Landbrug og naturvenner vil skære 10 pct. af landbrugets CO2-udledning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Landbrug og naturvenner vil skære 10 pct. af landbrugets CO2-udledning

Illustration: Landbrug & Fødevarer

To store interesseorganisationer, der ofte har modstridende interesser, er gået sammen om et stort klima- og naturudspil, som de nu fremlægger for Folketingets partier.

Det drejer sig om Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, hvis nye plan har to hovedpunkter: En ambitiøs jordfordelingsplan og en moderniseret ammoniakindsats.

Tilsammen skal det sikre klimareduktioner på omkring 10 procent af landbrugets udledning af klimagasser, som i 2016 var på 10,5 mio. ton CO2-ækvivalenter.

Læs også: Vi behøver ikke skyde køerne, for at landbruget kan levere større CO2-reduktion end elbiler

Udspillet skal samtidig hjælpe landbrugserhvervet og vil medføre, at vi får etableret flere og sammenhængende naturområder igennem omlægning eller udtagning af et areal på op mod 100.000 hektar eller to gange Falsters størrelse.

Landmænd bytter jord

Konkret vil man omlægge eller tage dårlig landbrugsjord ud af drift mod kompensation og samtidig give landmændene mulighed for at bytte sig til bedre og mere sammenhængende landbrugsjord – til fordel for landmanden og naturen.

Organisationerne vil også modernisere den såkaldte ammoniakregulering, som med de gældende regler gør det vanskeligt for landmænd i nærheden af ammoniakfølsom natur at udvikle bedriften og bygge nye og miljøvenlige stalde – selvom de vil komme til at udlede mindre ammoniak end i dag.

Læs også: Prisen for Landbrugspakken: Mere ammoniak i luften og en ekstraregning til sundhedsvæsenet

Martin Merrild fra Landbrug og Fødevarer samt Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening, lancerer nu et fælles klima- og naturudspil. Illustration: Sif Meincke

Ifølge oplægget er det en centrale forudsætning for planen, at staten skyder et milliardbeløb ind til en jordfond, som skal sikre grundkapitalen og muliggøre yderligere investeringer fra private og lokale aktører såsom kommuner, forsyningsselskaber og private fonde.

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer kalder jordfordeling for et af de absolut mest virkningsfulde redskaber i arbejdet med grøn omstilling:

Særlig fokus på ådale

»Landbruget og Danmarks Naturfredningsforening har kigget hinanden i øjnene for at finde de kompromisser og levere fælles løsninger, der både tager hensyn til natur og landbrug. Det vil få en række positive effekter for blandt andet klimaet, miljøet og landmandens bundlinje. Nu håber vi, at folketinget vil kvittere positivt for det arbejde,« siger han i en fælles pressemeddelelse fra de to organisationer.

Læs også: Finanslov afsætter 1,1 mia. til at rydde op efter landbruget

Som et særligt fokus for indsatsen vil organisationerne målrette jordfordelingsmidlerne til ådale og lavtliggende landbrugsarealer. Her findes en del landbrugsjord, som kan være svær at dyrke og som giver et lavere afkast for den enkelte landmand, men samtidig her at en stor klimagevinst kan hentes ved udtagning.

»Hvis vi taler om klima er udtagning af kulstofrige lavbundsjorde et meget effektivt værktøj. Nogle steder er det også dårlig landbrugsjord. Så på den måde er det her en åbenlys gevinst for alle parter,» siger formand for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

Hun tilføjer, man let kan etablere ny og rig natur ved at udtage lavbundsjorde.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mon ikke, at det også er klogt af landbruget at få en aftale nu - det er jo ikke sikkert at danske skatteydere fremover vil betale landbruget for at tage hensyn til klima og miljø.

Nye love der strammer miljøkrav til industrien medfølges normalt ikke af støtte/kompensationer, men giver blot en rimelig tid til omstillingen.

  • 6
  • 10

Det er et fremragende forslag. Udover CO2-reduktionen får man mere sammenhængende natur, sundere forhold i vandløbene og mulighed for at bruge ådalene til naturlig klimasikring af byer og opdyrkede arealer. Cadeu til de to foreninger for at samarbejde om det her.

  • 23
  • 2

Skulle det hele gå op i en højere enhed, ville det være smukt om Bæredygtigt Landbrug fuldstændigt dækkede omkostningerne.

+1 -2  

Nej?
Okayså!
Jeg vil nu hellere have mulighed for at betale over piskefløden, end blive tvunget over skatten!
(Eller, mere sandsynligt, omkostningerne bliver sparet på andre, antageligvis, sociale områder.)
Landbruget har jo hverken fået eller arvet det meste af det danske landareal, at benytte for tid og evighed, efter forgodtbefindende!

  • 8
  • 8

hm ..
Jeg har lige skimmet 'Information' med artikel-input om 'mere organisk inhold i jorden' og den fornærmende landmand-kommentar 'mere forskning!' - fornærmende fordi ideen om at returnere halm mm til jorden er det første forslag et barn vil komme med. Hvis der ikke for 50 år siden har været produceret viden fra landbruger om emnet fortæller bare én ting: Hvis landbruget eller klimaet skal bøje sig, så bliver det bare klimaet. Vi er mange der har tænkt på "hvornår træder landbruget i karakter?" .. det sker bare ikke.
Og relevansen til emnet: Når nu oversvømmelsen som følge af klimaet vil stige, så er det selvsagt de lavtliggende jorde der ryger. Deres drænings-problemer har længe været en kerne til konflikt som landmændene godt ved at de allerede har tabt. Så, hvorfor i alverden skulle landmændene ikke have den største interesse af at slippe af med dem? Set på baggrund af at landbruget har en af nøglerne til klima-løsningen og alligevel vælger at slæbe på fødderne - hvordan kan det være en glædelig løsning for os alle, at almenvællet ligefrem skal betale for at overtage jord som landbruget under alle omstændigheder kommer i klemme med? Hvor mange mia taler vi om?
Havde vi nu alle oplevet landbrugets selvdrevne lyst til, i almenvællets og hans jords fremtidige frugtbarheds interesse til at få samlet noget CO2 ned i jorden - så ville min velvilje have været anderledes. Sådan er det ikke ..
snydt af prangerne .. igen

  • 8
  • 9

Skulle det hele gå op i en højere enhed, ville det være smukt om Bæredygtigt Landbrug fuldstændigt dækkede omkostningerne.

Som jeg forstår det er det en ide sat i søen af Danmarks Naturfredningsforening (DN)
Man mangler vist en milliard for at det kan lade sig gøre. Disse penge regner vi da med kommer fra DN medlemmer, da det primært er her interessen for sagen ligger.
Det burde også sagtens kunne lade sig gøre, set i betragtning af hvor fremragende en nattesøvn de kan se frem til. :-)

  • 8
  • 12

.. sundere forhold i vandløbene og mulighed for at bruge ådalene til naturlig klimasikring af byer ..


Lige det er der ingen garanti for, særligt hvis fjordbyerne planlægger at stoppe vandløbenes udløb med prestige "mammuthøjhusebyggerier".
Kommunernes bykonger pønser jo på "billige" byggegrunde, hvor fjorden inddrages, fremfor at få revet eksisterende forældet byggeri og bygge ny. Det er kun "billigt" fordi kommunens skatteborgere betaler for opfyld & byggemodning. Infrastruktur bliver et problem, men det tager sidende borgmestre sig ikke af.
Tager kommunens embedsfolk sig af kommunens interesser, eller er det ligeså kortsigtet?

  • 4
  • 7

Besynderligt som Ingeniøren svømmer over med artikler om desperate grupperingersforsøg på at få støtte til egne religiøse korstog uden nogensomhelst fornuftig begrundelse.
Her findes en kort, koncis fremstilling af hele CO2 hysteriet med datakilder der entydigt viser at vi bare kan slappe helt af. Det er et indlæg som den tyske regering har bedt om at få til en diskussion i Forbundsdagen.
https://www.eike-klima-energie.eu/wp-conte...

  • 5
  • 14

Som lægmand med interesse for miljøet, men uden stor indsigt, så lyder forslaget meget fornuftigt.

Jeg kan godt lide grafik og illustrationer. Findes der et kort over hvilke områder der er tale om?

  • 3
  • 0

Hej.

Jeg skal ikke gøre mig særlig klog på forslaget / forslagene. Men når det er to organisationer, der af og til er menings-modstandere - nemlig en grøn organisation og en organisation for landbruget - der går sammen og kommer med et fælles forslag, er det værd at se nærmere på for politikerne. Umiddelbart virker det positivt med dette eller de forslag, der er kommet.

https://lf.dk/aktuelt/nyheder/2019/februar...

Kærlig hilsen Jan Hervig Nielsen

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten