så er der langt fra brugt den øgede mængde landbrugspakken lagde op til.

  • 5
  • 4

Der mangler resten.:
"Men det er også en ordning, der først lige er blevet åbnet i 2018, hvor der har været store uklarheder omkring f.eks. skat, naturrestriktioner osv.", siger Anders Panum Jensen og fortsætter:

"De ting er der kommet styr på nu, og så vidt jeg ved, ligger der lige nu 400 projekter i pipeline, så der kommer masser af tilslutning, når der bliver åbnet for ansøgninger i marts".

Dertil kommer, at vådområdeprojekt tager 3-5 år at få i drift og generelt er en tung proces. "Vi har presset på for at komme i gang noget før, men det er ikke lykkedes", siger Anders Panum Jensen.

  • 4
  • 3

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 21 . januar 2019
Christiansborg
1240 København K

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 237 (MOF alm. del) stillet 28. november 2018 efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 237

V il ministeren som opfølgning på svaret på MOF alm. del - spørgsmål 62 redegøre for, hvor mange ton kvælstofreduktion Fødevare- og landbrugspakkens kollektive indsat (vådområder, skov, udtagning af lavbund og minivådområder) har ført til i henholdsvis 2016, 2017 og 2018, hvor tallene bedes opgjort i ton kvælstof og r eflektere de r eelt gennemførte indsatser/projekter, som har ført til r eel reduktion af kvælstof i naturen fordelt på de forskellige indsatsområder (vådområder, skov, udtagning af lavbund og minivådområde)?

Svar
Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen har opgjort følgende resultater pr. januar 2019, som jeg skal henvise til. Opgørelsen bygger på tilsagn til r ealisering. I parentes er angivet de aktuelt r ealiserede tons, dvs. de pr ojekter som er registeret som værende færdige. For hvert år er angivet den årlige akkumulerede status for opnåede reduktioner. Dvs. tallene ikke kan summeres henover årene. Aktuel status er således, at der er givet tilsagn til en samlet reduktion på 293 t N .

Tilsagn t N (fysisk
realiseret i parantes)
2016 2017 2018

Vådområder 3 160 203 (1)
Udtagning af lavbund 12 17 24
Skovrejsning 2 16 (3) 46 (11)
Minivådområder ikke aktiv ikke aktiv 20

Tallene afviger i mindre grad fra det, som er oplyst i forbindelse pressemeddelelse pr. 14. januar 2019 kvælstofindsatser, hvilket skyldes konsolidering af tilsagn siden den tidligere opgørelse.

Jakob Ellemann-Jensen / Sofus Rex

  • 6
  • 1

I følge svaret, som jeg her har kopieret og lagt ind, er det realiserede bidrag på 12 tons kvælstof i 2018.

Det er svaret. Det fremgår af svaret, at det reelt realiserede antal tons i 2018 skal læses af tallene i parentes. 1 plus 11 giver 12.

Troldehæren er endnu engang afsløret i systematisk forsøg på at diskreditere hæderlige folk, som holder sig til fakta.

  • 6
  • 6

Nu kan diskussionen om tallene vist ikke bære mere.
Der blev indgået en aftale mellem landbruget og ministeriet om tilladelse til øget gødningsanvendelse mod over en årrække, at reducere udledningen ved forskellige støttede ordninger.
Gødningsnormen blev udnyttet fra dag ét, men prisen blev ikke betalt til tiden. Om det er ministeriets skyld, eller landbrugets skal jeg ikke afgøre, men når der er tale om en aftale, så er begge parter forpligtet på at nå målene. Offeret er vores fjorde.
Jeg har meget forståelse for at man bruger incitamenter for at opnå et mål. Men så skal man da lade gødningsnormen stige i takt med indfasning af de reducerende tiltag.
Det omvendte er da naivt. Men det gik vist ligesådan med pesticidhandlingsplanen?

  • 9
  • 3

I vores nabolande har landet et landbrud. I Danmark har landbruget et land.
Vi må til at behandle landbrug som det, det er; Industri, og lader det være underlagt samme former for regulering.
Landbruget udgør kun ca 1-1,5% af BNP og beskæftigelsen af dansk arbejdskraft er forsvindende. Der er kun ca 10.000 ejendomme tilbage hvor landbrug er hovedbeskæftigelsen, og dem kan vi altså ikke længere tillade at tage vores miljø som gidsel, i jagten på millionerne.

  • 8
  • 9

Svaret på det er:
Enig. Fejl, øget gødningsanvendelse kompeseres med målrettede efterafgrøder. Fejl, gødningsnormen er aldrig blevet udnyttet fuldt.
Ministeriet har ansvar for regler og administration, så lade landbruget hænge på ministeriets (og folketinget) slændrian er rent bondefangeri. Slagtelam er landbruget, da fjordene tilstand intet har med landbrugpakken at gøre.
Fejl igen som i andet punkt.
Til sidst citeres L&F's formand:
"At pege på landmændene - og forsøge at skabe en fortælling om, at vi ikke vil tage ansvar - er simpelthen ikke i orden."

  • 4
  • 8

....skal erindre sig moralen i eventyret "Det er ganske vist" af HC Andersen. Hvor en lille fjer bliver til femhøns.

Men i den nuværende tid er 12% blevet til sølle 12 ton, nok mest fordi budbringerne tror at 12 ton er Mega Meget større end 12%. De skyldes nok at den slags budbringere normalt udtrykker størrelser i hvaler, fodboldbaner og etager.

Det er mange år siden at HC Andersen bemærkede denne jounalistiske diskripans, men endnu underligere er politikernes manglende kendskab til Cajus Petronius.

Cajus Petronius død år 66 e.Kr. Han var embedsmand under psykopaten Kejser Nero. Han citeres for det følgende;

Vi arbejdede hårdt. Men hver gang det begyndte at fungere, blev nye planer om omorganisering iværksat. Jeg lærte mig senere i livet, at vi er tilbøjelige til at møde hver ny situation med omorganisering. Og jeg lærte, hvilken vidunderlig metode dette er til at skabe illusion om fremgang - mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivitet og demoralisering."

Jeg kommer uvilkårligt til at tænke på det nuværende politiske orkestrerede administrations kaos, med udflytning frem og tilbage, skat der ikke er betalt osv.

  • 7
  • 7

Vi tager lige debatreglerne igen, fordi de der hærsker vist tvivl:

  • Indlæg skal holdes inden for emnet og føre debatten videre.
  • Indlæg skal holdes i en sober tone og på et fagligt niveau - og derigennem bidrage til en saglig og konstruktiv debat.
  • Kontroversielle påstande kræver faglig dokumentation, kildehenvisning, samt skal holdes på et sagligt niveau.
  • 2
  • 3

Fra: https://landbrugsavisen.dk/efter-heftig-kv...

Fakta: Forvirring om tallet '12'

I forbindelse med kritikken om landbrugets kvælstofreduktion, er der opstået forvirring om tallet 12, da der både tales om 12 tons og 12 procent kvælstofreduktion.

De 12 ton dækker over, hvor mange ton kvælstofreduktion, som er blevet realiseret - det vil sige projekter, som er i drift.

Derimod dækker de 12 procent (svarende til 293 ton) af opfyldelsen over projekter, som der er blevet givet tilsagn til - det vil sige projekter, der er på vej.

  • 3
  • 1

@ Mikkel Ekwall

Fra Magnus Bredsdorffs start artikel, der kan læses ovenfor:
Klip fra denne

""Vådområder skulle spare 2450 ton kvælstof: Landbruget har nået 12 pct.
Det er dog netop, hvad der er sket i så ringe grad, at de kollektive virkemidler tilsammen kun har reduceret udledningen af kvælstof med 12 ton. I 2017 blev der, korrigeret for klimaforhold, udledt ca. 60.000 ton kvælstof til det danske vandmiljø.""

  • 2
  • 2

Fra Magnus Bredsdorffs start artikel, der kan læses ovenfor:
Klip fra denne
""Det er dog netop, hvad der er sket i så ringe grad, at de kollektive virkemidler tilsammen kun har reduceret udledningen af kvælstof med 12 ton. I 2017 blev der, korrigeret for klimaforhold, udledt ca. 60.000 ton kvælstof til det danske vandmiljø.""

Hvor har Magnus det fra?
Jeg søger bare kilden for de 12 ton og de kommer ikke fra Miljø og fødevareministeriets faktaark, det gør de 12% derimod.

Jeg har jo måtte æde mine ord og de smager ikke godt.
Så send endeligt et link, men der skal være kilde angivelse.
På forhånd tak,

  • 1
  • 1

Jeg søger bare kilden for de 12 ton og de kommer ikke fra Miljø og fødevareministeriets faktaark, det gør de 12% derimod.


Jeg har fundet frem til at Ministeren nævnte 12t overfor landbruget d. 10 februar.
De 12t er projekter der har været i drift i 2018 mens de 12% er hvad der er sat i gang og endnu mangler drift. Det er egntlig godt klaret af landbruget, da det er projekter der tager 3-5 år at iværksætte. Minivådområder er først blevet åbent for landbruget fra marts 2018 at søge.
Så ministerens kritik er en selvhenter, da landbruget ikke må være hurtigere end de myndigheder der giver tilladelser og/eller bevillinger.
Da jorden har været knastør er der hverlken udvasket noget eller opfanget noget kvælstof. Der er tale om beregnede N, som miljøet hverken bliver bedre eller dårligere af.
Martin Merrild belyser det i sammenfatningen i linket

  • 3
  • 5

Det kan godt være, du har ret i det umulige i opgaven, Jan, men hvorfor har landbruget så indgået en aftale, som forudsætter, at de kompenserende tiltag skal virke i 2018 for at vandkvalitetsmålsætningen kan nåes? Der er i hvert fald ikke bare skævet til forsigtighedsprincippet. Der er spillet hasard med naturen som indsats.

  • 3
  • 2

Igen for den læsesvage:
De kollektive tiltag har intet med den lille ekstra mængde gødning nævnt i Landbrugspakken. Det er kollektive tiltag med deadline 2021. De er netop lige kommet fysisk igang (efter en lang administrativ fase).
De kompenserende målrettede efterafgrøder er leveret til fulde de sidste mange år, trods besværlige ansøgningssystemer/indberetning.
Det er øjensynligt svært at forstå, når man vil vildledes.

  • 5
  • 5

Gid det var så vel, Jan.
I skemaet i dette link https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/...
kan du se, at der er indregnet 1451 tons fra kollektive indsatser ved udgangen af 2018. Det betyder at effekten skal være nået i 2018. Det er ikke nok, at der er tænkt på det eller søgt om det. Både plusser og minusser skal tælle, når naturen kan mærke det. Af de 1451 tons er sølle 12 tons realiseret jf. ministerens svar til Iad Auken.

  • 5
  • 5

Jørgen Rasmussen,
der er en Canadisk rissort som måske kan dyrker her, fordi den tydeligvis må være kuldetolerant. Det andet store plus med den er, at den er flereårig. Det betyder selvsagt at den ikke skal mosles med, men osse at den gennem sin levetid stille trækker CO2 ned. Jeg mener at jeg har købt den i Netto. Den kaster ikke meget afgrøde af sig.
Karen Bliksens far beskriver den i en bog om et længere ophold i Nordamerikas vildnis .. [som jeg husker: ] at indianerne tøffede rundt i kano og samlede det sammen.
Der har faktisk været meget forskning på at lave flereårigt ris - på grund af den meget større miljø-services de yder - og det bliver den første af de store arter (Hvede, korn mm) der kommer i mål som flereårig.
Den Canadiske ris dukker osse op i Eric Toensmeier's bog om agroecological carbon-farming.
-- hvis jeg skulle vælge ville det blive noget med at give områderne tilbage

  • 3
  • 1

Der dyrkes ris, i Harbin i nord kina, der har isvinter, da det grænser op til Sibirien. Den ris anses oven i købet, for en af Kinas bedste rissorter. Så hvorfor skulle vi ikke kunne dyrke ris? Vi har trods alt ikke så hård kulde, som NordKina har!

  • 4
  • 1

Vilde ris gror i vand, hvor det kun er blomsten der er over vandet.
Dyrkede ris er meget arbejdsintensiv og kræver meget vand. Så det er muligt hvor arbejdskraft er billig. Udbyttet betaler ikke den investering dyrkningen kræver.
Vilde ris introduceret i f.eks. New Zealand er blevet en invasiv art, så det kræver omtanke.
Desuden har vi perlebyg, som et godt alternativ til ris. Der dyrkes bl.a. Quinoa der er avlet fri for saponiner.

  • 1
  • 1