To store interesseorganisationer, der ofte har modstridende interesser, er gået sammen om et stort klima- og naturudspil, som de nu fremlægger for Folketingets partier.
Det drejer sig om Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, hvis nye plan har to hovedpunkter: En ambitiøs jordfordelingsplan og en moderniseret ammoniakindsats.
Tilsammen skal det sikre klimareduktioner på omkring 10 procent af landbrugets udledning af klimagasser, som i 2016 var på 10,5 mio. ton CO2-ækvivalenter.
Læs også: Vi behøver ikke skyde køerne, for at landbruget kan levere større CO2-reduktion end elbiler
Udspillet skal samtidig hjælpe landbrugserhvervet og vil medføre, at vi får etableret flere og sammenhængende naturområder igennem omlægning eller udtagning af et areal på op mod 100.000 hektar eller to gange Falsters størrelse.
Landmænd bytter jord
Konkret vil man omlægge eller tage dårlig landbrugsjord ud af drift mod kompensation og samtidig give landmændene mulighed for at bytte sig til bedre og mere sammenhængende landbrugsjord – til fordel for landmanden og naturen.
Organisationerne vil også modernisere den såkaldte ammoniakregulering, som med de gældende regler gør det vanskeligt for landmænd i nærheden af ammoniakfølsom natur at udvikle bedriften og bygge nye og miljøvenlige stalde – selvom de vil komme til at udlede mindre ammoniak end i dag.
Læs også: Prisen for Landbrugspakken: Mere ammoniak i luften og en ekstraregning til sundhedsvæsenet
Ifølge oplægget er det en centrale forudsætning for planen, at staten skyder et milliardbeløb ind til en jordfond, som skal sikre grundkapitalen og muliggøre yderligere investeringer fra private og lokale aktører såsom kommuner, forsyningsselskaber og private fonde.
Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer kalder jordfordeling for et af de absolut mest virkningsfulde redskaber i arbejdet med grøn omstilling:
Særlig fokus på ådale
»Landbruget og Danmarks Naturfredningsforening har kigget hinanden i øjnene for at finde de kompromisser og levere fælles løsninger, der både tager hensyn til natur og landbrug. Det vil få en række positive effekter for blandt andet klimaet, miljøet og landmandens bundlinje. Nu håber vi, at folketinget vil kvittere positivt for det arbejde,« siger han i en fælles pressemeddelelse fra de to organisationer.
Læs også: Finanslov afsætter 1,1 mia. til at rydde op efter landbruget
Som et særligt fokus for indsatsen vil organisationerne målrette jordfordelingsmidlerne til ådale og lavtliggende landbrugsarealer. Her findes en del landbrugsjord, som kan være svær at dyrke og som giver et lavere afkast for den enkelte landmand, men samtidig her at en stor klimagevinst kan hentes ved udtagning.
»Hvis vi taler om klima er udtagning af kulstofrige lavbundsjorde et meget effektivt værktøj. Nogle steder er det også dårlig landbrugsjord. Så på den måde er det her en åbenlys gevinst for alle parter,» siger formand for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.
Hun tilføjer, man let kan etablere ny og rig natur ved at udtage lavbundsjorde.
