Læserne løser problemet: Kan man lade et batteri på et minut?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Læserne løser problemet: Kan man lade et batteri på et minut?

Foto: Fisker inc.

Sidste uge kom den danske bildesigner Henrik Fisker med en opsigtsvækkende nyhed, der skabte voldsom debat på ing.dk: I sin kommende elbil eMotion vil han om seks år lægge et batteri med en energitæthed, som er 2,5 gange højere end nutidens lithium-ion-batterier. Men ikke nok med det: Batteriet, der skal give Fiskers elbil en række­vidde på 800 km, vil kunne oplades på bare ét minut. Siger Fisker Inc. Brugerne på ing.dk var af en anden mening og bragte både saglig kritik og forslag til løsninger. Vi samler debatten op og giver den et nyt pust.

Læs også: Nyt batteri kan oplades på ét minut og give 800 km rækkevidde

Følg med herfra:

Jens Olsen

Mon dog?

Nu er Fisker jo kendt (berygtet) for at komme med sensationelle udmeldinger, som der så viser sig ikke at være hold i. Hans seneste forsøg på en bil skulle have været drevet af revolutionerende super-kapacitorer.

Patentansøgningen fra Fisker Inc. viser en tre-dimensinel solid-state-elektrode med 25 gange større overflade en kendte tyndfilms solid-state-elektroder. Det skulle give en ekstrem høj ledningsevne og dermed muligheden for hurtig op- og afladning. Foto: Fisker Inc.

Der skal nok gå hul på solidstate batteri-bylden. Men jeg tvivler stærkt på, at det bliver fra Fisker, det gennembrud kommer.

Mon ikke der bare er tale om et forsøg på at skabe noget interesse, der kan rejse noget finansiering.

Læs også: Henrik Fisker viser elbilen, der skal overhale Teslas succes

Hans Jørgen Nielsen

Opsummering af tråde hertil er, at den krævede stømstyrke næppe kan overføres i eksisterende håndterbare kabelstørrelser. Ud over det så skydes Fiskers udmelding ned – fordi det ikke er Tesla, som gør det!

Baldur Norddahl

Vrøvl. Store ladeeffekter er svære at håndtere, uanset hvem der bygger bilen. Tesla eksperimenterer med vand­kølede ladekabler fordi de har problemer med varmeafgivelse i kablet, og det er endda kun 130 kW.

Hvis man skal overføre en stor effekt i et elkabel, kan det ske ved enten at skrue op for spændingen (volt) eller strømstyrken (ampere). Tabet i form af varme er en funktion af modstand i kablet (ohm) og strømstyrken. Modstanden i kablet er relateret til kablets diameter.

En Tesla supercharger lader ved cirka 400 volt og 300 ampere. Skruer du op for strømmen, får du problemer med varme, medmindre du også gør kablet tykkere. Vi kan ikke komme op i MW-klassen med et kabel, der kan håndteres af almindelige mennesker.

Læs også: Henrik Fisker udvikler elbil med ny batteriteknologi

Alternativt kan du skrue op for spændingen. Men så bliver det også farligt. Vi har nok ikke lyst til at lade bilerne med 10 kV.

Anders Würtz

Det lyder som febervildelser

Hvis et 70 kWh batteri lades med på 1 minut, vil det kræve >4 MW. Svarende til kablet fra en halvstor havvindmølle. De kabler er så tykke som en arm.

Der vil ufravigeligt være 5-10 pct. ladetab, som vil give meget høj temperatur-gradient over batteriet, som vil degradere.

Dette kan ikke lade sig gøre, uden at en masse forhold kommer på plads.

Fisker er en fusker. Igen.

Finn Andersen

Hyper-ladning ...

Nu ved jeg ikke, hvor mange kWh batterikapaciteten der er i denne bil, men jeg ved, at hvis man på 1 minut skal overføre 100 kW, så kommer det med statsgaranti til at blinke i naboernes køkkenlamper :)

Lars Kr. Lundin

Hvis man antager 6 km/kWh, så svarer 800 km til 133 kWh, som ved opladning på 1 minut kræver en ladeeffekt på 8 MW – hvilket er en god størrelsesorden mere, end hvad man forventer snart at se for li-ion-batterier.

Jens Olsen

160 kWh mener jeg at have hørt, men who knows. Det er jo Fisker, der siger det!

Med 1 min. bliver effekten omkring 10 MW. Det tror jeg ikke lige går. Men 10 min. kan også gøre det.

På den anden side er 10 MW det samme, som øresundsfærgerne oplades med. Men det er så også med 10 kV, og nogle ordentlige kabelbasser, der placeres af en robot.

De kraftigste ladestandere under opførelse er 400 kW. Jeg tror aldrig, vi kommer til at se ladestationer til biler med over 1 MW. Men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig. Der bliver i hvert tilfælde bruge for nogle kraftige ladere, når de tunge ellastbiler snart kommer.

Baldur Norddahl

Effekten skal også føres rundt internt i bilen, ligesom at køling skal kunne følge med. Det er jo ikke en færge, hvor installationen kan fylde en container og varmen dumpes i havet.

Hvis der lades med 10 MW, og der går bare 5 pct. tabt som varme, så skal bilen kunne køle batteriet for en halv MW spildvarme. Det lyder ikke helt realistisk.

Henning Kjær

1-10 MW er forbudt for børn og deres fædre

1-10 MW er industriinstallation, ikke noget, man bare har i carporten.

Bare det at have en kontakt, der kan afbryde den effekt, er voldsomt stor.

Lysbuen kan smelte/brænde huller i karosseriet.

En induktionssmelteovn med 2,5 MW smelteeffekt kan smelte 3 ton støbejern i timen. Det er fra 20 til 15000 C inkl. 6-700 kW kølebehov.

Lars Jørgensen

Forstiller mig, at der vil ske det samme som hos Facebook-centeret, der tidligere blev nævnt her på siden.

Hvis installationen ikke er perfekt, kan det hele bryde i brand.

Kan lige forestille mig, at man slæber et 20 kg 1000 kvadratkabel hen til bilen for at lade.

Hvis det er andet end et reklame- stunt, så kræver det en form for automatik at lade bilen i praksis, ellers skal man montere 10 ladestik rundt omkring på bilen for at få effekt nok.

Den store fordel er dog, at man burde kunne regenerere al bremsekraft ved normal kørsel.

Jens Olsen

Jeg har svært ved at forestille mig andet, end at vi på et eller andet tidspunkt havner på en fælles standard for laderobotter. Men nok først om en del år, når vi har batterierne, der kan tåle så hurtig opladning, og når elbiler er flertallet på vejene.

Sådan en sag på måske 1-2 MW der kan oplade et 60 kWh batteri på 2-3 minutter. Måske gennem en lem i bunden, som en robot automatisk åbner og skyder en solid kobling op i. Måske også med en standard for tilkobling af køling.

Effektbehovet for en ladestation bliver ikke større, end det er i dag. I stedet for 10-20 ladestandere, der lader samtidig, er der bare een hurtig, som med en benzinpumpe i dag.

Og som det ofte sker på ing.dk, går debattørerne også i løsningsmode:

Hans Andersen

Kan man ikke mindske problemet med netbelastningen ved, at ladestationen har nogle kondensatorer, der udjævner? Selv hvis ladetiden er nede på 1 minut, vil der jo være masser af tid til at lade kondensatorbatterierne op mellem bilopladningerne. Det vil sænke behovet for effekt til ladestationen, men løser selvfølgelig ikke problemet med kablernes dimensionering til bilen fra ladestationen.

  • Men mon ikke der er tale om en fortalelse og eller SPIN? - I realiteten, er der nok mere tale om en udskiftning af batteriet, end en egentlig opladning.
  • 1
  • 3

Superledere er vel kodeordet her. Og AI til at overvåge hvornår det er sikkert at overføre energien?
Man kan ved forestille sig at de ret kraftige kabler bliver hejst ned til kontaktfladerne, så man ikke skal være supermand for at koble på?

  • 0
  • 0

Et helt minut for et skift - kan det ikke gøres hurtigere ?

Og offcar opladning af det andet, på bedste tidspkt, til laveste pris.

  • 0
  • 6