Landbrug udleder langt mere lattergas end antaget

Landbrug udleder langt mere lattergas end antaget

Der bliver udledt langt mere af den kraftige drivhusgas N2O fra amerikansk landbrug end tidligere estimeret, viser ny forskning. Resultatet kan gentage sig i Europa, vurderer forskerne.

Udledningen af dinitrogen-oxid – eller lattergas – fra amerikansk landbrug er langt højere end tidligere estimater har vurderet. Lattergas-udslippet er blevet undervurderet med op til 40 procent, viser resultatet af et forskningsprojekt netop offentliggjort i tidskriftet PNAS.

Lattergas er en af de store klimasyndere, og beregninger peger på, at 6 procent af den menneskeskabte globale opvarmning skyldes lattergas, hvilket gør gassen til den tredjestørste faktor i klimaforandringer efter methan og CO2.

Lattergas er en 310 gange mere kraftig drivhusgas end CO2, og derfor kan små doser have stor betydning, påpeger en af forskerne bag undersøgelsen.

»Selv meget små mængder N2O kan være meget skadelig fra et drivhusgasbalance-perspektiv,« siger Peter Turner til britiske BBC.

Europa kan have samme problem

Holdet bag forskningen vurderer, at resultatet muligvis kan overføres til andre områder med intensivt landbrug – for eksempel i Europa, Kina og Indien.

Undersøgelsen kan forbedre mulighederne for at lave mere præcise modeller over, hvor meget nitrat der ender som lattergas, mener ph.d. Anita Ganesan fra University of Bristol.

»I en global kontekst kan det her have store implikationer for regioner, hvor der er store gasudslip fra landbrug, men hvor der måske ikke er dækning til at estimere udslip på baggrund af atmosfæriske målinger,« forklarer hun til BBC.

Spreder sig til vandløb

Det er nitrogen i gødning, der i sidste ende havner i atmosfæren som lattergas, som også æder huller i ozonlaget. Men udslippet kommer ikke kun fra marken, hvor gødningen hældes ud. Nitraten spreder sig til nærliggende floder og vandløb. Det er særligt herfra, at tidligere estimater har undervurderet udslippet fra det amerikanske landbrug. Den nye forskning har sat udslippet herfra til at være ni gange højere end tidligere vurderet.

Men som danske forskere for nylig fandt ud af, kan også landbrugsdyr fodret med nitratholdigt foder være en kilde til lattergas. Selv om nitratholdigt foder har vist sig at være en effektiv måde at begrænse mængden af methan fra køer og får, har det til gengæld den ulempe, at det får drøvtyggerne til at producere betydelige mængder lattergas i stedet, viser forskning fra Aarhus Universitet.

Udfordring at lave præcise målinger

Netop Aarhus Universitet har i Danmark opgaven med at måle lattergasudledning, mens det er klima- og energiministeriets ansvar at lave den nationale opgørelse over drivhusgasudledning. I Danmark står landbruget ifølge NaturErhverstyrelsen for 16 procent af drivhusgasudledningen. En god del af dette udslip kommer fra lattergas. Hos NaturErhverstyrelsen påpeger man, at disciplinen altid vil rumme en grad af estimat.

»Det er en udfordring at lave præcise målinger af lattergasudledningen fra landbruget, for ud over punktkilder er der diffuse kilder som den dyrkede jord, hvor udledningen for eksempel afhænger af, hvad der bliver dyrket, jordens indhold af organisk stof samt vandmængder og temperaturer,« forklarer chefkonsulent Kim Holm Boesen til Ingeniøren.

Løsningen på den høje lattergasudledning er ifølge Peter Turner at bruge nitraten mere klogt. Alt det nitrogen, som planten ikke optager, kan senere blive til gas. Ofte er der tale om en ratio på 50/50, forklarer forskeren.

»Det resterende nitrogen er en tabt eller bliver i jorden, hvor det potentielt bliver til N2O-udledning i fremtiden, så hvis der er en måde at forbedre effektiviteten af nitrogen-brug, ville det kunne modvirke emissionen uden at ramme landmændenes økonomi,« siger Peter Turner.

Kommentarer (21)

Vi får hele tiden tudet ørene fulde af at vi landmænd ødelægger planeten - omvendt er vi godt 7 milliarder munde der skal mættes - godt 11 inden næste årtusindeskifte har vi hørt de sidste dage i radioen...

Vi har et globalt problem mht fodder til den stigende population af mennesker, det er dejligt at forskere over hele verden kan pege fingre at problemerne, men hvordan løser vi det? I min verden er det mere interessant at komme med løsninger en at pege fingre og udarbejde rapporter. Det svarer lidt til at have skåret sig i fingeren - blodet p..... ud og man går på skadestuen. Her skriver lægen en rapport om at blodet vælter ud, mens man bliver gradvis mere bleg - jeg tror de fleste ville forvente handling i form af noget sytråd og en nål i stedet for en rapport i den situation?

I ovenstående er løsningen "at bruge nitratet mere klogt" - super! I mit eksempel ville der stå nederst i rapporten "det ville være en løsning at lukke hullet i fingeren" mens patienten for længst er forblødt....

  • 13
  • 10

Det naturlige, er jo at køer udleder metan. Dyrene er jo drøvtyggere, og alle krumspring for at undgå metan giver ikke mening. Metan fra landbruget burde derfor friholdes i CO2-regnskaber, da det jo ikke er fossilt foder men en del af det korte kulstofkredsløb. I Danmark har vi for længst reduceret udledningerne, men en langt større udnyttelse af foderet og husdyrgødningen end konkurrenterne.
Europa, som sådan kan komme langt ved bare at følge Danmark. Bredspredningen af ajle og gylle er kun forbudt i et fåtal EU-lande. I nogle lande udnyttes husdyrgødningen slet ikke.

Men at "slagte" landbruget" er omsonst, alt imens der er langt større kilder:
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/l...

  • 8
  • 6