Lakhta Center bliver Europas højeste skyskraber
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lakhta Center bliver Europas højeste skyskraber

Lakhta Center i Sankt Petersborg skal bl.a. lægge lokaler til Gazprom, der er bygherre på den 462 meter høje konstruktion. Illustration: @Lakhta Center

En 462 meter høj bygning, der snart står færdig i Sankt Petersborg, bliver den højeste skyskraber og den syvende såkaldte 'superhøje skyskraber' i Europa. Superhøje skyskrabere dækker over bygninger på over 300 meters højde, som Moskva allerede har fem af og London én.

Det russiske tårn kan også bryste sig af titlen som den nordligst beliggende skyskraber i verden – hvor skyskrabere generelt defineres som bygninger på over 150 meter. På listen over klodens højeste bygninger havner Lakhta Center, som bygningen hedder, imidlertid helt nede på en 13.-plads.

Lakhta Center skal efter sigende illudere en flamme – den effekt opnås ved, at tårnet snor sig fra top til bund. Illustration: @Lakhta Center

Det er den russiske gas-gigant Gazprom, der er bygherre på Lakhta Center, hvis arkitektoniske idé efter sigende skulle være en flamme. For at gøre efterligningen så god som mulig, er tårnet snoet 90 grader fra bund til top.

Genanvendelse af vand

Første spadestik til projektet blev taget i 2012 efter lang tids tovtrækning i det russiske bureaukrati. For at lave et tilstrækkeligt solidt fundament til tårnet blev der udgravet en 82 meter dyb byggegrube. Opfyldningen af gruben førte faktisk til en midlertidig verdensrekord i længste sammenhængende betonpumpning.

Facaden på skyskraberen udgøres af 16.500 glaspaneler, der skulle hjælpe til at forhindre varmetab fra bygningen i de kolde vintermåneder. Illustration: @Lakhta Center

Med tanke på, at vindhastigheden angiveligt vil kunne nå helt op til 38 sekundmeter omkring toppen af bygningen, er det nok meget godt at tage højde for en vis vindbelastning. Tårnet er da også støttet af 15 enorme perimeter-søjler.

Facaden på bygningen er stykket sammen af 16.500 glaspaneler. De enkelte ruder skulle efter sigende være udstyret med et nyudviklet ventilationssystem, som skal forhindre varmetab om vinteren, der kan være hård i Sankt Petersborg. Udviklerne hævder også, at de har installeret mange nye miljøvenlige teknologier, blandt andet genanvendelse og rensning af vand.

Gigantiske kraner klamrer sig til det høje tårn, der bliver udsat for hårde vejrforhold i den russiske storby. Illustration: @Lakhta Center

Multifunktionelt tårn

Det spidse tårn skal fungere som hovedsæde for Gazprom, som kommer til at lægge beslag på en tredjedel af bygningen, når de flytter ind i det 87 etager høje byggeri i slutningen af 2019.

De øvrige arealer vil blive udlejet som boliger og kontorer samt huse en multihal, butikker, fitnesscenter og et videnskabsmuseum med planetarium. Ved foden af tårnet vil blandt andet blive bygget et stort amfiteater samt anlagt åbne torve, springvand og parker med stier.

Udsigten fra toppen af det, der snart bliver Europas højeste bygning, skal nok blive smuk. Illustration: @Lakhta Center

På toppen vil der, som i de fleste skyskrabere, blive etableret en restaurant og et udkigspunkt. Udsigten over Sankt Petersborg og Finske Bugt vil nok kunne beskrives som ... uforstyrret.

Artiklen er fra tu.no

Emner : Huse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"... De enkelte ruder skulle efter sigende være udstyret med et nyudviklet ventilationssystem, som skal forhindre varmetab om vinteren ..."

Ventilationssystem der forhindre varmetab om vinteren - tja, gad vide hvordan man gør det. Det lyder som om en række af termodynamikkens hovedsætninger lige blev sad ud af spil. Er der mon tale om vinduer hvor man forvarmer ventilationsluften ved at lade den løbe i hulrummet mellem glaslag/rudelag - eller hvad er det mon de har fundet på?

  • 0
  • 1

Har læst følgende beskrivelse:
A smart façade in which the air space between the glazing layers will provide heat insulation and natural ventilation. This will reduce heating and air conditioning costs. The large windows will provide daylight in all the offices.

  • 4
  • 0

Det har den vist altid været. Nu er Rusland jo altså så stort et land, at det ligger i to verdensdele. Den europæiske del går helt over til Uralbjergene i øst og Kaukasus i syd.
77 % af den russiske befolkning er bosat i den europæiske del.

  • 12
  • 0

Selv da jeg var dreng (for 45 aar siden) talte vi om den asiatiske og europaeiske del af Istanbul.

He he, og da jeg var dreng (for 50 år siden) mente den gamle sure geografilærer, at når han hev et af de gamle kort ned, skulle alle vi folkeskoleelever kunne navnene på alle de russiske floder og kunne udpege kilde og udløb på kortet - som ikke havde tekst. Og nogenlunde samtidig besøgte mine forælde Leningrad, mens jeg blev passet af noget famillie.

Der er sket meget med folkeskolen siden da ... ;)

Bort set fra det, er det da en forfærdelig grim skyskraber - specielt når man tænker på Skt. Petersborgs kulturarv.

  • 2
  • 0

Selv da jeg var dreng (for 45 aar siden) talte vi om den asiatiske og europaeiske del af Istanbul.

He he, og da jeg var dreng (for 50 år siden) mente den gamle sure geografilærer, at når han hev et af de gamle kort ned, skulle alle vi folkeskoleelever kunne navnene på alle de russiske floder og kunne udpege kilde og udløb på kortet - som ikke havde tekst.

Se det med Tyrkiet lærte jeg af Hanne Møller og det samme med øst og vest for Ural. Jeg har ingen forventninger om at mine børn på 9 og 12 kommer til at lære disse ting i skolen. Med mindre en youtuber taler om det. Af samme årsag har vi et Europa kort i køkkenet og min ældste har et verdenskort på værelset. Det er andre tider (ikke nødvendigvis bedre) og jeg ser måske ikke behovet for at vide hvor russiske floder udspringer. På den anden side kunne det være spændende at have den slags på lageret over informationer der kan bruges når man rejser eller spiller trivial pursuit.

Uden at Google. Ved læserne hvor Po er en flod?
Tommel ned for nej, tommel op for ja. ;-)

  • 2
  • 0