Lampefabrik opgav Kina og tog produktionen hjem

Illustration: Morten Lund

Langt inde i udviklingen af en spotlampe til en amerikansk kunde indså Andreas Hammershøj Olesen og hans kolleger hos belysningsvirksomheden Frandsen Project, at den kinesiske underleverandør, der skulle producere lampen, ikke kunne levere. I hvert fald ikke i en kvalitet, der var god nok.

Et ifølge Andreas Hammershøj Olesen klassisk eksempel på, at det let kan gå galt, når man som dansk virksomhed outsourcer til en underleverandør langt væk.

»Hele udviklingstiden endte med at gå enormt langsomt, og det var, som om de aldrig rigtig kunne levere en prøve, som vi kunne sige god for,« genkalder den industrielle designingeniør sig.

Sidste skud i bøssen var at opgive Kina og i stedet vende blikket hjem mod Danmark. Det viste sig at give pote. Hvordan Frandsen Project kom i mål, vender vi tilbage til.

Problemer hele vejen rundt

Frandsen Project er ellers vant til at outsource til kinesiske underleverandører. Som så mange andre danske virksomheder er virksomheden afhængig af flere forskellige forsyningskæder, hvor man kan trække på underleverandører i både Danmark, Kina og Østeuropa afhængigt af det enkelte projekt.

Frandsen Project, som fordoblede omsætningen mellem 2014 og 2015, er en del af Frandsen Group, der producerer lamper og andre belysningskilder til flere store butikskæder. Frandsen Project derimod leverer belysningsløsninger på projektbasis til typisk arkitekter og indretningsarkitekter, eksempelvis i forbindelse med nye hoteller og restauranter.

Læs også: Welltech fortrød panik-outsourcing og lod robotterne tage over

Leveringsfristen er typisk 10-12 uger og inkluderer ofte også udviklingsdelen. Derfor har man nogle gange brændt fingrene på at outsource til især kinesiske leverandører, fortæller Andreas Hammershøj Olesen.

»Der har det at outsource alt for langt væk med vores projekters tidsramme og kompleksitet været en udfordring for os. Kvalitet, levering til tiden – det er hele vejen rundt, at der kan opstå problemer.«

Innovativ støbning

Tilbage til ovenstående projekt for den amerikanske kunde, der omhandlede produktionen af adskillige tusinde spotlamper i zink.

Gode råd var dyre, da den kinesiske leverandør ikke kunne levere, men i samarbejde med en dansk virksomhed, Linimatic, lykkedes det Frandsen Project at udtænke en markant anderledes fremstillingsproces, der gjorde det rentabelt at producere lampen i Danmark. Tilmed i en bedre kvalitet.

Den kinesiske leverandør ville oprindelig have støbt lamperne i et andet materiale og så bearbejde en del af materialet væk efterfølgende. Senere overvejede Frandsen Group også at benytte et ekstruderet zinkrør, som der efterfølgende svejses i.

Læs også: Glem Kina og de lave lønninger: Virksomheder skal hellere outsource til Tyskland

Men hos Linimatic trykstøbes lampen nu i stedet i zink i ét stykke, hvorefter hvert emne CNC-bearbejdes til den ønskede kvalitet – frem for at støbe tre emner hver for sig og sætte dem sammen.

Ganske vist er det dyrt at støbe, og støbeværktøjet var virkelig dyrt, lyder det fra Andreas Hammershøj Olesen. Men ved at samle støbeprocessen i én proces gjorde man kvalitetssikringen meget lettere.

»Emnet kunne støbes i ét stykke, og det havde vi egentlig slet ikke overvejet. Men det lykkedes, fordi vi fandt en dansk underleverandør, der virkelig havde noget knowhow.«

Når man stirrer sig blind på prisen

Også på et andet projekt endte Frandsen Group med at trække produktionen hjem fra Kina undervejs i udviklingsprocessen.

Her lykkedes det at gøre produktion i Danmark rentabel ved at udvikle et meget mere enkelt design, hvor lampen – en vægmonteret skrivebordslampe – dybest set bare består af en fatning med en ledning igennem. Afbryder og øvrige komponenter sidder inde i væggen i stedet for.

Både spotlampen og skrivebordslampen er ifølge Andreas Hammershøj Olesen gode eksempler på, hvad der skal til for at holde produktionen i Danmark.

»Hvis vi investerer mere i udvikling i Danmark og bruger noget mere energi på at finde billigere produktionsprocesser, kan vi faktisk konkurrere med Kina. I hvert fald hvis der er nogle styktal på.«

Han advarer mod at stirre sig blind på de rene priser på tilbuddet fra kinesiske leverandører.

»Man er tit tilbøjelig til at kigge på de rå varepriser, men det, der også skal med ind i ligningen, er, at bruger man en østasiatisk leverandør, skal der også budgetteres med et besøg derovre, usikkerheden i leverancen og måske en højere fejlrate,« fortæller Andreas Hammershøj Olesen.