Karsefrø virker upåvirkede af mikrobølgestråling af den slags, der kommer fra routere og mobiltelefoner. Det er i hvert fald ikke lykkedes Ingeniørens læsere at forhindre karsen i at gro, trods påvirkning med elektromagnetisk stråling fra forskellige typer forbrugerelektronik.

I maj vakte en gruppe 9. klasseselever fra Hjallerup Skole i Nordjylland ellers opsigt med en forsøg, som umiddelbart kunne tyde på, at den elektromagnetiske stråling, som blandt andet en router udsender, kunne forhindre karse i at spire.

Ingeniøren har opfordret læserne til at gøre Hjallerup-eleverne kunsten efter, men i de tilbagemeldinger vi indtil nu har fået, er der ikke noget, der tyder på, at elektromagnetisk stråling fra en router (eller mobiltelefon) forhindrer karsefrø i at spire.

Forsøgene er ganske uvidenskabelige, og ikke direkte sammenlignelige med Hjallerup-forsøget, men hvorom alting er, så ser karsen ud til at klare sig.

Et ganske omfangsrigt og ikke mindst kreativt forsøg har fundet sted hos 9. årgang på Utterslev Skole. Kemi- og fysiklærer på skolen, Helgi Toftegaard, fortæller, at det er foregået både med en wifi-router og med mobiltelefon.

Det kreative element er i særdeleshed anvendelsen af Lego Mindstorms, hvor en robot sørger for med jævne mellemrum at ringe op via mobiltelefonen, som er placeret i den ene ende af den ca. 120 cm lange 'karse-have'.

I den anden ende af haven har en router befundet sig. Den har haft forbindelse til en enkelt computer, hvor den har hjulpet med at sikre en live-streaming af forsøget, som der kan ses video fra på bambuser.com. Det har samtidigt sikret en vis aktivitet på routeren.

Og resultatet? Karsen ser ud til at være vokset fint i hele karsehaven, fortæller Helgi Toftegaard, som samtidig understreger, at der er tale om et skoleforsøg og ikke en videnskabelig test, og at det primære fokus for forsøget har været læring for eleverne.

Tesen for forsøget var, at karsen i nærheden af routeren, ville vokse dårligere. Og til at begynde med så der faktisk ud til at være noget om snakken.

»Det var slet ikke i nærheden af forsøget på Hjallerup Skole, hvor det nærmest slet ikke voksede. Men der så ud til at være en lidt mindre vækst,« siger Helgi Toftegaard.

En Ingeniøren-læser havde dog fulgt forsøget online og bemærkede, at siden med routeren så ud til at få mere sol end den anden side.

»Der var én fra Ingeniøren, der reagerede på, at solindfaldet var forskelligt i højre og venstre side. Så satte vi en solafskærmning op, og så så det ud til, at karsen kom sig. Så det endte med, at vi ikke kunne se nogen forskel på router-siden, telefon-siden og midten. Det var ensartet,« siger Helgi Toftegaard.

Nu er der gang i endnu et forsøg på Utterslev Skole, hvor wifi-routeren befinder sig i midten af karsehaven, og hvor belastningen på routeren er højere end ved det første forsøg. Selv om forsøget først slutter om nogle dage, mener Helgi Toftegaard dog at spotte en tendens:

»Jeg synes, man kan ane, at det spirer hurtigere ude i enderne, end i midten,« siger han.

Helgi Toftegaard fortæller, at det vil være lettere at sige noget konkret med større sikkerhed senere, når karsen er spiret yderligere.

Også Malene Hansen har taget imod Ingeniørens opfordring til at vise, hvordan elektromagnetisk stråling fra en router eventuelt påvirker karses vækst. Men heller ikke her lader det til, at strålingen har forhindret karsen i at gro. Via Ingeniørens Facebook side har hun skrevet:

‘Malene Hansen I'm on it! De videnskabelige omstændigheder er på ingen måde præcise, men alle fire bakker karse synes at gro (næsten) lige godt, her 6 dage henne i forløbet.’

Lene Drube har også været i gang med et karseforsøg. Hun oplyser, at karsen er blevet dyrket på vat og vandet én gang dagligt i uge 22.

Resultatet: Karsen spirede på helt normal vis. Karsetypen er Norsk IMP. Nordic Garden A/S 3160 Stokke, og routeren er en Sagecom.

Ingeniør Peter Østfeldt har lavet et forsøg, hvor strålingen kommer fra mobiltelefoner og iPod/iPad, som ligger ved karsen. Smørrebrøds-pynten ser dog ud til at vokse fint på den Youtube-video, som Peter Østfeldt har lavet af forsøget. Årstallet i videoen er 2003, men vi formoder, at det skal være 2013, som er det år, hvor videoen er uploadet, og hvor Apples smartdevices eksisterer.