Læs danskernes oplevelser af lavfrekvent støj og tinnitus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Læs danskernes oplevelser af lavfrekvent støj og tinnitus

Lavfrekvente støjgener plager stadigt flere danskere, og efter at Ingeniøren for nylig fortalte historien om 71-årige Bodil Weyde, har vi modtaget et hav af henvendelser.

Læs også: Redaktionens favoritter: Lavfrekvent støj plager stadigt flere danskere

Bodil Weyde er nemlig langtfra alene med oplevelser af rystelser og støj i sit hus på Stevns Klint. Mange danskere føler og hører det samme, især folk, der ellers bor i rolige områder. Nogle læsere beretter om støj forårsaget af resonans i skorstene i blæsevejr, andre har målt lyden fra passerende skibes motorer, nogle er i gang med at bygge egne apparater til at måle lyden, og nogle har tinnitus, som de har lært at tackle.

Læs et uddrag af læsernes oplevelser her:

Knud Thomsen:
»Beskrivelsen af Bodil Weydes lydproblemer kombineret med Kerstin Person Weyes bemærkninger om, at hendes lyd kun optrådte i det ene øre, mindede mig om mine egne tilsvarende problemer, der startede for ca. 20 år siden, men som er blevet sjældnere med årene.
Tampen brænder, når der tales om tinnitus, men i mit tilfælde var det ikke en fejl i sanseapparatet i det indre øre. Jeg kom (uden eksperthjælp) frem til, at støjen måtte skyldes, at en formodet pulsåre nær øret blev sammenklemt af trykket på øret, når jeg lå på venstre side, hvorved den dunkende lyd opstod.
Man kan sige, at det var held i uheld, at jeg hører dårligt på det højre øre, så når jeg forsøgte at lokalisere støjen til underboen eller gaden, løftede jeg hovedet fra puden for at høre bedre, men derved forsvandt støjen. Løsningen var så, når jeg lå på venstre side, at jeg drejede hovedet, så øret var frit, idet jeg halvvejs lå på ryggen. Det var noget ubekvemt, men trods alt bedre end den ulidelige lyd. Efterhånden lærte erfaringen mig, at jeg kun behøvede at dreje hovedet lidt, når jeg brugte en hård pude.«

Læs også: Sådan lyder de irriterende lavfrekvente støjkilder

Ulrik Smed:
»Jeg har denne lavfrekvente tinnitus nogle gange i venstre øre. Jeg har målt (ved at sammenligne med en tonegenerator) den dybe tone til at være omkring 60 Hz, men den er svær at bestemme præcist. Den er nogle gange ledsaget af en anden tone på 530 Hz. Den kender jeg præcist. Begge toner kan være moduleret i styrke, og beskrivelsen af en vejarbejdsmaskine er god. Jeg har lagt mærke til, at den dybe tone forsvinder, hvis jeg lytter til en tone fra en højttaler, som er højere i frekvens, f.eks. 150 Hz. Og der skal meget lidt styrke til, for at den dybe forsvinder, en del mindre end den tilsyneladende styrke på den dybe.
Jeg ved ikke, om tonerne er fysisk til stede. Jeg har ikke målt med en mikrofon i øret, men det føles meget fysisk, som om øret går i nervøst selvsving. Det må jeg prøve, næste gang jeg oplever det. Der kan gå lange perioder, hvor det ikke er der.«

Palle Jensen:
»Under stormen Egon forleden oplevede jeg en kraftig vibration på ca. 4 Hz i en kort periode (3 sek). Det gentog sig et par gange, mens stormen var på sit højeste.
Jeg spekulerede på, hvad det kunne skyldes, og fandt frem til følgende mulige forklaring:
Jeg bor i 8-tallet, hvor det blæser meget, men ellers er et fantastisk sted at bo :-) Strukturen i 8-tallet er sådan, at der er to gårdrum: sydgården og nordgården. Nordgården er ret lukket og kan virke som et 'hul' på 30 m dybde. Nu ved jeg, at der er noget, der hedder en Galton Pipe. Det er et hul, som frembringer en tone, når man blæser hen over den (lidt ligesom en tværfløjte).
Jeg regnede på, hvad frekvensen ville blive for et 30 meter dybt hul, og det var 3 Hz - altså ret tæt på mine subjektive 4 Hz (det er ikke helt nemt med sikkerhed at tælle svingninger på 4 Hz).
Måske var det det, der skete. Stormen Egon blæste kraftigt hen over 8-tallets nordgård og frembragte en infralyd på 3 Hz.
Inden næste storm bygger jeg en infralydsmikrofon og kombinerer den med en 'tusserator'. Det er et apparat, jeg har lavet, som tager langsomme signaler ind i en hukommelse og recirkulerer dem ved højere hastighed. Så kan jeg sætte en sædvanlig lydoptager til at dokumentere fænomenet.«

Claus Schelde:
»Jeg kender også dette lavfrekvensfænomen fra mit eget hus. Jeg har længe haft en mistanke om, at vind (og trykforskelle) kan give resonanser i skorstenspiben, som opleves som dyb brummen, uden at man direkte kan sige, at det kommer derfra. En anden mulighed er, at det er kloakrørene, som er på spil. Moderne afløbsrør er perfekte underjordiske lydforstærkere fra andre huse eller fra trekammerbrønden eller måske fra hele kvarteret.«

Svend-Olof Sjøstrøm:
»Lavfrekvent støj kan være så mange ting og komme mange steder fra. Selv var vi meget plagede i den forrige villa, hvor vi boede. En analyse af frekvensindholdet pegede på skorstenen som skurken. En passende vindbryder på toppen af skorstenen løste problemet helt og billigt.
Helt generelt rummer bygninger mange afstemte strukturer, der kan anslås af forskellige kilder, hvorved kildestøjen, som måske er overvejende hvid og dermed harmløs, bliver en pest. Mulighederne er mange.«

Jakob Geertinger:
»Jeg genkender bestemt ubehaget ved lavfrekvent støj, som går direkte i kroppen snarere end i ørerne.
At lavfrekvent støj kan forplante sig over lange afstande, ved vi fra vores ferieø, Læsø, der som bekendt er meget flad. Her kan man - når vindretningen er rigtig - snildt høre færgens velkomst-dut fra havnen, som ligger tværs over øen ca. 12 km væk.
Vi bor langt ude i skoven ved stranden mod sydøst, og her kan vi om natten, specielt når der ikke er blade på træerne, tydeligt høre skruestøjen fra større skibe, der er på vej igennem Kattegat.
Jeg vil tro, at de er mellem 15 og 40 km væk. De er i hvert fald ikke synlige fra stranden.«

Christian Lammers:
»Jeg bor selv på Falster ca. 2 km fra kysten med skov imellem. I nogenlunde stille vejr er der ligeledes her en meget dyb rumlen, som jeg i lang tid undrede mig over hvor kom fra. Efter en nat at have kørt rundt i området i frustration over den evindelige rumlen måtte jeg sande, at lyden ikke kom fra nogen af mine naboer eller fra nogen af gårdene i nærheden. Lyden var ganske enkelt lige høj hos dem alle sammen. Da jeg så kom ned til stranden, var lyden nærmest den samme - måske en anelse tydeligere.
Jeg forsøgte da at optage lyden med en rimelig god kondensatormikrofon, og her var det pludselig helt tydeligt, at der var tale om lyden fra store dieselmotorer. Man kunne nærmest høre ventilernes klapren og sågar skelne mellem forskellige motorer. Lyden måtte altså komme ude fra skibene i Østersøen mange kilometer væk.«

Søren Ploug:
»For 20 år siden boede jeg langt ude på Vestsjælland og ville en sen vindstille vinternat nat foretage nogle lydmålinger med (dyrt) Bruel og Kjær-måleudstyr. Det undrede mig, at jeg havde en del baggrundstøj i det lave frekvensområde. Efter at jeg havde slukket for hovedafbryderen og således elimineret al støj fra diverse lokale kilder og tændt for nogle stearinlys, kunne jeg stadig måle ca. 15 dBspl i de laveste frekvensbånd. Så gik det op for mig, at meget af baggrundstøjen kom fra jetflyene i nattehimlen.
Desuden kunne jeg identificere et (periodisk) signal fra ventilatorerne på svinefarmen som lå ca. 1 km væk.
Jeg blev opmærksom på, at en jetjager, som passerede ca. 10 km oppe over mig, kunne høres i mere end 10 minutter - vel ca. 150 km fra det øjeblik, jeg så lyset fra den lige over mig. Der er plads til en del jetfly i det luftrum.«

Claus Madsen:
»Jeg har selv en svag tinnitus, og jeg oplever at jo mere stille der er, jo mere opmærksom er jeg på den. Det passer fint med, at lyden høres ved sengetid og opleves lidt forskellig afhængig af, hvor man er.«

Arne Lind:
»Jeg har levet med tinnitus i de høje frekvenser i godt 20 år, og det er én type lyd. En anden var, hvad jeg oplevede i min tidligere lejlighed. Det startede i den sene del af foråret og lå i et område nede omkring bunden af, hvad jeg kunne høre, og det sluttede igen ved sommerens ende.
Den første tid overvejede jeg, om det var min nye nabo, der havde sat en computer op nær mit soveværelse, og jeg gav ham nogle støjdæmpende puder at understøtte den med. Men vi fandt ud af, at der ikke var nogen relation der.
Da det senere på året stoppede, tænkte jeg ikke mere over det, før det kom igen året efter. Da det startede omkring samme tid, som temperaturen steg igen, begyndte jeg at kigge efter airconditionanlæg i nærheden. Der var ikke nogen at finde, men jeg var heller ikke ude at spørge hver enkelt i min ejendom, så jeg nåede aldrig at finde kilden.
Hvad jeg ved er, at karakteristikken af lyden var ret konsistent. De første 35-40 cm af min seng (fra hovedenden) var påvirket. De næste 80-90 cm var støjfrie. Og de sidste 70-80 cm lå i støjområdet. Også i min stue kunne jeg finde zoner, der var påvirket, men de var til gengæld lette at undgå. Omstændighederne udviklede sig senere, da jeg flyttede 4.000 km sydpå, hvor der er et airconditionanlæg til næsten hvert enkelt af rummene i hver af boligerne i vores rækkehus.
Resultat: Har ikke oplevet det, siden jeg flyttede. Så jeg har intet konkret at skyde skylden på.
Og mit eneste belæg for at have oplevet fænomenet var, hvor simpelt det kunne undgås. Det var dog stadigvæk til nogen irritation at skulle falde i søvn til. Min tinnitus er, hvad den er, og jeg bruger hovedtelefoner og podcasts til at distrahere mig, imens jeg falder i søvn.
Jeg er ret sikker på, at der ikke er relation imellem de to, men vil vove at påstå, at begge fænomener er ganske virkelige. Spørgsmålet er, om det er fedt at kunne sige, at det er rart KUN at have tinnitus ...«

Emner : Lyd
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten