Landbrug udleder langt mere lattergas end antaget

Vi får hele tiden tudet ørene fulde af at vi landmænd ødelægger planeten - omvendt er vi godt 7 milliarder munde der skal mættes - godt 11 inden næste årtusindeskifte har vi hørt de sidste dage i radioen...

Vi har et globalt problem mht fodder til den stigende population af mennesker, det er dejligt at forskere over hele verden kan pege fingre at problemerne, men hvordan løser vi det? I min verden er det mere interessant at komme med løsninger en at pege fingre og udarbejde rapporter. Det svarer lidt til at have skåret sig i fingeren - blodet p..... ud og man går på skadestuen. Her skriver lægen en rapport om at blodet vælter ud, mens man bliver gradvis mere bleg - jeg tror de fleste ville forvente handling i form af noget sytråd og en nål i stedet for en rapport i den situation?

I ovenstående er løsningen "at bruge nitratet mere klogt" - super! I mit eksempel ville der stå nederst i rapporten "det ville være en løsning at lukke hullet i fingeren" mens patienten for længst er forblødt....

Det naturlige, er jo at køer udleder metan. Dyrene er jo drøvtyggere, og alle krumspring for at undgå metan giver ikke mening. Metan fra landbruget burde derfor friholdes i CO2-regnskaber, da det jo ikke er fossilt foder men en del af det korte kulstofkredsløb. I Danmark har vi for længst reduceret udledningerne, men en langt større udnyttelse af foderet og husdyrgødningen end konkurrenterne. Europa, som sådan kan komme langt ved bare at følge Danmark. Bredspredningen af ajle og gylle er kun forbudt i et fåtal EU-lande. I nogle lande udnyttes husdyrgødningen slet ikke.

Men at "slagte" landbruget" er omsonst, alt imens der er langt større kilder: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/l...

I min verden er det mere interessant at komme med løsninger en at pege fingre og udarbejde rapporter.

Mener du at de forskere der opdagede at N2O-udledningen var op til 40% større end estimeret, skulle have ventet med at dele viden med andre til de havde en færdig løsning????

Hydroponics og aquaponics er nået så langt at det vil give langt mere mening at investere i udvikling og brug af disse dyrkningsmetoder til fødevarer fremfor udendørs arealer med landbrugsjord.

Hvis vi kan overbevise folk om at protein er protein, så kan vi skære mange slagtedyr ud af regnskabet og i stedet have store insektfarme, som er væsentligt bedre til at udnytte næringen i planter og planteaffald, end f.eks. køer er. Ref: http://ing.dk/artikel/insektfabrikker-skal...

Så længe folk kræver en rigtig bøf, som har været en del af en ko (billigt), lige så længe vil vi have problemet med at landbruget sviner, CO2, lattergas og metan produceres, naturen skrumper og biodiversiteten formindskes..

@Nicky Precht

Hydroponics og aquaponics er nået så langt at det vil give langt mere mening at investere i udvikling og brug af disse dyrkningsmetoder til fødevarer fremfor udendørs arealer med landbrugsjord.

Indendørs landbrug er dyrere, men det kunne i Norden være en løsning for gartnerier / landmænd på Færøerne, Grønland, Island og i Norge. Philips indendørs landbrug.

Det er da helt fint at de nu har nogle målinger, der måske viser hvad der udledes, men det bliver den virkelige udledning jo ikke større af. Den eneste forskel er, at de har målt at der udledes mere end de troede. Indholdet i luften er det væsentlige, og det er i forvejen målt og holdt øje med.

Indendørs landbrug er dyrere, men det kunne i Norden være en løsning for gartnerier / landmænd på Færøerne, Grønland, Island og i Norge. Philips indendørs landbrug.

Indtil videre er det dyrere. I forhold til korn bliver det nok aldrig billigere, men grøntsager og frugter vil med fordel kunne produceres indenfor.

http://gizmodo.com/the-worlds-largest-led-...

Brug af hydroponics gør at planter vokser hurtigere og bruger omkring 1% vand i forhold til konventionelt landbrug, jvf ovenstående artikel link og vand er mange steder ved at blive en mangelvare og dermed vil prisen på vand stige.

Vi er nødt til at producere mere og mere på mindre og mindre plads i et mere og mere utilregneligt klima, hvorfor jeg kun kan se produktionen gå mod lag-på-lag produktion, som vertikale haver. Det vil være drevet af efterspørgsel på fødevarer, prisen på fødevarer og mangel på ressourcer som vand og landrbugsjord.

"Metan fra landbruget burde derfor friholdes i CO2-regnskaber, da det jo ikke er fossilt foder men en del af det korte kulstofkredsløb"

Det gælder ikke hvis dyrenes foder er dyrket hjælp af kunstgødning produceret med anvendelse af fossilt brændsel. Så afgift på fossilt kulstof vil slå igennem som en omkostning på foder til køer - medmindre de er økologiske eller på anden måde får foder baseret på VE. (Bemærk at jeg vælger her at se bort fra dit udsagn om at "landbruget ikke forurener).

En anden er at der i princippet produceres rigelig mad allerede. Men for det første går enorme mængder af maden til foder til produktions dyr, for det andet er der et spild på angiveligt 35%, altså mad der er blevet dyrket for derefter at blive smidt ud. Det er to helt forskellige problemstillinger, begge med rigt potentiale for forbedring.

Et tredie problem er ulighed dvs fattigdom. Pga af fattigdom har man meget dårlige opbevarings og transport teknologier for netop fødevarer (f.eks køling). Det er en væsentlig grund til madspild.

Helt afgørende er at folk sulter, ikke fordi der ikke er mad nok men fordi de ikke har købekraft. Det løses ikke med teknologiske fix. Sålænge gældende sociale orden hersker vil de stadig sulte uanset hvad Monsanto og andre finder på. Vi har det jo ikke godt hvis ikke der er nogen der må nøjes med at blive udenfor supermarkederne og kigge ind på overdådighederne. Det hjælper heller ikke at subsistens farmere ikke kan dyrke jorden pga af klimaforandringer men må flytte til andre områder hvor de måske ikke er velkomne.

Der er så lige det problem med befolkningstilvæksten som ikke ser ud til at holde sig under 10 milliarder men vil stige til over 11 milliarder. Det er god latin at høj befolkningsvækster hænger sammen med fattigdom. Så det må vi snart se at gøre noget ved. Hsr Lomborg levet foegæves?

Hvordan de fattige får mad til at overleve er lidt mærkeligt - men de lever vel af rester fra madspildet og affald. Der kan bo mange på en losseplads.

Forvent flere flygtninge

Så afgift på fossilt kulstof vil slå igennem som en omkostning på foder til køer - medmindre de er økologiske eller på anden måde får foder baseret på VE.

Jeg noterer at køer spiser "fossilt" kulstof og drøvtygger for at få mest ud af det. Selvom der er tale om kløvergræs, majs og roer. Helsæd der er ensileret, er altså "fossilt"?

Planter gror takket være solen, der jo burde være VE, men står vel ikke på godkendte autoriserede "skrankepavelister". Planter, der gror under fysisk ens forhold, belaster CO2 regnskab forskelligt afhængig om der er ansøgt økologitilskud?

Undskyld, men påvirkning af uafhængige målinger, kan vel kun betragtes som manipulation. At være forudindtaget, kan på ingen måde undskylde forskelsbehandlingen.

Der findes ikke økologiske atomer! Men åbenbart økologisk lattergas.(sikkert knapt så virksomt)? :-)

Brug af hydroponics gør at planter vokser hurtigere og bruger omkring 1% vand i forhold til konventionelt landbrug, ..

Landbrug bruger ikke drikkevand på friland og det der sammenholdes med er gartneri. At kunne kontrollere vækstbetingelserne vil altid øge nyttevirkningen, men det koster stadig energi og næringsstoffer.

Jeg noterer at køer spiser "fossilt" kulstof og drøvtygger for at få mest ud af det. Selvom der er tale om kløvergræs, majs og roer. Helsæd der er ensileret, er altså "fossilt"?

Nu tror jeg du misforstår med vilje. For du ved vel hvordan kunstgødning produceres?

Jeg noterer at køer spiser "fossilt" kulstof og drøvtygger for at få mest ud af det. Selvom der er tale om kløvergræs, majs og roer. Helsæd der er ensileret, er altså "fossilt"?

Nu tror jeg du misforstår med vilje. For du ved vel hvordan kunstgødning produceres?

Søren, det er en fin pointe med fossilforbruget til frembringelse af kunstgødning. Har du regnet på energiforbruget i Syngasprocessen (hydrogen), udvinding af nitrogen, Haber-Boschprocessen (ammoniak dannelse) og konvertering til nitrat? Og omsat det til CO2 pr dyrket ha.

Hvis der er noget, der har boostet fødevareproduktionen er det opfindelsen af vendeploven og udviklingen af Haber-Bosch processen til industriel fremstilling af NH3.

Befolkningstallet er et resultat af et tilbagekoblet system. Jo mere vi forbedrer forholdene des flere bliver vi. At tro at vi kan justere på problemet ved at blive mere effektive i vores dyrkning, eller på anden vis reducere udledningen pr person, virker en anelse fjollet. Den slags tiltag kan i bedste fald udskyde problemet et stykke tid. Det der løser problemerne er at få befolkningstallet under kontrol, og dernæst implementerer de gode effektivitetstiltag. Hvis man starter med at omfordele til de dele af befolkningen som er begrænset af deres adgang til ressourcer i at brødføde flere, så kommer der flere munde at mætte. Hvis man gør vand billigere og renere disse steder kommer der flere munde at mætte. Hvis man starter med at begrænse fødslerne disse steder ved at give incitamenter til ikke at få flere børn, så ville det have en stor indvirkning på ressource behovet. En efterfølgende forbedring af adgangen til det rene og billige vand, ville ikke på samme måde give problemer med befolkningstallet. Et incitament kunne være pensionsordninger som afhang af hvor mange børn man havde. Eller de mere ekstreme: kontanthjælp for sterilisation. Der er sikkert mange gode løsninger, der ikke behøver at være helt så ekstreme for at opnå store resultater. Men så længe vi bliver ved med at forstå verden som om den er et system uden feedback, så kan vi ikke komme videre. Tiltagenes rækkefølge er afgørende for resultatet.

Landbrugets udledning er ikke problemet (endnu), det er det store behov for landbrugsprodukter der er problemet. Når behovet er under kontrol, så bliver landbrugets effektivitet problemet, og bør løses med store ildhu. Hvis vi løser problemerne i den forkerte rækkefølge ender vi med en stor befolkning, der uanset hvor tæt på 100% udnyttelse vi kommer stadig vil være en udfordring.

Nicolai, Den umiddelbare logik i dine argumenter er OK. Erfaringen siger, hvis vi løfter et samfund ud af fattigdommen, falder fødselsraten.

Måske er det sådan at fattige samfund, holder op med at være fattige, hvis de får styr på fødselsraten. Vi har forsøgt i 30-40 år at flyve rigdom ind (nødhjælp) uden at det har resulteret i andet end stigende befolkningstal. Antallet af fattige er bare vokset og vokset. De fattige er ikke blevet systematisk rige af nødhjælpen - de et tilgengæld blevet flere. Vi har gravet brønde og hjulpet med anden infrastruktur uden at hjælpe med at få styr på de strukturer og værdier der er nødvendige for at sikre en stabil befolkningsudvikling. Vi skulle have fokuseret mere på pensionsordninger og andre incitament strukturer. Vi skulle have hjulpet med at sikre samhandel (bla. Ved muliggøre lokal eksport ved at åbne vores markeder). På den måde kunne vi have stillet krav løbende, og gavnet sociale programmer.

Hvis vi gør det samme på miljø området, så ender vi med meget effektive produktioner af landbrugsprodukter, men med et behov der er så meget større, at det ender med at være en større belastning end i udgangspunktet. Vi bliver nød til at sikre de rigtige strukturer, før vi implementerer forbedringstiltag. Hvis vi f.eks fik styr på CO2 kvote systemet, så det virkede som det var tiltænkt, så ville der være en incitament strukturer til at reducere udledninger af klimagasser automatisk. Det som denne artikel i udgangspunktet omhandler, ville kunne imødegås ved at justere på kvote systemet, så f.eks N2O vægter mere eller man fjerner antal totale tilgængelige kvoter i systemet svarende til den nye viden. Som det er nu, bliver den nye viden bare til et underligt dommedagsagtigt indslag i en debat der i forvejen er voldsomt polariseret. Der kommer sjældent noget konstruktivt ud af den nye viden, fordi diskussionen ender med for og imod. Hvis strukturerne var på plads, kunne vi have 2 diskussioner. En diskussion om hvor meget og hvordan kvote systemet skulle justeres på baggrund af den nye viden, og en anden og delvist uafhængig diskussion om hvordan vi teknisk kunne udnytte den højere pris på CO2 ækvivalenter - altså hvilke nye tiltag der ville være rentable at udvikle.

Som det er nu står vi bare i hvert vores hjørne og råber af hverandre.

Man kunne jo starte med at se på om der overhovedet er noget at løse.

Men Nicolai siger præcist det modsatte. Få fødselsraten ned - så falder fattigdommen.

Men hvordan?

