Lagdeling gør havbrug til et problem
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lagdeling gør havbrug til et problem

Karl Iver Dahl-Madsen (KID) fra DHI har i Ingeniøren nr. 12/2006 været så venlig at komme med interessante kommentarer til mit indlæg vedrørende havbrug og disses fremtidige muligheder i Danmark. I forlængelse heraf har jeg følgende bemærkninger:

KID pointerer, at de danske havbrug ligger/skal ligge i havområder med en ganske stærk strøm og dermed en stor vandudskiftning – til forskel fra de dybe norske fjorde. Desværre er de faktiske forhold lidt mere nuancerede i de danske bæltfarvande mellem Nordsøen og Østersøen end som så.

Forskellige undersøgelser viser, at der er en lagdeling i bælterne med et øvre lag af fersk/brakvand, der er nordgående og med et lag af saltholdigt bundvand, der strømmer fra Kattegat/Skagerrak i sydgående retning. Skillefladen mellem de to lag varierer, men ligger i ca. 15 m dybde.

Denne lagdeling er årsagen til iltsvind, idet det tunge vand, som er iltfattigt, strømmer ind i de indre farvande. Det medfører, at der stort set hele tiden er iltfattige forhold i 20-22 m dybde. Dog kan der i forbindelse med varme somre – senest i 2002 – være iltfattige forhold til stede i kun 5-6 m dybde, og de store ilt­svindsproblemer observeres.

Samtidig vil tungere partikler – så som foderrester og fækalier fra fiskene i havbrug – transporteres via det salte bundvand og dermed forstærke iltsvindet, der hvor partiklerne bundfældes og omsættes. Dette sker gerne i lavvandsområderne, f.eks. i Smålandsfarvandet og lignende områder. Derved virker udledningen fra brugene forstærkende på iltsvindet i de indre danske farvande. Det er derfor ikke tilstrækkeligt alene at placere havbrug i strømrige dele af de indre danske farvande.

Ideen om "at bytte kvælstof" mellem forskellige sektorer efter effektivitet kan være udmærket. Men det rokker ikke ved det faktum, at alle, der bidrager til forureningen af et i forvejen overbelastet område, som de indre danske farvande, skal være med til at nedbringe belastningen. Det kan for virksomheder, herunder havbrug, ske ved brug af renere teknologi.

I den forbindelse vil jeg gerne henvise til den nye rapport fra Nordisk Råd (Tema:Nord 2005:528, "Beste tilgjengelige teknikker for fiskeoppdrett i Norden"), hvor der er omtalt forskellige metoder til begrænsning af udledningen fra havbrug. Bl.a. er nævnt, at burene kan udstyres med et bundnet, hvorfra foderrester og fiskefækalier kan samles op – i stedet for at disse føres væk af en havstrøm til et lavvandsområde.

Et andet alternativ kan ­være landbaserede opdrætsanlæg, hvor der er fuldt recirkulering og nedsivning af spildevandet efter en bio­logisk rens­ning. I Vestjylland er et sådant anlæg under opførelse, dog til opdræt af ferskvandsfisk, men forskellige relevante teknikker benyttes i dette projekt, bl.a. med fjernelse af kvælstof.

Derudover har Danmarks Fiskeriundersøgelser i DFU-Tema nr. 1/2006 beskrevet et forsøg med opdræt af torsk i et landbaseret anlæg ved Kalundborg. Ved forsøget, som opstartes her i foråret, skal det belyses, om det er rentabelt at producere torsk på denne måde. Spændende at se hvad fremtiden vil vise – bl.a. om det er muligt effektivt og tilstrækkeligt at fjerne kvælstofbelastningen – udover den organiske belastning – fra sådanne fiskeopdrætsanlæg.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først