Landbrug med minimal jordbearbejning kan reducere klimaaftryk med 30 procent

Illustration: Arne Bramsen / Bigstock

Selvom landbrugssektoren ikke udleder søjler af sort røg ud i atmosfæren, står den for intet mindre end 26 procent af verdens udledning af drivhusgasser.

Udledningen kommer fra maskiner, der kører på fossile brændstoffer, gødning og kvæg, der afgiver metan - men store dele af udledningen kommer også fra jordbearbejning, hvor landbruget frigiver kulstof, der er bundet i jorden, som i mødet med ilt omdannes til CO2 ved blandt andet at pløje og harve.

Læs også: Her er teknologierne, der kan gøre landbruget grønt

I de senere år har en ny metode dog vundet frem, hvor jorden ikke bearbejdes i ligeså høj grad. Det kaldes blandt andet Conservation Agriculture, og er et dyrkningssystem, hvor jorden holdes dækket eller frø placeres i små huller, frem for at hele arealer pløjes op.

Ifølge en ny undersøgelse af landbrug i Storbritannien, som gør brug af metoden, kan den minimere landbrugets klimaaftryk med 30 procent og desuden øge andelen af kulstoflagring i jorden. Dermed kan landbrug uden jordbearbejdning komme til at spille en stor rolle i forhold til at reducere udledningen af drivhusgasser, lyder konklusionen.

Undersøgelsen viste blandt andet, at de iltlommer, der blev skabt i den ubearbejdede jord, kom fra gravende regnorme og rødder, som desuden havde bedre muligheder for at gro dybere ned i jorden og fungere som dræn.

En fordel, der ifølge undersøgelsen kun vil blive mere relevant, som forekomsten af tørke bliver hyppigere.

Læs også: Landbruget er den store klimasynder: Nu vil de skære 62 procent af udledningen

En nylig undersøgelse viste, at syv procent af Englands agerbrug dyrkes uden jordbearbejdning. Omtrent to procent af de danske landbrugsarealer dyrkes ud fra metoden men har været hastigt stigende over de senere år.

Undersøgelsen viser desuden, at regnorme og rødder få år efter omlægning til landbrug uden jordbearbejdning vil genoprette jordens naturlige struktur.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det har da aldrig været en hemelighed at jorden kan dyrkes uden at pløje den op.. sådan fungere skovene bla. Hvad artiklen totalt springer over er udbyttet, hvis det bliver voldsomt mindre er det jo en ganske dårlig foretning for den der dyrker jorden og skal leve af de afgrøder der kommer. Desuden så er denne metode langt fra ny, har været brugt i stor skala rundt om i verden hvor det har været for dyrt eller umuligt at bearbejde jorden pga. størrrelsen af arealet. Arrtikelen springer også totalt over at om denne metode fungere på alle jordtyper. Vi mene at artiklen ikke er meget andet end propaganda da en simpel ting som kildekritik ikke er til stede, desvære ganske normalt for journalistik i dagens verden også på et teknisk medie.

  • 18
  • 8

Der må jo også være et mætningspunkt for hvor meget kulstof der forbliver bundet i jorden. Så i starten vil man se en effekt i forhold til frigivelse heraf, men senere vil denne gevinst jo ikke være tilstede. En anden ting er pesticider. Jeg gætter på at der skal bruges mere sprøjtemiddel ved denne metode end ved traditionel jordbearbejdning. Idag ses det jo allerede når landmændenes undlader at pløje og blot dybdeharver. Her er de også nødt til at sprøjte mere.

  • 8
  • 4

Den primære og mest tabsgivende faktor, er ukrudt. Kan ukrudt bekæmpes uden at vende jorden, er der minimalt hvad udbyttetab der kan være. Gevinsten er, som journalisten endelig er faldet over, at marken bliver farbar i en længere periode af året samt bedre rodudvikling.

Undersøgelserne om pløjefri dyrkning er ikke ny. Eksempelvis har de i Hohenheim haft langtidsforskning om emnet. I Danmark har vi også haft en del forskning om emnet (mere end 25 år). De fleste landmænd i Danmark bruger allerede minimal jordbearbejdning, hvor ploven bruges mindst mulig.

Så måske vil ikke jorbrugsjournalister søge engelsksproget litteratur om noget jordbrugets praktikere og forskere har kendt til længe.

Den med at der "kun" er 2% i Danmark der benytter metoden, kan ikke bruges til andet end skraldespanden. Det er langt flere, for der er ikke økonomi i at spilde diesel på at flytte jord unødigt.

Næste gang burde man spørge landbruget i Danmark, særligt jordbundsforskere og de maskinproducenter der udvikler redskaberne til jordbearbejdning.

  • 11
  • 5

Den med at der "kun" er 2% i Danmark der benytter metoden, kan ikke bruges til andet end skraldespanden. Det er langt flere, for der er ikke økonomi i at spilde diesel på at flytte jord unødigt.

Har du en kilde? Min fornemmelse er at det er meget få der ikke kører en plov henover en gang om året, baseret på de marker jeg kommer forbi når jeg er på besøg på den del af familien der er landbrugere.

Pløjning stiller krav til traktor og der er et vist tidsforbrug, men plov og diesel koster ikke ret meget. Hvis traktoren er indkøbt, er den økonomiske investering lille i forhold til at man kan gøre som man plejer. Humus-tabet er gradvist og svært at se fra år til år.

Det er bestemt ikke mit indtryk at den gennemsnitlige landmand har lige så godt styr på forskning som du har - se bare Jesper Jepsens kommentar. For flertallet er det ikke nok at man kan læse i landbrugsavisen at der er nogle i den anden ende af landet der eksperimenterer med det og har gode resultater. Det skal være noget man kan se naboer/den lokale maskinstation tage op før flertallet gør noget.

I øvrigt enig i at omverdenen har en meget dårlig forståelse af moderne landbrug.

  • 10
  • 4

dk bagud på point

En nylig undersøgelse viste, at syv procent af Englands agerbrug dyrkes uden jordbearbejdning. Omtrent to procent af de danske landbrugsarealer dyrkes ud fra metoden men har været hastigt stigende over de senere år.

@Jesper Jepsen skriver

Hvad artiklen totalt springer over er udbyttet

Du er meget kritisk overfor et kort resumé af en videnskabelig artikel om et meget stort emne. Der er meget materiale til rådighed på nettet om emnet. Jeg henviser tit til "Gabe Brown", men han er osse en hyggelig og morsom mand at høre på. farm as ecosystem

Desuden så er denne metode langt fra ny, har været brugt i stor skala rundt om i verden hvor det har været for dyrt eller umuligt at bearbejde jorden pga. størrrelsen af arealet

Kan du bakke sidste udsagn op med en kilde?

Vi mene at artiklen ikke er meget andet end propaganda da en simpel ting som kildekritik ikke er til stede,

Kan du forklare dig nærmere. Journalisten afviger ikke fra inholdet af den kilde der er refereret til. "propaganda" .. for hvad .. hvor?

@Carsten Krog skriver

Der må jo også være et mætningspunkt for hvor meget kulstof der forbliver bundet i jorden. Så i starten vil man se en effekt i forhold til frigivelse heraf, men senere vil denne gevinst jo ikke være tilstede

... ikke forstået. Du taler om klima-gevinsten ved at binde kulstof .. men der er mange andre fordele. Binding af vand og næringsstoffer, bedre infiltration og mindre overflade-afstrømning med mindre jord-erosion .... for at nævne nogle få.

En anden ting er pesticider.

Prøv at følg de links der handler om "regenerativ farming" .. der er ingen hellighed over brugen af pesticider, men et selvfølgeligt princip om ikke at tilføre fordyrende externe resourcer til marken. Med en sund jord og sunde principper glider behovet for pesticider ud. Artiklen er inde på no-till, men kombineret med dæk-afgrøder er der muligheder. "Regenerativ farming" er et management system der bygger på iagttagelse og økologiske principper og handler, uden at se bort fra profitabilliteten, om at vedligeholde det sunde underlag som er forudsætningen for landbruget. DET er et stor emne, men værd af forfølge, fordi det, hvis gennemført konsekvent, vil løse klima-dilemmaet, vandforureningen, og profitabiliteten.

De nuancer artiklen mangler er de samme nuancer der falder ud i en tweet om store emner. Journalisten kan jo kun referere til artiklens indhold og ikke nødvendigvis til den store kontekst, hvor den er relevant.

  • 15
  • 6

Har du en kilde? Min fornemmelse er at det er meget få der ikke kører en plov henover en gang om året, baseret på de marker jeg kommer forbi når jeg er på besøg på den del af familien der er landbrugere.

Reduceret jordbearbejdning, som den praktiseres af mange landmænd, består i et minimum af jordvendinger i en årerække. I et sædskifte for en mark vil der afhængig af ukrudtsproblemer og jordtype kun pløjes få gange i en ti års periode. Nogen kan klare sig helt uden. Der er en Foreningen forReduceret jordbearbejdning i DanmarK At man skal vide noget om jundbundsvidenskab er en fordel, ellers drager man let forkerte konklussioner

Redskabsproducenter har også en del viden om reduceret jordbearbejdning som Väderstad

For 20 år siden var der ca. 10% der benyttede RJ, og der høstes til stadighed erfaringer herom. https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf...

Danmarks Statistik har indsamlet en del oplysninger.

Efter kortet samt viden om jorden efter sidste istid, så er de fleste på bundmoræne.

  • 7
  • 2

Jeg deltog for 25-30 år siden i en studietur til Nordtyskland, hvor gruppen blev præsenteret for jordbearbejdningsmodeller, hvor der kun kradses 10-15 cm i overfladen. Det betød, at der blev brugt mindre maskinkraft i forhold til pløjningen. Jordbrugerne kunne berette, at deres udbytte ikke havde ændret sig, men udgifterne var blevet reduceret, da færre medarbejdere kunne udføre den lette bearbejdelse end hvis det var traditionelt med pløjning. Da mange mennesker er optaget af CO2-udledninger, vil jeg lige henvise til en offentliggørelse i Nature Climate Change, hvor Berg og McColl fra Harvard 2021 skriver, at stigningen i CO2 har gavnet plantevæksten, da CO2 virker som gødning og at planterne bruger mindre vand pga. de forbedrede vækstbetingelser. Dette gavner ifølge forskerne grundvandet. Mht. journalisternes evner og viden må læserne forstå, at de færreste af dem ligger ind med en solid naturvidenskabelige uddannelse. De har en basisviden og bør naturligvis spørge ind til et emnet, hvis det ikke ligger lige til højrebenet. Det er god skik, at lade kilden gennemlæse indholdet for at undgå misforståelser.

  • 5
  • 6

Der er en Foreningen forReduceret jordbearbejdning i DanmarK At man skal vide noget om jundbundsvidenskab er en fordel, ellers drager man let forkerte konklussioner

Dengang nedvisningsmidler som Roundup ikke var forbudt i mange lande og havde et knap så dårligt omdømme som nu kunne man tale om pløjefri dyrkning ved hjælp af Roundup. Nu er der ingen der taler om det længere. Det kan skyldes at forbruget af nedvisningsmidler er steget så stejlt de senere år at L&F's næstformand til et årsmøde sagde at hvis vi ikke kan finde ud af at spare på nedvisningsmidlerne kan vi risikere at miste alle sprøjtemidler.

  • 9
  • 4

Om det holder kan jeg have mine tvivl om.

Det holder ikke! Søg på: "Conservation Agriculture roundup" Eller "No till farming" Der er rigelig dokumentation.

https://link.springer.com/chapter/10.1007/...

Nedenstående link erklærer, helt i tråd med landbrugets generelle indstilling til forbrugerønsker: "Men uanset hvad forbruger trenden dikterer, udgør det omstridte stof en uundværlig komponent i pløjefri dyrkning og Conservation Agriculture."

https://gmsr.dk/er-conservation-agricultur...

  • 2
  • 5

Mht. journalisternes evner og viden må læserne forstå, at de færreste af dem ligger ind med en solid naturvidenskabelige uddannelse.

Det gør undertegnede heller ikke derfor er mit spørgsmål til den formodentlig solidt naturvidenskabeligt uddannede hr Paul Sehstedt: Hvordan tolkes overskriften fra den omtalte artikel af Alexis Berg & Kaighin A. McColl? Den lyder ganske enkelt: No projected global drylands expansion under greenhouse warming. Link: https://www.nature.com/articles/s41558-021...

  • 3
  • 5

Nedenstående link erklærer, helt i tråd med landbrugets generelle indstilling til forbrugerønsker: "Men uanset hvad forbruger trenden dikterer, udgør det omstridte stof en uundværlig komponent i pløjefri dyrkning og Conservation Agriculture."

https://gmsr.dk/er-conservation-agricultur...

@ Erik og Kjeld

Det er absolut muligt at have pløjefri dyrkning uden brug af glyposat. Hvad tror i de mange økologiske landmænd gør ? Det kan som altid være vanskeligt at reducere jordbehandlingerne i økologisk jordbrug, fordi jordbehandlinger som f.eks. harvning og pløjning tit er den eneste mulighed for at bekæmpe ukrudt i marken. Men der ingen der siger at pløjning er nødvendig, og f.eks. har SEGES Økologi Innovation afprøvet en metode til at begrænse ukrudtsfremspiring, hvor vinterrug, der er sået som efterafgrøde, nedtromles. Der sås direkte i den nedtromlede efterafgrøde. Herved holdes jorden dækket, så ukrudtets vækst begrænses samtidig med, at udsæden har mulighed for at spire. Det er afgørende, at rugens vækst bremses som følge af nedtromlingen. I afprøvningen blev forskelligt maskinel til at nedtromle og forskellige såmaskiner testet. Det lykkedes at bremse væksten af rug samtidig med, at den udsåede majs og vårbyg havde en fin fremspiring. Os der har drevet landbrug ved at det medfører udfordringer, men det er ikke det samme som at der bare skal bruges sprøjtemidler.

  • 8
  • 0

Har du en kilde? Min fornemmelse er at det er meget få der ikke kører en plov henover en gang om året, baseret på de marker jeg kommer forbi når jeg er på besøg på den del af familien der er landbrugere.

Lige umiddelbart kan man hurtigt få en fornemmelse ved at kigge på afgrøder som der ikke pløjes før såning af. F.eks. er knap 10% af dansk landbrugsjord sået til med vinterraps, en afgrøde der efterhånden sjældent pløjes før såning af. Dertil kommer at for visse ukrudtstyper er bekæmpelse svær i en række af vores afgrøder, pløjning er et af de mest effektive metoder mod græs. Hvis jorden ikke pløjes skal der derfor en til fire omgange sprøjtning til yderligere årligt for at holde ukrudt nede. Det øger risikoen for resistens, hvilket flere bønder der længe har drevet pløjefri har måtte indse og nu kæmpe med.

Pløjning stiller krav til traktor og der er et vist tidsforbrug, men plov og diesel koster ikke ret meget. Hvis traktoren er indkøbt, er den økonomiske investering lille i forhold til at man kan gøre som man plejer. Humus-tabet er gradvist og svært at se fra år til år.

Pløjning er den mest tidskrævende enkeltstående opgave på marken overhovedet. Det er smalle træk og det skal gå relativt langsomt. Sprøjter i dag er typisk 24 meter eller bredere, mens ploven typisk kun er fem eller seks fuger (ca. 60cm pr. Fuge). Hastigheden ved sprøjtning og ved pløjning er tæt på det samme. Det vil sige at det tager en 7-8 gange så lang tid at pløje som at sprøjte. Ploven er langt fra det dyreste redskab i indkøb, det er tilgengæld et af de suverænt dyreste i drift, både i diesel og i sliddele. Dertil kommer at du næppe finder en hårdere opgave for traktoren end at yde nær maks i 6-8 timer i streg.

Landmænd vælger pløjning for at bekæmpe ukrudt uden at sprøjte og i en del jordtyper for at give et ordentligt såbed.

Og så kan det lige bemærkes, at der ved de to langtids pløjefri bønders drift jeg periodisk besøger, ikke er en nævneværdig øgning af humus i andet end de øverste fem cm jord.

  • 6
  • 0

Selvfølgelig er pløjefri dyrkning mulig uden glyphosat holdige nedvisningsmidler. Har bare ikke opfattet at det var tanken bag artiklen eller kommentartråden. Er det misforstået beklager jeg.

I øvrigt er det let at blive forledt jfr. linket i min kommentar nr 11. hvor nødvendighed af sprøjtemidler nævnes på anden linje i abstract https://link.springer.com/chapter/10.1007/...

  • 2
  • 3

Det kan vel kun dreje sig om marker til afgrøder. Hvor meget udleder sådan en mark inklusive bearbejdningen og er det det der spares 30% på?

  • 2
  • 2

Selvfølgelig er pløjefri dyrkning mulig uden glyphosat holdige nedvisningsmidler. Har bare ikke opfattet at det var tanken bag artiklen eller kommentartråden. Er det misforstået beklager jeg.

Det er selvølgelig lidt interessant om reduktionen er 30 procent ved både økologi og konventionel.

Og da vi nu har konstateret at reduceret jordbehandling allerede er en ting, er vi så sikre på at der totalt set er 30% at hente.

  • 1
  • 3

Spurgte:

Hvor ofte vil den ubestrideligt meget vidende hr Jan C Damgaard antage at der forekommer videnskabelige artikler hvor rubrikken er i direkte modstrid med brødteksten?

Men fik intet svar. Nu er der ingen afklaring om de fem nedadvendte tommelfingre gælder udnævnelsen af hr Jan C Damgaard som meget vidende, eller om det er den høflige anmodning om en kort uddybning af en kontroversiel påstand som nogen finder upassende, men indrømmet, et klik med musen er ulig lettere end at formulere en hel sætning eller to, men alligevel....

  • 2
  • 8

Her er det en fordel at læse mere af artiklen. Der er stor variabilitet, særligt mht. temperatur. Værd at bemærke at det er jorde i England der blev undersøgt. Selv der er der stor variation og usikkerheden er stor.

Det vi savner er hvordan mineraler opfører sig under andre temperatur og nedbørszoner. Resultater fra Englang kan ikke porteres til Danske jorde. Vi burde sammenligne med Sydsvenske og Nordtyske jorde, der har tilsvarende mineralsammensætning og udgangsmateriale.

  • 3
  • 3

.. eller om det er den høflige anmodning om en kort uddybning

Kære Erik Bresler, ved ikke om en henvisning til elementær studieteknik anses som kontroversiel eller det bare gælder manglende forståelse. Mine link er bare en hjælp til selvhjælp. Et er hvad du spørger om, andet er hvad du har brug for.

Ser ikke tomlerne som en poppularitetskonkurrence, men som en vurdering af om debatten føres videre eller ikke. Selv er jeg ikke med i nogen sociale osteklokker der kun understøtter despoter. For videnskab er kritisk modspil vigtigt og åbent tilgængelig data mere vigtigt.

  • 5
  • 4

Hr. Bresler ønsker stedse at jeg kommer med dokumentation for hans kontroversielle påstande og stråmænd?

Ork nej jeg ville være rigelig tilfreds om hr Damgaard blot undlod at fremkomme med dumsmarte ikke svar på mit direkte spørgsmål til hr Paul Sehstedt.

Det er i alles interesse at debatten bringes videre og ikke afspores med intetsigende anbefalinger til procedure. Prøv at hold fokus på emnet! Det står vist endda i debatreglerne:-)

  • 6
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten