Lagre skal skrue op for solvarmen

Her til foråret går Brædstrup Fjernvarme i gang med at bore cirka 50 huller, hver 45 meter dybe og blot 15 centimeter i diameter. Den indbyrdes afstand mellem hullerne er to til tre meter, og hvert hul forsynes med væskeslanger og støbes ud med en slags betonblanding.

Tilsammen skal hullerne og jorden omkring udgøre et 8.000 kubikmeter stort såkaldt borehulslager til Brædstrup Fjernvarmes solfangeranlæg, som samtidig udvides fra 8.000 til 18.600 kvm.

Borehulslageret er et af to principper for store solvarmelagre på fjernvarmeværker, som skal testes rundt omkring i landet i de kommende år med det formål at kunne øge solvarmens dækningsgrad fra 20 til omkring 50 procent af fjernvarmekundernes årlige varmeforbrug.

Omvendt pyramidelager

Det andet princip er et såkaldt dam-lager, hvor et meget stort hul udformet som en omvendt pyramide fores med tyk plastdug og et flydende låg af leca.

Sådan et 75.000 kubikmeter stort lager skal man i gang med at bygge i Dronninglund i Nordjylland. Hyllet bliver 100 gange 100 meter og 16-18 meter dybt. Solfangeranlægget er på 35.000 kvm, og værket har desuden en varmepumpe tilsluttet.

»De to forskellige typer lagre egner sig til forskellige placeringer. Hvis grundvandet ligger højt og stille, er borehuller en god løsning, som det er nemt at udvide,« forklarer rådgiver Per Alex Sørensen fra Planenergi.

Begge projekter har fået offentligt tilskud, og Per Alex Sørensen vurderer, at årsagen til den fornyede interesse for solvarme og varmelagre hos fjernvarmeselskaberne skyldes høje gas- og dermed varmepriser, der får værkerne til at se sig om efter alternativer:

»Samtidig er man begyndt at snakke om et 100 procent vedvarende energisamfund, og så ser det jo ud til, at der bliver brug for fjernvarmeværkerne med varmepumper som lagre i elsystemet, « siger han.

Per Alex Sørensen tilføjer, at netop varmepumper og solfanger/varmelager passer godt sammen såvel i elsystemet som i fjernvarmesystemet.

Udfordringen i et dam-lager, som Planenergi står for designet af i Dronninglund, er at få dugen svejset godt sammen og gjort helt tæt.

Samtidig skal låget over dammen også kunne modstå fugt. Låget flyder på vandet for at undgå fordampning og fugtproblemer, og som isoleringsmateriale bruger man leca, fordi det kan tåle en del fugt:

»Når man hælder vandet i, skabes der store luftlommer. Derfor er det også vigtigt med udluftningssystemer øverst i lageret, og vel at mærke systemer, som er rimelige i pris,« forklarer Per Alex Sørensen.

Varmepris kan konkurrere

En anden del af projektet handler om hvordan man så optimerer samspillet mellem varmelager, varmepumpe og solfanger i praksis. Hvornår skal varmepumperne køre, hvilken temperatur skal solfangeren levere ved, og hvilken pumpehastighed skal man satse på.

»Vi regner med, at systemet til slut skal køre automatisk, men til en start skal varmemesteren ind over og være med til at optimere,« siger Per Alex Sørensen.

Ifølge Planenergi vil den samlede varmeproduktionspris for sådan et lager komme til at ligge omkring 40 øre pr kWh, hvor olie koster det dobbelte og kraftvarme fra naturgas cirka 45 øre pr. kWh. Så Planenergi mener nok, at store solvarmeanlæg med lager kan konkurrere, hvis de bygges i forbindelse med kraftvarmeværker.

I forvejen findes der i Danmark et lille varmelager i Skørping og et 10.000 kubikmeter dam-lager i Marstal, som blev bygget tilbage i 2004.