Lagring af solstrøm i privaten kræver 36 bilbatterier eller en elbil
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lagring af solstrøm i privaten kræver 36 bilbatterier eller en elbil

36 bilbatterier fra Harald Nyborg. Så mange batterier skal der til, hvis ing.dk-blogger og solcelleentusiast Poul-Henning Kamp vil gemme en dagsproduktion strøm.

Selvom den nye solcelleordning gør det mere interessant at tænke i langringsmuligheder til sin solcellestrøm, vil det altså kræve en voldsom batteribank, hvis solcelleejere vil have mulighed for at gemme al strøm.

I tilfældet med Poul-Henning kamp, så har han et solcelleanlæg, der måler 1.850 watt, som ifølge ham producerer 12 kWh på en god dag, hvor solen skinner og står ned på taget det meste af dagen.

Ved at tage udgangspunkt i dette får man derfor, med dagens maksimumanlæg på 6 kW, en god dagsproduktion på 39 kWh ifølge Poul-Henning Kamp.

Vil man lagre strømmen, kræver det 36 normale startbatterier til 795 kroner i Harald Nyborg. Batteriets specifikationer er 12V, 90AH, hvilket giver en lagringskapacitet på 1,08 kWh (12V x 90Ah = 1.080 Wh = 1,08 kWh).

»Det er en dum aftale, der er et udtryk for skattepolitik og ikke energipolitik. Derfor giver den nye aftale også utvivlsomt incitament for, at nogle virksomheder og gør det selv-folk vil begynde at eksperimentere med nogle konstruktioner for at kunne lagre solcellestrøm, men det kommer næppe til at betale sig,« siger Poul-Henning Kamp, der er i mange år indviede ing.dk-brugere i sine erfaringer med solceller i adskillige blogindlæg.

Energitjenesten, der vejleder private om deres elforbrug, mener også, at det er meget usandsynligt, at det lader sig gøre. Ud over en dyr omkostning ved at skaffe batterier peger tjenesten også på, at batterier aflader sig selv, ligesom der er energitab forbundet med strømmens overgang til og fra batterier.

Skal elbilen være til transport eller dit hjemmebatteri

En kapacitetsmulighed af stor størrelse kunne være at bruge batteriet i sin elbil, der har en langt større batterikapacitet. Tesla Roadster-modellen har den største batterikapacitet på det danske marked med 53 kWh, mens øvrige modeller på markedet har en kapacitet, der ligger mellem 16 og 24 kWh.

Problemet med at lagre på sin elbil er selvsagt, at solcellerne vil producere om dagen, mens din elbil er med dig på arbejde.

En anden udfordring er, ligesom med normale batterier, at der vil være dage uden den store solaktivitet - særligt i det mørke halvår - og derfor er det heller ikke realistisk at lagre dagsproduktionen kontinuerligt fra dag til dag.

Er man alligevel nysgerrig efter at lagre el på elbilbatteriet, har Energitjenesten et trick, man kan vinde lidt energi på. Man skal undlade at tage de helt store holistiske briller på og tro, at man kan lagre din strøm fra dag til dag gennem et helt år.

Til gengæld kan man nogle dage lagre til om aftenen, hvis solen skinner om dagen, og forholdene for el-produktionen derfor er i top.

Ved at lade elbilen blive derhjemme og i stedet tage cyklen til arbejde i det gode vejr kan elbilen stå tilbage og lagre den producerede solcellestrøm time for time.

På den måde kan man komme hjem og nyde godt af strømmen om aftenen, uden det er sluppet ud af systemet. Og så har man endda også fået motion.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da bilbatterier ikke er egnet til at optage og afgive energi, (kan kun tappes for 50% af sin energi uden at overbelastes), kræver det 72 batterier, hvis regnestykket iøvrigt holder...

  • 1
  • 0

36 bilstartsbatterier fra Harald Nyborg. Så mange batterier skal der til, hvis ing-blogger og solcelleentusiast Poul-Henning Kamp vil gemme en dagsproduktion strøm.

...Vil man lagre strømme kræver det 36 normale bilstartbatteri til 795 kroner i Harald Nyborg. Batteriets specifikationer måler 12V, 90AH, hvilket giver en lagringskapacitet på 1,08 kWh (12V*90Ah = 1080Wh = 1,08 kWh).

Dårligt eksempel, bilstartsbatterier egner sig slet ikke til lagring af solcellestrøm. Skal man anvende blybatterier, skal det være deep cycle typen, ikke starter-batterier, som er beregnet tilo et helt andet formål og ikke kan tåle at blive afladet ret meget.
http://en.wikipedia.org/wiki/Deep_cycle_ba...

A deep-cycle battery is a lead-acid battery designed to be regularly deeply discharged using most of its capacity. In contrast, starter batteries (e.g. most automotive batteries) are designed to deliver short, high-current bursts for cranking the engine, thus frequently discharged of only a very small part of their capacity.

http://en.wikipedia.org/wiki/Automotive_ba...

The starting (cranking) or shallow cycle type is designed to deliver large bursts of power for a short time, as is needed to start an engine. Once the engine is started, the battery is recharged by the engine-driven charging system. Starting batteries are intended to have a low depth of discharge on each use. They are constructed of many thin plates with thin separators between the plates, and may have a higher specific gravity electrolyte to reduce internal resistance.

  • 1
  • 0

[quote]36 bilstartsbatterier fra Harald Nyborg. Så mange batterier skal der til, hvis ing-blogger og solcelleentusiast Poul-Henning Kamp vil gemme en dagsproduktion strøm.

Jeg vil blive stærkt overrasket hvis PHK vil anbefale startbatterier til strømakkumulering al den stund han altid netop har påpeget de ikke dur til formålet. Han siger netop at der skal bly-gel ("fritidsbatterier") batterier til.[/quote]
Ja mon ikke det er en journalist og ikke en E-ingeniør der har forsøgt sig med beregninger baseret på mangelfulde data for et starterbattteri.
Hvis man skal bruge et bly-batteri fra Harald Nyborg, bør det i stedet være dette "AGM (Absorbed Glass Mat) fritidsbatteri 12 V, 90AH", som de også skriver er beregnet til campingvogne og både, hvor man netop aflader det langsomt og meget, lige modsat af starter-batterier.
http://www.harald-nyborg.dk/p6779/fritidsb...

Det er 12 V, 90 AH, altså det samme som eksemplet brugt i artiklen, men koster 200 kr. mere pr. stk. Dvs. 995 kr. i stedet for 795 kr.

  • 0
  • 0

Det har tidligere været oppe at vende at batterier til elbiler, hvor kapaciteten var faldet under et acceptabelt niveau, kunne bruges til UPS i datacentre (var det vistnok) - det er da egentlig oplagt at smide dem i smartgrid'et, f.eks. ved de enkelte husstande. Der er det jo ok at kapaciteten ikke er så høj.

Det vil også give en langt bedre livscyklus for elbiler hvis der kommer sådan et marked for aflagte batterier.

...og det skal der nok være nogen før mig der har tænkt :)

  • 0
  • 0

Som det er nævnt her så er marine / fritidsbatterier en mellemting imellem starterbatterier og "Heavy Duty Deep Cycle Batteries":
http://www.solar-wind.co.uk/deep-cycle-dry...

[b]Deep Cycle Batteries for Remote Off-Grid Power Systems[/b]

[b]Batteries - An Introduction.[/b]

Batteries are used to store energy, just like a fuel tank in a car. Just like a fuel tank, they do not produce energy. The energy taken out needs to be replaced or the battery will eventually run out of power.

The most popular types for solar and wind applications are deep cycle lead acid batteries. From the cost and reliability perspective, this established technology continues to dominate. Lead acid batteries have to be treated with care or they will need replacing very quickly.

The care they require is quite simple - they must not be over-charged or over-discharged. In a solar or wind energy system, the charge controller takes care of the batteries, ensuring that they give an optimal life. For gel or AGM batteries, little or no user maintenance is required. Wet unsealed batteries need occasional topping up with distilled water.

[b]Heavy Duty Deep Cycle Batteries[/b]

The difference between a proper heavy duty 'deep cycle' battery and the 'starting' battery on a car is significant. A car battery is designed to produce a short burst of power to start the engine. A deep cycle battery is designed to provide power over a far longer period of time.

If you use a car battery on any system which discharges the battery deeply, the car battery will fail quite quickly. The stress of a deep discharge often permanently warps the lead plates, causing a shorted cell.

For this reason, deep cycle batteries have far heavier and stronger lead plates inside of them. This enables them to better withstand the stress of a deep discharge. It also makes them more expensive, as these days, lead is very costly.

Leisure batteries and marine batteries are generally a cross between a starting battery and a deep cycle battery. They are cheaper than true deep cycle batteries due to the fact that they use less lead in their construction.

Long-life deep cycle industrial batteries are produced in 2v cells, which are joined together on site to provide the correct voltage (i.e. 12 x 2v cells = 24v battery bank). This enables the assembly of massive battery banks, which otherwise would be virtually unmovable as a single unit.

The the amount of energy a battery can store is rated in Ah (Amp hours). It varies depending on how quickly the power is taken out, however most batteries are rated at the 20hr or 100hr rate. This means that a battery rated at '100Ah @ C20', is able to produce 100Ah when discharged over 20hrs, i.e. a constant load of 5 amps.

The life of a battery is expressed as 'design life' or 'cyclic life'. If a battery is not cycled much, it will normally last for the design life. If a battery is cycled regularly, its life will depend on the depth of the discharge cycle and the number of cycles it has to do. This data is often shown plotted on a graph by the manufacturers and is the key to a good deep cycle battery.

  • 0
  • 0

Der står at batteriet er beregnet til motorere med start stop funktion. Hvis man kigger på 60Ah batterierne koster et alm bilbatteri 399kr mens et 60Ah bilbatteri til start/stop motore koster 599kr.
http://www.harald-nyborg.dk/search?q=60ah

Måske er et batteri beregnet til motore med start/stop funktion mere holdbart og måske bygget som et fritidsbatteri?

Tror i hvert fald vi mangler et uddybende svar fra PHK.

  • 0
  • 0

Kælderen skal være fyldt med batterier, hvis man vil lagre strøm fra solceller, medmindre man har en elbil, som kan stå i garagen og hente solstrøm, mens man tager cyklen på arbejde.

Hvis man cykler på arbejde hver dag for at kunne lade elbilen op derhjemme i dagtimerne, så har man næppe behov for at lade bilen op hver dag. Bilen bliver så nok typisk brugt primært i weekenden og til indkøbsture en gang imellem osv.

Men det er fuldstændigt håbløst at man med den nye solcelleordning direkte opfordrer solcelleejere til at bruge strøm i spidsbeslatningsperioden i dagtimerne, når man samtidig gerne vil have folk til at bruge støm om natten i stedet for til opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler, pumper, elbil osv. for at sprede elforbruget bedre over hele døgnet.

  • 0
  • 0

... må vel være billigere end at købe en hel bil?

Specielt da hvis man alligevel ikke har tænkt sig at køre i bilen.

I øvrigt kan et 90Ah forbrugsbatteri af AGM typen nok forhndles ned i pris, hvis man skal bruge 36 stk. Jeg ville gætte på ca. 30.000 kr incl moms. Det får man ikke meget elbil for.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Et Trojan Gel Deep Cycle batteri på 77Ah koster 1900kr stykket og er velegnet til solcelle opladning.
Det kan klare ca 1000 stk. 50% dybdeafladninger, inden det skal udskiftes.

Aflader man batteriet mere end de 50% er holdbarheden naturligvis kortere.

Et almindeligt starter batteri kan kun klare en lille håndfuld dybdeafladninger og bagefter er det lige til genbrugs stationen.

  • 0
  • 0

Man vil sandsynligvis kunne bruge Optima Yellowtop eller Bluetop, der er velegnet til dyb afladning og mange genopladninger, set til ca. 1000 kr for 55 Ah. (Udviklet til rumfart, Lunar Rover 1969)

Dertil behøves det slet ikke være så dyrt, da man ikke behøves at gennem hele dagsproduktionen - intelligent strømstyring via en lille computer kan flytte en stor del af hjemmets forbrug til andre tidspunkter på døgnet e.g. starte tørretumbler, vaskemaskinen etc. midt på dagen. Slukke for fryseren om natte, hvor ingen åbner den etc . Så skal der lagres mindre strøm til natten og systemet bliver billigere. Belysning kan flyttes fra 230Vac til 12Vdc etc. etc.

Men, på den anden side kan man købe rigtig mange batterier for de penge Hr. Lidegaard vil hive op af ens lommer....

  • 0
  • 0

Et Trojan Gel Deep Cycle batteri på 77Ah koster 1900kr stykket og er velegnet til solcelle opladning.
Det kan klare ca 1000 stk. 50% dybdeafladninger, inden det skal udskiftes

Jo, men et typisk AGM batteri klarer typisk 800 dybdeafladninger og koster det halve.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Et batteri til 1000 kr der kan tåle at gemme 800 x 1 kWh , giver det ikke en strømpris på ca. 1,25Kr. pr. kWh.
Så vil jeg hellere købe strømmen når den skal bruges og ikke tænke på faren ved at havde 25-50 batterier på "lager" i mit hus. :-)

  • 0
  • 0

Ejere af 6 kW anlæg kan typisk slet ikke bruge en sommerdagsproduktion på en sommerdag. Det er jo sådan at man bruger væsentligt mere strøm om vinteren end om sommeren. Dem med de store anlæg har måske også en varmepumpe, og medmindre den bruges til aircon, så forskubber det forbruget yderligere.

Kan vi beregne et anlæg der faktisk giver mening? Opgiv at producere strøm der matcher dit årsforbrug, det var kun et ideal med den gamle ordning. Med den nye ordning skal du bygge et anlæg, der tillader at du bruger mest muligt af energien selv. Det betyder et anlæg der er væsentligt mindre.

Det kan sagtens give økonomisk mening at opsætte for eksempel et 1 kW-anlæg med batterilager. Så er vi nede på at kunne nøjes med ca. 5 batterier for en dagsproduktion samtidig med at mere af energien kan forbruges direkte.

Det er klart at man får mindre feel-good for pengene. Som os andre er man stadig nødt til at købe det meste af strømmen og nøjes med kun at egenproducere en mindre del af ens forbrug. Men for eksempel 25% egenproduktion er vel også ok.

  • 0
  • 0

Ja mon ikke det er en journalist og ikke en E-ingeniør der har forsøgt sig med beregninger baseret på mangelfulde data for et starterbattteri.

Det er mig der har foretaget beregningen, der desværre ikke er gengivet i sin helhed i artiklen.

Udgangspunktet var at hvis det ikke var økonomisk at lagre energien i de billigste skodbatterier man kan købe, under meget optimistiske antagelser, så er der ingen grund til at regne på dyrere batterier, hvor priserne er en hel del mere uigennemskuelige.

Her er den fulde beregning:

Lad os allerførst regne ud hvor meget der kan spares på et år
under ideelle forhold:

Et 6 {kW(peak)} solcelleanlæg laver ca. 4800 {kWh/år}

Hvis vi sælger energien til den ny pris får vi:
4800 {kWh/år} * 1.30 {kr/kWh} = 6240 {kr/år}

Hvis vi gemmer energien så den fortrænger vores elforbrug på samme
vis som den gamle ordning får vi:

    4800 {kWh/år} * 2.10 {kr/kWh} = 10080 {kr/år}

Altså er det i bedste fald:

    10080 {kr/år} - 6240 {kr/år} = 3840 {kr/år}

vi kan vinde ved at gemme strømmen.

>Batterier:

Hvis vi tager udgangspunkt i mit anlæg, så har jeg 1850 {Watt(peak)} solceller og den højeste dagsproduktion jeg ser er omkring 12 {kWh}.

Et 6 {kW(peak)} anlæg må derfor kunne producere noget der ligner 39 {kWh} på en god dag.

Harald Nyborg sælger et 12 {V}, 90 {Ah} batteri for 795,-
http://www.harald-nyborg.dk/p8489/autobatt...

Det kan indeholde 12{V} * 90{Ah} = 1080{Wh} = 1.08 {kWh}

Dem skal vi altså bruge 39 af, ialt kroner 31.005,- for at opbevare en dagsproduktion.

Hvert batteri vejer ca. 32 {kg}, ialt 1.25 {ton} batterier, som helst ikke må få frostvejr og derfor fylder nogle kvadratmeter hus som der skal betales ejendomsskat af osv. Det ser vi bort fra.

Det er temmelig komplext at beregne batteriernes levetider, men hvis vi antager i praksis uopnåeligt perfekte forhold, holder de til den behandling i ca. 5-6 år.

Det koster altså noget der ligner 5.000,- om året i batterier.

Dertil kommer at der skal holdes øje med syrestanden osv. osv.

  • 3
  • 0

Hele ideen med solceller er at arbejde i retning af en bæredygtig energiforsyning.

Mens lagring af solcellestrøm i elnettet kan - ihvert fald for en vis mængde strøm - ske uden yderligere brug af resourcer, så er det jo et signifikant ekstraforbrug af resourcer hvis hvert solcelleanlæg på nogle få kw maks-ydelse også skal have en hel bank af batterier.

Så jeg synes at overvejelserne om batterier repræsenterer en helt forkert accept af den forfejlede energipolitik.

Politiske problemer løses bedst politisk.

  • 0
  • 0

PHK - interessant betragtning. Men prisen nedtrappes og gælder i øvrigt kun i 10 år. Når vi er nået hen til 60 øre per kWh ser det jo således ud:


Hvis vi sælger energien til den ny pris får vi:
4800 {kWh/år} * 0.60 {kr/kWh} = 2880 {kr/år}

Hvis vi gemmer energien så den fortrænger vores elforbrug på samme
vis som den gamle ordning får vi:

4800 {kWh/år} * 2.10 {kr/kWh} = 10080 {kr/år}

Altså er det i bedste fald:

10080 {kr/år} - 2880 {kr/år} = 7200 {kr/år}

vi kan vinde ved at gemme strømmen.

At gemme en dagsproduktion er ikke tilstrækkeligt for et stort anlæg. Men det kan være at det ser bedre ud for et lille anlæg som kun dækker en mindre del af dit elforbrug. Under alle omstændigheder må man forvente at du kan bruge en større andel direkte også selvom du ikke gemmer strømmen.

  • 0
  • 0

36 bilbatterier fra Harald Nyborg. Så mange batterier skal der til, hvis ing.dk-blogger og solcelleentusiast Poul-Henning Kamp vil gemme en dagsproduktion strøm.
...
I tilfældet med Poul-Henning kamp, så har han et solcelleanlæg, der måler 1.850 watt, som ifølge ham producerer 12 kWh på en god dag, hvor solen skinner og står ned på taget det meste af dagen.

Og så skal PHK 'kun' bruge 12 og ikke 36 bilbatterier!

  • 0
  • 0

Når der snakkes om at produktionen ikke må overstige forbruget inden for den samme time hvis man vil undgå at skulle sælge el til en lavere pris, hvad menes der så?
Er der tale om "klokke-timer" (f.eks. kl. 13-14) eller er der tale om en glidende summering med et vindue på en time?

  • 0
  • 0

Det der er interessant er at beregne hvor stort anlægget skal være for at dække døgnforbruget som nogle af indlæggene er inde på---6 kw anlæg er uinteressante medmindre der fremkommer anlæg der kan lave metan af solenergien og disse anlæg er på vej men endnu for dyre

  • 0
  • 0

Så jeg synes at overvejelserne om batterier repræsenterer en helt forkert accept af den forfejlede energipolitik.

Se det som kunst. Haiku, form skabt gennem begränsninger. Jo bedre vi lärer at arbejde inden for rammerne, jo lykkeligere bliver vi alle sammen ;-)

  • 0
  • 0

Hvor mange elbiler har indbygget inverter, så de kan føde et hus?
Jeg har endnu ikke set det, selvom mange har våde drømme om det i forbindelse med smart grid og andre spøjse ideer.

  • 0
  • 0

Os som har solceller kunne gå sammen om en ordning
med en Norsk el leverandør, som har en stor sø som buffer.
Om sommeren bruges overskuddet af strøm til at pumpe vand
op i søen, og modsat om vinteren, får vi strøm tilbage.
Dette er jo yderst kendt teknologi; men det nye er
at vi blot betaler lidt for at bruge det etableret elnet, og
altså IKKE buffer strøm direkte i nettet, men i en sø i Norge.
Hvem vil vær med på ordningen?

  • 0
  • 0

Før man nu køber sig fattig i bilbatterier, så husk lige på følgende:
Sådan en batteribank kræver en del sikkerhedsomtanke. For det første skal man tænke på at en del typer af bilbatterier vil generere eksplosionsfarlige gasser. Man vil således let komme i den situation at andet udstyr i nærheden skal/bør leve op til ATEX bestemmelserne.
Hvis man forestiller sig at bruge nogle metal-ion batterier i stedet for, så skal man nok se på hvordan de opfører sig ved brand - og overveje en gang til om det er noget man gerne vil have i kælderen.

  • 0
  • 0

Så kan os der er heldige at være med på den gamle ordning glæde os over at der er 20 år til at udvikle et nyt batterisystem til solcelller.

  • 0
  • 0

Tanken om, at være herre over sin egen energi produktion og forbrug uden om elnettet synes jeg er meget spændende og tilfredstillende.

Så uden at have den helt store indsigt i batterier, så vil jeg lige høre om der er nogen her der har kendskab og erfaring til skibs/båd batterier, jeg kendte en gang en mand som brugte sådan et i sit kolonihavehus, dog opladet via en generator, men han kørte både køleskab og andre ting på sit skibsbatteri?

  • 0
  • 0

Os som har solceller kunne gå sammen om en ordning

med en Norsk el leverandør, som har en stor sø som buffer.

Om sommeren bruges overskuddet af strøm til at pumpe vand

op i søen, og modsat om vinteren, får vi strøm tilbage.

Dette er jo yderst kendt teknologi; men det nye er

at vi blot betaler lidt for at bruge det etableret elnet, og

altså IKKE buffer strøm direkte i nettet, men i en sø i Norge.

Hvem vil vær med på ordningen?

Og så tror du at skattevæsnet pludselig opgiver tanken om at du skal betale skat og afgift for den strøm, du sender via det fælles elnet til Norge og henter hjem via det fælles elnet fra Norge...

Jamen skattefar, jeg har en aftale med ham her om at det er hans strøm jeg køber og så skal jeg vel ikke betale skat??? Det kommer jo ikke dig ved at jeg har en købs- og salgsaftale med en udenlandsk producent... Denne bil her, den har jeg også fået sendt direkte fra Kina, så da den danske stat ikke skal sætte deres nummerplade på, så skal jeg vel heller ikke have den indregistreret? Jeg køre jo kun til og fra arbejde i den...

  • 1
  • 0

Ville der være økonomi i at bruge energien til at varme vand med til forbrug? Evt. med varmepumpe og solcellepaneler med vandgennemstrømning?

  • desværre er behovet herfor størst om vinteren.
  • 0
  • 0

PHK, lifepo kan faktisk være billigere pga højere levetid og bedre håndtering af dybafladning. Men det er stadig rigtigt nok at batterilager endnu ikke giver mening.
hvis vi siger 1kWh koster 400$ i et system og kan klare 4000 cykler så er det omkring 60 øre pr kWh bare i batteritab plus et tab på omkring 15% på konvertering frem og tilbage.

nettoordningen er så meget mere elegant og de burde henrettes for at kræve 40-60øre pr kWh for at gøre nettet grønnere så længe de ikke skal bruge dyre systemer til lagring.

lad nettoordningen forsætte blot med et gebyr der passer til evt ekstraudgifter nettet har ved det. simpelt. denne afgift kunne passende puttes på alle kul kWh så dem der sviner betaler. det er sådan nettet bliver grønt. ikke ved at hovedløst bebrejde solceller.

  • 0
  • 0

PHK, lifepo kan faktisk være billigere pga højere levetid og bedre håndtering af dybafladning. Men det er stadig rigtigt nok at batterilager endnu ikke giver mening.
hvis vi siger 1kWh koster 400$ i et system og kan klare 4000 cykler så er det omkring 60 øre pr kWh bare i batteritab plus et tab på omkring 15% på konvertering frem og tilbage.
.

Problemet med disse batterier er at de skal balanceres på hver celle under opladning netop for at undgå at de pludselig selvantænder under opladning. Jeg bruger disse batterier til mit RC legetøj og de batterier har en fantastisk effekt, men også meget ustabile under opladning og en LiPo oplader med balancer til hver celle koster kassen....

  • 0
  • 0

Blyholdige bil batterier og svømmepool opvarmning, virker det ikke lidt besværlig at undgå disse afgifter. Der må da være noget nemmere og uden at man skal sige at det er for miljøet skyld.

Lovgivning med tilbage virkende kraft er jo ikke nyt begreb, det sker hele tiden.

  • 0
  • 0

Var det en idé at tilmelde sig ideEL løsningen på www.modstroem.dk?

Det giver gratis strøm om natten til at oplade din Tesla S eller anden fed el-bil, da det jo er mest sandsynligt at du skal køre i el-bilen om dagen.

Derudover skal man have sin batteri-løsning ved siden af, så man kan undgå at betale penge for elforbrug til staten. Hvilket er det vigtigste for mig.

Vi tænker først og fremmest økonomi og derefter miljø. Derfor skal der opstå win-win situationer, når vi taler om solceller.

Men jeg synes også at vi skal tænke på miljøet. Derfor skal regeringen ikke komme rendende bagefter med afgifter på el-biler, så der ikke er nogen der vil købe dem.

Mvh. Martin Pedersen

  • 0
  • 0

@Martin Pedersen

Var det en idé at tilmelde sig ideEL

Jo, men den ordning er desværre kun salgsgas, det er ret ligegyldigt om strømmen er gratis, når strømmen kun udgør 10% af natprisen, det er lidt som 10% rabat på brillestel når prisen for hele ydelsen, glas, synsprøve m.m. ligger 25% over prisen hos naboen.

  • 0
  • 0

nettoordningen er så meget mere elegant

Ja, den oplagte løsning var at holde fingrene væk fra nettomåleordningen, men nu gik der så politik/ged i den sag, og jeg tror politikerne er for stolte til at indrømme at de tog fejl, så det tog er kørt.

Men hvorfor skal vi kaste os ud i urealistiske beregninger, som kun bygger på på nettomåleordningens 6kW grænse, med den nye ordning er der ingen der med fornuften i behold tror på 6kW som den typiske størrelse, det bliver snarere 1-2kWp.

Hvis vaskemaskinen startes når batteri lageret når den ladestand hvor der er til en vask, så må 2kWh være rigeligt til aftensmad, lys og TV, køl/frys til engang næste formiddag, og morgenkaffen, vi skal altså kun gemme 2kWh, ikke 40kWh, og vi skal ikke dybdeaflade, vi skal cykle mellem 70% og 95% ladestand, og køre op til 100% en gang om måneden, hvis vi cykler 2kWh 25% skal vi have 8kWh af de billigste batterier, og en kvalitetslader, så har vi 6-8 år.

  • 1
  • 0

Men hvorfor skal vi kaste os ud i urealistiske beregninger, som kun bygger på på nettomåleordningens 6kW grænse, med den nye ordning er der ingen der med fornuften i behold tror på 6kW som den typiske størrelse, det bliver snarere 1-2kWp.

Netop. Her er en forretningside:

Sælg et havekit bestående af 12 kvm monokrystallinske solcellepaneler monteret på en plade og en pæl med fundament til nedgravning i haven. Det hele fabriksmonteret og med inverter og batteri i en kompakt enhed til opstilling i bryggers ved eltavlen.

Du graver selv hullet til fundamentet med en spade og trækker ledningen ind til bryggers. Eneste udgift til håndværker er en elektrikertime for at få det tilsluttet i eltavlen.

Ingen risiko for skade på bygninger. Du kan tage anlægget med dig når du flytter eller du kan sælge det i den blå avis.

Anlægget har en fornuftig størrelse til de nye regler og prisen kan på grund af fabriksmontering bringes helt i bund.

  • 0
  • 0

Det koster altså noget der ligner 5.000,- om året i batterier

  • hmm...lyder som en 'ÅOP', det kan matche én af de mere helbrændte [b]sidegadeveksellerers[/b]! :)
  • 0
  • 0

Det bliver vist cirka det samme. Solceller yder godt i april/maj og effekten siver ud sidst i august.

Ok men så er din beregning åbenlyst forkert. 5 kWp er nok til at dække årsforbruget for en gennemsnitsfamilile. Hvordan kan det så også være det rigtige når det kun skal dække om sommeren, hvor man bruger meget mindre strøm end om vinteren og hvor det meste af strømmen bliver produceret?

  • 0
  • 0

Hvis en typisk husstand skal kunne køre ødrift fra 1. april til 1. september

Med den rigtige størrelse vil ødrift perioder være hyppige i sommerperioden og sjældne i vinterperioden, det kan ikke være et mål i sig selv, du får jo ikke rabat for off grid dage, og dit forbrug på dage med særlige anledninger kan jo være ekstraordinært stort, så må du jo trække på nettet, eget batteri kan aldrig blive så godt eller miljørigtigt som det der er på nettet.

Problemet er at politikerne er blevet opmærksomme på at nettets batteri fungerer som en ren win win løsning, og da det er nemt at måle er det fristende at beskatte, men med dobbeltbeskatning på egen strøm tror jeg folk vælger løsningen hvor de får noget for pengene.

Det reelle valg er:
1) aflevere pengene til staten (i form af høj elregning)
2) få noget for pengene.

De teknisk interesserede vil nok vælge løsning 2, og kalde det økonomisk optimering.

  • 0
  • 0

at skrue ned til 1-2 kWp er at stramme skruen

Udover den meget omtalte tyske overpris på tilbagekøbt solcellestrøm, så har de tyske elselskaber også pligt til at aftage små mængder strøm produceret af en husstandsmonteret stirling-motor, der fyrer med naturgas og udnytter restvarmen til opvarmning af huset.

Man opnår derved en omtrent 100% effektiv produktion af el.

Disse stirlingmotorer har typisk en effekt på netop 1kw el (og installeres derfor altid med et traditionelt gasfyr, så et helt hus kan opvarmes) - tilbagekøbsprisen er iøvrigt langt lavere end for solcellestrøm.

  • 0
  • 0

Hej med jer der gerne vil lagre overskudsstrøm uden et stort tab.

Som Poul-Henning Kamp skriver er strøm gemt i batterier endnu ikke den bedste vej - dels giver det et stort tab, både ind og ud, dels introduceres en levetids komponent - nemlig batteriet.

MEN

Mange har stået i samme situation gennem tiderne, bl.a. en mand ved navn Poul La Cour.

Allerede i 1895, fandt han en metode til at gemme strøm til senere brug.

  • For over hundrede år siden, brugte han strøm til at spalte vand til ilt og brint - disse gasser gemte han i lavtryksbeholdere, sendte dem til Askov højskole og brugte dem som gas til erstatning af strøm. Det eneste tab var konvertering fra strøm til gas -( i dag kan det vist gøres med omkring 75% effektivitet).

Jeg har genbrugt Poul La Cours gamle ide, i et projekt jeg har kaldt Brintdomecity - Link: www.brintdomecity.dk

Kig på det.

Måske kan en af jer, være med til at finde nogle pengestærke folk, der vil være med til at gøre ideen, Brintdomecity, til en realitet --så projektet ikke som nu, blot ligger på nettet.

Min tanke er, at vi har brug for energi, hvilken form den ligger i - er for så vidt lige gyldig, blot den udfører de opgaver vi har brug for.
Naturligvis skal energien høstes når det er muligt og bruges NÅR VI har brug for den - og den skal kunne lagres uden tab og indførelse af "Levetids komponenter". (Her tænker jeg både på batterier og brændselsceller).

Hilsen
Lars

  • 1
  • 0

1 kWp er i hvert fald totalt ubrugeligt til noget som helst.

På hvilken måde er det ubrugeligt? Det er gode "gratis" penge lige i foret. Hvis du gør anlægget større risikerer du "spild" (du er nødt til at sælge noget af produktionen). Dette spild er lig med at du tjener mindre per investeret krone.

Vi bør optimere parameteren "kortest tilbagebetalingstid" eller "højeste indtjening per investeret krone" (det er det samme).

Jeg kan udmærket se 1 kW-anlæg som det nye optimum. Det er muligt at nogen kan gå helt op til 2 kW men så nok ikke meget mere. Det er helt sikkert uoptimalt at skyde efter ø-drift.

  • 0
  • 0

@ Rasmus Møller

Ville der være økonomi i at bruge energien til at varme vand med til forbrug? Evt. med varmepumpe og solcellepaneler med vandgennemstrømning?

  • desværre er behovet herfor størst om vinteren.

Der er dog stadig 4-5 overgangsmåneder med sol og varmebehov.

Så hvis din varmepris overstiger 1,30 kr : med faktor 3-4 ~ 0,43-0,33 kr/ kwh vil det kunne betale sig at installere en billig luft/ luft varmepumpe til at køre i dagtimerne (når ingen er hjemme til at blive generet af støjen)

Der mangler blot noget automatik, der opsummerer produktionen fra solcellerne i den sidste halve time, og giver luft/ luft varmepumpen lov til at forbruge det i den næste halve time.

Luft/ luft varmepumpen kan så iøvrigt anvendes til at have det køligt i sommerheden

  • 0
  • 0

Det var ellers præmissen for hele debatten, Læs hovedartiklen.

Det er tilladt at lade debatten nå frem til en anden konklusion en artiklen :-).

Regeringen mener at solcelleejere kan bruge 40% af energien selv. Ejere af solcelleanlæg siger at det nok snarere er 20%. Ud fra det kan vi jo næsten konkludere at hvis du med de gamle regler ville have opsat 5 kW så bør du holde dig til 1 kW med de nye. Så kan du bruge næsten 100% selv helt uden noget batterilager.

Altså holder du dig til 1 kW kan du i praksis køre videre som om nettomålerordningen stadig var gældende.

Har folketinget i virkligheden bare aftalt at ændre den maksimale økonomiske anlægsstørrelse fra 6 kW til ca. 1 kW?

Hvis man begynder at tilføje batterier, så kan man måske gå op fra 1 kW til 2 kW. Hvis man øger yderligere må man finde sig i at skulle sælge en stor del af produktionen. Dog stadig sådan at det er de sidste kW der er mindst "effektive". Går du fra 2 kW til 3 kW kan du måske bruge størstedelen selv. Går du derimod fra 5 kW til 6 kW så kommer du til at sælge det meste af den ekstra kW.

Ergo effekten af de nye regler er at der vil blive installeret mindre anlæg.

  • 0
  • 0

Netop. Her er en forretningside:

Sælg et havekit bestående af 12 kvm monokrystallinske solcellepaneler monteret på en plade og en pæl med fundament til nedgravning i haven. Det hele fabriksmonteret og med inverter og batteri i en kompakt enhed til opstilling i bryggers ved eltavlen.

Det eneste gode ved den nye ordning er, at den tvinger solcellefirmaer til at udvikle færdige koncepter, der kan levere økonomi og ikke bare bevidstløs tilplastring af dårligt vendte tagflader med kinesiske paneler.

Baldur er inde på noget af det rigtige - jeg foreslår at man fx udvikler en carport, hvor panelerne bruges som tagdækning, så man herved sparer udgiften til traditionel tagdækning. Havepagoder, overdækning af terrasser i metermål eller lignende kunne også være interessant.
Til en del af disse projekter, vil man også bedre kunne hæve/sænke/dreje panelerne og således forbedre den samlede økonomi.

Naturligvis leveret med en batteribank, der passer til familiens forbrug.

Jeg er enig i, at det med den nugældende ordning, bliver svært at få økonomi i andet end meget små anlæg, som mest har berettigelse som feel-good- og/eller protestprojekter.

Med yderligere prisfald på paneler, kan meget store anlæg måske vise sig at levere økonomi. Man leverer en masse strøm til 130 øre og får en større del af sit private forbrug dækket; men her slipper man nok ikke for at have paneler der kan drejes efter solen.
Sandsynligvis går en del leverandører konkurs, og chancen for at købe meget billige paneler på auktion opstår.

Det er tydeligt, at andre energiformers lobby, har frygtet den billige solstrøm og har haft succes med at lukke nettomåleordningen.
Man kunne have forestillet sig mange andre afregningsformer, der havde haft en bedre generel effekt.

  • 0
  • 0

OK, vi vælger Harald Nyborg som batterileverandør, men hvorfor vælge det dyre specialbatteri 90AH til 800kr, når der står et 60AH til 400kr lige ved siden af, det er samme teknik kun med størrelsen til forskel.

4 styk 90AH til 800kr per styk giver 360AH til 3.200kr
6 styk 60AH til 400kr per styk giver 360AH til 2.400kr

Det er 30% ekstra for at spare lidt ledninger og polsko, det hænger ikke sammen, og med lidt tålmodighed skal der nok komme betydeligt bedre tilbud.

http://www.harald-nyborg.dk/p6613/

  • 0
  • 0

Hvis formålet er at lagre strøm til om natten, skal batteriet ikke være stort nok til at lagre den overskydende strøm.

Det skal kun være stort nok til at lagre den strøm man kan nå at bruge om natten.

Hvis natforbruget er 3 kWh og batteriet 39 kWh, så kan man kun lade batteriet op én gang den første dag. Næste morgen vil batteriet være tappet til 36 kWh, hvormed der kun er plads til at oplade 3 kWh til næste nat.

De resterende 36 kWh, som i princippet ligger på lager i batteriet hele sommeren over, indtil døgnforbruget overstiger døgnproduktion, kan så dække få dage ind i sommeren, hvorefter der alligevel er behov for strøm fra nettet.

For at kunne gemme strøm nok til hele vinteren kræves mindst 4 MWh batteri for en normal parcelhusstand.

Derfor; hvis intentionen er at lagre strøm til om natten, så gå efter 4-5 kWh batteri, af en type som kan tåle 2.000~3.000 fulde ladecykler, inden kapaciteten er faldet til 80%.

Li-Ion batterier er suverænt det bedste og mest effektive til formålet. Virkningsgraden vil ligge pænt over 95%, med den typiske effekt der anvendes i en husstand.

Når man går ind i vinteren, så husk at vedligeholde State of Charge omkring 50-60% (Blysyre gerne tæt på 100%). Går man ind i vinteren med et afladet batteri, og glemmer at der ikke er overskudsstrøm til opladning, vil batteriet med stor sandsynlighed være afladet til irreversibelt niveau om foråret.

Li-Ion batterier selvaflader ca 3% pr. måned, ved dette stade, så 5 kWh kræver kun 1 kWh at vedligeholde vinteren over.

5 kWh Ll-Ion batterier fylder ikke mere end et par ølkasser (af den gammeldags type). De arbejder bedst ved 10-30 grader C (kældertemperatur om sommeren) og skal blot holdes fri af frost (kældertemperatur om vinteren), i de perioder de ikke skal arbejde.

Der behøves derfor hverken isolering eller køling til indendørs brug under 1C (coulomb).

  • 0
  • 0

Jeg måtte til udlandet for at finde et bud: http://www.lithiumion-batteries.com/produc...

12V 300AH LITHIUM ION BATTERY LiFePo4 $2999.99

Det er ca. 17400 kroner for 3,6 kWh. Plus moms og told naturligvis. Og transport (det vejer 50 kg og fylder 50 cm på den lange led, 25 cm i højde og bredde).

Man kan rimeligvis bygge et system på det batteri. Lad os sige 25.000 kroner inklusiv ladeelektronik.

Hvis vi bruger PHK's "i bedste fald" tal på 3840 kroner tjent om året, så giver det en tilbagebetalingstid på 6,5 år.

Så godt går det nok ikke. Men på den anden side så får man kun 60 øre/kWh om 10 år. Hvis man venter med at købe batteriet til om 10 år, så er betalingstiden 3,5 år (igen i bedste fald).

  • 0
  • 0

Hvis formålet er at lagre strøm til om natten, skal batteriet ikke være stort nok til at lagre den overskydende strøm.

Måske kunne det vise sig opportunt, at have mulighed for at lade til en 2-3 dage. En beregning kan sikkert afgøre, hvad der typisk kan betale sig.
Det danske klima garanterer jo ikke sol meget af tiden!

Sommeren må ses som salgsperioden, hvor monopolet tvinges til at aftage strøm, fortrinsvis om natten, hvor batteriet naturligvis (næsten) aflades til eksorbitante 130 øre/kWh,

Når man først har sikret sig, at dagens forbrug er dækket med afgiftsfri strøm, og vejrudsigten er god den følgende dag, er der jo ingen grund til ikke at sælge ud og således forbedre økonomien i den nye ordning :o)

  • 0
  • 0

Nu her jeg ikke læst alle indlæg, om der er nogen der har foreslået brint lagring.

Jeg tænker om det ikke var en mulighed at lagre brint på tanke, hvor det er solceller der laver brint og det bliver lagt på tanke?

Hilsen Martin G.

  • 0
  • 0

Løsningen med batterier, arbejder jeg selv med i form af UPS anlæg. Og ja startbatterier er ikke idelle til oplagring af elektricitet.
Brint er også muligt om end noget besværligt.
Hvis man vil køre uden nettet er nok mere overskueligt at se lidt mere generelt på sit energi forbrug.
Ting der forholdsvis simple er eksempelvis,
En elvarme patron i din varmtvandsbeholder.
(Op)vaske maskinen kører når solen skinner.
I stedet for batterier osv som er en dyr løsning, kan man vælge at flytte en del af sit forbrug til det tidsrum hvor energien er tilrådighed. Teknisk simpelt med kendt teknologi.

  • 0
  • 0

http://www.ev-power.eu/Winston-400Ah-1000A...

1000 Ah, 3,2V = 3,2 kWh for ca. DKK 12.500 inklusiv moms.

Lad os prøve at regne på en anden måde. Et sådant batteri siges at kunne holde til 2000 fulde opladninger. Det er 6,2 MWh der kan gemmes før at batteriet er udtjent. Eller ca. 2 kr/kWh.

Det koster kun 2,10 - 1,30 = 80 øre/kWh at bruge elnettet som batteri.

Batteriet skal holde til mindst 5000 opladninger før der er break-even. Alternativt skal man vente med at investere i batteri til om 10 år når afregningsprisen kommer ned på 60 øre/kWh.

  • 0
  • 0

Jeg tænker om det ikke var en mulighed at lagre brint på tanke, hvor det er solceller der laver brint og det bliver lagt på tanke?

Da brintpillen blev opfundet for nogle år siden, hørte vi om samlede virkningsgrader på 30-40%. Så brugte du 100 kWh på at producere brint, ville du senere kunne generere 30-40 kWh med denne brint.

Så er vi nogenlunde ved at have ramt forholdet mellem salgspris og købspris under solcelleordningen, og dermed er der for husejeren ingen økonomisk fordel i lagringen.

Og det er jo en økonomisk fordel for husejeren, vi leder efter. Samfundsøkonomisk ved vi allerede, at der ikke kan blive en fordel ved lagringen, eftersom den vil flytte strømproduktionen til et tidspunkt, hvor der er mindre brug for den.

  • 0
  • 0

Dem skal vi altså bruge 39 af, ialt kroner 31.005

Hov, hvad med bygningen de skal stå i? Og der skal vel også brandsikring og kabler og en form for rack til? Og jorden den bygning optager, koster vel også noget - hvad er kvm prisen i byområder? Og, skal bygningen varmes op om vinteren? Skal der tages hensyn til opsamling af evt udsivende syre?

Lad os få en reel udregning af udgiften, ikke bare et 'Harald Nyborg' overslag. Eller du har måske 39 batterier stående under sengen? Useriøst, PHK!

  • 0
  • 0

Så er vi nogenlunde ved at have ramt forholdet mellem salgspris og købspris under solcelleordningen, og dermed er der for husejeren ingen økonomisk fordel i lagringen.

Nej, du sælger for 130 øre og køber til 210 øre. Hvis du med den gamle ordning kunne bygge et 6 kW anlæg for at matche dit forbrug og dermed få en elregning på et rundt nul, så skal du med den nye ordning bygge 6 kW plus 60% = 9,6 kW. Lidt mindre hvis du indregner at du kan bruge noget af strømmen direkte. Så er din elregning fortsat nul kroner.

Konvertering til brint vil derimod kræve at du tredobler dit solcelleanlæg.

  • 0
  • 0

Grav en isoleret 1000-2000 liter vandfyldt beholder ned i jorden og brug denne som akkumuleringstank.

  • 0
  • 0

Hvorfor anskaffer man ikke et ekstra sæt el-bil-batterier, der så kan overfører dagens strøm om natten? Eller 10 ekstrasæt for den sags skyld!
Ja altså medmindre en el-bil har 36 batterier!? Det bliver jo nok en temmelig stor el-bil, hvis 36 bilbatterier kan fylde kælderen som omtalt i artiklen.....

Mvh. Lars plbrake.dk

  • 0
  • 0

Lad os få en reel udregning af udgiften, ikke bare et 'Harald Nyborg' overslag. Eller du har måske 39 batterier stående under sengen? Useriøst, PHK!

uhm, gjorde du dig umagen at læse hvad jeg skrev ovenfor ?

  • 0
  • 0

Claus, lipo til legetøj og lifepo er ikke det samme. lifepo kan du ikke få til at gå i brand, selv ikke hvis du mishandler på det groveste.
der er folk der kører deres elbiler med sådanne batterier helt uden at balancere dem og det kan faktisk virke.
men et godt system har balancering og det behøver ikke koste noget af betydning. største udfordring ved BMS er at du skal have styr på failure modes i dit design. amatør BMS har brændt flere elbiler ned.

med andre ord, BMS er ikke en showstopper konceptuelt. det afgørende er batteriprisen.
hvis vi kan komme ned på 100$/kWh af god lifepo, og det kan vi, så er det en næsten overkommelig 15øre/kWh. så kunne det begynde at være sjovt nok at have egen backup
men nettoordningen er så meget bedre. det er ikke rationelt at hvert hus skal have dyrt og advanceret anlæg. stor/fællesdrift er typisk bedst, og helt oplagt hvis vi istedet for dyrt batterianlæg bare kan slukke for et kulkraftværk. det virker som en no brainer. hvis det er lidt økonomisk upraktisk for dem så er det der en lille afgift skal dække det.

ingen grund til dramatisk ændring af nettoordning og rode os ud i custom batterianlæg der koster os 70 øre/kWh plus en masse arbejde og vedligehold.
batteribackup er desværre stadig kun for dem der vil lege

  • 0
  • 0

[quote]Så er vi nogenlunde ved at have ramt forholdet mellem salgspris og købspris under solcelleordningen, og dermed er der for husejeren ingen økonomisk fordel i lagringen.

Nej, du sælger for 130 øre og køber til 210 øre. [/quote]
Argumenterer du for, at jeg har ret eller uret i, at det ikke kan betale sig at udføre brintlagring?

  • 0
  • 0

Argumenterer du for, at jeg har ret eller uret i, at det ikke kan betale sig at udføre brintlagring?

Du har ret i at det ikke kan betale sig. Jeg fortolkede bare udtrykket "nogenlunde ved at have ramt forholdet" som at du mener at det er tæt på at være det samme som at bruge elnettet. Men elnettet er kun +60% i forhold til brintlagring som er mindst +200%. Så det jeg siger er at brintlagring er ikke i nærheden af at kunne betale sig i sammenligning med at bruge elnettet som lager.

  • 0
  • 0

[quote]Dem skal vi altså bruge 39 af, ialt kroner 31.005

Hov, hvad med bygningen de skal stå i? Og der skal vel også brandsikring og kabler og en form for rack til? Og jorden den bygning optager, koster vel også noget - hvad er kvm prisen i byområder? Og, skal bygningen varmes op om vinteren? Skal der tages hensyn til opsamling af evt udsivende syre?

Lad os få en reel udregning af udgiften, ikke bare et 'Harald Nyborg' overslag. Eller du har måske 39 batterier stående under sengen? Useriøst, PHK![/quote]

Hvorfor skal man dog lave en avanceret udregning og medtage en masse ekstra udgifter, hvis man kommer frem til at en simpel beregning, under de mest ideelle forhold, giver et underskud på 1000-15000 kr pr år??? Burde man så ikke i stedet se sig om efter noget der kunne forbedre økonomien i projektet (f.eks. bedre batterier, med bedre levetid som måske giver en forbedret økonomi) og hvis det så viser sig på et tidspunkt at give overskud, så kan man lave et avanceret budget som medtager alle udgifterne...

Prøv lige at snak om at være useriøs... Hr. Peter Hansen...

  • 0
  • 0

PHK's pointe er at det ikke hænger sammen økonomisk og det gør det nok hellere ikke med lithium-ion

Det er jeg stort set enig i, så det forsøger jeg ikke at modsige.

Jeg påpeger bare to ting:

1) Jo mere man forsøger at dække, udover en sommernats forbrug, jo mindre hænger det sammen økonomisk.

2) Der er intet sparet ved at bruge "billige skodbatterier". De koster vel 1/5, og holder i bedste fald 1/20 af levetiden.

Det er i øvrigt anbefalelsesværdigt at sætte sig ind i Peukerts lov, især hvis man overvejer blysyrebatterier.

Og så kan jeg anbefale at følge Jesper Kofoed's løsning (se indlæg af 22. nov 2012 kl 21:42) - han er på sporet!

Hvis i samler jer om et gruppeindkøb, så er er der betydelige rabatter at hente på den type celler.

Det er sandsynligvis den bedste chance for at skabe lidt økonomi.

Om 8-9 år kommer der nok nogle udtjente e-pto batterier på markedet, med en oprindelig kapacitet på 43 kWh (til den tid liniært nedbrudt til 30-35 kWh).

De er baseret på LiFePO4 teknik, leverer 565-640 V DC / 70 Ah (50-55 Ah til den tid), og kan således forsyne en 3 x 400 V vekselretter uden step-up.

Markedsprisen kan man nok kun gisne om til den tid, men mon ikke det hedder 15-20.000 kr?

  • 0
  • 0

PHK skriver:

Hvis vi sælger energien til den ny pris får vi:
4800 {kWh/år} * 1.30 {kr/kWh} = 6240 {kr/år}

Er det ikke sådan at alle anlæg, projekteret inden i tirsdags, er på den oprindelige ordning - dvs årsafregning, men kun 60 øre/kWh for evt. overskydende strøm?

  • 0
  • 0

uhm, gjorde du dig umagen at læse hvad jeg skrev ovenfor

Ja, du skrev:

ialt 1.25 {ton} batterier, som helst ikke må få frostvejr og derfor fylder nogle kvadratmeter hus som der skal betales ejendomsskat af osv. Det ser vi bort fra

Har du nogensinde bygget e.g. et UPS rum? Det er dyrt og skal vedligeholdes og bygges og sikres og opvarmes. Og: du 'ser bort fra' udgifterne. Er det en seriøs beregning af omkostningerne? Nej!

Hvad fylder det? Hvor varmt skal det holdes om vinteren? Hvad er reglerne og hvad er dine overvejelser? Kom med et seriøst bud!

  • 0
  • 0

[quote]Argumenterer du for, at jeg har ret eller uret i, at det ikke kan betale sig at udføre brintlagring?

Du har ret i at det ikke kan betale sig. Jeg fortolkede bare udtrykket "nogenlunde ved at have ramt forholdet" som at du mener at det er tæt på at være det samme som at bruge elnettet. Men elnettet er kun +60% i forhold til brintlagring som er mindst +200%. Så det jeg siger er at brintlagring er ikke i nærheden af at kunne betale sig i sammenligning med at bruge elnettet som lager.
[/quote]
Nu er der jo flere forskellige afregningspriser for overskudssstrøm i det forslag, der er lagt frem. Hvis jeg husker rigtigt, varierer de mellem 60 og 130 øre. Brintlagring med en effektivitet på 30-40% ligger et sted mellem de to. Så jeg synes faktisk, at det er helt korrekt at sige, at forholdet nogenlunde er ramt.

  • 0
  • 0

[
Har du nogensinde bygget e.g. et UPS rum? Det er dyrt og skal vedligeholdes og bygges og sikres og opvarmes. Og: du 'ser bort fra' udgifterne. Er det en seriøs beregning af omkostningerne? Nej!

Modtager man penge for at bygge et UPS-rum? Eller koster det penge?

Hvis man modtager penge, kan du argumentere for, at PHK burde have indregnet denne indtjening.

Hvis det koster penge, og du mener, at PHK's regnestykke ikke holder uden denne omkostning har du simpelthen ikke sat dig ind i formålet med hans regnestykke, som ellers er klart beskrevet ovenfor.

  • 0
  • 0

Hej kære solcelleejere,
Til lagring af el kan et flywheel bruges.
De er så vidt jeg ved endnu ikke tilgængelige for private, men nettet har adskillige eksempler på backup-systemer baseret på flywheels.
Se eksempelvis:

http://istochnik-13.narod.ru/head/eab/flyw...

http://www.beaconpower.com/products/smart-...

http://www.keyitec.com/PowerTHRU%20Brochur...

Prisen er sikkert for høj i dag, men hvis efterspørgslen efter energilagre på 20-30kWh bliver stort nok, vil det også blive kommercielt interessant for producenterne.

En anden vinkel er, at dette system kan benyttes til at udglatte svingende belastninger lokalt, og dette burde netvirksomhederne klappe i deres små hænder over. Måske kunne man forhandle en aftale på plads med sin netvirksomhed, så man kunne tjene på det?

  • 0
  • 0

[quote]uhm, gjorde du dig umagen at læse hvad jeg skrev ovenfor

Ja, du skrev:

ialt 1.25 {ton} batterier, som helst ikke må få frostvejr og derfor fylder nogle kvadratmeter hus som der skal betales ejendomsskat af osv. Det ser vi bort fra

Har du nogensinde bygget e.g. et UPS rum?
[/quote]

Ja, det har jeg faktisk.

Men hvis du nu havde læst til ende, ville du opdage at selv når man ignorerer udgifterne til UPSrummets indretning og regner vildt optimistisk på batteriernes levetid, kan det ikke betale sig.

Derfor var det spild af min tid at regne på indretning af UPS rummet, brintudluftning osv: Projektet var allerede dødt længe inden da.

  • 0
  • 0

@Søren Lund

PHK skriver:
[quote]Hvis vi sælger energien til den ny pris får vi:
4800 {kWh/år} * 1.30 {kr/kWh} = 6240 {kr/år}

Er det ikke sådan at alle anlæg, projekteret inden i tirsdags, er på den oprindelige ordning - dvs årsafregning, men kun 60 øre/kWh for evt. overskydende strøm?[/quote]
Jo, men når du kan lagre på nettet giver det ikke mening at lagre på egne batterier, afregningen på den nye ordning er forkert dvs satsen på 130øre gælder kun for anlæg der tilmeldes fra i tirsdags og til første kvartal 2013 slutter, altså ingen anlæg.

Overordnet set falder taksten ca. 3,5øre for hvert kvartal, set i forhold til tilmeldingen, så når der regnes op mod batterier, giver det ikke mening at regne med mere end 100øre for feed in strøm, det er taksten helt sikkert under inden de små anlæg kommer i gang.

  • 0
  • 0

Måske er der ikke nok fokus på større anlæg.

Prisen skal ikke meget ned på panelerne, før det kan betale sig at montere anlæg på 10 kW eller mere i stedet for at lagre strømmen.

Under alle omstændigheder skal panelerne kunne monteres tæt ved optimalt, for at nærme sig break even, helst også med en eller anden form for tracking/tiltning.

Man skal nok også helst have et særligt behov for strøm i dagtimerne - hjemmeboende teenagere, pensionister, efterlønsmodtagere, ejer af elbil, varmepumpe etc..

Tages pengene fra bankkontoen, der vel forrentes med under 1%, er økonomi formodentlig inden for rækkevidde for nogle familier

  • 0
  • 0

Prisen skal ikke meget ned på panelerne, før det kan betale sig at montere anlæg på 10 kW eller mere i stedet for at lagre strømmen.

Konklusionen er at anlæggene skal være mindre, ellers bliver for stor en del af din egenproduktion ramt af dobbeltbeskatning, du skal mindst bruge 40% i samme klokketime som solcellerne producerer, ellers stiger gælden hurtigere end du kan afdrage på den med dine besparelser.

Under den gamle ordning kunne du sætte hele dit eget forbrug op, dvs 2-2,5kWp i rækkehuse og 4-6kWp i store børnerige villaer, med den foreslåede ordning skal du reducere til en tredjedel af dit årlige forbrug, dvs 10kWp hvis du bruger 30.000kWh om året og forbruget er typisk fordelt, dvs over døgnet og over året.

Politikerne forventes at vedtage at produktion af strøm i dagtimerne er uønsket, det er derfor solstrøm skal dobbelt beskattes, og derfor Wp værdien skal nedsættes markant.

Du skal se det på den måde at alt det strøm du kan flytte til batterierne, det kan du fortrænge om natten, så det udefra ser ud som du producerer mindre om dagen, og til gengæld ikke bruger strøm om natten.

  • 0
  • 0

Konklusionen er at anlæggene skal være mindre, ellers bliver for stor en del af din egenproduktion ramt af dobbeltbeskatning

Alternativt kan man vælge at se sådan på det, at anlægget skal gøres ca. 50% større for at din elregning går i nul. Prisen på solcelleanlæg er med et slag øget med 50%.

Ved at gøre anlægget 50% større sælger du mere strøm end du køber. Det udligner forskellen i slagsprisen på 130 øre og købsprisen på 210 øre.

Jeg har dog et skattespørgsmål - betaler man indkomstskat af salget? Har de regnet det med i tilbagebetalingstiden?

  • 0
  • 0

Konklusionen er at anlæggene skal være mindre, ellers bliver for stor en del af din egenproduktion ramt af dobbeltbeskatning

Jeg går ud fra at du med dobbeltbeskatning hentyder til at beskatning af indtægten fra elsalget? Men den skematiske regel er vel ikke inddraget?

http://www.nordicenergygroup.dk/solceller/...

Med den skal der ikke betales skat af den fulde indtægt x men kun skat af (x - 7000) * 0.60. Så hvis anlægget ikke er så stort, er det vel beskedent hvad der skal afleveres til statskassen i sælgerenden.

  • 0
  • 0

Prisen skal ikke meget ned på panelerne, før det kan betale sig at montere anlæg på 10 kW eller mere i stedet for at lagre strømmen.

Det kan ikke gå før prisen kommer ret drastisk ned. Der er skat på 60% af indtægten, så hvis vi regner med en skat på 50% så er marginalindtægten 130øre/kWh * (1- 0.6 * 0.5) eller 91 øre pr kWh. Det giver i øvrigt 119 øre pr kWh til at betale batterier med...

Små anlæg rammes ikke, for der er indtægten under 7000kr/år.

  • 0
  • 0

Jeg har dog et skattespørgsmål - betaler man indkomstskat af salget? Har de regnet det med i tilbagebetalingstiden?

Som jeg forstår det, men jeg kan afgjort tage fejl, er muligheden for at betragte et lille privat anlæg som et erhverv inddraget. Til gengæld er så et simplere regelsæt (som kommer fra vindmølleanparter) der starter med at give dig et fradrag på 7000 kr i indtægten., alt derudover fratrækkes 40% som en kompensation for udgifter/afskrivninger og de resterende 60% skal du så betale indkomstskat af.

For at få nogle tal på - hvis du køber et lettere overdimensioneret anlæg der giver 8.000 kWh, sælger 90% af strømmen til 1,30 så 9.360 kr i indtægt, bliver skatten med en skattesats på lad os sige 50% så (9.360 - 7.000) * 60% * 50% = 708 kr. Så du får 8.652 kr. ud af det. Plus 800 kWh gratis.

De 7000 i bundfradrag er i øvrigt pr. næse som jeg har forstået det. Så hvis du ejer vindmølleanparter, har du nok allerede brugt dem. Omvendt kan fradraget nok fordobles med en evt. partner? Lidt info fra Skat:

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1973870&v...

  • 0
  • 0

@Baldur Norddahl

Ved at gøre anlægget 50% større sælger du mere strøm end du køber. Det udligner forskellen i slagsprisen på 130 øre og købsprisen på 210 øre.

Forudsat at du har plads, vi er oppe over 70m² egnet tagflade, og forudsat at banken har flere penge til dårlige forretninger, og forudsat at du er registreret inden 31.marts som er sidste dag med 130øre per kWh, så står du med et anlæg hvor du højst kan bruge et par procent af dine kWh i samme klokketime, dvs du skal købe 95% af din egen strøm, nu er problemet bare at hvis du var hooked på et solcelleanlæg, så købte du nok i sidste uge, og hvis du venter på prisfald så skal du nok vente et par år, så vi sætte feed-in til 100øre og tilbakøbsprisen til 220øre.

Du producerer 10.000kWh hvoraf du bruger de 500kWh i samme klokketime altså salg af 9.500kWh af 100øre = 9.500kr - 1.250kr (skat)

9.500kr - 1.250 = 8.250kr for de penge køber du så 3.750kWh a 220øre per styk, jo så var strømmen tilsyneladende gratis, men du skylder så lige 200.000kr i banken, fast afdrag i 20år 10.000kr og 6% forrentning af hovedstolen 12.000kr, den "gratis" strøm koster dig altså 22.000 kroner det første år, hvis ikke den sum er i overskud så vil du stille og rolig lide rentedøden, og hvis først banken ser at du har svært ved at betale, så dobler de renten, med begrundelsen at de jo løber en stor risiko.

Du skal altså betale for 10.000kWh for at få 3.750kWh + de 500kWh som var forbrugs match, vil du det?

  • 0
  • 0

@ Benny

Vi er enige om at det for langt de fleste ikke kan betale sig at opsætte større anlæg med solceller - det kræver specielle forhold, specielt forbrugsmønster, og penge på kontoen, som jeg også beskriver i mit foregående indlæg.

Ligeledes er det selvfølgeligt vigtigt, hvordan man beskattes.

Jeg citerer Dan fra en anden tråd:

Rigtigt gode solceller koster 0.3$/W

Hvis ovenstående ellers har noget på sig, skulle det vel ikke være umuligt inden for kort tid, at kunne købe 10 kWp for fx 75.000?

Fordelen ved større anlæg, er selvfølgelig, at man kan få en ikke ubetydelig del af sit forbrug dækket uden lagring, hvilket er vanskeligt om ikke umuligt med et middelstort anlæg.

Hvis ellers det er muligt, at dele ejerskabet op på flere af husstandens beboere, får beskatningen formodentlig ringe betydning.

  • 0
  • 0

An industrial electric fork truck battery is maybe a suggestion it is a deep cycle type.
Each cell is 2 volts of approx 300ah or bigger .
They are constructed in various setups. 6 cells =12v =1800ah price approx 6000kr. They are a lot more compact than car batteries.

  • 0
  • 0

@Benny

Jeg argumenterer ikke for at det kan betale sig, blot at det svarer til at de har øget prisen på nye anlæg med ca. 50%. Foruden kravet om ekstra tagflade etc.

Når det er sagt, så ser du jo bort fra prisfald på solceller i din beregning. Regeringens forudsætning er jo at solcellerne falder i pris ligeså hurtigt som støtteordningen. At man så skal bruge en tagflade på en mellemstor lade må være noget de har overset.

Man skal også huske at ved et overdimensioneret anlæg vil du kunne bruge strøm i en større del af året. Du skal derfor øge den direkte forbrugte strøm i beregningen.

Om 5 år bliver regnestykket noget i stil med:

Salgspris: 60 øre
Købspris: 220 øre
270% større anlæg i forhold til nettomålerordning. Det svarer til en samlet anlægstørrelse på 150 kvm.

Man skal nok være minister for at have en sydvendt tagflade på 150 kvm.

Forudsætningen er også åbenlyst helt i hegnet: De tror at man om 5 år kan købe 150 kvm solceller og få dem sat op for ca. 100.000 kroner? Selvom solcellerne var gratis kan det jo ikke lade sig gøre.

  • 0
  • 0

@Preben Rose

Fordelen ved større anlæg, er selvfølgelig, at man kan få en ikke ubetydelig del af sit forbrug dækket uden lagring, hvilket er vanskeligt om ikke umuligt med et middelstort anlæg.

Hvorfor er det selvfølgeligt?
Du kan opnå højt forbrugs match, ved at solcellerne kun udgør en lille andel af dit forbrug, ved at flytte dit forbrug til de tidspunkter hvor solcellerne producerer, eller ved at optage energien i batterier, og bruge strømmen om natten, at øge størrelsen vil bare sikre at det ikke er rentabelt, men lad os da se hvor mange private der opsætter 10kWp solcelleanlæg på den nye ordning de næste 4 måneder, det skal blive rigtig mange hvis der er bare lidt hold i din teori, jeg tror tallet bliver lige omkring et rundt nul.

Som du selv er inde på vil lagerbehovet ved et middelstort anlæg stige logaritmisk, for så skal du ikke bare gemme lidt til natten, men gemme mellem perioder eller årstider, det er den værdi Lidegaard vil konvertere til PSO skat, så alle el-forbrugere kommer til at hænge på den.

  • 0
  • 0

@Baldur Norddahl

Forudsætningen er også åbenlyst helt i hegnet: De tror at man om 5 år kan købe 150 kvm solceller og få dem sat op for ca. 100.000 kroner? Selvom solcellerne var gratis kan det jo ikke lade sig gøre.

Så er vi jo ved at være enige, kun små anlæg kan komme tilbage om nogle år, og forudsat at prisen fortsat falder, dvs hvis de virkelig gennemfører det lovforslag.

  • 0
  • 0

Jeg tror kun på anlæg der er så små, at en væsentlig del af strømmen kan bruges direkte. Eventuel med et døgnlager. Det vil sige 1 til 2 kW. Det har jeg også skrevet flere gange i tråden.

Problemet er at så er gevindsten tilsvarende mindre. Det er ikke sikkert at der er så mange der gider bøvlet, bare for at spare 1000 kroner årligt.

  • 0
  • 0

Jeg tror kun på anlæg der er så små, at en væsentlig del af strømmen kan bruges direkte.

Så har vi været enige hele tiden, det var bare ikke sådan jeg læste dit indlæg 23.Nov 21:55.

  • 0
  • 0

Det er værd at nævne at det at bruge en elbil til lagring er meget dumt, i hvert fald indtil videre, fordi det bruger af dens cycle life. Så hvis den står og cykler for huset så halverer du måske dens levetid. Det er en super dyr løsning : )

Det kunne gøres til sjældne strømsvigt eller en feriehytte uden strøm men ikke kontinuert brug. Med en nissan leaf kunne jeg forestille mig det vil koste måske 20kr/kWh

  • 0
  • 1

6 styks af overstående, må alt uden lige give 12 volt med 300 amps, eller 2 volt med 1800 amps, alt afhængig af koblingerne mellem batterierne.
Du kan ikke bare få det bedste fra begge ;)

  • 0
  • 0

Hvorfor er det selvfølgeligt?
Du kan opnå højt forbrugs match, ved at solcellerne kun udgør en lille andel af dit forbrug, ved at flytte dit forbrug til de tidspunkter hvor solcellerne producerer, eller ved at optage energien i batterier, og bruge strømmen om natten, at øge størrelsen vil bare sikre at det ikke er rentabelt, men lad os da se hvor mange private der opsætter 10kWp solcelleanlæg på den nye ordning de næste 4 måneder, det skal blive rigtig mange hvis der er bare lidt hold i din teori, jeg tror tallet bliver lige omkring et rundt nul.

Det er "selvfølgeligt", fordi et større anlæg alt andet lige leverer mere strøm end et mindre anlæg i overgangsperioder (først og sidst på dagen).

Pointen er her at indtægten fra produktionen balancerer med investeringen i anlægget, og at det der spares ved køb af strøm til forbrug forsvarer at investeringen overhovedet foretages.
Jeg [b]har[/b] beskrevet hvad der kræves for at få investeringen rentabel, hvorfor jeg vil undlade at gentage mig selv.

Jeg skriver ikke at nogen overhovedet vil foretage en sådan investering - forudsætningerne for økonomi, er bl.a. at lovgivningen ikke ændrer sig.

  • 0
  • 0

Hvad med at gå helt til yderlighederne, og koble sig helt fra det offentligt elnet? Skær ned for elforbruget via et gaskomfur, opvarmning ved enten fjernvarme eller biomasse (brændeovn, træpillefyr osv.). Derved udgås afgifterne til det offentligt elnet. ;)

  • 1
  • 0

Jeg har ikke tid til se julegudstjenesten, da jeg er travlt beskæftiget med at lave brænde ;)

Mit indlæg var også ment som en stikpille. Nettomålerordningen var for god til at kunne være sand, det er jo ikke muligt at "gemme" el på den måde nettomålerordningen gjorde det muligt.

  • 1
  • 0

Nettomålerordningen var for god til at kunne være sand, det er jo ikke muligt at "gemme" el på den måde nettomålerordningen gjorde det muligt.

Det behøver heller ikke være muligt at gemme el.

Når solcellerne producerer, skal man bare kunne gemme den energiform, elektriciteten ellers skulle være lavet af. F.eks. kul, som er utroligt let at oplagre.

Om det så er en fordel eller en ulempe for elværkerne og samfundet, må først og fremmest afhænge af, om elværkerne derved flytter elproduktionen til et tidspunkt, hvor det er lettere eller sværere at følge med efterspørgslen.

Det ser faktisk ud til, at solceller hjælper med at flytte elproduktionen hen over døgnet, så svingningerne i udbud og efterspørgsel reduceres. Det er en fordel for elværkerne og såmænd også for de øvrige elkunder.

Hen over året er det værre. Solcellerne producerer om sommeren, og vi har behov for strøm om vinteren.

Så det kan godt være, at du synes, at den gamle nettomålerordning var for god til at være sand. Men i det mindste harmonerede den på døgnbasis.

Med den nye timeordning giver man i stedet solcelleejerne et incitament til enten at flytte deres elforbrug til et tidspunkt af døgnet, hvor det er til skade for samfundet, eller at oplagre den producerede strøm, så den frigives på et tidspunkt på døgnet, hvor samfundet har mindre gavn af den.

Med andre ord er den nye ordning en adfærdsregulerende foranstaltning, som fremmer en samfundsskadelig adfærd. Hvad er ideen lige i det?

  • 0
  • 0

Med andre ord er den nye ordning en adfærdsregulerende foranstaltning, som fremmer en samfundsskadelig adfærd. Hvad er ideen lige i det?

Ideen er at når de nye målere kan måle det, så må vi finde ud af hvad vi kan bruge det til, det her lovforslag er sikkert foreslået af nogen folk fra fjernvarme eller kraft værker som som mener at solcellerne bryder deres monopol, de mister jo omsætning hvis der spares ved hjælp af solceller, altså er de misundelige, for når kraftværkerne laver energi som ikke er til eget brug så skal de betale afgifter af den del af energien der når helt ud til slutbrugeren måler.

Uden nye ordre vil markedet gå i stå, og det vil tage år at puste liv i den nye ordning, og lad os sige at solcellerne falder så meget at de kan opsættes når feed-in ligger på 1 krone, så skal du have omkring 50% energieffektivitet for at de kan betale sig at fortrænge strømmen om natten i stedet for om dagen, hvis f.eks kummefryseren står på indfrysning i dagtimerne, og er slukket om natten, så må ekstra forbruget i dagtimerne godt være dobbelt så stort som besparelsen om natten, 2Kwh af den potentielle salgsværdi af 1 kr. per kWh giver en merudgift på 2 kroner i dagtimerne, og sparer 1 kWh af 2,20kr i nattetimerne, solcelleejeren tjener altså 20øre i døgnet for alle de døgn han kan lave det trick, og alle de andre forbrugere tjener de 2 kroner for de 2kWh som derved ikke skal finansieres af PSO ordningen.

Når det kommer til batterier, så er der 120øre til batteribanken for hver kWh der skal flyttes, og det skal nok passe at det er billigere at flytte fryserens forbrug med indfrysningsknappen, end med batterier, men vi skal jo også have aftensmad, og se fjernsyn, så batterierne skal nok komme, og de skal også nok tjene sig hjem.

Protestbevægelse?, nej jeg prøver kun at gøre mig tanker om hvad der kan betale sig og hvilke konsekvenser det vil få i praksis.Jeg tror bare ministeren har ædt den råt uden at tænke over konsekvenserne, flere afgifter betalt af de andre el-kunder lyder jo godt, det forudsætter så at det ikke påvirker solcellemarkedet væsentligt, dvs at alle fortsætter som ellers, det vil bare ikke ske, 4.000 ekstra ledige vil koste mange gange mere, bare på nogle andre konti, og det øgede energispild til skade for miljøet, tja hvor der handles der spildes.

  • 0
  • 0

I Tyskland så jeg for snart mange år siden en 18meter og cirka 5 meter i diameter jerncylinder , der gik med 18000rpm. Tilsluttet en elmoter/generator til opstart af primærvikling til fusion.. Dette blev brugt fordi Tokamakken ved tændingstidspunktet skulle bruge så meget strøm at elnettet ikke ville kunne leverer dette, det hentede man så lige så stille i løbet af en uges tid.. Måske kunne en sådan nedskaleres til at passe i baghaven..

  • 0
  • 0

I Tyskland så jeg for snart mange år siden en 18meter og cirka 5 meter i diameter jerncylinder , der gik med 18000rpm. Tilsluttet en elmoter/generator til opstart af primærvikling til fusion.. Dette blev brugt fordi Tokamakken ved tændingstidspunktet skulle bruge så meget strøm at elnettet ikke ville kunne leverer dette, det hentede man så lige så stille i løbet af en uges tid.. Måske kunne en sådan nedskaleres til at passe i baghaven..

Hej Bjarne,

Du understreger i dit indlæg lige præcis hvad den form for energilager er god til, nemlig at returnere energi med stor effekt indenfor kort tid.

Svinghjulslagring er nemlig en relativt billig lagerform, men med ret stor temmelig stor selvafladningseffekt (løbende tab af rpm) som ulempe, så energien skal helst bruges kort tid efter den er oplagret.

Den gør det m.a.o. for en mekanisk kondensator, snarere end et batteri - og kan derfor også med fordel anvendes til at udjævne korte variationer i elnettet.

Men spørgsmålet er: Hvad skal private solcelleejere bruge al den kortvarige effekt til?

Opladning (acceleration) over en hel uge, forekommer mig i øvrigt også ret ineffektivt, men det kan der er jo være en grund til.

Intentionen er nok hverken at spare eller lagre energi, men alene at kunne dække et anseeligt behov for effekt, uden en bekostelig opgradering af nettet, siden man vælger sådan en løsning.

  • 0
  • 0

[quote]IDette blev brugt fordi Tokamakken ved tændingstidspunktet skulle bruge så meget strøm at elnettet ikke ville kunne leverer dette

Intentionen er nok hverken at spare eller lagre energi, men alene at kunne dække et anseeligt behov for effekt, uden en bekostelig opgradering af nettet, siden man vælger sådan en løsning.[/quote]
Det havde vi aldrig gættet...

  • 0
  • 0

[quote]Dette blev brugt fordi Tokamakken ved tændingstidspunktet skulle bruge så meget strøm at elnettet ikke ville kunne leverer dette

Intentionen er nok hverken at spare eller lagre energi, men alene at kunne dække et anseeligt behov for effekt, uden en bekostelig opgradering af nettet, siden man vælger sådan en løsning.[/quote]
Det havde vi aldrig gættet...

  • 0
  • 0

Dette er jo netop det kinetiske batteri, se tidligere indlæg.
Effektiviteten ved en fuld opladning og afladning er af nogle fabrikanter oplyst til 80-90%. Det er da ik´ så rige endda.
Jeg ved blot ikke om det er lagring over minutter, timer eller adskillige døgn.
Men da de nyeste varianter af dette Flywheel kører i næsten absolut vacuum og på lejer af permanentmagneter, så kan der ikke være megen tab over tid.
Og hvis man placerer aksen, så den er parallel med jordens rotationsakse, vil jordens rotation ikke bremse rotationen, jævnfør gyroprincippet.

Se eventuelt:
http://beaconpower.com/products/smart-ener...

  • 0
  • 0

Det er meget sigende for vores stand, at en debat skabt af en energiminister, hvis kompetence man kan diskutere, straks leder til lange tråde om batteriteknologi og energilagring.

Spændende, men ikke relevant i forhold til solcelledebatten.

Det simple faktum er, at når alle afskrivninger og driftsudgifter regnes med, er afbrænding af fossile brændstoffer den billigste måde at producere elektrisk energi på. Så hvis markedet skal bestemme, vil kullene gå sin sejrsgang.

Hvis man politisk vil en anden vej, må man altså styre derhen ved at støtte investeringer i vedvarende energi. Det valgte VK-regeringen at gøre da man vedtog "den gamle" solcelleordning i 2010. Og det har den radikale regering nu taget et skridt væk fra.

Selvfølgelig skal folk ikke fylde deres huse op med batterier, når der er et stort baggrundsforbrug der slet ikke kan dækkes af den nuværende vindmølle- og solcellepark tilsammen. Genindfør nettomålerordningen som et fast princip, og pålæg de store kraftværker at gå fra langsomme kulfyr til hurtigt regulerbare gasturbiner, så backup-systemerne kan blive så hurtige, at variationerne i sol og vind ikke bliver et problem.

Tåbelige love får i reglen tåbelige konsekvenser...

  • 2
  • 0

I facebooks "solceller" kan man aflæse, at en trist november kan mande solcelleanlægget op til at lave mellem 1-2 Kw - på en hel dag. Lagring i batterier er således ingen mulighed, med mindre man har en backup fra elnettet eller intet forbrug om natten overhovedet.

  • 0
  • 0

Et Trojan Gel Deep Cycle batteri på 77Ah koster 1900kr stykket og er velegnet til solcelle opladning.
Det kan klare ca 1000 stk. 50% dybdeafladninger, inden det skal udskiftes.

Aflader man batteriet mere end de 50% er holdbarheden naturligvis kortere.

Et almindeligt starter batteri kan kun klare en lille håndfuld dybdeafladninger og bagefter er det lige til genbrugs stationen.

Hej Claus Andreaseen

Jeg har lagt ydelsesresultatet ind i tabel 2 her:

http://da.wikipedia.org/wiki/Energi#Eksemp...

4,12 kr/kWt ved 1000 50% cykler

4,57 kr/kWt ved 450 fulde cykler

Og der spares mange akkumulator sendinger og flytninger med Trojan 24 i forhold til standard bil startakkumulatorer.

-

Men LiFePO4 vejer mindre og koster mindre per kwt:

http://www.lifebatt.eu/

  • 0
  • 0

burde vel være en relativt let måde at gøre noget på fra politisk side. nu de ikke kan finde ud af projektinitiativer.
burde også være ret effektivt hvis blot den sættes højt nok

med effektivisering af elapparater så vi bruger meget mindre kan vi fint klare at betale 3kr/kWh for kulstrøm. så kan bedre alternativer let betale sig.
og hvis nettoordninger giver omkostninger for nettet så tag det som endnu mere afgift på kul.
strømlin VE, straf det dumme kul. det er den vej vi skal så hvorfor ikke

  • 0
  • 1

[quote]Et Trojan Gel Deep Cycle batteri på 77Ah koster 1900kr stykket og er velegnet til solcelle opladning.
Det kan klare ca 1000 stk. 50% dybdeafladninger, inden det skal udskiftes.

Aflader man batteriet mere end de 50% er holdbarheden naturligvis kortere.

Et almindeligt starter batteri kan kun klare en lille håndfuld dybdeafladninger og bagefter er det lige til genbrugs stationen.

Hej Claus Andreaseen

Jeg har lagt ydelsesresultatet ind i tabel 2 her:

http://da.wikipedia.org/wiki/Energi#Eksemp...

4,12 kr/kWt ved 1000 50% cykler

4,57 kr/kWt ved 450 fulde cykler

Og der spares mange akkumulator sendinger og flytninger med Trojan 24 i forhold til standard bil startakkumulatorer.

-

Men LiFePO4 vejer mindre og koster mindre per kwt:

http://www.lifebatt.eu/
[/quote]

Tak Glenn, jeg er enig med dig.

  • 0
  • 0
  1. Brug energien når den er der.
    f.eks. til :

lavere køleskab- og fryser temperatur, lavere temperatur i fryser.
cirkulationspumpe til solvarmepaneler.
varmtvandsbeholder, opvarmning af brugsvand
indendørs LED belysning og anden brug af 12vDC

  • 0
  • 0

Sæt evt. nogen af de 36 batterier på en trailer (evt også fra HN), så kan du ta den med i sommerhuset og slippe helt for El udgifter der ;-)

For at det ikke regner ned på batterierne kunne du lægge 2-4 solceller over og ta dem med i sommerhuset / kolonihavehuset også. ;-)

  • 0
  • 0

Jeg håber med denne setup, at kunne klare mit forbrug ca 8mdr om året, lyder det helt åndsvagt..?? Har ikke kunnet finde sande data over døgnproduktion, over kalenderåret.

Tyndfilm solceller
GEL batterier

Norm dagligt kWh behov 10 kWh

Ah ved 240V 41 Ah

Ah ved 12V 822 Ah

Dette giver umiddelbart 8 stk 100Ah akkumolatorer, men for ikke (for tit) at skulle aflade for dybt, og dermed nedsætte levetiden, vælger jeg 12stk (inverter er 48V) 100Ah istedet.

Da jeg med disse akkumolatorer har brug for ca 15kWh/døgnet, plus tab ved ladning af GEL akkumolatorer på 10-15%, skal der helst kunne lades 17kWh/døgn. Dvs et 3kWp anlæg burde være nok, men mon ikke et 4,5kWp anlæg vil strække sæsonen nok, til at det vil være en bedre forretning..??

Alt meget teoretisk, da man ikke bør aflade mere end ca 50%, men at gange anlægget med to, bliver ikke rentabelt/financierbart. Mener ikke der skal lagres mere end til et normaldøgn - længere trækker alligevel kun pinen ud et par dage, inden man skal ud at købe. :-)

12 stk batterier 23,988 kr
Hybrid Inverter 7,999 kr
4,5kWp anlæg 64,950 kr
Sum 96,937 kr

Besparelse pr år. 70% mindre behov. 5,544 kr

TBT 17 år - uden hensyn til nye batterier og evt indtjening.

  • 0
  • 1

Jeg håber med denne setup, at kunne klare mit forbrug ca 8mdr om året, lyder det helt åndsvagt..??
[...]

12 stk batterier 23,988 kr
Hybrid Inverter 7,999 kr
4,5kWp anlæg 64,950 kr
Sum 96,937 kr

Besparelse pr år. 70% mindre behov. 5,544 kr

TBT 17 år - uden hensyn til nye batterier og evt indtjening.


For nu at starte med dit første spørgsmål: Synes du selv, det lyder smart?

Du har en rå tilbagebetalingstid på 17 år, forudsat du ikke har omkostninger i løbet af de 17 år. Er det en realistisk forudsætning, at du ikke har omkostninger i så lang tid? Hvor følsom er din tilbagebetalingstid for omkostninger til udskiftning af inverter eller batterier?

Det er tidligere i tråden skrevet, at gel-batterier holder til cirka 1000 50% afladninger. Hvis jeg forstår dig ret, regner du med 67% afladninger. Lad os antage, at de alligevel holder til 1000 afladninger. Det giver en totaludskiftning af batterier hvert tredje år, altså 8000,- om året, som skal betales ud af din besparelse på 5500,- om året. Hov, det kan man ikke, så må man låne...

Hvis vi nu meget mere optimisk antager, at batterierne har en levetid på 10 år, så skal du sætte 2400 kroner af om året til batteriskift. Det er næsten det halve af din årlige besparelse, der ryger - og dermed bliver din tilbagebetalingstid pludselig 32 år i stedet.

  • 2
  • 0

At den nye nettoordning animerer til at flytte påelforbrug og til at lagre i batterier vil jeg se en vedvarende effekt af, inden jeg tror det.
Nogen der kender til antal batteriløsninger der er udført indtil dato ??

  • 2
  • 0

For nu at starte med dit første spørgsmål: Synes du selv, det lyder smart?

At bruge strømmen jeg laver om dagen, om aftenen - ja.

Du har en rå tilbagebetalingstid på 17 år, forudsat du ikke har omkostninger i løbet af de 17 år. Er det en realistisk forudsætning, at du ikke har omkostninger i så lang tid?

Nej det er det ikke - skriver jeg jo også, du ved, med bogstaver. ;)

Det er tidligere i tråden skrevet, at gel-batterier holder til cirka 1000 50% afladninger. Hvis jeg forstår dig ret, regner du med 67% afladninger.

OK - 4 mere var nok mere passende. Jeg skal ind og se på mit døgnforbrug, hvor stor en del der faktisk ligger i det 'mørke' timer.

Lad os antage, at de alligevel holder til 1000 afladninger. Det giver en totaludskiftning af batterier hvert tredje år, altså 8000,- om året, som skal betales ud af din besparelse på 5500,- om året. Hov, det kan man ikke, så må man låne...

I min 'besparelse' er ikke indregnet evt fortjeneste heller. Leverandøren forventer 8-10 år. http://www.vivaenergi.dk/solcelle-webshop-...

Hvis vi nu meget mere optimisk antager, at batterierne har en levetid på 10 år, så skal du sætte 2400 kroner af om året til batteriskift. Det er næsten det halve af din årlige besparelse, der ryger - og dermed bliver din tilbagebetalingstid pludselig 32 år i stedet.

I min 'besparelse' er ikke indregnet fortjeneste heller. Har du døgndata over et år, dem vil jeg meget gerne se: CSV, XLS eller et screendump virker også. spamfrit@gmail.com

  • 0
  • 0

Det ser umiddelbart ud til, at der selv i de bedste måneder kan forekomme flere både 2,3 og 4 sammenhængende dage med dagsproduktioner (langt) under 17 kWh.

Forventet, og det kan aldrig hænge sammen med så store 'banker' jo ikke. Uanset trækker de jo bare pinen ud - på et eller andet tidspunkt skal der købes strøm. Jeg tror det eneste der kan hænge sammen er et anlæg i den lille skala: 3-4,5kWp + bank til max et døgn

Har du døgndata over et år, dem vil jeg meget gerne se: CSV, XLS eller et screendump virker også. spamfrit@gmail.com

  • 0
  • 0

Steen.
Går ud fra det er din egen økonomi du har i tankerne ?
Overordnet set er der allerede nu både masser af lagerkapicitet i elsystemet og et elmarked som på glimrende vis sørger for balance mellem udbud og efterspørgsel.
Igen overordnet set vil investeringer i øget lagring være spildt og giver et samfundsøkonomisk kæmpe underskud, der gør os alle fattigere.

  • 0
  • 1

I min 'besparelse' er ikke indregnet evt fortjeneste heller. Leverandøren forventer 8-10 år.

Citerer lige hvad der står om batteriet:
"Batteriet er det bedste inden for bly-/syrebatterier, og holder til over 2500 dybdeafladninger ved 20% afladning eller 1200 dybdeafladninger ved 50% afladning."
og
" Levetiden er helt op til 8-10 år som solcellebatteri."

Det betyder at ved 67% afladning bliver det højst 800 gange. Mishandles batteriet så groft, skal man være glad for om de holder 3 år. Det er det der menes med "op til".

  • 0
  • 0

Jan,[

quote id=572818]
Det betyder at ved 67% afladning bliver det højst 800 gange. Mishandles batteriet så groft, skal man være glad for om de holder 3 år. Det er det der menes med "op til".
[/quote]

Det er vi jo enige i - derfor skrev jeg: "OK - 4 mere var nok mere passende. Jeg skal ind og se på mit døgnforbrug, hvor stor en del der faktisk ligger i det 'mørke' timer."

Kan se TBT er på vej i havet ;)

  • 0
  • 0

"Du har en rå tilbagebetalingstid på 17 år, forudsat du ikke har omkostninger i løbet af de 17 år. Er det en realistisk forudsætning, at du ikke har omkostninger i så lang tid?"

Nej det er det ikke - skriver jeg jo også, du ved, med bogstaver. ;)


Det er jeg fint klar over. Men det hjælper altså ikke noget at skrive med bogstaver, at en forudsætning for dit regnestykke ikke er opfyldt, hvis du ikke forholder dig til, hvad det betyder for resultatet af dit regnestykke.

I min 'besparelse' er ikke indregnet evt fortjeneste heller.


Jeg har ingen anelse om, hvad du mener med det.

  • 0
  • 0

På tu.no omtales en "pære der fortsætter med at lyse i 4 timer"

http://www.tu.no/kraft/2013/12/26/denne-pa...

Pæren kan tænde og slukke som almindelige pærer, hvis strømmen er væk pga. en storm eller lignende. Kunne en sådanne "mikroladning" være en vej for solcelle strøm. Gem strømmen ude i dine lamper, i stedet for centralt i store batterier.

Pæren har idag vist ikke "oplade timer" indbygget, men det kunne måske komme.

  • 0
  • 1

Et samfundsøkonomisk tab handler kun om hvor meget vi betaler for meget for en given ydelse eller et givent produkt end nødvendigt.
Her hvor vi taler om lagring i batterier, så er det jeg påpeger at det er en helt unødvendig foranstaltning, fordi vi i dag har det nødvendige lager til rådighed.
Altså hele investeringer i batterilageret et et tab for samfundet.

  • 1
  • 2

Der findes hybridanlæg idag der lader om dagen og afgiver når du kommer hjem og forbruger. Men tanken har ramt mig et par gange.... da jeg som frelst ejer af 2 elbiler og faktum at jeg kun bruger 1/4 af kapaciteten at udnytte dem.
Men det at man kan få hybridanlæg og gl. betterplace batterier kan skaffes. Gør det jo muligt at lave et system med 22kwh kapacitet der kun fylder en vaskemaskine. Men Ideen med at bruge bilerne er gammel og meget bedre, Hvis der var nogle der vil tage springet. Og idag er det ok hvis de står på stedet. Men hvis man lejer eller låner kapaciteten ud til andre. Jeg har 2 * 3/4 Tankfuld jeg kan gi væk mod en klækkelig betaling. Men tror det bliver en privat hybridløsning der muliggøre gratis opladning om natten i hjemmet. Dog uden gl. Startbatterier selvom det kunne være en mac gieber start løsning.

  • 0
  • 0

Hvad koster det at lagre 1 kWh? Jeg har stillet det samme spørgsmål i andre sammenhænge, hvor optimistiske "teknologiarkitekter" mener at det ikke koster noget særligt at lagre elektricitet i en akkumulator, og har fået svar fra folk som mener at en elektrisk akkumulator ikke er en "akkumulator", men et "batteri"! ;-)

Nu lidt seriøst! Det koster altså mindst 1,50 kr/kWh at lagre strøm i et blybatteri, som elselskabet som minimum skal betale akkumulatorejeren. Dertil kommer jo transmissionsomkostningen! Det hævdes at transmissionsomkostningen koster ca. det samme som produktionsomkostningen "ab kraftværk", men da elktriciteten skal både frem og tilbage, bliver det jo i dette tilfælde ca. 3x produktionsomkostningen + altså minimum 1,50 kr./kWh. Jeg tror at elleverandør vil se sig om efter billigere måder at få fat i 1 kWh på!

John Larsson

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten