Lagre skal skrue op for solvarmen

Her til foråret går Brædstrup Fjernvarme i gang med at bore cirka 50 huller, hver 45 meter dybe og blot 15 centimeter i diameter. Den indbyrdes afstand mellem hullerne er to til tre meter, og hvert hul forsynes med væskeslanger og støbes ud med en slags betonblanding.

Tilsammen skal hullerne og jorden omkring udgøre et 8.000 kubikmeter stort såkaldt borehulslager til Brædstrup Fjernvarmes solfangeranlæg, som samtidig udvides fra 8.000 til 18.600 kvm.

Borehulslageret er et af to principper for store solvarmelagre på fjernvarmeværker, som skal testes rundt omkring i landet i de kommende år med det formål at kunne øge solvarmens dækningsgrad fra 20 til omkring 50 procent af fjernvarmekundernes årlige varmeforbrug.

Omvendt pyramidelager

Det andet princip er et såkaldt dam-lager, hvor et meget stort hul udformet som en omvendt pyramide fores med tyk plastdug og et flydende låg af leca.

Sådan et 75.000 kubikmeter stort lager skal man i gang med at bygge i Dronninglund i Nordjylland. Hullet bliver 100 gange 100 meter og 16-18 meter dybt. Solfangeranlægget er på 35.000 kvm, og værket har desuden en varmepumpe tilsluttet.

»De to forskellige typer lagre egner sig til forskellige placeringer. Hvis grundvandet ligger højt og stille, er borehuller en god løsning, som det er nemt at udvide,« forklarer rådgiver Per Alex Sørensen fra Planenergi.

Begge projekter har fået offentligt tilskud, og Per Alex Sørensen vurderer, at årsagen til den fornyede interesse for solvarme og varmelagre hos fjernvarmeselskaberne skyldes høje gas- og dermed varmepriser, der får værkerne til at se sig om efter alternativer:

»Samtidig er man begyndt at snakke om et 100 procent vedvarende energisamfund, og så ser det jo ud til, at der bliver brug for fjernvarmeværkerne med varmepumper som lagre i elsystemet, « siger han.

Per Alex Sørensen tilføjer, at netop varmepumper og solfanger/varmelager passer godt sammen såvel i elsystemet som i fjernvarmesystemet.

Udfordringen i et dam-lager, som Planenergi står for designet af i Dronninglund, er at få dugen svejset godt sammen og gjort helt tæt.

Samtidig skal låget over dammen også kunne modstå fugt. Låget flyder på vandet for at undgå fordampning og fugtproblemer, og som isoleringsmateriale bruger man leca, fordi det kan tåle en del fugt:

»Når man hælder vandet i, skabes der store luftlommer. Derfor er det også vigtigt med udluftningssystemer øverst i lageret, og vel at mærke systemer, som er rimelige i pris,« forklarer Per Alex Sørensen.

Varmepris kan konkurrere

En anden del af projektet handler om hvordan man så optimerer samspillet mellem varmelager, varmepumpe og solfanger i praksis. Hvornår skal varmepumperne køre, hvilken temperatur skal solfangeren levere ved, og hvilken pumpehastighed skal man satse på.

»Vi regner med, at systemet til slut skal køre automatisk, men til en start skal varmemesteren ind over og være med til at optimere,« siger Per Alex Sørensen.

Ifølge Planenergi vil den samlede varmeproduktionspris for sådan et lager komme til at ligge omkring 40 øre pr kWh, hvor olie koster det dobbelte og kraftvarme fra naturgas cirka 45 øre pr. kWh. Så Planenergi mener nok, at store solvarmeanlæg med lager kan konkurrere, hvis de bygges i forbindelse med kraftvarmeværker.

I forvejen findes der i Danmark et lille varmelager i Skørping og et 10.000 kubikmeter dam-lager i Marstal, som blev bygget tilbage i 2004.

Emner : Solvarme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Selvfølgelig vil allesammen påstå, at boringerne er sikret efter alle kunstens regler mod overfladeforurening.

Det har man nok også sagt/ troet på for 20-30 år siden, og siden har fundet og finder stadig større mængder efter fortidens sprøjtegifte .....

Ikke at jeg er særligt bange for Round-up; men det giver anledning til bekymring, når nogen begynder at bore huller i mor jord i Round-up'ens højborg: Parcelhus kvartererne.

Og da især i lerjorde, der i sommertørken har det med at sprække og åbne ....

  • 0
  • 0

Selvfølgelig vil allesammen påstå, at boringerne er sikret efter alle kunstens regler mod overfladeforurening.

Det har man nok også sagt/ troet på for 20-30 år siden, og siden har fundet og finder stadig større mængder efter fortidens sprøjtegifte .....

Ikke at jeg er særligt bange for Round-up; men det giver anledning til bekymring, når nogen begynder at bore huller i mor jord i Round-up'ens højborg: Parcelhus kvartererne.

Og da især i lerjorde, der i sommertørken har det med at sprække og åbne ....

Jeg håber da ikke, at det er lerjord og slet ikke tør lerjord, der er tænkt som varmelager. Hvordan har folkene bag projektet forestillet sig at varme skal kunne fordeles, hvis jorden er tør? Fugtig sandjord er nok det bedste til at akkumulere og fordele varme i.

  • 0
  • 0

Ifølge Planenergi vil den samlede varmeproduktionspris for sådan et lager komme til at ligge omkring 40 øre pr kWh, hvor olie koster det dobbelte og kraftvarme fra naturgas cirka 45 øre pr. kWh. Så Planenergi mener nok, at store solvarmeanlæg med lager kan konkurrere, hvis de bygges i forbindelse med kraftvarmeværker.

Hvordan kan de få kraftvarme fra naturgas til at koste 45øre/kWh? Jeg betaler da nærmere eller mere end 80øre/kWh for varmen fra mit naturgasfyr, og hvordan kan olie koste det dobbelte. Skulle jeg sætte mit gasfyr til også at lave lidt el, for at få gassen til den pris. I øvrigt mener jeg at en middel varmepris fra reelle kraftvarmeværker ligger omkring 80øre/kWh. Skatter, afgifter og tilskud ser ud til virkelig at forplumre energidebatten. Er der overhovedet nogen som kan holde hovedet koldt, og regne ud hvad energien koster i ren olieækvivalent eller hvad man nu kan enes om at sammenligne med.

  • 0
  • 0

"hvilken temperatur skal solfangeren levere ved, og hvilken pumpehastighed skal man satse på"

Med så store lagre må det være muligt at lave sektioner som kører efter forskellige temperaturer på forskellige tidspunkter, alt efter hvor meget solen leverer og hvor stort forbruget er. Evt. kan man rotere sektorer.

Fx kan randlaget opvarmes på overskyede dage hvor temperaturen er lidt højere end omsluttende jord, men lavere end jorden inde i lageret.

  • 0
  • 0

Hvordan kan de få kraftvarme fra naturgas til at koste 45øre/kWh?

Jeg betaler da nærmere eller mere end 80øre/kWh for varmen fra mit naturgasfyr, og hvordan kan olie koste det dobbelte.

Det er fordi at varmedelen kun betaler for det mer-forbrug af brændsel, som bruges i forskellen mellem 'kondensdrift' og 'modtryksdrift'. Man kan lave mere el, hvis man ikke laver fjernvarme, fordi dampen kan kondenseres ved ca. 20°C, altså lavt tryk. Når man også laver fjernvarme, kondenseres dampen ved 100-120°C, og derved mister man den mængde strøm, som ville være produceret herved. Dertil kommer fossilafgifter af merforbruget af brændsel.

Typisk skal der kun bruges 25% af den brændselsmængde, som man får ud som varme. Det skal ses i forhold til det man siger om, at fjernvarmen er 'gratis' fordi man skulle kondensere dampen alligevel. Men det koster altså 20-25%, måske mindre fra gasturbiner.

  • 0
  • 0

Typisk skal der kun bruges 25% af den brændselsmængde, som man får ud som varme. Det skal ses i forhold til det man siger om, at fjernvarmen er 'gratis' fordi man skulle kondensere dampen alligevel. Men det koster altså 20-25%, måske mindre fra gasturbiner.

Ja det forklarer jo også at kraftvarme regnes som 200% effektivt.

I for sig kunne man være endnu mere kreativ og sige, at fjernvarmen skal have penge for det, for hvis de ikke aftog varmen kunne kraftværket ikke få køling. Det demonstrerer atter dette, at love og regler hver for sig kan se rigtige ud, men den samlede effekt kan blive stik modsat. Særligt når det skaleres op.

  • 0
  • 0

når nogen begynder at bore huller i mor jord i Round-up'ens højborg: Parcelhus kvartererne.

Der er nok ikke i parcelhuskvarterene hvor folks egne børn skal lege, og folk selv skal opholde sig, du skal være bekymret, men på den anden side af byzoneskiltet er der økonomiske interesser.

  • 0
  • 0

Hvis det kan betale sig at gemme varme på den måde for store centrale værker, så må gevinsten være endnu større ved små decentrale enheder, et par solceller til varme på taget og et par m² vand i en isoleret tank, til at varme alle gulvflader til 22°, og varmeveksler kan så kombineres med elpatron eller varmepumpe til det varme vand, alle tab bliver til varme i den bolig du vil varme op.

Jeg fatter ikke noget varmesystem kan konkurrere med decentral lav temperatur varmelager, brug dog pengene på at bygge husene om, ikke til forsøg med centrale løsninger.

  • 0
  • 0

Jeg fatter ikke noget varmesystem kan konkurrere med decentral lav temperatur varmelager, brug dog pengene på at bygge husene om, ikke til forsøg med centrale løsninger.

Det er nok fordi at der er brug for begge dele. Jeg tror ikke at det i eksisterende byer er rentabelt at bygge især etageboliger om.

  • 0
  • 0

Det er skam forsøgt. Desværre med ret nedslående resultater.

Dyrt og ineffektivt.

For varmelagre skal vi huske at overfladen er i 2. potens, mendens volumen er i 3.af sidelængden. Med andre ord, jo større volumen jo mindre er varmetabet fra lagerene forholdsmæssigt, på grund af et faldende voerflade/volumen forhold ved stigende lager indhold.

Og netop som Jimmy er inde på. Vi har behov for begge dele. Store lagre ved byerne, små lagre i individuelle anlæg, udenfor byerne.

Men aldrig små lagre i byerne.

  • 0
  • 0

[quote]når nogen begynder at bore huller i mor jord i Round-up'ens højborg: Parcelhus kvartererne.

Der er nok ikke i parcelhuskvarterene hvor folks egne børn skal lege, og folk selv skal opholde sig, du skal være bekymret, men på den anden side af byzoneskiltet er der økonomiske interesser.[/quote]

Her 18 km fra den tyske grænse, har jeg ikke set et skuffejern i brug de sidste 5 år her i kvarteret.

Børnene leger alligevel ikke i mors rosenbed og fars granitskærver ude ved vejen

  • 0
  • 0

Typisk skal der kun bruges 25% af den brændselsmængde, som man får ud som varme. Det skal ses i forhold til det man siger om, at fjernvarmen er 'gratis' fordi man skulle kondensere dampen alligevel. Men det koster altså 20-25%, måske mindre fra gasturbiner.

Svend

Det er jo ikke virkelighedens verden. Der er ingen efterspørgsel efter fjernvarmens spildproduktion fra Kraftvarme for der er simpelthen ikke afsætning for alt det strøm fjernvarmen vil dumpe ud i el-nettet.

Enten minimeres el-produktionen i Vinterhalvåret eller nedlægges el-produktionen helt og brændsler afbrændes for kun at afsætte varme eller værkerne maltrakteres så de yder mindre strøm og der fyres mere brændsel ind i værkerne i sommerhalvåret for den nødvendige el-produktion.

H C Ørsted: 2,7 Twh naturgas hvor 18 % omsættes til strøm pr år.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten