Læsø vil have ni kilometer lang dæmning med havmøller

Læsøs kommunalbestyrelse undersøger, om det kan lade sig gøre at bygge en ni kilometer lang dæmning med færgeleje vest for øen, som skal forkorte rejsetiden til Jylland. Dæmningen skal forsynes med en vindmøllepark, der skal betale for udgifterne til byggeriet.

I Frederikshavn kommune på fastlandet er der opbakning til forslaget, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Der er 29 kilometer mellem Læsø og Frederikshavn, og lokale politikere har i årevis forsøgt at gøre færgeoverfarten hurtigere, da forbindelsen til fastlandet udgør øens livsnerve. Et tidligere forslag om en dæmning på strækningen blev forkastet, fordi økonomien ikke hang sammen.

Læsø Kommune håber, at billetterne også kan blive billigere, hvis en færge kun skal sejle en kortere strækning.

»Det nationale energiforlig er med til at fremme ideen, idet Danmark står over for store investeringer i vedvarende energi med henblik på den nødvendige nedbringelse af Danmarks totale CO2-udslip,« siger Læsøs borgmester, Olav Juul (V), til Nordjyske Stiftstidende.

I januar 2008 gav kommunalbestyrelsen ham opbakning til at undersøge mulighederne. 10. marts skal Dong Energy drøfte et muligt samarbejde med kommunalbestyrelsen.

En tidligere undersøgelser har tydet på, at der kan bygges en dæmning på en revle, der strækker sig omkring ni kilometer ud i havet. Foreløbige beregninger peger på, at der kan opstilles 14 til 18 havvindmøller på dæmningen, når den står færdig.

Også Frederikshavn kommune er positiv ved udsigten til at få formindsket færgeoverfartstiden med en fjerdedel. I dag tager sejlturen halvanden time.

»Læsøs overlevelse afhænger af, om sejltiden kan forkortes væsentligt. Kortere sejltid vil nemlig give nye muligheder for Læsø som samfund, så en dæmning til fastlandet er i forhold til at afkorte sejltiden en helt ideel løsning,« siger Frederikshavn kommunes borgmester, Erik Sørensen (S).

Han påpeger dog, at områderet har problemer med sandvandring, ligesom projektet selvfølgelig også vil møde økonomiske udfordringer.

Dokumentation

Nordjyske Stiftstidende (første artikel)
Nordjyske Stiftstidende (anden artikel)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når den fremherskende vindretning her i landet er vestlig, virker det ikke som et optimalt sted at placere møller, de kommer da til at stå i læ af hinanden det meste af tiden.

  • 0
  • 0

Når den fremherskende vindretning her i landet er vestlig, virker det ikke som et optimalt sted at placere møller, de kommer da til at stå i læ af hinanden det meste af tiden.

Med 14-18 møller på 9 km dæmning bliver der mindst 3-400 m mellem møllerne. I en anden tråd læser vi at der bør være mindst 3x rotordiameter mellem møllerne - så det har de åbenbart tænkt på!

  • Søren
  • 0
  • 0

Spørgsmålet er hvor meget energi der så skal lægges til, hvis indbyggerne kører individuelt i bil eller lignende til færgelejet ude for enden af dæmningen.

  • 0
  • 0

Hvis hastigheden foran møllen og bagved møllen var forskellig ville der blive ophobet luft bag møllen.

Vandhastigheden i en å er også den samme foran og bagved en vandmølle - eller foran og bagved en pæl i vandet.

  • 0
  • 0

Hvis hastigheden foran møllen og bagved møllen var forskellig ville der blive ophobet luft bag møllen.

Ikke for at spørge dumt; Men hvor tager man så energien fra? Og hvorfor kan vindmøller så læ for hinanden? - Jeg ved da, uden sammenligning i øvrigt, at mit store egetræ læ'er godt for vinden!...?

  • 0
  • 0

Jeg under Løsø al den dæmning, de vil have. Men det er sikkert godt, at der ikke er nogen, der har tænkt på at opfinde "det værst tænkelige uheld" for vindmøller. I det aktuelle tilfælde ville det vel være noget med, at en løsreven vinge rammer en turistbus, som bryder i brand, støder ind i en tilsvarende bus i modsat retning osv osv. Hvad er sandsynligheden og konsekvenserne? Er de til at leve med i betragtning af, at det "jo lige så godt kan ske i morgen" - hvilket udtryk sætter begrebet sandsynlighed helt ud af kraft. I Tyskland var "Grösste Anzunehmende Unfall", GAU, på et atomkraftværk til sidst ikke nok, så dér opfandt man et "Super GAU" - og det hedder det stadigvæk. Velbekomme.

  • 0
  • 0

Det er da ikke et dumt spørgsmål.

Det er klart at et træ eller en mølle laver lokale ændringer (hvirvlermv) i vinden.

Pælen i åen laver også lokaler ændinger.

Men helt overordnet bremser vindmøllen vinden i hele lavtrykket en lille smule - ligesom en vandmølle sænker vandhastigheden generelt i hele åen - og forøvrigt hæver vandstanden i hele åen opstrøms (så længe der er "strømmende" og ikke "strygende" strømning.

De to former for strømning svarer til de to løsninger i en andengradsligning - den energiligning for vandets strømning, hvor hastigheden indgår i anden potens (kinetisk energi).

  • 0
  • 0

Hej Robert

Tak for hjælpen. Det er da et ret spændende spørgsmål.

Tænk også på en bølgekraft-værk.

I et sådan et tages energien fra bølgehøjden. Det betyder at bølgehøjden foran anlægget er større end bagved. Det gad jeg godt se i en fuld storm.

  • 0
  • 0

Vindmøller der står i læ af en anden vindmølle vil producere mindre en den der står forrest. Det bliver der regnet meget på når man laver vindmølleparker, og der bliver forsket meget i beregningsmodellerne, for det betyder en hel del for økonomien. En af de seneste rapporter på området er: http://www.risoe.dk/rispubl/reports/ris-r-...

  • 0
  • 0

Stem alle på et nuværende regerings parti og før afdstemningskontrol ,så de der stemmer radikalt, SF og på sosserne, stemmer det samme som alle jer andre Karsten,...Det er løsningen.

  • 0
  • 0

Ak ja. Vi er kun knap 2.000 indbyggere herovre, hvoraf ca. 1.700 er stemmeberettigede. Jeg tror ikke vores stemer flytter ret meget.

Egentlig har de fleste herovre ikke noget imod at tilbringe 1 1/2 time på færgen i ny og næ. Det er ret hyggeligt, og man kender altid en del af dem der er med, så der er god tid til at snakke i. Men et afde største problemer er nok, at når de unge er færdige med folkeskolen, har de ikke andet valg end at flytte til fastlandet for at få en videre uddannelse. Det betyder at der absolut ingen unge er fra 16 års alderen og opefter til midt i tyverne. Kun meget få vender tilbage til øen, og faktisk er hovedparten af tilflytterne pensionister. Trods det er befolkningstallet kraftigt faldende. Kommunen er desperat efter at Læsø skal forblive en selvstændig kommune (landets mindste i øvrigt). Derfor vil de gerne gøre det lettere at pendle til Frederikshavn, hvor der er bedre jobmuligheder og uddannelse til de unge, som så kan blive boende på øen. Jeg vil gerne lige påpege at ingen på Læsø ønsker en fast forbindelse hele vejen til Jylland. Med alle de knivstikkerier og terrortrusler der er rundt om i Danmark ER det altså rart at bo på en smuk og fredelig ø som Læsø.

  • 0
  • 0

Hej Bjarke

Det du foreslår (afstemningskontrol) er faktisk ulovligt.

Det betyder, at du opfordrer til en kriminel handling og dermed selv er kriminel.

Hvis du ikke har dansk statsborgerskab kunne du udvises uden dom.

  • 0
  • 0

Jeg forstår dog ikke hvorfor Troels Halken (@ svar #2) ikke under os Læsøboere 1/3 fast forbindelse, når nu de andre øer kan få indtil flere faste forbindelser...

Fordi I kun er 2000. Men hvis i selv betaler og det ellers ikke har nogen påvirkning af miljøet i negativ retning, så skal i gerne få den.

Iøvrigt er en kommune med 2000 indbyggere helt til grin. Planen med kommunalreformen var jo netop at skabe større enheder så der kunne skabes synergi effekter, og derved besparelser.

Grundlæggende har jeg svært ved at se hvorfor der skal bruges ekstra penge på folk der bor på Læsø. Så kunne Anholdt eller de andre 400 småøer kræve det samme.

/TH

  • 0
  • 0

@Troels Halken

Ved du hvad, jeg er faktisk helt enig med dig. Det er alt for lidt med 2000 indbyggere i en kommune. Det gør også at kommunalbesyrelsen bliver meget sammenspist. Jeg fatter ikke indenrigsministariet accepterer det.

Med hensyn til betaling, så vil vi aldrig selv kunne betale sådan en dæmning, men såvidt jeg har forstået det, vil DONG sponsorere en del af den, hvis de så må placere nogle vindmøller langs den. Det er jo egentlig en fin løsning, det vil da også være nemmere for dem både at bygge møllerne, og servicere dem, hvis der er en dæmning.

Med hensyn til miljøet, så er det netop hvad folk diskuterer mest herovre. De er bange for dæmningen vil blokere for havstrømmene, og hvad det vil medføre. Men der bliver vel iværksat nogle miljøundersøgelser.

Med hensyn til din komentar om en ø er en ø, og det skal man ikke ændre på, så mener jeg du vist har glemt at både Sjælland og Fyn jo er øer, men selvfølgelig har indbyggertallet indflydelse, og jeg tror bestemt heller ikke der er læsøboere, som er interesseret i en helt fast forbindelse.

  • 0
  • 0

Hvis Læsø ikke var der kunne jeg ikke tage til Læsø. Det kan jeg nu fordi den er der. Det synes jeg er noget værd. Det øger mit potentiale for at tage et sted hen, øger mine valgmuligheder, det er en berigelse. Læså er sikkert et skønt sted, vi skal være glade for at der er steder som Læsø, også selvom vi ikke tager derhen. Har de brug for en hånd bør de få den så den vedblivende kan fungere som samfund. At sige det ikke rager os fordi vi ikke kommer der, er at skyde os selv i foden. Hvis vi ekstrapolerer den holdning til alt hvad ví ikke direkte er i berøring med, opløser vi samfundet og får et fattigt liv.

Iøvrigt har jeg ingen mening om hvorvidt en dæmning er et godt forslag.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

I bus-situationen blegner risikoen fra møllerne sandsynligvis ret meget i sammenligning med den generelle risiko i trafikken.

Uden at vide noget konkret, så vil jeg også tro at det er væsentligt farligere at gå på en gade gennem højt byggeri en blæsende dag, end det er at stå under en vindmølle i blæsevejr. Nedfaldne tagsten er jo ikke et sjældent fænomen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten