Læs eksperts svar til læserne om sikring mod oversvømmelse

Skybruddet lørdag 2. juli oversvømmede massevis af hovedstadens hjem og forvandlede flere gader til kanaler. Oprydningen er stadig i gang og forventes ikke afsluttet lige foreløbig.

Danskerne skal ifølge DMI forvente mere ekstremregn i fremtiden, og derfor er der brug for at sikre sig bedre og mere permanent mod oversvømmelser.

Et af forslagene fra Københavns Energi, der er ansvarlig for kloakeringen i København, går på at benytte kanaler til at beskytte mod vandmasserne, som man kender det fra Amsterdam, mens Cowi mener, at man bør satse på individuelle højvandslukkere i kældre, da det vil være for dyrt at udvide kloaknettet.

Karsten Arnbjerg-Nielsen er lektor på DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi, og er ekspert i kloakker, afvanding og oversvømmelser. Han skrev for lidt over en måned siden en kronik sammen med Birgit Paludan fra Greve Forsyning A/S her i Ingeniøren om behovet for fælles sikring mod oversvømmelser.

Karsten Arnbjerg-Nielsen svarede 7. juli på spørgsmål fra læserne om, hvordan vi begrænser oversvømmelser og overbelastning af kloaknettet som følge af ekstrem nedbør fremover.

Læs alle Karsten Arnbjerg-Nielsens svar nedenfor.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det var da skønt med nogle ufarvede besvarelser, men kort læser jeg, at:

  • vand kan løbe begge veje i et rør og via overflade recirkuleres
  • der mangler en klimatilpasningsplan for mange kommuner (red. Hvordan laver man en sådan uden at skyde med spredehagl)
  • de grønne tage, faskiner m.v. kun har en virkning ved kortvarige nedbørshændelser, men var ”ubrugelige” i lørdags til at begrænse de skader, der opstod i lørdags
  • det tostrengede system (med samme afledningskapacitet) ikke ville have hjulpet på oversvømmelserne, men ville have haft en stor sundhedsmæssig betydning, idet det sorte spildevand ikke blev sendt ind i bygninger
  • kommunen var ikke den stygge ulv.

Regnhelvedet i lørdags var bare en hændelse, der sker ”ind imellem”, men vil vi betale for afledning af en 100 - 300 års nedbørshændelse uden oversvømmelse?

Svaret er vel bare et spørgsmål om økonomiske betragtninger ...

  • 0
  • 0

man kunne vel kombinere problemerne med bygning af nye kulturelle bygningsværker ? danmark er ret kedelig rent arkitektonisk , der er langt mellem øjegodt . hvad med at bygge en omvendt pyramide af beton ned i jorden og bruge den som udflugtsmål i det daglige , med gangarealer og rørsystemer med beplantning . den kunne bruges til basejumping , klatring bungyjump og andet mod betaling .

  • 0
  • 0

Skaf 2 m plastrør med rottelåg og læbepakning, der stikkes i gulvafløbene. Bolde der pustes op stikkes i toiletterne.

Så er kloaktilbageløb lukket. Højvandslukker koster mere end spidsen af en jetjager og skal vedligeholdes (renses) for at sikre de kan lukke tæt. Ingen garanti for det når de skal virke.

Indtrængende vand ved døre og andet pumpes udenfpr af dykpumpe der står i en dertil indrettet fordybning i gulv. Så er det vist kun få mm. fugt der bliver tale om fra regnvand.

  • 0
  • 0

"Hvor svært det kan være" afhænger meget af om der bor en teknisk kyndig og fysisk kapabel person i bygningen.

Hvis en af os bor der skal højvandsventil osv. nok blive kigget efter og holdt øje med, men hvis der kun bor en gammel dame med rolator nytter det ikke meget at have vedligeholdelseskrævende tekniske installationer i kælderen.

Jeg synes i øvrigt at Spildevandskomiteens skrift 28 er meget meget tankevækkende læsning og jeg håber meget at man snart vil genbehandle datamaterialet i lyset af de tre (and counting) ekstremhændelser i 2007, 10 og 11.

Specielt ville jeg meget gerne se om en monte-carlo simulering er i stand til at reproducere noget der ligner disse tre begivenheder, baseret på regionalmodellen for østdanmark.

Er der nogen der ved om man kan få adgang til de rå data ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

interessant, at Københavns Energi taler om kanaler. Ellers har jeg kun hørt 'eksperterne' tale om udvidelse af kloaksystemerne. umiddelbart ville jeg mene, at der kan være mere vand i en grøft end i et rør nede i jorden, at vandet kan strømme lettere - og vilkårligt til, at strømningsmodstanden er lavere, at tilløbsmodstanden er lavere, at vedligeholdelsen er lettere (skovvæsnernes grøftemaskiner). selvfølgelig med behørig sikring mod at børn falder i, men det findes der kendte løsninger til. en hurdle er nok nødvendig ekspropriation. men ellers er det da bare at se at komme igang. jeg vil tro, at Greve området ville være meget interesserede.

  • 0
  • 0

DMI skriver om nedbørstrend her : http://www.dmi.dk/dmi/skybruddet_i_k_benha... Den røde linie viser stigning over 130 år "i største årlige 24-timersmåling". Varians ikke angivet, men synes høj.

"Middeltemperaturen i Danmark er steget cirka 1,5 grader siden 1870, og da varm luft har mulighed for at indeholde mere vanddamp, opnås hyppigere de rette forhold for dannelsen af kraftige skybrud."

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten