Læserne spurgte om varmepumper: Her er ekspertens svar
»Hvorfor sidder kompressoren ikke i indedelen?«, »Er det relevant at overveje installation af varmepumpe i et hus med centralvarme dimensioneret for 70-90 graders varme i radiatorerne?« og »Hvordan klager man?«
Emnerne spændte særdeles vidt, da vi i sidste uge opfordrede læserne til at indsende deres spørgsmål om varmepumper til Brian Nielsen, der er formand for iEnergis Varmepumpe Forum og produktchef i Robert Bosch A/S.
