Landbruget om GMO-dom: Ingen vej uden om Crispr-redigeret mad
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Landbruget om GMO-dom: Ingen vej uden om Crispr-redigeret mad

Crispr/Cas9-redigerede fødevarer skal nok finde vej til de danske middagsborde – om det så bliver på lovlig eller ulovlig vis.

Det mener formand for Landbrug & Fødevarers frøsektion, Thor Gunnar Kofoed, som derfor tager gårsdagens forbehold fra EU-domstolen over for de nye forædlingsteknikker med ophøjet ro.

»Det bliver meget svært at regulere teknikker som Crispr/Cas9. Vi har i øjeblikket ingen teknologier, der kan kontrollere, om mutationer i en plante er fremkommet ved hjælp af Crispr eller ej. Et kontrolapparat vil således blive sindssygt dyrt at få op at køre, og det vil næppe blive særlig effektivt alligevel,« siger han og fortsætter:

»Hvis vi ikke kan kontrollere det, er et forbud jo nærmest nødvendigt, og skal vi så sende forædlingen ud af Europa og forbyde al import,« spørger Thor Gunnar Kofoed.

I går meldte EU-domstolen således ud, at den vurderer, at nye planteforædlingsteknikker som gensaksen Crispr/Cas9 bør omfattes af EU-direktivets sikkerhedsprincipper og strenge test. De er så omfattende, at det kan koste op mod trecifret millionbeløb at få tilladelse til dyrkning i EU – og det kun, hvis den enkelte nationalstat siger god for det. Danmark har hidtil blankt sagt nej.

Læs også: Bombe under planteforædling: Gensaksen Crispr skal reguleres lige så strengt som GMO

Få GMO-afgrøder i Europa

Indtil nu er det hovedsageligt blevet til mindre områder med GMO-majs i Sydeuropa, men ellers har genmodificerede afgrøder, ment som gensplejsede afgrøder, generelt ikke vundet indpas på de europæiske marker. Derimod importerer vi store mængder GMO, først og fremmest soja, til dyrefoder.

EU-domstolens vurdering kom som svar til den franske stat, som for godt fire år siden blev sagsøgt at landbrugsorganisationen Fédération Paysanne og derefter bad EU-domstolen om hjælp til en afgørelse.

Søgsmålet gik på, at organisationen, som repræsenterer mindre økologiske landbrug, var utilfredse med den franske stats fortolkning af en undtagelse i GMO-direktivet. Den siger, at genmodificerede planter, som ’kun’ er blevet modificeret med midler, der så at sige efterligner naturen, ikke skal undergå samme strenge sikkerhedskrav og test som andre GMO-planter.

De metoder, der var omfattet af undtagelsen, da GMO-direktivet blev til for ca. 20 år siden, var de såkaldte traditionelle forædlingsmetoder som bestråling eller tilførsel af kemikalier, som får en masse gener i planten til at mutere på én gang. Herefter kan planteforædlerne ved hjælp af selektion arbejde sig frem mod en plante med de ønskede egenskaber, frembragt af mutationerne.

En sådan proces kan tage rigtig mange år, da det kræver mange generationer af planter at ramme rigtigt og foretage de mange tilbagekrydsninger, der er nødvendige, hvis planten skal bringes nogenlunde tilbage til udgangspunktet, minus de få ønskede mutationer, der var hensigten til at begynde med.

Læs også: Crispr-forsker: Vigtigt at undersøge mulige bivirkninger ved Crispr

Illustration: EU

Tvivl hos den franske stat

Derfor er planteforædlerne meget interesserede i at bruge den relativt nye gensaks Crispr/Cas9 – eller en af de andre nye forædlingsteknikker – som med hurtige og præcise klip kan frembringe de ønskede mutationer uden at ødelægge andet. Det er i hvert fald påstanden.

Men den købte Fédération Paysanne ikke, da den franske stat havde samme fortolkning som planteforædlerne, så de slog alarm. For når teknikken ikke har eksisteret særlig længe, er der grund til at så tvivl om, hvorvidt metoden erså præcis endda, og om det kan give alvorlige følgeskader på både natur og mennesker ved produktionen af fødevarer.

Og så stod der i øvrigt ikke nogen steder i GMO-direktivets undtagelse – den såkaldte mutagenese-undtagelse – at Crispr/Cas9 var at betragte som et mutagense-værktøj, som den franske stat åbenbart havde forestillet sig.

Den franske stat blev også i tvivl og sendte bolden videre til EU, som i mange år har tøvet med at regulere dette område, formentlig pga. uenighed i rækkerne. Nu blev domstolen altså tvunget til den nødvendige stillingtagen. Den kan danne præcedens for, hvordan EU-Kommissionen senere ville behandle sagen.

At domstolen meldte ud i går, at disse nye forædlingsteknikker ikke bør opfattes som værende omfattet af undtagelsen - selv hvis de kun bliver brugt til at foretage mutagenese med – var lidt af en overraskelse.

Læs også: Tvist om GMO-lov: Må gensakse mutere vores mad?

Tiden en faktor for EU-domstolen

Både landmænd, forædlere og sågar EU’s generaladvokat Michal Bobek har tidligere udtalt, det lå lige til højrebenet at fortolke undtagelsen ud fra udfaldet af brug af teknikken og ikke ud fra selve den tekniske metode, som jo altid kan ændre sig over årene.

»I mine øjne virker det fuldstændig ulogisk at sige, at man skal GMO-teste nogle mutagenese-afgrøder, men ikke andre. For begge teknikkers vedkommende handler det jo om, at man ødelægger dna’et og laver nogle ændringer,« undrer Landbrug & Fødevarers Thor Gunnar Kofoed sig.

Men EU-domstolen mente ikke – som udgangspunkt – at de to grupper af teknikker kan sidestilles. Den inddrog i stedet tidsperspektivet, dvs. hvor længe de forskellige teknikker havde været i anvendelse, og hvor hurtigt de in vitro kunne frembringe nye sorte med fx indbygget resistens over for herbicider.

Men tid er en svær faktor at regne ud fra, når der hele tiden kommer nye teknologier til. I stedet bør man lægge en grænseflade for, hvor meget teknologierne må kunne ændre i planten, og så lade teknologierne stå forædlerne frit for, mener Landbrug & Fødevarer.

Læs også: Utilsigtede genændringer ved Crispr? Nature Methods trækker Crispr-artikel tilbage

Dansk arbejde i gang

»Crispr/Cas9 er formentlig allerede erstattet af noget nyt inden for fem år, og hvis vi skal have en chance for at følge med, må vi finde ud af nu, hvor vi lægger snittet. Jeg synes ikke, at EU-dommen lagde et særligt brugbart snit, men det arbejder vi heldigvis allerede på i Danmark,« siger Thor Gunnar Kofoed. Han sidder med i en fokusgruppe under Landbrugsstyrelsen sammen med hvor både myndigheder og NGO’er.

»Jeg synes ikke, at dommen tydeliggør, om man opfatter Crispr/Cas9-redigerede planter som GMO eller ej. Det står lidt mere vagt, end jeg havde håbet på, og derfor vil jeg nu indkalde gruppen, så vi kan fortsætte vores arbejde med at finde denne grænseflade,« siger han og fortsætter:

»Jeg ser gerne, at vi fra dansk side har taget beslutning om, hvad vi opfatter som omfattet af undtagelsen, i det håb, at det kan danne præcedens i EU. Jeg ser ikke noget i dommen, som forhindrer dette videre arbejde.«

Landbrug & Fødevarer ser den helt store opgave i at få forbrugerne med på, at forædlingsteknikkerne ikke er farlige.

»Det handler om, at vi bliver gode til at mærke tingene, så landbrug, som ikke vil have Crispr-afgrøder på deres mark, kan undgå det. Vi skal have sikkerhedsmarginer mellem markerne, og så skal parterne i det hele taget blive bedre til at tale sammen. Nogle forædlere gider jo slet ikke sidde til bords med NGO’er,« siger Thor Gunnar Kofoed.

Læs også: Planteforædler: Med gensaksen kan vi vinde over plantesygdomme

Miljøorganisation: Vi har ikke noget valg

Blandt planteforædlerne var der i første omgang ærgrelse at spore, fortæller Rasmus Hjortshøj fra Sejet Planteforædling.

»Der er nogle åbne ender i den dom. Domstolen klargør ikke, hvad ’lang tids brug’ indebærer, eller hvilke teknikker de reelt har taget stilling til. Jeg havde håbet, at dommen var mere klar, og det havde selvfølgelig været meget nemmere for os, hvis de bare havde givet fri adgang til teknikkerne. Men nu skal vi lige have undersøgt nærmere, hvad der ligger bag det hele, før vi tager stilling til, hvor det stiller os,« siger Rasmus Hjortshøj.

Miljøorganisationerne glæder sig over gårsdagens udmelding, fortæller June Rebekka Bresson, frivillig research- og projektmedarbejder i NOAH.

»Det er rigtigt, at man ikke kan kontrollere, om der er tale om Crispr-redigerede afgrøder i dag, og der er det netop, at vi siger, at så må de kontrolmekanismer udvikles først. Vi mangler viden om brugen af de nye teknikker, og flere artikler, bl.a. fra Nature har på det seneste understreget, at der er meget, vi endnu ikke ved,« siger hun og fortsætter:

»Lige nu er der kun enten fuld GMO-regulering eller undtagelsen at forholde sig til, og hvis det betyder, at man må stemple Crispr-afgrøder som GMO, indtil vi ved mere, så er det sådan, vi må gøre det. Vi kan ikke senere trække afgrøderne tilbage, fordi vi ikke kendte konsekvenserne godt nok.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fordi når Kreml siger hop


Mon dog? Der er en voldsom tilbøjelighed til at afvise alle, der ikke er enige i de officielle synspunkter fra Dansk Industri, militæret, militærindustrien, EU, landbruget etc. etc., som værende direkte eller indirekte kontrolleret af "russere". Det er nemt, billigt og temmelig ensformigt.

I øvrigt er jeg personligt ikke automatisk modstander af genmanipulationer. Det afhænger af, hvad formålet er, og hvilke risici der synes at være. Men jeg er ikke en del af regeringens klakør-korps, så derfor er jeg "automatisk" kontrolleret af Kreml?

  • 5
  • 2

Jeg synes da meget hellere, at EU skal bruge sin tid og resourcer på at udstede et direktiv, der påbyder kommunale myndigheder i større byer at løbe rundt i gaderne med sommerfuglenet og indfange dieselos, putte den ned i brugte mælkekartoner, og brænde det hele på offentlige pladser, så befolkningen rigtig kan se handlekraften blomstre.

Mon ikke de to projekter får nogenlunde samme effekt, bortset fra, at sidstnævnte projet hurtigere går i sig selv.

  • 3
  • 4

I stedet for at smyge sig udenom, så skal vi ændre GMO's image.
Det er fuldstændigt vanvittigt når Arla lovpriser sin mælk med at der ikke er brugt GMO foder.

GMO modstanden stammer jo fra teknikkens spæde barndom, hvor man satte resistens for sprøjtemidler ind i planter. Det er jo noget helt andet i dag!

  • 4
  • 4

Landbrug & Fødevarer mener at der ingen vej er uden om Crispr-redigeret mad.
Det kan også godt være at det ikke kan kontrolleres med hidtidige metoder, men det betyder ikke at der meget snart er en effektiv kontrolmetode på plads.
Landbrug & Fødevarer´s attitude giver indtryk af de forventer at sidder tungt og længe på et monopol, intet kan være mere forkert!
Vi har mistet tekstilindustri og sværindustri, herunder skibsværfter, og kan med det neoliberale flertal der har styret Christiansborg de seneste årtier også meget let miste både den industrielle landbrugsproduktion og råderet over landbrugsjord.

  • 5
  • 4

Landbrug & Fødevarer´s attitude giver indtryk af de forventer at sidder tungt og længe på et monopol, intet kan være mere forkert!


Du må godt uddybe hvad du mener.
Der er ikke noget der hedder monopoler nu om dage.

Vi har mistet tekstilindustri og sværindustri, herunder skibsværfter, og kan med det neoliberale flertal der har styret Christiansborg de seneste årtier også meget let miste både den industrielle landbrugsproduktion og råderet over landbrugsjord.


Det der forstår jeg heller ikke hvad du mener med. Neoliberal er et meningsløst ord.
Antyder du at liberal politik betyder at produktion forsvinder ud af Danmark, så kan jeg oplyse om at den største synder er skat og regulering.

  • 3
  • 7

Der er ikke noget der hedder monopoler nu om dage.

Næ det er nok rigtigt, ordet kartel er mere almindelig brugt om dem der rotter sig sammen og begår "lovlig" tyveri fra samfundet.

Neoliberal er et meningsløst ord.

Neoliberalisme er en infantil tro på at hvis markedet regere uden indblanding bliver alle mætte,rige og lykkelige. Omkring Ronald Reagans præsidentperiode startede deregulering af bankerne hvilket endte med 2008 krakket.
Som marion gräfin dönhoff så udmærket har bemærket så er markedstænkningen baseret på egoisme hvilket også fremgår af Anders Fogh Rasmussens valgsprog: Enhver er sin egen lykkes smed hvilket er en pæn måde at opfordre alle til at rage til sig alt hvad de kan få fat på. Hvilket han har profiteret på siden.
Læs eventuelt debatbogen: "Tag etikken tilbage" om markedstænkningen og dens konsekvenser
Det er nu muligt for alle, takket være neoliberalisme og den deraf følgende deregulering, at købe landbrugsjord i DK og gemme eventuelle udbytter i skattely. Danskerne er godt på vej til ikke længere at være herre i eget hus. Det medgiver jeg er komplet meningsløst.

den største synder er skat og regulering.

Den største synder er, med forlov, ikke skatter og regulering men skattelettelser for velhavere og deregulering i metermål.

Skat er en forudbetalt billet til fælles goder. At dem der betaler meget skat har haft mulighed for at dæmonisere skat har selv Bill Gates erkendt er forkert.

De politikere vi har valgt til at forvalte det der før betragtedes som fælles gods og goder sidder nu helt ude på stolekanten og ivrer for at sælge ud af alt hvad der kan sælges, post, tele, energi, transport og jord, herunder landbrugsjord, vel vidende at der kan falde en pæn skilling af til dem selv.
Det er nogenlunde lige så klogt som da kong Christoffer pantsatte Danmark, det varmer i øjeblikket men kommer til at svide slemt senere.

  • 4
  • 4

begår "lovlig" tyveri fra samfundet


Jeg kan ikke lige se hvilket tyveri der er tale om og hvad det har med gmo at gøre.

Neoliberalisme er en infantil tro på at hvis markedet regere uden indblanding bliver alle mætte,rige og lykkelige


Hvem er denne markedet? Det er dig selv som du ikke har tillid til.

købe landbrugsjord i DK og gemme eventuelle udbytter i skattely


Landbrugsjord giver ingen udbytte i dag. Det eneste er EU tilskud og det skal du ikke give liberalismen skyld for.

Den største synder er, med forlov, ikke skatter og regulering men skattelettelser for velhavere og deregulering i metermål.

Skat er en forudbetalt billet til fælles goder. At dem der betaler meget skat har haft mulighed


Skal vi ikke lige få en ting på plads, afskaffede vi topskatten, så ville staten få en milliard mere i kassen til fælles goder. Ham der markedet er os alle, og enhver er sig selv nærmest. Markedet er en naturlov, som er ligeså svær at regulere som tyngdekraften.

De politikere vi har valgt til at forvalte det der før betragtedes som fælles gods og goder sidder nu helt ude på stolekanten og ivrer for at sælge ud af alt hvad der kan sælges, post, tele, energi, transport og jord, herunder landbrugsjord, vel vidende at der kan falde en pæn skilling af til dem selv.


Om så politikerne havde fået alle pengene i egen lomme, var det en fordel for samfundet at få afnationaliseret disse virksomheder.
Du ville kun tjene en brøkdel til fælles kassen ved at eje disse virksomheder mod at de er underlagt fri konkurrence og giver samfundet billige ydelser.

  • 2
  • 5

Jeg kan ikke lige se hvilket tyveri der er tale om og hvad det har med gmo at gøre.

Som det fremgår er det svar på et spørgsmål. Det jeg kalder tyveri er ulovlig karteldannelse.

Hvem er denne markedet? Det er dig selv som du ikke har tillid til.

Svaret på dit eget spørgsmål er desværre forkert.

Landbrugsjord giver ingen udbytte i dag.

Det er også forkert, der er nogen der er løbet med overskuddet inden landbrugeren og skattevæsnet skal have deres. Der sælges materialer til landbrug i EU hvert år for over 100 mia, så der er penge i landbrug. Har nogen undersøgt om det er fænomenet Transfer Pricing! Eventuelt kunne landbruget hæve prisen, det er jo endnu et frit land vi lever i med fri næring.

Skal vi ikke lige få en ting på plads, afskaffede vi topskatten, så ville staten få en milliard mere i kassen til fælles goder.

Det er en påstand fra Liberal alliances valgprogram, den er aldrig eftervist i virkeligheden. Trickle down teorien er forlængst afskrevet af alle ædruelige økonomer, og så er den modbevist i virkeligheden de seneste 20 år på verdensplan.

Du ville kun tjene en brøkdel til fælles kassen ved at eje disse virksomheder mod at de er underlagt fri konkurrence og giver samfundet billige ydelser.

Det lyder ikke særligt tilforladeligt at vi alle skulle blive styrtende rige når jorden og alle virksomheder er solgt til kapitalfonde i skattely.

giver samfundet billige ydelser

Er det en hentydning til Bios ambulancetjeneste:-)

  • 3
  • 3

Det jeg kalder tyveri er ulovlig karteldannelse.


Hvilke karteller?

Har nogen undersøgt om det er fænomenet Transfer Pricing!


Fremsætter du bare beskyldninger på gætterier?

Hvem er denne markedet? Det er dig selv som du ikke har tillid til.

Svaret på dit eget spørgsmål er desværre forkert.


Så prøv du at svare på det spørgsmål - uden at gætte og komme med konspirationsteorier.

Trickle down teorien er forlængst afskrevet af alle ædruelige økonomer, og så er den modbevist i virkeligheden de seneste 20 år på verdensplan.


Topskattelettelser har ikke noget med Trickle down at gøre. Det er en simpel udregning af selvfinansiering.
http://punditokraterne.dk/2016/07/28/derfo...

giver samfundet billige ydelser

Er det en hentydning til Bios ambulancetjeneste:-)


Alternativet var jo ikke offentlig drift! Ambulancetjeneste i Danmark har altid været privat, men offentligt finansieret, hvilket gør det speget.

Teleselskaberne derimod er privat finansieret, så der er det lettere at forstå!

  • 3
  • 4

Hvilke karteller?

Vi almindelige mennesker hører først om karteller når de er afsløret, varmerørs kartellet fra årtusindskiftet der fik bøder på trecifret millionbeløb er for længst overgået af bla.a. Google.

Så prøv du at svare på det spørgsmål - uden at gætte og komme med konspirationsteorier.

Hvor finder du konspirationen i: Svaret på dit eget spørgsmål er desværre forkert?

Topskattelettelser har ikke noget med Trickle down at gøre.

Muligvis ikke men det er den forklaring der normalt anvendes når talen er på tilskud eller skattelettelser til de rigeste. Der er flertal blandt rige og virksomhedsejere om at de bedst motiveres til at arbejde mere ved at give dem flere penge og fattige arbejdere motiveres bedst ved at give dem færre penge.

Teleselskaberne derimod er privat finansieret, så der er det lettere at forstå!

Ak ja der var engang da Telefon selskab aktier ikke handledes men gik i arv, ligesom Rockwool aktier gjorde før det blev et etableret faktum at mineraluld støv giver cancer.
En egenskab ikke alle tager i betragtning er at aktieselskaber opføre sig som tyfus bakterier der har invaderet et menneske, de er total ligeglade med om deres vært dør en smertefuld død, de er langt væk længe inden det sker.

  • 3
  • 2

Vi almindelige mennesker hører først om karteller når de er afsløret, varmerørs kartellet fra årtusindskiftet der fik bøder på trecifret millionbeløb er for længst overgået af bla.a. Google.


Vi taler altså om landbruget. På den der måde kan du jo svine alle der får økonomien til at køre rundt til.

fattige arbejdere motiveres bedst ved at give dem færre penge


Sikke en gang vrøvl, skat demotiverer alle. Høj skat demotiverer endnu mere!

Ak ja der var engang da Telefon selskab aktier ikke handledes men gik i arv, ligesom Rockwool aktier gjorde før det blev et etableret faktum at mineraluld støv giver cancer.
En egenskab ikke alle tager i betragtning er at aktieselskaber opføre sig som tyfus bakterier der har invaderet et menneske, de er total ligeglade med om deres vært dør en smertefuld død, de er langt væk længe inden det sker


Hvad er dit problem, du spytter nord og hælder galde ud i syd. Hvad er det for en verden du ønsker dig?

Muligvis ikke men det er den forklaring der normalt anvendes når talen er på tilskud eller skattelettelser til de rigeste.


Ikke hvad jeg har bemærket

Trickle down teorien er forlængst afskrevet af alle ædruelige økonomer, og så er den modbevist i virkeligheden de seneste 20 år på verdensplan.


Faktisk tværtimod den fungerer glimrende. På globalt plan har den trukket millioner ud af fattigdom via global handel. Man vil jo gerne at effekten falder inden for egne grænser men sådan fungerer ham markedet ikke.

Hvor finder du konspirationen i: Svaret på dit eget spørgsmål er desværre forkert?


Jeg venter stadig på dit svar!

  • 2
  • 3

Hvis stikprøve kontrol af Crispr-redigerede afgrøder ikke virker.
Så kan man prøv med krav om fuld sporbarhed i alle led.

Hvis producenterne vil havde Crispr-redigerede afgrøder, så må de vise sig voksende med opgaven.

Fuld gennemsigtig sporbarhed igennem hele ledet, så behøver man ikke stikprøve kontrol.

Vil gerne henlede opmærksomheden på den tidligere sag med Canadiske hørfrø fra GMO-forsøg i halvfemserne. Producenterne i alle led skal vis ansvarlighed og ikke skubbe udgifterne videre.
Dem der tjener i første omgang må betale udgiften, så de kan sende denne reel udgift videre til slut brugeren, os alle. Og ikke omvendt.

  • 1
  • 1

Godt at se, at EU-domstolen kan komme frem til en nogenlunde fornuftig dom for Crispr/Cas9.

Jeg ser en enorm risiko i sådanne DNA-modifikationer, bl.a. for at kunne give allergi, eller kunne påvirke dyrs og menneskers tarmflora negativt, dvs. medføre tarmsygdomme.

Tarmsygdomme er heller ingen spøg - de kan nemt være invaliderende.

Man skal altid huske på, at det er så godt som umuligt at blive af med planter/organismer, som man har gen-modificeret. De spreder sig i naturen, så hvis de først er ude, så er de ude, og umulige at slippe af med igen.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten