

Hvor meget metan kommer der ud af en ko, når man fodrer den med tang? Hvor meget lattergas stiger op fra jorden, hvis man hælder nitrifikationshæmmere i gyllen? Og hvor meget vokser markens kulstoflagre, hvis man pløjer halm ned?
Svaret på de spørgsmål blafrer stadig i vinden, og derfor famler politikere, økonomer og landmænd i blinde, når de jagter drivhusgasemissioner i landbruget.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Kan det læses ud af artiklen?Er landbruget virkelig den store klimasynder, som bør nedlægges og erstattes af uberørt skov
Er landbruget virkelig den store klimasynder, som bør nedlægges og erstattes af uberørt skov, som i sin natur er klimamæssig neutral? Mangler vi ikke at godskrive den binding af CO2 som er i produkterne, der afleveres videre? Det svarer jo til effektiv skovdrift, som har bundet CO2 i gavntræ og affaldstræ til træpiller.
Der er selvfølgelig et vist tab i sidestrømme fx gylle, energiforbrug og afskrivning af maskinpark, men det gælder jo al menneskelig produktionsvirksomhed.
Det gør vi allerede, med en import på 100.000 tons om året. Tilsvarende eksporterer vi kun 90.000 tons.
Suk! Ja! Det var dengang vi troede at når man smed noget væk så var det virkelig væk, det er længe siden, men ret beset er det også videnskabens fortjeneste/skyld.Det er sjovt at læse de historiske Ingeniøren-artikler. Der er både teknologibegejstring og lyst til at formidle ny viden.
Når man på forsiden af ing.dk tæller antallet af artikler der handler om klima, er overskriften forventeligt.
Det er sjovt at læse de historiske Ingeniøren-artikler. Der er både teknologibegejstring og lyst til at formidle ny viden.
Hvis vi alle begrænser vores kødforbrug og øger indtaget af plantematerialer, vil det have en effekt, men det er nok lidt overoptimistisk at forvente, at vi alle helt dropper kød i vores daglige kost.
Både af hensyn til CO2 regnskabet og egen sundhed og godt støttet af en veloplyst teenager, har vores familie nemt mere end halveret vores oksekød indtag. Det var nok de nemmeste 70% CO2 at spare, og helt uden den store udgift, som elbilen kostede!
Et tilbageværende problem er så det danske frokost pålæg, for hvor meget CO2/Metan/Lattergas udleder det mon?
Løsningen her er lige så let, halver indtaget. Så helt uden Finn's iøvrigt velplacerede sarkasme, vil jeg foreslå at landbruget begynde at overveje hvorledes de forebygger at forbrugerne begynder at fravælge Deres produkter, hvis ikke de begynder at begrænse Deres udledninger.
Så en CO2e mærkning af produkterne kunne måske være en af de nødvendige gulerødder, som nævnes i andre indlæg.
(Mange varer er oveni både dyre og ikke det sunhedsmæssige førstevalg)
Jeg går mere i rette med, hvordan politikernes skøre idé om en 70%-reduktion i forhold til 1990-niveau, vil ødelægge en livsstil jeg holder af, og har tænkt mig at fortsætte med - og hvorledes det man arbejder hen imod, vil ødelægge nogle få industrier - som man så er ligeglade med, idet de er i stærkt vælgerundertal.
Når nu der en dag kommer en virus, der er reelt farligt, vil det være slut med enhver trafik over grænsen; og altså også af varer/lastbiler. Den dag vil vi se prisen for at skubbe fødevareproduktionen ud ad landet.
Der er også en overmodighed blandt folk; noget i stil med "at nu lever vi i moderne tider, og krig er afskaffet". Men det sagde man allerede inden 1. Verdenskrig.
Nå, nu har man valgt en regnemetode der tilgodeser danskernes materielle forbrug.
Producerer vi fødevarer til konsum i andre lande, er det til ulempe for målet. Æder vi løs af brasiliansk oksekød, tæller det intetsteds, så det må vi godt.
Hvis man ønskede at skabe en reel reduktion, skulle man regne på forbruget. Men der er mit bud, at Danmark ville være håbløst bagefter målet; vel er energiproduktionen nu i højere grad ikke-fossil end før, men forbruget af tøj-mad-ting-og-sager forekommer mig langt større end det var i 1990.
Socialdemokratiet er måske Folketingets eneste parti der er mere kyniske end dumme; de har forlængst set at velfærdtrang og kræven gør det umuligt at nå 2030-målet. Heraf hockeystavkurven, som afslører en "kommer tid, kommer råd"-strategi.
Så løsningen bliver talfifleri. Der er heldigvis kyndige folk på den opgave, og hvis den nyligt klimaelskende højrefløj stadig ligger i ruiner i 2030, og hvis støttepartierne stadig står med hatten i hånden i 2030, kan Mette rejse til Paris og få sin klima-Oscar, mens eventuel saglig kritik kan få plads i Information og andre elitære medier.
DR, som fik drejet sidste valg helt over i klimakatastrofeland, siger sikkert ikke noget. Den saglige kritik af regeringens coronahåndtering og manglende respekt for demokratiet, er meget svag - man ved at man får bevillinger på Socialdemokraternes nåde.
"Den store klimasynder..".
Jeg ville ønske, at klimadebatten kunne renses for den polarisende opdeling i syndere og nyligt frelste.
Enig! Men er det ikke almindelig praksis at når staten forårsager øget udgift for erhvervsdrivende så stiger produktprisen tilsvarende?en stor del af dem kommer til at gå fallit hvis de pålæges ret mange flere udgifter uden indtægter.
Gælder der andre regler for landbrug?
Så sarkastisk, at nogen måske ikke ser det! Problemet er ikke landbruget, men antallet af forbrugere og deres ageren i forhold til deres forbrug.
Så længe der er efterspørgsel, vil en vare blive produceret.
Så kan man diskutere om produktionen skal ske i Danmark eller andre steder. Så spørgsmålet er om det danske landbrug er mere eller mindre forurenende end landbrug i andre - og typisk mindre regulerende lande.
Hvis konklusionen er, at produktionen generelt er mindre miljø- og klimabelastende i Danmark end andre steder i verden, hvorfor så agitere for at flytte den? Køber vi i stedet vores oksekød i Brasilien, vil det med sikkerhed betyde endnu større rydning af regnskov, men næppe mindre CO2 udledning fra dyrene.
Hvis vi alle begrænser vores kødforbrug og øger indtaget af plantematerialer, vil det have en effekt, men det er nok lidt overoptimistisk at forvente, at vi alle helt dropper kød i vores daglige kost. Så lad os håbe, at forsøgene med at ændre på dyrenes foder kan ændre lidt på forholdene for de danske udledninger - særligt fra drøvtyggerne.
Landbruget, der er kun en ting der virker, der skal laves en CO2 afgift og samtidigt skal der laves en ordning der giver støtte til tiltag der reducerer C02 udledning
Virkeligheden er at rigtigt mange landbrug (især de ældre) ikke har en krone på kistebunden, sammen med bankerne fik de presset deres gæld så højt op frem mod finanskrisen at de stadig er dybt gældssatte (Det var ikke unormalt at handle jord til langt over 200.000 pr. hektar for lånte penge, i dag skal du være glad hvis du får 150.000).
Så hvis vi vil have dem til at sænke CO2 udledningen er vi enten nød til at sende penge med til regningen, eller alternativt acceptere den belastning det giver på banker og lokalsamfund at en stor del af dem kommer til at gå fallit hvis de pålæges ret mange flere udgifter uden indtægter.
Ikke at det skal stoppe os, men langt de fleste af dem har ikke penge til at investere så det er enten en nedlukning (som banken ikke giver lov til da de så ikke kan betale gælden tilbage) eller ekstra udgifter (som føre til banken erklære dem konkurs da de så ikke kan betale gælden tilbage).
Landbruget, der er kun en ting der virker, der skal laves en CO2 afgift og samtidigt skal der laves en ordning der giver støtte til tiltag der reducerer C02 udledning, det virker helt sikkert, er der noget der kan vække dem så er det tilskud...har selv arbejdet med maskinstationer i forbindelse med energibesparelser, de går all in og er meget kreative, hvis bare der er en gulerod. Så få lavet en CO2 afgift, industrien kan også sagtens være med, når det kommer til motivering med tilskud og det bliver et win win for alle.
Godt 12 minutter inde i Transformator-lydfilen, bliver det indledende fastslået, at det (kun) er havvindmølleparker, "der skal lave den el, der skal gøre os fri af fossile brændstoffer".</p>
<p>Hvorfor har IDA et "mediehus", der hyppigt fremfører sådanne énøjede synspunkter, og hvorfor skal IDAs medlemmer nu også acceptere mulighederne for lignende politisering bag "pro-mediernes" ekstrabetalingsmure? Hvis problemet ikke er løst for inden, synes jeg, at det bør være et tema, ved valget til IDA i 2022.
@ Peder
Enig. Sekretariatet må styrkes på de faglige kompetencer eller holde sig fra emner hvor der kræves særlige teknisk viden.
Godt 12 minutter inde i Transformator-lydfilen, bliver det indledende fastslået, at det (kun) er havvindmølleparker, "der skal lave den el, der skal gøre os fri af fossile brændstoffer".
Hvorfor har IDA et "mediehus", der hyppigt fremfører sådanne énøjede synspunkter, og hvorfor skal IDAs medlemmer nu også acceptere mulighederne for lignende politisering bag "pro-mediernes" ekstrabetalingsmure? Hvis problemet ikke er løst for inden, synes jeg, at det bør være et tema, ved valget til IDA i 2022.
Det er jo ikke vores forbrug af landbrugsvarer som medfører CO2, nej det er dem som producerer varerne der udleder det. Vi forbrugere er helt uskyldige, det er de andre der udleder.
Det vigtigste er nok at vi begynder at købe vores oksekød i f. eks. Brasilien, ellers når vi aldrig reduktionsmålet.
Når opnåelsen skal fejres med pindemadder i Paris i 2030, er der sikkert elbiler nok til at køre politikerne til grænsen.