Jeg mener han vender tingene på hovedet. Fødselsraten falder når dødeligheden - specielt børnedødeligheden - falder og folk opfatter der er gode og trygge fremtidsudsigter for dem selv og deres efterkommere. Børn er de voksnes alderdomsgaranti. Høje fødselstal i fattige samfund med korte levetider er minimering af risiko for at blive uforsørget i alderdommen

Faldende befolkningsvækst afhænger af større økonomisk lighed , bedre undervisning og sundhed, social og juridisk retfærdighed (rule of law), et sundt miljø, lige rettigheder for kvinder og mænd og, ikke mindst, hæderlig, kompetent og ikke-korrupt offentlig forvaltning.

Apropos fald i befolknimgstilvæksten:

http://politiken.dk/udland/ECE2778897/verd...

Jeg mener han vender tingene på hovedet.

Det gør jeg givetvis i forhold til den almindelige opfattelse.

Fødselsraten falder når dødeligheden - specielt børnedødeligheden - falder og folk opfatter der er gode og trygge fremtidsudsigter for dem selv og deres efterkommere.

Der er to ting i det du siger. 1) Fødselsraten falder når børnedødeligheden falder. 2) Fødselsraten falder når folk opfatter at der er gode og trygge fremtidsudsigter.

Jeg er helt enig i 2). Jeg er ikke sikker på du har ret med hensyn til 1) - og slet ikke på kort sigt (=1 til 2 generationer).

Hvis vi tager udgangspunkt i en børnedødelighed på 50%, så vil børnetallet stige med 100% hvis man bringer børnedødeligheden ned til 0% med gode tiltag fra den ene dag til den anden. Det er det jeg mener man har gjort i de sidste 30-40 år. Man har hjulpet folk med nye brønde, børnehospitaler osv. osv. De børn der er blevet redet fra død, vokser op - og selvom den nye generation (urealistisk) kun fik 2 børn/kvinde, så vil befolkningstallet nu være det dobbelte af det tidligere. Hvis man i stedet havde startet med at arbejde målrettet med 2) - og have givet de berørte personer bedre muligheder for prævention og pensionsordninger (eller hvad der nu måtte være en god løsning), så ville vi ikke have haft fordoblingen.

En af grundene til at jeg ikke tror på 1) er at det at få børn er en kulturel ting. Når man i de lande får børn (startende i 12-14 års alderen), så er den nye mor ikke specielt klog på livet og bygger sit valg (eller mangel på samme) af børn, på de kulturelle rammer der er i familien og samfundet. Når hun får sit 3. barn er hun ikke 20 år gammel. Hun vil statistisk set ikke være i stand til at sige "hov-stop flere børn gør ikke noget godt for min alderdom". På lang sigt vil 1) givetvis være rigigt, men der går lang tid med at få kulturen ændret. Det tager nok 2-3 måske 4 generationer før kulturen bliver ændret så meget at det gør noget alvorligt ved kurven. Jeg er ikke sikker på at den mangedobling af befolkningen som det vil medføre inden ændringerne slår igennem er hensigtsmæssigt. Hvis man arbejdede mere målrettet med 2) inden man begyndte at løse 1) ville man kunne ende op med en mindre befolkning på et højere niveau. Hjælpe-ressourcerne er begrænsede, så derfor skal vi tænke over hvad og hvordan vi yder hjælp. Vi kunne sagtens give mere fra den rige del af verdenen, men vi skal tænke os om inden vi giver hjælpen. Det er her jeg ikke er enig - jeg mener vi har brugt alt for meget på 1) og alt for lidt på 2).

Børn er de voksnes alderdomsgaranti. Høje fødselstal i fattige samfund med korte levetider er minimering af risiko for at blive uforsørget i alderdommen

Ja, det er rigtigt set fra et individ perspektiv - men fra et samfundsperspektiv er jeg ikke sikker på det er korrekt. Hvis samfundet har en øvre grænse for hvor mange mennesker det kan have med de givne naturlige ressourcer, så holder det ikke at vækste sig ud af problemerne. OG det nytter jo heller ikke at indtage den holdning at "det stabiliserer sig af sig selv, når folk får gode kår", hvis det befolkningstal det stabiliserer sig på, er større end det niveau som naturen kan brødføde.

• Sagen viser, hvor meget vi kan udrette, når vi står sammen på tværs af danske virksomheder, myndigheder og forskningsinstitutioner. Opgaven bliver nu at sikre, at udregningen af de danske værdier for emissioner ved udledning af raps fremadrettet også er retvisende, tilføjer han.

http://www.maskinbladet.dk/artikel/forsker...

Så er det jo om der også er andre modelberegninger der er misvisende.