Hvor svømmer fiskene hen, hvornår kan vi forvente strøm fra vindmøllerne og hvornår er det helt rigtige tidspunkt at slå græsset i haven?
Det er bare nogle af de spørgsmål, som de kommende åbne vejr- og klimadata fra DMI vil kunne hjælpe med besvare.
Sådan lyder det fra Ingeniørens læsere, som vi i går spurgte, hvad man kan bruge åbne vejrdata til.
Læs også: Kom med dit bud: Hvad kan vi bruge nye, gratis vejrdata til?
Vejrdata fra DMI bruges i dag flittigt, blandt andet til forskning inden for vindenergi.
»Vi har i mange år brugt DMI til forudsigelser af vindkraft i elnettet. Faktisk var det på baggrund af et samarbejde med DMI, at Risø, nu DTU Vindenergi, lavede de første operationelle vindforudsigelser på verdensplan til Danmark øst i 1993. Nu blev det også opdateret for at lave forudsigelser for solar produktion, stadig på baggrund af vejrdata. At DMI's prognoser bliver frit tilgængelige betyder, at man kan bruge dem mange steder i Europa, og typisk opnår man en forbedring af vindkraftprognosen, når man blender det med den lokale vejrprognose, « skriver Grigor Giebel, seniorforsker ved DTU Vindenergi.
Åbner for mere forskning
I dag kan man abonnere på en lang række data hos DMI, men det koster penge. Når vejr- og klimadata bliver frigivet, vil det give et boost til forskning og uddannelse.
Sådan lyder forudsigelsen fra Martin Lykke Kristensen, ph.d. ved DTU Aqua, hvor han blandt andet bruger klimadata til analyser af potentielle korrelationer mellem vindretning og -styrke og vandringsadfærd hos fisk.
»Den slags har mine kollegaer og jeg tidligere set på i f.eks. søer, hvor vi har købt klimadata fra DMI, og vi kommer formentlig til at foretage flere analyser af denne type, når der kommer flere typer data til rådighed, som samtidig bliver gratis. Det er nemlig vældig elegant, hvis man kan påvise, at vind og vejr påvirker fiskenes adfærd.«
De nuværende priser møder også modstand hos Jan Heisterberg, der har været tilbageholdende med at bruge data på grund af prisniveauet:
»De gange, hvor jeg har efterlyst data, strøm eller regnmængde, så har svaret været imødekommende, men prisen helt prohibitiv. Naturligvis har data en værdi og er måske forbundet med en omkostning, men derfra til at gøre det til en cash cow, som kan malkes, der er et langt stykke. Åbn den database, som naturligvis findes, og giv adgang for et mere symbolsk beløb – end de 4-cifrede beløb i kroner, jeg har mødt,« skriver Jan Heisterberg.
I Norge har data fra den norske vejrtjeneste siden 2011 været åbne, og det har blandt andet Jesper Bonde Petersen udnyttet til at afgøre, om regnfrakken eller vindjakken skal med ud ad døren.
»Til brug for min cyklende familie har jeg gennem noget tid benyttet mig af vejrdata fra yr.no, som tilbyder gratis XML-udtræk af deres prognoser. Ved hjælp af et lille Python-program kan jeg med en Raspberry Pi visualisere, om der kommer nedbør de næste 8 timer, så familien hurtigt kan se, hvordan den rigtige påklædning skal være, inden de tager ud ad døren. Så det ville være oplagt, at DMI også tilbyder disse data i stedet for at vi skal trække på broderlandets ressourcer.«
Åbne data vinder frem
I dag er Danmark godt med internationalt, når det handler om åbne data inden for især geodata og kommunale data. Det fortæller Kristian Bernth, chefrådgiver i det digitale rådgivningshus Seismonaut til Ingeniøren. De rådgiver virksomheder i digitalisering og udbredelsen og brugen af åbne data.
»Åbne data bliver i stigende grad en ressource for virksomheder på linje med andre helt almindelige værdier, f.eks. et varelager. Danmark er langt fremme, når vi taler åbne geodata, men der mangler stadig organisatoriske rutiner på mange andre områder. Samtidig er der mange kommuner og regioner, som har fået øjnene op for værdien af åbne offentlige data på f.eks. platformen Open Data DK,« siger han.
I en analyse vurderer revisions- og rådgivningshuset Deloitte, at de åbne geodata har skabt samfundsøkonomiske gevinster for ca. 3,5 milliarder kroner i perioden 2013-2016.
»Et godt eksempel er brugen af kortdata inden for ejendomshandel og byggeri, hvor de åbne geodata bliver brugt i stort omfang. Her vil man formentlig også kunne integrere meteorologiske data,« siger Kristian Bernth.
Han nævner bevægelsesmønstre hos forbrugere og sundhedsdata som to andre områder, hvor der vil være store kommercielle gevinster at hente ved åbne data.
