Læs reportage fra ing.dk’s debut på nettet i 1995

Illustration: ing.dk

Der er fliser på væggene og afløb i gulvet. Et nedlagt baderum er omdannet og indrettet med metalreoler fra gulv til loft til teknisk nervecenter for Ingeniøren/Net, Danmarks første blad på Internettet. Kabler, elinstallationer, computere overalt. Blip-båt - det blinker fra en blå metalkasse på størrelse med en pizzaboks. Den er hjertet i systemet - en kraftig Sun-computer, som indeholder de elektroniske data, som redaktionen fodrer den med.

Fredag formiddag kl. 10, på Ingeniørens ugentlige udgivelsesdag, sender den med lysets hastighed nyhedsartikler, tekniske rapporter, debatindlæg og jobannonce-resumeer ud til ingeniører over hele verden.

Den er kun godt seks måneder siden Ingeniøren som den første danske redaktionelle arbejdsplads forsøgsvis tog springet i ud på Internettets World Wide Web. Ingeniøren/Net er stadig et forsøg, men allerede med mere solidt fodfæste. Det redaktionelle indhold og den journalistiske forståelse af, hvad interaktiv, elektronisk kommunikation kan bruges til forbedres og udvides stille og roligt. Antallet af læsere - på Web-sprog: ‘hits’ eller besøg - er mere end firedoblet i forhold til de første uger i december. Og Ingeniøren/Net har solgt den første annonce og er begyndt at tjene penge.

Ikke at der var store omkostninger til at starte med. Webserver (‘pizzaboksen’) og anden hardware stod i ca. 150.000 kr. Programvarerne blev hentet praktisk taget gratis ned fra Internettet som shareware eller freeware. Nyansættelserne begrænsede sig i første omgang til en enkelt person, nemlig ‘webmaster’ Kurt Westh Nielsen, der er uddannet datalog og som håndterer de mere ‘langhårede’ tekniske driftsopgaver, herunder HTML-kodning af tekstindholdet.

Drivhuseffekt og Danida-rapporter I modsætning til de fleste elektroniske aviser i udlandet, først og fremmest USA, lægger Ingeniøren/Net kun en meget begrænset del af ugebladets indhold ud i elektronisk form. Man kan læse resumeer af to-tre tophistorier fra ugens udgave af bladet, og der bringes en indholdsoversigt. Filosofien er, at det elektroniske medie skal bruges på sine egne præmisser. Det skal ikke bringe bladindholdet - det er jo allerede ude på papir. I stedet satser Ingeniøren/Net på at bringe supplerende information, baggrundsinformation og debat.

Foreløbig ligger der artikler om drivhuseffekten skrevet af Ingeniørens miljø- og energi-medarbejder Jesper Tornbjerg og af Peter Laut, der er en da Danmarks førende eksperter på området.
Der ligger rapporter fra Teknologinævnet, Transsportrådet og AKF - kommunernes og amternes forskningsråd - og snart også fra Danida om alle mulige emner af interesse for ingeniører.

Fra Danida kommer 30 evalueringsrapporter af danske u-landsprojekter.

»Det er kolossalt ingeniør-tungt stof, de er på engelsk og Danida har brugt millioner af kroner på at få dem lavet. Vi har 5.000 ingeniører, som interesserer sig arbejdsmæssigt for u-landsområdet, og derfor er disse rapporter utroligt vigtige for os at have i vores baggrundsdatabase,« fortæller chefredaktør og adm. direktør Erik Lyngsø-Petersen, Ingeniøren og Ingeniøren/Net.

Danida og andre offentlige institutioner tager ikke noget for at udlevere rapporterne, men betinger sig, at der er kildehenvisning og at brugerne har gratis adgang.

Ingeniøren/Net har også en hitliste med links til andre tjenester på World Wide Web. For nylig åbnede fem debatkonferencer, hvor læsere og brugere kan skrive og læse debatindlæg ved hjælp af e-mail.

Elektronisk artikelregister

Til efteråret håber Ingeniøren/Net at gå et skridt videre. Siden 1993 er artikler blevet lagret elektronisk med henblik på at gøre dem fuldtekst-tilgængelige for fritekstsøgning. Inden udgangen af i år vil internetbrugere kunne taste målrettede søgeprofiler ind på Ingeniørens webplads og hente de ønskede artikler og informationer fra Ingeniørens artikelregistre hjem på deres computerskærme til læsning og udprintning. En slags dynamisk bibliotek for læserne.

På den kommercielle side har Ingeniøren/Net succes med jobannonce-resumeer. Nu kan næsten 3.000 Ingeniør-abonnenter i udlandet få bladets topnyheder og jobannoncer samtidig med kollegerne i Danmark. Før måtte de vente halve og hele uger på postforsendelse af det trykte blad. Forsinkelserne betød, at mange missede ansøgningsfristerne til nye jobs. Nu konkurrerer de på det punkt på lige fod med kollegerne hjemme i Danmark. De elektroniske jobannonce-resumeer er en af de mest besøgte steder med mellem 600-800 hits om ugen.

Læs også: Ing.dk kom først – lige fra den spæde start

Ingeniøren/Net solgte fornylig den første firma-annonce og har en halv snes seriøse emner i forhandling. Man er også på vej ind i salg og service af Internet-adgang til andre virksomheder.

»Vi havde ikke budgetteret med nogen indtægter i år, men nu ser det ud til, at vi når en omsætning på eksterne, elektroniske kunder, der nærmer sig 200.000 kr. i 1995 og det er mange penge for os,« siger Erik Lyngsø-Petersen.

Det store spindelvæv

Ingeniøren har ti års erfaringer med elektronisk formidling af redaktionelt stof. I 1985 blev bladet den første eksterne leverandør af artikler til Politikens informationsdatabasesystem Polinfo. Men det var først i forsommeren sidste år, at bladet tog et selvstændigt elektronisk initiativ med en beslutning om at gå på World Wide Web.

WWW er et hyperlinket, globalt netværk på Internet, som kun er få år gammelt, men som allerede nu ser stærkt ud til at blive en af fremtidens mest betydningsfulde ‘informationsmotorveje’. så sent som i 1993 var der kun 500 Web-tjenester i verden. I dag er der over 35.000 og væksten er fortsat næsten lodret.

Det, der gør WWW så populær, er først og fremmest, at WWW-brugerfladen gør Internettet nemt at bruge. Populært sagt kan man nu få internet-adgang med Windows. Man kan pege og klikke med en mus i stedet for som før at være tvunget til skrive indviklede koder på tastaturet. Webbet er samtidig hyperlinket og globalt. Det betyder, at man med klik på stikord og grafik kan ‘surfe’ fra information til information, uanset hvor den befinder sig i verden. På Web kan man læse tekst, grafik og fotos, og mere avancerede hjemmesider (homepage) bringer allerede nu lyd og levende billeder.

»Internettet er vores medie, og Webbet kom som timet til os,« siger Erik Lyngsø-Petersen.

Studenterlæserne er online

Ved starten 2. december sidste år var anslået 5-10.000 af i alt cirka 160.000 Ingeniøren-læsere på Internet. Hertil kommer cirka 10.000 ingeniørstuderende, der har internet-adgang via læreanstalterne. Det er næste generation af læsere - og de er allesammen online.

»De unge har allesammen e-mail, og de e-mailer os som sindssyge,« siger Erik Lyngsø-Petersen.

Men den ældre generation (dem over 30!) er også godt med. PC-stof har været systematisk dækket i Ingeniøren i over syv år. Redaktionschef Rolf Ask Clausen anslår, at Ingeniørens læsere nærmer sig sovjetrussiske stemmeprocenter, når det gælder computerkompetence - næsten 100 pct. menes at være daglige computerbrugere. Åbenheden over for elektronisk kommunikation er også høj. Over 2.000 af læsere tog imod et prøvetilbud fra Internet-udbyderen DKnet. Det er dog uvist, hvor mange der valgte at hænge på efter tre måneder gratis test.

Under samme hat

Ingeniøren/Net er organiseret anderledes end de fleste elektroniske tjenester. Den kører under samme hat som den almindelige redaktion og er sammenflettet med den. Det er de samme chefer og samme medarbejdere, som kører løbet. I modsætning til de fleste amerikanske aviser - og herhjemme Telebørsen og Politiken On Line - hvor man laver særskilte elektroniske afdelinger med egne chefer og medarbejdere.

»Vi er nok et for lille sted til at synes, det var fornuftigt at dele det op. Hvis vi var Politiken eller Berlingeren eller Jyllands-Posten ville vi nok være nødt til at bruge den anden strategi, for i en stor organisation er det nok nødvendigt at starte ‘udenfor’ - med en mere eller mindre selvstændig elektronisk enhed, der kan gøre erfaringer. Hvis du tager en kulturredaktion på en af de store aviser og siger: nu går vi på nettet, kan du forestille dig reaktionen - mange steder ville de rotere om deres egen akse.«

Det at få alle medarbejdere med i et elektronisk projekt kræver en bevidst indstilling fra start.

E-mail til alle

»Det første hug er at give e-mail adresser til alle, det næste at give alle erfaringer med at bruge de e-mail adresser til noget fornuftigt. Det foregår ved individuelle råd og vejledning og lade folk prøve det af, lade dem lege med det og opdage, hvor nyttigt det faktisk er at bruge e-mail. Man skal ligesom erfare på sin krop, hvad interaktiv, elektronisk kommunikation er. Efterhånden får mange i redaktionen fornemmelsen for, hvad det kan bruges til som journalistisk researchredskab og fra det punkt begynder det at gennemsyre organisationen.«

»Når man vil lave et ordentligt onlinemedie skal man kunne forstå online-verdenens præmisser og måde at fungere på, og der er ingen vej uden om end selv at prøve det. Hvis man skal kunne lave ordentlig journalistik til det medie, så må man forstå hvad det går ud på. Man skal prøve at have sin postkasse proppet med e-mail og lære, at informationer er noget, man bliver kvalt i i det elektroniske univers. Så forstår man, at man ikke bare kan hælde ord ud, fordi folk går i sort over dem. Man skal lære at være selektiv, både med hensyn til at modtage og afsende informationer,« siger Rolf Ask Clausen.

Tidsrøver - nej, surf bare løs

Alle Ingeniøren-ansatte har e-mail adresse og har haft det siden efteråret. Der er i øjeblikket en udskiftning af computere i gang så alle medarbejdere inden udgangen af i år vil have mindst 486-maskiner og fuld grafisk adgang til Internettet.
Journalist Jesper Tornbjerg, der skriver og redigerer Ingeniørens miljø og energistof, og som for nylig er blevet redaktør for en debatkonference på Ingeniøren/Net om disse emner, har brugt e-mail i godt tre måneder.

Første dag hjemme efter ferie ligger der 40 e-mails i hans elektroniske postkasse.

»E-mail og netsurfing bliver hurtigt en gigantisk tidsrøver. Man får ikke tid til at passe sit arbejde, hvis man ikke passer på,« siger han.

Erik Lyngsø-Petersen er ikke bekymret for at medarbejderne skal bruge arbejdstid til at lege i cyberspace.

»Nogle store virksomheder forbyder deres medarbejdere at ‘lege’ på Internettet i arbejdstiden, men der har vi det fuldstændig omvendt. Vi mener det her er et så vigtigt journalistisk redskab, at de fanme skal bruge det - ellers bliver de ikke gode journalister,« siger Erik Lyngsø-Petersen.

Flytter hegnspæle i journalistikken

Redaktionschef Rolf Ask Clausen er overbevist om, at det her vil flytte hegnspæle for journalistikken.

»Det er umuligt at sige hvordan og hvor langt, men bare det at komme i konstant elektronisk dialog med læserne er noget, som jeg tror kan kan gå hen og blive utroligt frugtbart. Mediet åbner muligheder for mere dybde til færre uden at det koster noget særligt ekstra. Det er utroligt billigt og hurtigt at sende information ud. Det betyder, at vi kan servicere stadigt smallere læsergrupper. Samtidig er der nogle klassiske barrierer der flytter sig - længden på en artikel, muligheden for at bringe ekstra information, som der ikke er plads til i det trykte blad,« siger Rolf Ask Clausen.

At stille rapporter fra Transportrådet, Teknologinævnet og Danida og efterhånden mange andre institutioner til direkte rådighed for læserne er en journalistisk nyskabelse, mener Erik Lyngsø-Petersen.

»Nu kan vi skumme fløden af en sag og skrive og fortolke historien, som vi synes den skal være - og samtidig kan læseren få hele rapporten, alt kildematerialet, som før kun journalisten havde adgang til. Du kan give både historien og originalen. Det giver hver enkelt læser mulighed for at få mere dybde i tingene. Samtidig får de chancen for at tjekke, om vi har skrevet noget sludder. På Ingeniøren/Net vil vi få det at vide. Det er nemt at skrive til os. Klik, så kommer der en formular frem med indbygget adresse, skriv hvad du mener, og klik, det er sendt.«

»Vi er indstillet på en åben holdning. At det er OK, at læserne kan kigge os efter i sømmene. Når vi begynder at offentliggøre kildemateriale, giver vi læseren dybere information og mulighed for at vurdere om vores journalistiske udvalg er rimeligt - med risikoen for at de kommer tilbage og siger, at det ikke er rimeligt. Og så har vi dialogen, som kan blive spændende,« siger Rolf Ask Clausen.

Men det er ikke hvadsomhelst Ingeniøren/Net vil lægge ud.

Udover rapporter vil det være relevant at kigge på information, der findes i redaktionen i forvejen qua den research, der bliver lavet men som ikke bliver videregivet fordi der ikke er plads eller fordi det er for dyrt. F.eks. uddrag af folketingsforhandlinger, spørgsmål og svar fra ministre, båndudskrift af journalistiske interviews osv.

»Mediet giver også mulighed for analyser og synspunkter, som ligger utrolig tæt op ad journalistik, men som man normalt ikke skriver og offentliggør i almindelige blade, blandt andet fordi almindelige blade kun har begrænset plads. Journalisten får et nyt udtryksmiddel - en kommentar eller lignende, noget man går og tygger på i forbindelse med en sag, man dækker, men som normalt ikke kommer af med,« siger Rolf Ask Clausen.
Ikke som Time og Playboy

Det centrale er at bringe noget ekstra - ikke det samme, som læserne får i bladet i forvejen.

»Vi skal bruge mediet på dets egne betingelser: Global rækkevidde, øjeblikkelig opdatering, ubegrænset datamængde og interaktiv kommunikation,« siger Erik Lyngsø-Petersen.

»De fleste elektroniske aviser tager ugens coverstory og bringer den sammen med et billede af forsiden af bladet - det gælder fra det svenske ingeniørblad Ny Teknik til Time magazine og Playboy. Det er den samme strategi, man ser på Internettet igen og igen: forskellige versioner af deres papirblad. For mig at se er det en åndssvag strategi. Hvorfor skal læsere gå på Internet for at læse det samme de kan få i avisen eller bladet? At give en papirversion i elektronisk form, hvor man simpelthen trykker nummeret af, er en misforståelse af mediet. Hvis vi trykte hele avisen, ville den ikke blive læst på computerskærmen. Det ville ikke have nogen funktion, for det er ikke det, mediet kan,« siger Erik Lyngsø-Petersen.

»Da radioen blev opfundet lavede man oplæste aviser. Da TV blev opfundet lavede man radio med billeder. Nu laver vi online medier, og hvad gør man så? Laver elektroniske kopier af trykte aviser og blade. Det er ikke særligt smart og det er helt sikkert, at sådan bliver det ikke ved. Vi har prøvet at springe det første stadie over og spørger istedet: hvordan kommer vi videre? Vi mener, at det første stadie er meningsløst. Vi vil lige så lidt lave en elektronisk papiravis, som vi vil lave radio med billeder,« siger Rolf Ask Clausen.

Cyber-jobs

Udviklingsarbejdet omkring Ingeniøren/Net har været mere intenst end normalt. Mediet er lynhurtigt og inviterer til opmærksomhed bogstavelig talt døgnet rundt. Samtidig er indtægterne fra det stadig for små til at udnytte alle mulighederne.

»At indrette kapaciteten til det nye medie er et problem. Vi kan ikke umiddelbart ansætte nye folk - i stedet får vi lange arbejdstider. Ingen af os, der har været involveret i det her projekt, har haft den normale 48 (!) timers uge,« siger Erik Lyngsø-Petersen.

Online betyder, at man aldrig er færdig, mener han.

»Det svarer til at udvikle et blad hele tiden, det er bare mere intenst, fordi er så nemt at lave om på. Vi har hele tiden diskussioner om, hvordan vi gør det mere enkelt, mere spændende og mere aktuelt. Og det er bare lige at gå ind og gøre det, så er det på ti sekunder efter. Det er en helt anden intens udviklingssituation. I princippet kan man jo lave en time-avis - kommunikationen er her og nu og lynhurtig. Det er kun et spørgsmål, om man vil gøre det.«

Udover webmaster Kurt Westh Nielsen er der ansat en enkelt ny journalist til at frigøre folk i redaktionen til elektroniske opgaver, men ellers er der ingen nye jobs i projektet - foreløbigt. Men man er godt klar over, at yderligere udvikling af Ingeniøren/Net vil kræve mere mandskab, først og fremmest journalister.

Holdepunkt i info-kaos

»Al journalistisk koster penge, dvs. dybest set koster det mandtimer, altså flere folk. Det ved vi godt, men vi har ikke bundløse midler. Vi prøver at udvikle tingene hen ad vejene. Målet er klart: Vi vil være seriøse udbydere af information i det interaktive, elektroniske marked. Vi vil være et sted, som folk kan læse og føle sig trygge ved - et sted i informations-kaos'et med høj redaktionel kvalitet. Vi er fuldt bevidste om, at det koster penge, og de penge skal vi se at finde. Det arbejder vi på.«

Hvilken type journalistiske jobs bliver det?
»Hvis det her bliver stort nok en dag, vil der være jobs, der består i at redigere konferencer, redigere baggrundsorientering, lægge stof ind osv. Jeg kan forestille mig en del journalistiske jobs i elektronisk sammenhæng,« siger Erik Lyngsø-Petersen.

»Hvis du helt kontakt spørger: Hvornår propper I flere ressourcer i det her, så siger jeg: Når der er råd. Hvornår er der råd? Når der er indtægter til det. Hvornår er der indtægter? Det er der sgu nok snart. Godt indhold, det er det folk vil have, og det koster penge. Og de penge skal komme et eller andet sted fra,« siger Rolf Ask Clausen.

Begyndelsen til enden for papiret

Skal pengene komme fra betaling for adgang til Ingeniøren/Net - cyber-abonnementer?

»Det ved vi ikke endnu,« siger Erik Lyngsø-Petersen. »Men vi kan slå fast, at hvis folk holder op med at læse papirblade, så må vi begynde at få vore indtægter fra andre sider. Vi har noget annonceomsætning fra nettet nu, men det er langtfra nok til at bære omkostningerne, men det kan jo ændre sig. Hvis det ender med, at papirbladet bliver nødlidende, så må vi til at tjene penge på Internettet,og det er der ingen tekniske forhindringer for at gøre.«

»Vi hører ikke til dem der falder på halen i teknologi-begejstring, faktisk har vi som ingeniører meget stor teknologi-skepsis. Vi er heller ikke dem, der mener, at papiret bliver afskaffet med det samme. Vi mener, at papir er fantastisk godt til at kommunikere med.«

»Det er imidlertid også klart, at World Wide Web på en eller anden måde er begyndelsen til enden for papiret, men at der er lang vej igen og mange overgangsformer. Jeg tror vi vil komme til at opleve mange parellelle informationssamfund, hvor papir og PC-udgave vil køre ved siden af hinanden i mange, mange år. For os et det er spørgsmål om at være med begge steder. Om at have flere ben at gå på. Og det kan også være, at elektroniske annonceindtægter kan være med til at gøre os mindre konjunkturfølsomme.«

Erik Lyngsø-Petersen understreger, at Ingeniøren/Net stadig er et forsøg under opbygning.

»Vi er glade for, at vi var tidligt ude og ikke kede af, at vi ikke havde store brugertal i starten, for så var det ikke så forpligtende. Vi har haft en legefase, vi har haft intens kontakt med læserne om udviklingen af tjenesten, og det har været utroligt nyttig og spændende. Hvor vi er på vej hen? Ærlig talt, vi ved det ikke. Vi vil stadig være eksperimenterende. Vi har løftet et hjørne af fremtiden, og det er ikke sikkert, at det er det rigtige. Webben vil om fem år måske være afløst af noget andet. Men hvad der er uomtvisteligt er, at elektronisk kommunikation er fremtiden for fagbladene og deres læsere.«

Artiklen blev bragt i fagbladet Journalisten, nr. 10, 1995 under overskriften ‘Ingeniøren netter’.