Læserne: Sådan kan vi spare på strømmen


Et blik på listen over tidens mest populære gratis apps kan ofte give en fornemmelse af folkestemningen. Og lige nu står det mere klart end nogen sinde. Top tre apps kan alle hjælpe med at begrænse det private elforbrug. Det sker med oversigt over de aktuelle kWh priser, overvågning af forbruget derhjemme og ikke mindst med gode råd til at få nedbragt elregningen.
Næste tur på elbremsen er for mange forbrugere blevet at følge med i den dagsaktuelle elpris og derefter en test på, om man nu også er kunde hos den billigste udbyder via elberegner.dk.
Læs også: Vi skal spare på energien i Danmark: Men hvordan gør vi det?
Den gennemsnitlige elpris i 2020 var på cirka 2 kr./kWh. Her til morgen er den tre gange så høj. Så i betragtning af, at en en dansker i gennemsnit bruger 1500 kWh om året, så er der penge at spare. Og vi er allerede i fuld gang melder elselskaberne, der kan registrere et tydeligt fald i forhold til sidste år. Medierne er derfor fyldt med gode råd til at spare på strømmen, som regel kopieret fra elselskabernes hjemmesider.
Et af de vigtigste råd er her at se på fordelingen af forbruget. Og her kan det betale sig at se på vores tid ved skærmene. Ikke mindre ned 35 procent af danskernes strømforbrug går nemlig til tv, computer, og spillekonsoller. Det er lige så meget som alle vores hårde hvidevarer tilsammen.
Men der findes mere finurlige og tekniske måder at spare på strømmen. Vi bad derfor de vidende og fingernemme læsere af ing.dk om deres bud på sparetiltag. Kim Larsen lægger ud med et radikalt forslag.
Kim Madsen
Indfør Covid 22 og luk forsamlingssteder og kontorarbejdspladser, og tving folk til at arbejde hjemme. Det kunne f.eks. være een dag (man-fre) om ugen, samt forbyd adgang til kontor arbejdspladser i weekenden (der burde de fleste alligevel mentalt slappe af).
Ikke overraskende fordybede en del læsere sig i forbrug og indretning af solceller og elbiler:
Torben Skydsgaard
Tilret lovgivningen så det giver mening at have BÅDE solceller og elbil. Producer strømmen tættest på forbruget. I dag kan man ikke få afgiftsrefusion på sin elbil, hvis man har solceller, fordi man er bange for at give afgiftsrefusion på strøm produceret af egne solceller. Det bør være let at håndtere, alle har en timeafregnet elmåler, og ladestander har det samme. Træk den ene fra den anden, så sikrer man at der ikke udbetales afgift refusion på mere strøm, end man har trukket fra nettet.
Kristian Glejbøl
Politikerne burde gøre det til et lovkrav, at elbiler kan sende strøm tilbage på nettet. Jeg er sikker på at det kan lade sig gøre på nye biler, og gamle biler burde rimeligt nemt kunne retrofittes til at gøre det (bare pinden og guleroden bliver tunge nok). Vi har som elbilsejere fået en kæmpe skatterabat. Hvad om vi betalte en smule for denne rabat tilbage, f.eks. ved at gøre det lovpligtigt at vi stiller 10 eller 20 procent af batterikapaciteten til rådighed for almenvældet? Med 100.000 elbiler på vejene ville det give en backupkapacitet i størrelsesordenen 1GWh, hvilket burde være nok til at udjævne kogespikes mv.
Mange ingeniører foretager tekniske justeringer og tilpasninger i hjemmet, der kræver teknisk indsigt udover manualerne:
Bjarne Cordt Hoe
Sæt urstyring på din varmtvandscirkulationspumpe. Og fintun driftstiderne. De fleste gasfyr har et ugeur, der kan programmeres frit for hver ugedag. Hvis ikke, så indskyd et af samme type som til julelyskæden. Er du mere fiks på fingrene, så lad cirkulationspumpen styre af bevægelsesføler på badeværelset. 1-2 min tænding bør være fint til, at der er varmt vand fremme, når det skal bruges. Personligt har jeg ikke mulighed for at trække skjult kabel mellem to badeværelser og pumpen. Bud på pæn og betalbar trådløs løsning modtages gerne :-)
Jørgen Anders Jakobsen
Jeg har lige monteret en fiks lille el-gennemstrømnings vandvarmer på badeværelset. Jeg håber derved at kunne slukke for gasfyret i sommerhalvåret. Gasfyret har et stort tomgangstab ved at holde sig selv og en 200 liter varmtvandsbeholde og dårligt isolerede rør varme. Selvom en kWh el er væsentlig dyrere end en kWh gas, vil der ligge en besparelse ved, at der kun bruges el, når jeg åbner for hanen.
Henrik Madsen
Min gennemstrømnings vandvarmer model termix one siges at bruge 3 liter varmt fjernvarmevand i timen på at holde stikledningen varm, så man hurtigere får varmt vand. Men når huset er tomt og om natten (08.00-14.00) samt 23.00 - 07.00) er der ingen forbrug på varmt vand. Overvejer lidt om man, kunne integrere alarmen med en ventil, så der lukkes for tilgangen til vandvarmeren, når alarmen er aktiveret, og der dermed ingen er hjemme. Men jeg ved ikke, om der bruges så lidt energi, at det ikke er værd at lave.
PS. Der skal selvfølgelig være en manuel override til, hvis man har brug for varm vand til et bad om natten f.eks.
Rasmus Hammer
Jeg tænker på, at meget forbrug kunne også omlægges til, når det er mest fordelagtigt. Her i sommerperioderne varmes vandet i min husstand med el, og den kan godt holde et par dage uden at bruge strøm. Med Nordpol er elprisen bestemt et godt stykke tid frem (48timer), men jeg mangler noget, der kan bruge den information til at tænde vandvarmeren på den mest fornuftige tid. Hvorfor findes det ikke? Der må være mange steder, hvor det giver mening.
Men det kan skam også gøres helt lavpraktisk og uden tekniske indgreb:
Ernst Eriksen
Jeg bruger solopvarmet vand til en udendørs bruser i haven. Men da solen ikke har skinnet så meget i dag, fyldte jeg ca. 10 poser med vand fra vandhanen, og smed dem i en balje med 70 grader varmt vand fra vaskemaskinen. Poserne klipper jeg op og hælder indholdet i en 10 l. balje, hvorfra jeg med en kande hælder vandet over mig. Der har tidligere være status forbundet med et stort forbrug, men blev vi lykkeligere af det?
Mads Westerback
Individuelt kan vi gøre meget. Jeg har selv formået at sænke mit forbrug af varme, så jeg i gennemsnit bruger 79% mindre end en tilsvarende lejlighed i ejendommen. Det er gjort ved at skifte til elektroniske termostater, som sænker temperaturen i aften-/nattetimerne og når jeg ikke er hjemme, samt at jeg sidste vinter først tændte for varmen den 23. november, vel at mærke uden at fryse. Det kræver dog at man er villig til at bruge hjemmesko, en trøje og evt. et tæppe, når man sidder stille. Det skal dog nævnes at min lejlighed ligger mellem to andre, så noget af opvarmningen kommer fra disse, og derfor er det nok svært at opnå samme besparelser i et parcelhus.
I sidste ende defineres meget af vores forbrug i virkeligheden af af adfærdsregulerende love og retningslinjer. Her er et par forslag:
Claudia Jürgensen
I stedet for at give afgiftsnedsættelse af elforbruget over 4000 kWh, burde det være omvendt. Brug de definitioner på acceptabelt lavt elforbrug, vi allerede har på forskellige familietyper og fjern afgiften samt momsen, men indfør meget større afgift med moms på forbrug, der overstiger disse grænser. På den måde understøtter man også de laveste indkomster direkte, der er hårdest ramt af inflationen, og ikke har et forbrug, hvor en mindskelse giver nogen effekt.
Karl Vogt-Nielsen
Der kan indføres en række påbud som rammer overflødigt eller ikke nødvendigt energiforbrug: Sluk alle lysreklamer. Sluk butiksbelysning fra kl. 21. Begræns nedkøling i storcentre og butikker, fx ikke under 25 gr (i dag er det hundekoldt at komme ind i min lokale Netto) - evt, helt forbud i spidslasttiderne. Påbud om overdækning af alle kølemontre. Sænk fremløbstemperaturen i fjernvarme med et par grader landet over. Stop for bilopladning i spidslastperioden.
Peter Nielsen
Forbyd al belysning på alle de offentlige veje, hvor der alene må køre biler. Monter bevægelsessensorer og timere på al offentlig udendørs belysning.
Michael Mortensen
Beskat firma- og leasingbiler ud fra vejledende pris i stedet for at lade diverse mellemled berige sig på afgiftsunddragelse. Måske endda også beskatte ud fra faktuelt brændstofforbrug, km/l. Således vil firmabils segmentet motiveres til at køre pænt og vælge mindre biler, der kører langt på energien. Skulle der lukke nogle leasing selskaber på den bekostning, så sparer vi også energien til at drive deres kontorer. 90 km/t på motorveje, 70 km/t for lastbiler. Landeveje 70 kmt/t. Alle øvrige veje sænkes med 10 km/t, undtaget for veje der allerede er 30km/t eller lavere.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Det er ikke Norge - eller norske aktører - der ikke vil modtage den 'dyre strøm' i disse tilfælde. Det er den danske regulering, der forhindrer at reguleringen også udbydes til norske og svenske aktører, og med en tilladelse fra forsyningstilsynet bliver de nu inddraget i markedet. Når de så får lov, regner man med at norske vandkraftværker tilbyder at stoppe og dermed spare på vandet til en lavere betaling end den danske vindmøller i dag får for at stoppe.Her citerer AvisenDanmark Energinet.dk for at det er 3,7%. Stadig en dårlig løsning, men forstår godt at Norge ikke vil modtage vores dyrere EU strøm!
Vindmøllerne i Danmark producerer ca. 16,3 TWh om året og mistes 7 - 10% fordi møllerne stoppes, så er mistede energien nok til at opvarme 50 - 60.000 boliger med direkte el og det er helt forrykt med tanke på , at 412.000 boliger bliver opvarmet med gas.
Jeg håber sørme ikke det er 7-10%, derfor har jeg eftersøgt et 'godt' bud. Her citerer AvisenDanmark Energinet.dk for at det er 3,7%. Stadig en dårlig løsning, men forstår godt at Norge ikke vil modtage vores dyrere EU strøm!
https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/2021/12/31/Sol-slog-rekord-i-2021
Det er ikke "markedets" skyld, for sådan virker et marked. Det er sådan set politikernes skyld, som var så forblændede af dette frie elmarked med skarpt adskilte producenter, grossister og forbrugere. De glemte så at tænke på en situation hvor der var mangel på produktion, og hvordan det højt besungne marked ville reagere.
Som altid når der skulle liberaliseres, blev vi lovet de laveste priser og omkostninger.
Jeg er selv blevet noget bagklog med udviklingen, men der må have været folk dengang, som tænkte på en situation lignende den vi ser nu. Hvad kunne man have gjort anderledes?
Nu er det ikke kun strøm, men også opvarmning har det vist sig.
Der tales om at lempe/fjerne elafgiften, som vel ikke mærkes særligt nu. Momsen af nuværende priser opvejer det. Den havde betydning da el kostede 50 øre/kWh, men med 5 kr/kWh?
Elafgiften vil med nuværende priser ikke redde nogen fra at måtte slukke det meste forbrug om muligt.
Skal "markedet" redde det, så har det lange udsigter, for den eneste redning uden gevaldige omkostninger for private er, at øge udbuddet af strøm, så det igen bliver produktionsprisen der bliver nedre grænse. Nu ligger grænsen efter hvem der har råd til det.
Støtte til trængte personer er et tveægget sværd, for det holder prisen bedre oppe, og for meget støtte dæmper ikke forbruget nok.
Re Claudia:
Jeg ser ikke mange andre udveje end en art rationering, hård og brutal, som vil være et helvede at indføre og styre. Særligt med et næsten frit marked i det meste af EU. Medmindre det bliver i EU-regi. God fornøjelse.
Jeg skønner selv, at vi skal sætte vores forbrug ned til 80% eller mindre end nuværende, før vi undgår at regningen stiger mere end at de fleste kan klare det.
Kom gerne med andre bud, for mit er et meget løst skøn.
Jamen altså hvis målet er at straffe dem der i forvejen betaler topskat og ekstra afgift på deres biler, kan I så ikke bare hæve topskatten. Til sidst er vi alle sammen lige fattige og så er der ingen der behøver at have ondt i r.ven over at dem der tjener mest kan gå to minutter længere i bad.
De kunne lave strøm til deres egen varmepumpe og spare halvdelen af brændslet. Når vinden så leverer rigeligt med strøm kan de slukke bålet og drive varmepumpen med vindmøllestrøm, 75% brændsels besparrelse er ikke uralistisk.Havde man da bare lavet strøm samtidgt med, så vil det trods alt give mening.
Der er ikke ret mange efterisolerings projekter der kan svare sig når varmen koster 47 øre/kwhkke desto mindre, så skal vi nu alle have fjernvarme, og varmen kommer her typisk fra træpiller. Ved fjernvarme sættes varmeprisen utroligt lavt, og der er høje faste udgifter. Dette motiverer bestemt ikke til at spare på energien. De fleste skal betale mindst 6000 kr. til fjernvarme, inden de tænder radiatoren. Når så den tændes, så er varmen for billig.
Det gode er at dit ord "skal" i sætningen: så skal vi nu alle have fjernvarme
Ikke er et skal !
Vi kan opsætte varmepumper og solceller, men kan endda også lave sit "bålsted" gas/olie/brænde/træpiller, om til mikrokraftvarme og holde bålet slukket når sol+vin ikke laver strøm nok.
Om end jeg bare tænker at købe min strøm udefra når solen ikke leverer.
Korrekt: Det er en syg tanke at ville stoppe folk i at tjene mere end Y kroner.Det var da en syg tanke! Så jeg håber den skulle forstås sarkastisk!
Jeg tænker ting som f.eksHvis man ønsker at begrænse "overforbrug", så giver det mening at justere priserne på dette forbrug.... altså på forbrugsgenstanden.</p>
<p>Men derudover... hvad er definitionen for "overforbrug" egentlig?
- At købe shampoo i tykke plastflasker med 150ml indhold. 3 liters poser som spinklervæske kunne måske være fritaget for afgift.
En "medbring din egen beholder til en stor refill maskine"...... tja... jeg tror faktisk ikke det vil være bedre. Disse maskiner skal produceres, bruger strøm, vedligeholdes, fyldes fra 1000L beholder som skal transporteres og og og....
At fjernvarmen mange steder brænder dobbelt så meget biomasse af som nødvendigt.
At have 10 stk 2 watt LED lamper i sit tagudhæng.
At skifte et fungerende fjernsyn ud med nyt.
Flyvning
Det er bare ret svært at justere prisen efter Claudia's model.
Skal vi medbringe selvangivelsen når vi skal købe ting ?
Tillykke !
Du tjener godt så din afgift på en liter mælk er 10 kroner...
Du tjener 4x mere om året end den pensionist der bor ved siden af, din ejendomsskat er derfor 4x pensionistens
Om end den slags socialt set, vil være meget anvarligt. (Vent venligst til jeg bliver pensioneret)
Generalt et helt fint indlæg !Ok... det gik lige lidt ud af en tangent... sorry!
Ikke desto mindre, så skal vi nu alle have fjernvarme, og varmen kommer her typisk fra træpiller. Ved fjernvarme sættes varmeprisen utroligt lavt, og der er høje faste udgifter. Dette motiverer bestemt ikke til at spare på energien. De fleste skal betale mindst 6000 kr. til fjernvarme, inden de tænder radiatoren. Når så den tændes, så er varmen for billig. Havde man da bare lavet strøm samtidgt med, så vil det trods alt give mening.Overforbrug er også at bruge gas/olie/træpiller til at varme op med, strøm er ret meget mere effektivt.
Og hvor er det lige forskellen er på de to vekslere andet end kontaktfladens størrelse?
Modstrøms varmeveksleren har det mest effektive strømningsmønster af de to og det skal være effektivt, om man skal have gavn af kondenseringsvarmen.
Lige nu er relativ fugtighed i mit anlæg 43% RF, indetemperatur 24 grader og dugpunktet vil så være ca. 10.6 grader og udetemperaturen er 9,1 grad og det er fint nok. :-)
P.S. Mollier diagram findes på nettet.
Og hvor er det lige forskellen er på de to vekslere andet end kontaktfladens størrelse?har man ventilationsanlæg med krydsveksler, så går man glip af kondensvarmen i dampen. Noget bedre er man stillet, om man har ventilationsanlæg med modstrømsveksler,
Det "morsomme" er jo, at jeg har et frit valg til, at andre skal betale mere. Hvis jeg frådser med energien, stiger prisen (større efterspørgsel). Det klan godt være, at jeg har råd til det (det har jeg ikke - bare rolig), men dem, der kun har lidet, og som altså ikke skal have mug på væggene til vinter, de kommer til at betale mere per joule - fordi jeg havde råd.Som i at folk har et frit økonomisk valg?
Det frie valg medfører at andre taber mere.
eller bruge vinden på tilsvarende vis? ;)
Helt enig. Men det var for at:
Optimere tørre processen, der om efteråret kan være lidt udfordret udendørs.
Lave et projekt ud af det med fine muligheder for at bygge på og opnå læring eventuelt sammen med husstandens yngste.
Vi tørrer stortset alt ude. Men har ventilation på når vi tørre tøjet inde. ?
At afdampe tøjet indendørs uden ventilationsanlæg er noget shit og har man ventilationsanlæg med krydsveksler, så går man glip af kondensvarmen i dampen. Noget bedre er man stillet, om man har ventilationsanlæg med modstrømsveksler, der får man gavn af kondensvarmen når udetemperature er lav nok til at dampen kondenseres.jeg skulle have været mere præcis. Problemet er at det tager meget energi at fordampe vandet i tøjet og den energi forsvinder ud af bygningen som vanddamp
Det mest optimale er at have en ventilationsvarmepumpe, der vil fordampertemperaturen være så lav, at man få fuld gavn af kondensvarmen hele året ( forudsat der er behov for opvarming ). Med ventilationsvarmepumpen får man også fuld gavn af al anden damp der genereres inde i huset fra for eksempel, bad, opvask, vaske gulv, sved, og man skal huske, at have en emhætte med kulfilter uden afkast til det fri.
Jeg tørrrer mit tøj ude i det fri under et halvtag, da jeg bedst kan lide vindtørret tøj der føles mere blødt og behageligt. Er vejret for dårligt, så har jeg et stort skab hvor tøjet blivere hængt ind i og ventilationen blæser ind i bunden på skabet og da fugtig luft er lettere end tør luft, så er der lavet huller i toppen af skabet og ventilationsanlægget suger så dampen ud af rummet og det virker fortrinligt, så ingen tørretumbler her. :-)
eller et s.k. tørrestativ (+ en (tørre)snor samt nogle (tørre)klemmer)!Kunne man ikke, hvis man har en have, løse det problem ved at have et tørreskab i haven
eller bruge vinden på tilsvarende vis? ;)Med en canheater og en solcelle drevet blæser til at cirkulere luften
Problemet er at det tager meget energi at fordampe vandet i tøjet og den energi forsvinder ud af bygningen som vanddamp
Kunne man ikke, hvis man har en have, løse det problem ved at have et tørreskab i haven. Med en canheater og en solcelle drevet blæser til at cirkulere luften. Tænker da godt at man kunne bygge en sådan løsning selv med mine ringe evner ud i at bygge noget. For at øge effektiviteten om vinteren kan "skabet" isoleres.
Udvidelser der umiddelbart kunne give mening.
Temperatur regulering, så temperaturen ikke overstiger tøjets vaske temperatur. Dette opnåes med en Arduino og et spjæld der kan tage luft uden om heateren.
Hvis der allerede er en Arduino. Må man også kunne måle på afgangs luften og melde til en telefon, når tøjet er tørt.
Batteri backup til Arduino/blæser så der også cirkulerede luft når solen ikke skinner.
jeg skulle have været mere præcis. Problemet er at det tager meget energi at fordampe vandet i tøjet og den energi forsvinder ud af bygningen som vanddamp
Hvis dit misundelsesgen ønsker at gå efter højindkomsters overforbrug? Så skal vi ikke opfinde nye administrative dyre og bøvlede punkt afgifter.</p>
<p>Der findes allerede en glimrende tommelskrue til dette formål: Topskatten!</p>
<p>Det er simpelt og nemt at hæve procentsatsen for topskat, så falder de "riges" overforbug !
Det var da en syg tanke! Så jeg håber den skulle forstås sarkastisk!
Hvis man ønsker at begrænse "overforbrug", så giver det mening at justere priserne på dette forbrug.... altså på forbrugsgenstanden.
Men derudover... hvad er definitionen for "overforbrug" egentlig?
Hvis vi går helt tilbage til kommunismen i Sovjettiden, så var tanken jo at alle skulle have et sted at bo, mad, tøj, undervisning og lægehjælp. Der var ikke grund til "overforbrug", hvad alt der lå ud over dette, blev betragtet som.
Men virkeligheden er at det medførte at ingen gad gøre en indsats... fordi det eneste de fik ud af det var problemer med de andre (da de jo så stod i et dårligt lys), samtidig med at der ikke var nogen belønning for den ekstra indsats.
Rigdom skabt ved ren spekulation er efter min mening noget som skal forsøges afskaffet, da det ikke giver noget som helst tilbage til samfundet. Men rigdom skabt ved at være innovativ, kreativ, produktiv etc. er efter min mening et absolut gode for samfundet. Og den slags rigdom skal ikke straffes.
Vi har allerede stigende beskatning for højere indtægter, så de bredeste skuldrer bærer den tungeste byrde, som det også bør være, men omvendt så er der altså også en mangel på forståelse i samfundet at man ikke bare kan påføre sig selv nogle smalle skuldre og forvente at systemet nok skal støtte en økonomisk i al evighed, bare fordi man ikke selv gider.
Dem der har reel brug for støtte og hjælp, de skal have det. Dem der er dovne de skal have et spark i rumpetten og sættes igang med noget fornuftigt ;)
Ok... det gik lige lidt ud af en tangent... sorry!
Tag skyklapperne af !Opgaven var, hvordan vi får strømforbruget midlertidigt ned i en krise.
Opgaven er at spare på energien ! (strøm er kun en underopgave) Spares der på f.eks benzin, så kan den sparede benzin bruges til at lave strøm med og elprisen falder.
Omkring strøm, så findes en sådan ordning: Det fri marked !Så det, der er brug for, er en ordning, der vitterligt rammer overforbruget og stadig muliggør det basale forbrug.</p>
<p>At det er nødvendigt med en indsats på overforbruget viser dine eksempler med flytrafikken, hastigheden og indkøb af skrammel trods de såkaldt høje priser.
Øvrigt overforbrug som f.eks når fjernvarmen brænder dobbelt så meget brændsel af som nødvendigt, skal addresseres med ekstreme afgifter!
Overforbrug er også at køre benzinbil i stedet for elbil ! (men der er allerede nogle hidsige afgifter)
Overforbrug er også at bruge gas/olie/træpiller til at varme op med, strøm er ret meget mere effektivt.
Flyvning! Her skal der afgifter på som kan mærkes, om det så er 100 eller 300 Euro pr fløjet km uanset fly størrelse kan jeg ikke sige, men vi skal op i de beløbs størrelser
Hvis dit misundelsesgen ønsker at gå efter højindkomsters overforbrug? Så skal vi ikke opfinde nye administrative dyre og bøvlede punkt afgifter.
Der findes allerede en glimrende tommelskrue til dette formål: Topskatten!
Det er simpelt og nemt at hæve procentsatsen for topskat, så falder de "riges" overforbug !
Nå ja, det kommer vist tilbage hurtigere end vi troede :-(Køb gammelt brød, der sælges ud fordi det er sidste salgsdag. Det reducerer madspild og energiforbrug.
eller følge eksemplet fra Peters Jul:Det går op for mig, at det nok dårligt kan svare sig at bage brødet selv. Der må være et stort tab af varme pr. brød sammenlignet med en stor ovn med mange brød
https://www.berlingske.dk/samfund/da-gaasen-blev-til-bageren-sendtGåsestegen blev stegt i bagerens store ovn, og vi fik en spand med fedt til sovsen. Vi spiste rødkål og brunede kartofler til. Og derefter fik vi risalamande med kirsebærsovs og mandel i, og mandelgaven var chokolade...
Køb gammelt brød, der sælges ud fordi det er sidste salgsdag. Det reducerer madspild og energiforbrug.Det går op for mig, at det nok dårligt kan svare sig at bage brødet selv. Der må være et stort tab af varme pr. brød sammenlignet med en stor ovn med mange brød. Rumfang i forhold til overfladen.
Og har man megen uudnyttet plads i køleskabet, kan man puste plastposer op og fylde hylderne delvist med dem. Virkningen er den samme (men poserne kan tømmes og pakkes væk, det er ikke sikkert, man kan det samme med kasserne.Endnu en lavpraktisk strømsparemetode set i en amerikansk lærebog, der kan bruges af de fleste, er, at opbevare ting i køleskabet i kasser, så den kolde luft ikke falder ud, når man åbner døren og dermed ikke skal nedkøle varm erstatningsluft.
Det går op for mig, at det nok dårligt kan svare sig at bage brødet selv. Der må være et stort tab af varme pr. brød sammenlignet med en stor ovn med mange brød. Rumfang i forhold til overfladen.
Huses energimærkning er en skæg ting. Ham med et 300m2 hus og mærke A kan prale over for et 125m2 hus med energimærke B, selvom det første hus bruger væsentligt mere energi end det andet.
Det er lidt selvmodsigende, at man får rabat på strømmen hvis man bruger tilstrækkelig meget fordi man har investeret i varmepumpe/elbil? Det er de riges paradis.
Husk at passe på forbrændingsrisikoen ved børnene.
Endnu en lavpraktisk strømsparemetode set i en amerikansk lærebog, der kan bruges af de fleste, er, at opbevare ting i køleskabet i kasser, så den kolde luft ikke falder ud, når man åbner døren og dermed ikke skal nedkøle varm erstatningsluft.
Et varmespareråd til dem der har tiden, er fra engelske pensionister, at tilbringe en stor del af dagen i offentlig transport. Sparer så også el til lys. Men man skal så også kende placeringen af tilgængelige wc'er.
Nogle biblioteker kan også bruges som varmestuer, samt til besparelse på lys, underholdning, vand og wc-papir. Hvis de er åbne med sygesikringsbevis i weekenden, kan man jo lave det til en familieudflugt.
Man kan også tilbringe tiden på jobcentre med computeradgang.
For familier, der virkelig har behov for at spare, kan det også blive nødvendigt, at have al ophold i et rum, inklusive sove sammen, hvor man som i gamle dage opvarmede sengen med varmedunk.
Da man taber forholdsvis meget varme gennem hovedet, er nathuer som man brugte som løsning i gamle dage, nok også en god ide i dag.
Jeg får spotprisen !I en tid hvor den rene elpris er på over 2 kr / kwt uden afgifter, så er tåbeligt at solcelleejerne kun får ca. 30 øre per kWt. Gives mere for solcellestrømmen, vil det motivere flere til at investere i solceller, og vi vil få billig grøn strøm i forhold til det vi må give idag.
De sidste mange måneders spotpriser har overbudt dine 30 øre ret mange gange og ofte med nogle ret voldsomme overbud.
Tjek spot prisen for morgen, så kan du se hvad får ind på kontoen pr Kwh jeg ikke selv bruger.
Motivationsfaktoren for solceller har aldrig være bedre end den er i år.
Jeg har koblet vaskemaskinens vandtilførsel til et blandingsbatteri, så vaskemaskinen kan vaske i gasopvarmet vand (så længe gas er billigere end strøm per kJ), i stedet for at bruge dyr strøm. Det mindsker også kalk på varmelegemet. Den skal selvf. stadig skylle i koldt vand som sædvanligt.
Det giver ofte en endnu større besparelse, hvis man er tilsluttet fjernvarme, og får det varme brugsvand derfra.
Endvidere opsamler vi det varme beskidte vaskevand (ikke det kolde skyllevand) i en dunk, hvor det hjælper med at varme huset op, og først lukkes ud, når det er blevet stuetemp.
Vi har små børn og vasker meget ved 60˚, så det giver lidt ekstra varme indenfor klimaskærmen. (Lidt over 1600 kJ per vask ved ΔT=40 K, m vand=10kg og 4,184 kJ/kcal).
ja jeg mener, at prisen ikke er høj nok for en del overforbrugende danskere.</p>
<p>Der spares ikke nok i forhold til den nuværende situation.
..Nu da man alligevel er i gang, burde bæredygtighed generelt også indtænkes via afgifter. Alene tekstilbranchen, hvor eksperter siger, at forbruget skal skal 90% ned, hvis det skal hænge sammen. 90% færre tøjbutikker og tøjleverancer samt tilsvarende færre tøjaholics burde vel give et målbart fald i energiforbruget. Tilsvarende må gælde for stribevis af andre livsstilsbrancher. Dermed kunne man også levere den manglende arbejdskraft på andre, mere essentielle områder.
Sålænge miljøprisen ikke lægges oven i varernes pris generelt, holder man indirekte store overforbrugende befolkningsgrupper på kroniske miljø- og markedsmanipulerede overførselsindkomster. Mens samfundet fortsat hverken evner at kompensere de allersvagest stillede tilstrækkeligt eller lokke de stærkere over i de essentielle jobs.
I en tid hvor den rene elpris er på over 2 kr / kwt uden afgifter, så er tåbeligt at solcelleejerne kun får ca. 30 øre per kWt. Gives mere for solcellestrømmen, vil det motivere flere til at investere i solceller, og vi vil få billig grøn strøm i forhold til det vi må give idag.
Jeg har ikke informationerne for, hvor skæringspunktet for et skift skulle ligge.
Men for en single uden elbil eller elvarme, defineres et forbrug på 1500 kWh/år som et opnåeligt hensigtsmæssigt forbrug, så med lidt luft kunne grænsen f.eks. evt. være 1600.
Der findes også vurderinger for andre konstellationer og selvfølgelig skal elbiler, elvarme og elbiler have deres egne grænser og ikke straffes.
Det er en meget uheldig situation lige nu, uden Ruslands afpresning, samt Frankrigs misvedligeholdelsese af akraftværkerne ville det ikke være nødvendigt, at spare på elforbruget i Danmark.
Mit forslag skal derfor kun være midlertidigt og ja jeg mener, at hvis smertegrænsen for overforbrugerne går ved 5 kr er det der prisen skal ligge.
Personligt har jeg, de sidste måneder tit haft en slutpris på mit basale behov på lidt over 4 kr og jeg har ikke noget flytbart forbrug.
Men når jeg lytter og læser rundt omkring er der da en del, der er bekymret, samt en del der ikke er bekymret og begge grupper har ikke ændret deres forbrugsadfærd, trods de nuværende priser. Så på dem er alle de gode råd stadig spildte.
Jeg ved godt, at elafgifternes størrelse i Danmark er kontraproduktivt i forhold til omstillingen af energiforbruget til el. Det skal helst ændres på den lange bane.
Men lige nu betyder prisstigningerne på de mest basale behov, at besparelsen på forbruget hentes hos syge mennesker på kontanthjælp, ledighedsydelse, pensionister, førtidspensionister og studerende. De besparelser kan for mange kun hentes ved at fryse/sulte/fravælge medicin/bærbart lys.
For dem er mange af forslagene kun en teoretisk øvelse, da mange af de brugbare allerede er gennemført.
Hvor høj mener du afgiften skal være for elforbrug over f.ex. 4.000 kWt pr husstand. Når du ikke synes dagens priser virker, kan jeg tro du mener 5 eller 10 kroner pr kWt. Og skal det også gælde for el til el- bil og til varme? I morgen dykker timeprisen tll under 20 øre kl 14. Det er ikke kun et natfænomen.
Christian Valgren ja jeg mener, at prisen ikke er høj nok for en del overforbrugende danskere.
Der spares ikke nok i forhold til den nuværende situation.
Samtidigt er prisen så høj, at den er et problem for folk på overførselsindkomst.
At flytte forbruget til tidspunkter, hvor el er billigere, giver kun noget, hvis man har timeafregning på elregningen.
Hvis størstedelen af ens forbrug ikke kan flyttes, kan det ikke betale sig. Det er de færreste, der f.eks. ser tv, laver mad, læser post eller støvsuger mellem kl 1 og 5 om natten.
Med den lille forskel på hvad man kan spare, får man heller ikke de overforbrugende danskere til at flytte forbruget.
Men det er ingen, der siger, at timeafregning ikke kan kombineres med mit forslag.
Mange bække små laver en stor å.
Mener du ikke strømprisen og momsen giver tilstrækkeligt økonomisk incitament i sig selv. De presses jo op af krisen. Skulle strømprisen i en periode blive lav, så er det fordi den vedvarende energi dækker behovet - og hvorfor så ikke flytte energiforbruget til det tidspunkt?Opgaven var, hvordan vi får strømforbruget midlertidigt ned i en krise.
Hvilken skade er det, at den manglende opdeling og manglende kapacitet nord-syd i Tyskald giver for f.ex. danske elforbrugere?Her og nu virker det som om det er Tyskland den er gal med. Det burde være en no-brainer at resten af norpools medlemmer gik sammen om at presse Tyskland til at få sig delt op i et passende antal zoner. Med mindre selvfølgelig der sidder nogen i en anden ende af Europa og gnider sig i hænderne over den nuværende dysfunktion.
Ps personligt ville jeg gerne brændes, når jeg dør og give energi til fjernvarmen.
Er man åleslank, så er det nok så som så med brændværdien og har man en passende mængde sul på sidebenene når man bliver smidt i ovnen, så kan konsekvensen for ovnen være fatal !https://www.danskfjernvarme.dk/aktuelt/presseklip/arkiv/2012/krematoriereksplodererunderafbr%c3%a6ndingafoverv%c3%a6gtigelig
du skal i det mindste være obs på, at der benyttes et 'klimavenligt krematorium', jf.:Nok ikke den mest lavthængende frugt og kan hurtig kompliceres...
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hvordan-siger-man-farvel-paa-en-klimavenlig-maade
[og så måske oven i hatten sørge for at 'stille træskoene' om sommeren?! :)]
@Hans Henrik Hansen Interessant problemstilling, kremering eller begravelse. Nok ikke den mest lavthængende frugt og kan hurtig kompliceres af helhedstænkning hvor kirkegårdsarealet omlægges til f.eks. små lokale energiparker. De kirker står jo ofte højt med gode vindforhold... ;o)https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-faar-man-en-baeredygtig-begravelse
mon ikke dén proces er (netto)energiforbrugende (ift. 'klassisk' jordfæstelse)?? ;)personligt ville jeg gerne brændes, når jeg dør og give energi til fjernvarmen
Dukke op ud af blå. Udtryk fra computerspil, hvor figurer "spawner" i spillet.https://www.pokemon-go.dk/sp_faq/spawn/
Michael Mortensen den må du skære ud i pap for mig, hvordan det er klapjagt på dem, der ikke bor i lejlighed.
Opgaven var, hvordan vi får strømforbruget midlertidigt ned i en krise.
Mennesker på overførselsindkomster og lave indkomster, har allerede det laveste elforbrug, som myndighederne mener er muligt. Der er ikke noget, at hente der, der batter, ud over som du siger brænde affald af eller fryse og sulte. Og uden hjælp kommer de til det, da det er de mest basale ting, der har haft den højeste inflation.
Så det, der er brug for, er en ordning, der vitterligt rammer overforbruget og stadig muliggør det basale forbrug.
At det er nødvendigt med en indsats på overforbruget viser dine eksempler med flytrafikken, hastigheden og indkøb af skrammel trods de såkaldt høje priser.
Myndighederne sidder allerede inde med viden om, hvem de har elvarme, elbil, bor alene osv. Der er også allerede støtteordninger, så det burde ikke kræve for meget administration, at finde nogle ok mindsteforbrugsgrænser og implementere dem.
Jeg kan ikke se, hvordan folk i huse skulle være specielt ramt, når de også får det basale forbrug billigere. De mennesker, jeg kender, der bor i huse, bruger ikke specielt meget i strøm.
Og at vi ikke kan finde noget, der er millimeterretfærdigt for alle, burde ikke stå i vejen for en løsning.
Lige nu er det nørder og folk med lave indkomster, der sparer, men vi har brug for en løsning, der også får fat i resten af danskerne.
Ps personligt ville jeg gerne brændes, når jeg dør og give energi til fjernvarmen.
af ren og skær nysgerrighed: Hvad betyder dét?efterlader et mørkt område hvor rådyr mv. kan spawne uset
Mange af de ovenstående forslag er urealistiske, gør regning uden vært eller er potentielt sundhedsskadelige. ”Nogen” skal jo betale for materialer og personresurser, i en tid med mangel på begge. Nye hastighedsskilte eller bevægelsessensorer på landsplan vil tage flere år at rulle ud og er absolut ikke gratis. Mørke motorveje i den Storkøbenhavnske myldretid (winter is coming), uha det ender galt. De danske bilister er elendige til langt lys, blænder ned alt for tidligt (eller kører kun med kort lys) og efterlader et mørkt område hvor rådyr mv. kan spawne uset.
Vi skal være forsigtige omkring bakterievækst når vi piller ved det varme vand og cirkulationen, ligesom fødevaresikkerheden i supermarkederne. Jeg mener heller ikke at det er en bæredygtig løsning at bruge 10 plastikposer på et bad, eller forsvarligt at have åbne baljer med 70 grader varmt vand, slet ikke i børnefamilier. Det lyder mere som et personligt eksperiment under helt særlige forhold. Derimod er der mange der kan bade sjældnere, køligere og mere vandbesparende, måske ligefrem substituere nogle bade med etagevask.
Vi står med stor sandsynlighed overfor en økonomisk recession, med mange tomme kasser efter pandemien. Den offentlige og private Investeringsevne vil være under pres, hvilket deværre kan blive på bekostning af de mere visionære og langsigtede projekter. Efter min mening kommer Claudia Jürgensen med det bedste forslag, en socialt ansvarlig afgiftsomlægning der rammer overforbrug. Det samme kan sikkert gøres for virksomheder med de registerdata vi har her i landet. Hold de gode energiråd kørende i medierne, så skal befolkningen nok rette ind hvis det kan betale sig.
Ang. priszoner i Tyskland. Der er ændringer på vej.https://www.acer.europa.eu/events-and-engagement/news/acer-has-decided-alternative-electricity-bidding-zone-configurations
det dysfunksjonelle børssystemet
Set udefra ser det godt nok noget dysfunktionelt ud. Ihvertfald for øjeblikket. Og ihvertfald hvis man sidder som forbruger i et land med god styr på sin elforsyning.
Lige om lidt åbner Viking link, som i mange år kun vil sende strøm mod vest med højere danske priser til følge.
Her og nu virker det som om det er Tyskland den er gal med. Det burde være en no-brainer at resten af norpools medlemmer gik sammen om at presse Tyskland til at få sig delt op i et passende antal zoner. Med mindre selvfølgelig der sidder nogen i en anden ende af Europa og gnider sig i hænderne over den nuværende dysfunktion.
Er der andre nemme fixes som ikke kræver massive investeringer af penge og tid?
Det er ikke korrekt. I mange perioder i år har der været store forskelle i prisen, bare mellem DK1 og DK2. Den transnationale kapaciteter og kapaciteten over Storebælt er ikke stort set uendelige, som du ser ud til at antage. Derfor har Gunvor helt ret, når hun skriverSlik det er nå og har vært siste ti år er prisen eksakt den samme i Norge, Danmark, Sverige og Tyskland ( børspris på strøm.
Jeg er helt med på at det er den dyreste enhed der levere der styre prisen... men hvis vi nu producerede mere end vi kan eksportere (som i nord Norge/Sverige) må prisen alt ande lige falde for DK1 & DK2.
Men der skal meget til, når vi har fået hul igennem Viking Link.
Det giver en masse bøvl og administration, hvis højt forbrug skal straffes, men man stadig skal friholde el-biler og give reduktion for elvarme. Nej, lad os i stedet få elafgiften ned på eu-minimum, uanset hvad el bruges til.Jeg går all in for Claudia Jürgensen's forslag herover
a. Der er ikke behov for en afgift for at få os til at spare på forbruget. Det sørger de høje el-priser for.
b. Provenuet kan hentes i statens ekstraindtægter på de høje priser, både fra energinet.dk og fra Ørsted.
c. Vi slipper for administration af særordninger for el-varme, fjerner behovet for refusion af afgift for el-biler og tilbagebetaling til private solcelleejere.
d. Vi undgår strafafgifter på genbrug af 'spildvarme', for de strafafgifter er etableret for at virksomheder ikke skal spekulere i forskellen mellem afgift for el til opvarmning og el til processer. Derfor mindre bøvl og mere effektiv anvendelse af 'spildvarme'.
Jeg har brugt minus 3500 Kilowatimer i år.Jeg går all in for Claudia Jürgensen's forslag herover
Hendes forslag er i øvrigt rendyrket klapjagt på alle der ikke bor i lejlighed og ikke har råd til anden transport end gang.
Skal hendes forslag have gang på jord ?
Så skal det naturligvist være omkring al energi der hentes hjem eksternt fra matriklen, eller benyttes på transport, inkl hvis man tog offentlig transport, samt også gælde erhvervslivet !
Dertil, så er krisen vist heller ikke værre ?
Tag et smut ned i brugsen/byggemarkedet, elektronik handleren og andre steder.
Folk kører korte ture i fossilbiler for at handle, de handler overflødighedsvarer i massive mængder.
Det bruges massive mængder penge på overflødigheds skrammel bragt ud med pakketrans.
Flytrafik er der masser af.
Krisen krasser vist ikke ret meget dybere end til 2 km/t langsommere på motorvejen og at man husker at slukke lyset.
Derfor betaler de for at vi stopper møller. Det er en dum løsning,
Det er ikke bare dumt, det er sindsygt dumt. Vindmøllerne i Danmark producerer ca. 16,3 TWh om året og mistes 7 - 10% fordi møllerne stoppes, så er mistede energien nok til at opvarme 50 - 60.000 boliger med direkte el og det er helt forrykt med tanke på , at 412.000 boliger bliver opvarmet med gas.https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=37829
Her var det taget på huset der bestemte! For der var ikke rigtigt plads til flere solceller ;-)Hvem er det der bestemmer at vi ikke bare producere hvad vi kan og dermed opnår lavere priser som i nord nord Norge/Sverige
Jeg ved at der er en del flere der er løbet ind i samme problem.
For andre var det bankkontoen der bestemte.
Nogle er underlagt fredninger, andre står med lokalplaner om at taget kun må være røde tegl.
Der er ikke noget der stopper os i at gå sammen om at opsætte andelsbaserede vindmølleparker på havet.
Ligesom der heller ikke er nogen der stopper os fra at købe os ind i og/eller støtte Stiesdals stenlagring.
Listen af muligheder er egentligt ret lang og vi kan alle trække mulvarpeskindet op af lommen hvis vi vil gøre en indsats for at få lave energipriser.
Der er os forbrugere der har magten, men hvad gør vi i virkeligheden?
A. Opsætter vi solceller til at sænke vores energiregninger ?
B. Laver vi et andelsselskab og smider 100 kroner efter en andel hver måned. 2 millioner husstande kan rejse 2,4 mia årligt til ny energi produktion/lagring på den måde. Indtægterne i selskabet kan endda benyttes til yderligere ny opsættelser i stedet for gevinst udbetalinger.
Eller:
C. Sidder vi og brokker os over at andre graver penge op af vores lommer ?
Langt de fleste er C.
Putin fik skabt en den del A'er.
Jeg kender ikke til B uden at andelene skal købes så store klumper at kun de færreste kan være med.
Forskellen er flaskehalse. Der er dårlige forbindelse mellem Nord- og Sydnorge, men fine forbindelser mellem Sydnorge og DK. Nordnorge kan ikke ekportere mere syd på og har derfor meget lave priser. Hvis jeg har forstået det korrekt, så vil vi have andre priser i DK, hvis flaskehalsen til Tyskland var ved grænsen og ikke nede i landet. Effekten af flaskehalse har vi også set mellem DK1 og DK2. I år har DK2 ofte haft meget lave priser, mens DK1 har haft "almindelige" priser. Årsagen er manglende kapacitet ved Storebælt. Når møllerne står stille i blæsevejr, så er det ofte fordi Tyskland beder om special regulering. Den dyre strøm de har bestil, kan de ikke tage i mod. Derfor betaler de for at vi stopper møller. Det er en dum løsning, men der skulle være en lovændring på vej. Tyskland er blevet bedt om at lave flere priszoner, hvilket vil ændre handlen - også op mod os. Jeg kan kun stærkt anbefale at læse mere om det på "Grønnere elforbrug" på Facebook (snart elforbrug.nu). Henrik kan forklare det bedre og mere korrekt end jeg.
Hvem er det der bestemmer at vi ikke bare producere hvad vi kan og dermed opnår lavere priser som i nord nord Norge/Sverige. måske vi ikke kan påvirke markedet så prisen er 10øre per kWh men vi kunne måske holde den på 2kr per kWh i Danmark...
Om vi i Norge produserte ti ganger så mye strøm som vi gjør i dag, ville ikke det føre til lavere priser på strøm verken i Norge eller innen EU. Norges eksport utgjør bare 3 promille av EU's (og UK's) strømforbruk. Om øket produksjon ikke ble fulgt opp av øket eksportkapasitet, ville vi kanskje bli mindre smittet av de høye prisene. Slik det er nå og har vært siste ti år er prisen eksakt den samme i Norge, Danmark, Sverige og Tyskland ( børspris på strøm. Vi importerer de høye prisene hele tiden).
Lave priser i Nord-Norge har vi da det er strømoverskudd der der og for liten eksportkaspasitet. Her slår det dysfunksjonelle børssystemet ut i sin motsatte ytterlighet. Prisen på strømmen har lenge ligget på ett øre per kWh.
Jeg er helt med på at det er den dyreste enhed der levere der styre prisen... men hvis vi nu producerede mere end vi kan eksportere (som i nord Norge/Sverige) må prisen alt ande lige falde for DK1 & DK2.
Hvem er det der bestemmer at vi ikke bare producere hvad vi kan og dermed opnår lavere priser som i nord nord Norge/Sverige. måske vi ikke kan påvirke markedet så prisen er 10øre per kWh men vi kunne måske holde den på 2kr per kWh i Danmark...
Tyskland har dårlige forbindelser mellem syd og nord og kun en priszone. Elprisen sættes af den enhed som producere den sidste kWh. Den kører på dyr gas. Tyskland køber det de kan fra DK, men kan ikke sende det eller deres egen strøm i nord helt syd på, for at slukke for dyrt gas. Det driver prisen op, også ved os. Ovenstående er nogenlunde rigtigt. Der er flere nuancer.
Det undre mig meget at vi kan nå op på priser på omkring 5-6kr per kWh uden afgifter i Danmark det er ca. det det koster hvis man køber sig en diesel generator og bruger strømmen derfra (uden afskrivninger og vedligehold).
Når man ser på energinet importere vi pt. ca 50% af danmarks forbrug som er på ca. 4.000MW. Samtidigt har vi ca. 4.200MW installeret effekt i kraftværker som ikke er gas, de producere dog kun ca 600MW, kan det virkeligt være rigtigt at de ikke kan producere el til under 4-5kr per kWh eller er der andre årsager til at de ikke bare pumper alt den effekt ud de kan så prisen kan komme ned i Danmark og måske også lidt i vores nabolande.
På mig virker det som at prisen bliver holdt kunstigt oppe for at nogen kan skore kassen... Men hvad ved jeg, er ikke i den branche.
Tør tøjet udenfor ikke i bryggerset til vinter omvendt om sommeren
Nu har jeg en allergiker (aka hustru) i huset, så for os er det mest praktisk at tørre tøjet i kælderen (vi har fuld kælder). Vi har en affugter, der er luftfugtighedsstyret. Det fungerer glimrende (vi har også en tørretumbler, men den bruger jeg udelukkende, når jeg har vasket dyner/hovedpuder). Vask foregår altid i weekenden mellem 10 og 15.
Til gengæld, så er jeg et strømsvin fredag aften. Fruen vil have mine boller, og det kræver en 300 grader varm ovn ;) Lørdag og søndag morgen rister vi mine boller i en amerikansk brødrister.
Mvh Bjørn
PS:Tihi ?
Det kunne være mere aktivt/realistisk at vende overskriften til: Hvordan får vi strøm nok?
Claudia har nogle gode forslag til den korte bane. Når alle har fået varmepumper og elbiler, så er 4000kWh/år nok i underkanten. Udover alle virksomheder der prøver at gå over til el, samt nye PtX produktioner.
Tør tøjet udenfor ikke i bryggerset til vinter omvendt om sommeren
jeg lavede et 3vejs system, alle radiatorer blev forbundet til en ekstra rørføring i bunden af radiatoren lige under termostatventilen. lige før pumpen, blev den forbundet med returen over en termostatstyret ventil på 30 grader. på den måde blev forsynede de "varme" radiatorer de "kolde" radiatorer med "spildvandet". det reducerede returtemperaturen meget. jeg sluttede af med at en stor radiator lige før pumpen hvor ALT vandet gik igennem før vekselvarmeren. en VVS fortalte mig at en ekstra varmeveksler der brugte restvarmen fra centralvarmen til forvarmning af det varme vand var en profitabel forretning.
jeg monterede et 10 mm stålrør på returen, og satte en termostatstyret ventil på (termostateret til 35 grader). det gav stor energi besparelse, først fordi den var længere om at varme op, dernøst fordi temperaturen faldt automatisk når vandet ikke blev brugt. ved forbrug var det hurtigt oppe igen.