Lam kvinde drikker kaffe med hjernestyret robotarm
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lam kvinde drikker kaffe med hjernestyret robotarm

Ved hjælp af en robotarm og en chip indopereret i hjernen er det lykkedes en 58-årig kvinde at tage sig en slurk kaffe, selv om hun nu i næsten 15 år har været lam og ude af stand til at tale.

Den bemærkelsesværdige demonstration har fundet sted som en del af BrainGate2, der er et samarbejde mellem forskere fra Department of Veterans Affairs, Brown University, Massachusetts General Hospital, Harvard Medical School og det tyske luftfartscenter Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt (DLR).

Kvinden, der i forsøgssammenhæng er betegnet som S3, har i mere end fem år haft indopereret en chip ved den del af hjernen, der styrer kroppens frivillige bevægelser. Chippen har 96 små elektroder, som sidder så tæt på individuelle neuroner, at den kan aflæse hjerneaktivitet, der er forbundet med bevidste bevægelser, som herefter kan overføres til en robotarm, oplyser Brown University i en pressemeddelelse.

Det neurale Brangate-interface, der muliggør kontrollen med robotarmene med tankens kraft. (Foto: Brown University) Illustration: Brown University
For første gang i næsten 15 år gør robotarm og hjernechip lam kvinde i stand til at selv at drikke kaffe. (Foto: Brown University) Illustration: Brown University

Læs også: Se lam kvinde betjene tankestyret robotarm

Den konkrete demonstration er foregået ved, at kvinden med en robotarm fra DLR har samlet en kande med kaffe op fra et bord, ført kanden hen til munden, tippet kanden, drukket via et sugerør for derefter at returnere kanden til bordet.

»Vores mål med denne forskning er at udvikle teknologi, der vil give uafhængigheden og mobiliteten tilbage til mennesker med lammelser eller manglende lemmer,« fortæller hovedforfatter på en forskningsrapport på baggrund af projektet, Dr. Leigh Hochberg ifølge pressemeddelelsen og fortsætter:

»Vi har meget mere arbejde, der skal gøres, men det opmuntrende fremskridt i denne forskning bliver demonstreret - ikke bare af ræk-og-grib-dataene, men endnu mere ved S3's smil, da hun serverede kaffe for sig selv af egen vilje for første gang i næsten 15 år.«

Første tankestyrede robotarm

Demonstrationen med kaffen, der fandt sted i april sidste år, er ifølge pressemeddelelsen den første, hvor en person, der har mistet førligheden som følge af en beskadiget rygmarv, bruger hjernesignaler til at styre en robotarm i et tredimensionelt rum og udføre en opgave, som normalt ville blive udført med en arm.

Andre forsøg under BrainGate2 har involveret en 66-årig mand (T2), der ligeledes har mistet førligheden som følge af skader på rygmarven. Her skulle deltagerne samle skumgummiobjekter op fra en bordplade med en robotarm og tankens kraft. Ud over robotarmen fra DLR er en robotarm fra DEKA Research and Development Corp. blevet testet med opgaver i at række og gribe i et tredimensionelt rum.

Tidligere har der været lavet forsøg i BrainGate-sammenhæng til at foretage handlinger i et todimensionelt univers, hvor en musemarkør er blevet flyttet rundt på en skærm med tankens kraft. Ligesom robotarme også er blevet bragt til at foretage simple bevægelser.

Forskningsresultaterne er blevet bragt i det naturvidenskabelige tidsskrift Nature i maj.

Dokumentation

PRM: People with paralysis control robotic arms using brain-computer interface

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten