Læs Bjørn Lomborgs forsvarsskrift mod »bizar« kritik

Efter hård kritik fra regeringspartierne Venstre og de konservative, som vil undersøge hans pengeforbrug, har Bjørn Lomborg udfærdiget et forsvarsskrift.

Han afviser at tale med Ingeniøren om kritikken, men understreger i udtalelsen, at det ikke er ham, der får penge fra staten, men Copenhagen Consensus Center, og at han ikke vil blande sig i debatten om, hvorvidt centret skal have penge, da det er en politisk beslutning.

Bjørn imødekommer bl.a. også spørgsmålet fra den konservative klima- og miljøordfører Per Ørum Jørgensen, der vil vide, om staten betalte for Bjørn Lomborg rejse til Grønland.

Bjørn Lomborg vil ikke blande sig debatten om millionerne. [foto: Lars Bertelsen Illustration: Lars Bertelsen

]

Det gjorde de danske stat ikke, men derimod den Grønlandske arbejdsgiverforening, forklarer Lomborg.

Læs hele udtalelsen fra Bjørn Lomborg uredigeret her:

Udtalelse fra Bjørn Lomborg, Copenhagen Consensus Center
En række politikere er i dag ude i pressen og kritisere Copenhagen Consensus Center. Debatten om hvorvidt Copenhagen Consensus Center skal have flere eller færre penge er grundlæggende en politisk beslutning, som det vil være upassende, om jeg blandende mig i, men de forskellige konkrete beskydninger vil jeg meget gerne kommentere.

For det første er det vigtigt at slå fast, at bevillingerne ikke er til mig personligt men til tænketanken, Copenhagen Consensus Center, hvor der er 6 fastansatte, og hvor jeg er direktør. Copenhagen Consensus Center beskæftiger sig med prioriteringer af løsninger på globale problemer og blev i foråret kåret af Foreign Policy Magazine som en af verdens 500 vigtigste "Global Go-To Think Tanks".

Desværre handler dagens mange beskyldninger ikke om Copenhagen Consensus Centers fremragende arbejde og store internationale gennemslagskraft, men om klimapolitik, om forkerte tal og om en masse lettere bizarre holdninger, der tilskrives mig.

Onsdag skrev EkstraBladet, at Copenhagen Consensus Center får næsten dobbelt så mange penge som Regeringens Klimakommission. Historien er selvfølgelig kun mulig, hvis man sammenligner de samlede budgetter for Copenhagen Consensus Center for 2007-12 med Klimakommissionens budgetter for 2008-10 - altså 6 år mod 3 år. Endelig er Copenhagen Consensus Center bevilling givet til flere forskellige projekter - bl.a. den internationale konference Copenhagen Consensus 2008, en lignende prioritering blandt 21 FN ambassadører (inkl. repræsentanterne fra Kina, Indien og USA), afholdelse af konferencer i Guatemala og Kenya om underernæring og vitaminmangel samt en masse andet. Faktisk er kun ca. 6,5 millioner af vores samlede budgetter brugt på klimaproblematikken og det er betydeligt mindre end Klimakommissionens 16, 4 millioner.

I Berlingske Tidende i dag er flere politikere fra både opposition og regeringspartier ude med kommentarer, der antyder, at jeg skulle benægte at den globale opvarmning er menneskeskabt i).
Diskussionen om, hvordan man mest effektivt begrænser skaderne fra den globale opvarmning var netop den opgave vi på Copenhagen Consensus Center fik her i 2009. I finansloven står det meget klar: "Projektet har til formål at belyse mulige løsninger på klimaudfordringerne forud for FN's Klimakonference i 2009 i København" og det er netop, hvad vi har gjort. Det er naturligvis ikke sandt.

Allerede de første kronikker i Politiken i begyndelsen af 1998 diskuterede ikke, om drivhuseffekten var sand, men hvor meget den ville betyde: "Der er gode teoretiske grunde til at CO2 kan påvirke vores klima, men hvor meget er et helt åbent spørgsmål," hvilket også var udgangspunktet i bogen Verdens Sande Tilstand fra september 1998 (p227). I min engelske bog The Skeptical Environmentalist fra 2001 skrev jeg klart: "This chapter accepts the reality of man-made global warming" (p259). I min bog Cool It, også oversat til dansk står: "Den globale opvarmning eksisterer og er menneskeskabt." (p10). Debatten er i dag – som dengang - ikke om der er menneskeskabt global opvarmning, men hvordan vi mest effektivt begrænser skaderne. Det er til gengæld en politisk og økonomisk diskussion og i mindre grad en naturfaglig debat.

Hen over sommeren har vi offentliggjort 21 akademiske papers fra 31 fremtrædende internationale klimaøkonomer heriblandt en lang række hovedforfattere på FN's klimarapporter. I starten af september samlede vi 5 topøkonomer, inklusive 3 Nobelpristagere, på Georgetown University i Washington DC. Top-økonomernes opgave var at vurdere og kritisere de 21 akademiske papirer og de 18 forskellige løsninger på klimaudfordringerne, som var identificeret. Efter 2 dages konference og meget grundig gennemgang konkluderede de fem topøkonomer, at det bedste vi kan gøre mod global opvarmning er, at sikre udviklingen af nye energi-teknologier. Faktisk foreslog ekspertpanelet, at vi skal bruge $100 milliarder om året (50x mere end nu) til forskning og udvikling af grøn teknologi.

Samtidigt slog ekspertpanelet også fast at de allerringeste løsninger på klimaproblemerne er CO2-skatter eller klima-kvoter, der kunne koste verden op mod 200.000 milliarder kroner om året i slutningen af århundredet, og stadig gøre meget lidt godt. Konferencen resultater blev rapporteret og debatteret verden rundt i medier som Reuters, Bloomberg, New York Times, Washington Post, Wall Street journal, Financial Times, Time Magazine, Newsweek og Jyllandsposten.

I dagens Berlingske stilles der også spørgsmål til min rejse til Grønland her i august ii). Den pågældende tur var ikke betalt af Copenhagen Consensus Center eller de danske skatteydere. Jeg var derimod inviteret af den Grønlandske arbejdsgiverforening. Dels holdt jeg foredrag om, hvordan vi globalt tackler klimaudfordringen. Dels mødtes jeg med den grønlandske Formand for Naalakkersuisut (Grønlands statsminister) Kuupik Kleist og en lang række ministre for at lave en uformel Copenhagen Consensus prioritering af de store udfordringer for det grønlandske samfund.

Noter

i) De radikales Margrethe Vestager mener, det er forfejlet "at blive ved med at lade som om, at klimaudfordringen bare er et eller andet spøgelse, som nogle hippier har stillet op".

De konservatives Per Ørum Jørgensen mener, at "hele diskussionen om, hvorvidt der er et problem med klimaet, er en gammeldags diskussion. Og det dumt at bruge penge på noget, som tiden er løbet fra".

ii) De konservatives Per Ørum Jørgensen "Det er helt relevant at finde ud af, om vi betaler for at Bjørn Lomborg rejser til Grønland for at sige, at det er rigtig fint, hvis Grønland ikke tilslutter sig en aftale på klimatopmødet i København".

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

at Lomborg helt konkret imødegår alt det sludder der siges om ham :-)

At diverse folketingspolitikere ikke helt har styr på hvad de snakker om, men blot slynger om sig med floskler, er jo desværre ikke et ukendt fænomen ;-)

  • Jesper
  • 0
  • 0

"Der er gode teoretiske grunde til at CO2 kan påvirke vores klima, men hvor meget er et helt åbent spørgsmål.” er den eneste sand udtalelser herover.

Resten er karma, karma, klima kameleon, og Lomborgs ønsker om fortsat bevillinger.

Der er stadig ikke ført et eneste bevis for sammenhæng mellem menneskes udledning af CO2 og og de 2 perioder af opvarmning i den 20. århundred. (1910 -1945 og 1975 - 1998 (læg mærk til at 23 år er ikke klima, det er vejr)).

  • 0
  • 0

Efter 2 dages konference og meget grundig gennemgang konkluderede de fem topøkonomer, at det bedste vi kan gøre mod global opvarmning er, at sikre udviklingen af nye energi-teknologier.

Her har vi endnu, igen-igen, et eksempel på dobbelt-forvirring i »den globale opvarmningsdebat«, uanset fra hvilken fløj.

»Det bedste vi kan gøre«, er en talemåde med fordækt værdiladning. I dette tilfælde må man tænke, at de angivne »topøkonomer« er katolikker, fordi katolikker er kendt for at være imod fødselsbegrænsning. Belæg for denne tanke er, at der er andre alternativer, at vi fx i stedet kan reducere antallet af mennesker på planeten. Belæg: Hvis vi er få nok, kan ethvert menneske forurene som vi lyster, uden at det påvirker planeten. Desuden: Hvis vi er få nok, vil der være megen mere plads at deles om, som vil betyde at ingen vil behøve at leve i lave områder truet af oversvømmelser, eller i tørre områder truet af hungersnød, som betyder, at en nedtrapning af antallet af mennesker vil løse en hel bunke af nuværende problemer. Hvis vi vælger at følge en sådan tråd, vil en løsning være, at aftale i FN, at indføre en mild nedtrapning af antallet af fødsler i løbet af fx de næste 500 år. Noget sådant vil kunne ske med oplysningskampagner og optællinger og løbende justeringer af lokalpolitik i alverdens små regioner, ledet af FN, intet dramatisk, og knap nok mærkbart i det daglige liv. Og i så fald: Intet behov for, at vi med vold og magt skal ændre adfærd og fremtrylle nye teknologier. Desuden må man forvente, at jo færre mennesker der er på planeten, jo større livskvalitet, sådan helt generelt, fordi naturen bliver større og renere. For mig at se, en vinder, denne løsning, men sådan er der jo så mange meninger. Visse mennesker ønsker at der skal fødes så mange mennesker som overhovedet muligt, fordi de har en tro på, at dette er deres guds ønske.

En anden forvirrende forvirring, der hærger i debatten, er den totale sammenblanding af to vidt forskellige emner: A: forurening, og B: global opvarmning. Det er et faktum, at A er menneskeskabt og bevist, og en pest visse steder, mens B derimod kun er et postulat: Vi aner ikke, om planeten er på vej imod en opvarmning, og vi aner ikke, om menneskets aktivitet betyder noget i det samlede billede. Alt hvad vi har, er nogle ganske få års måledata der på ingen måde er anvendelige til at lave prognoser om planetens opførsel med. Dette ville man vide, hvis man studerede blot en lille smule statistik.

Hvorfor i alverden himler alverdens kloge mennesker da op, om »global opvarmning«? Fordi: Man blander det sammen i forvirring med menneskets forurening af planeten, som helt sikkert er et problem visse steder. Uden at sige det, altså ved at tie stille, tænker visse politikere desuden, at hvis det lykkes at skræmme alle til at dæmpe udledning af CO2, da vil der som bivirkning ske en nedgang i forurening. Som måske, måske ikke, er en sikker sammenhæng imellem årsager og virkninger, og samtidig en fuldstændig uærlig måde at føre politik.

Hvis en spindoktor skulle ønske sig at programmere en robot til at efterligne den globale ophedede debat, ville principperne i programlinierne se således ud:

Linie 001: Maren i Kjæret er for dum til at forstå og til at skelne imellem forurening og planetens fremtidige gennemsnitlige temperatur. Derfor blander vi det sammen, og kalder det for global opvarmning, og som belæg for at der er noget at tale om, vifter vi med nogle tilfældige tal i ansigtet på hende. Desuden fremhiver vi eksempler, at der for eksempel smelter megen sne på Grønland for tiden. At sådant også er sket mange gange før i menneskets tidsalder, og da især i planetens tidsalder, undlader vi at nævne. Goto 002.

Linie 002. Maren i Kjæret er meget religiøs, derfor dur det ikke at vi anbefaler hende, som løsning, at reducere antallet af mennesker stille og roligt over lang tid, fordi, hvis vi anbefaler hende sådant, vil hun tænke på kondomer og piller, som er forbudt ifølge hendes gud. I stedet siger vi til hende, at hun behøver at betaler en stor bunke penge for at nogen kan udvikle helt ny teknologi til opvarmning og nedkøling af hendes hjem. Goto 001.

Except begin Hvis Maren i Kjæret stejler, da indrøm sandheden, at alle de ekstra skatter, som vi ønsker at hun skal betale, vil gå til yderligere forskning i hvordan planeten opfører sig, fordi vi ikke føler os sikre på, at vi ved hvad der foregår. Sådan forskning er i øvrigt vældig interessant. end; {procedure}

  • 0
  • 0

Der er stadig ikke ført et eneste bevis for sammenhæng mellem menneskes udledning af CO2 og og de 2 perioder af opvarmning i den 20. århundred.

Beviser er ikke noget, man opererer med i naturvidenskab. Man opstiller hypoteser, indsamler empiri og vurderer, om empirien stemmer overens med hypotesen. Hvis den gør, så accepterer man hypotesen. I modsat fald forkaster man den eller modificerer den og forsøger at indsamle ny empiri.

På samme måde kan man sagtens acceptere teorier, selvom man har forkastet den på visse områder. F.eks. vil ingen vel betvivle Newtonsk mekanik, men alligevel så ved vi, at den bryder sammen på meget små størrelsesskala eller ved meget store hastigheder.

Således kan Newtons mekanik ikke "bevises", men ud fra empiriske målinger kan vi opretholde det som en god beskrivelse inden for visse grænser.

Så stop med at forlange beviser for sammenkobling af CO2 og global opvarmning! Efterlys i stedet for empiri, der falcificerer hypotesen, hvilket vil gøre, at den må droppes eller modificeres.

  • 0
  • 0

Spindoktor patch 1.001

(en forglemmelse)

Changes: Error-Except-Except#1. This statement: »Fattige landes statsledere, og ædelværdige ledere af rige lande, som støtter den globale fantasi om menneskeskabt global opvarmning og CO2 som årsag, giver deres støtte, fordi globalt styrede CO2-skatter vil medføre overførsler af velværd fra udviklede lande til underudviklede lande.« Is true.

  • 0
  • 0

Anne E. Smith skriver i et kritisk 'Perspective Paper' om Lomborgs våde drømme om Geo-engineering, at værdien pr. investeret dollar kan være meget større end beskrevet i det 'Analysis Paper', Lomborg støtter sig til i sin hyldest til forskning og udvikling af især saltvandssprayende skibsdroner. Men, skriver Smith, det kan lige så godt vise sig at værdien er = 0. Usikkerheden er altså enorm, og den er endda nævnt i Smiths paper på Lomborgs eget klimasite - uden at oraklet selv så meget som nævner usikkerheden i sit bud på, hvad der bedst betaler sig på klimaområdet.

  • 0
  • 0

@Mikkel Schou Nielsen Når nu du selv nævner Newtons mekanik, er der millioner af empiriske beviser ført for at den virker på alt andet end atom niveau. Du kan bare kast og mål.

I modsætninger hertil står teorien om sammenkobling mellem CO2 og temperaturen - godt nok er der bevis for en teoretisk sammenhæng i laboratoriet - men sammenhæng i den virkelige verden er endda endnu engang sandsynliggjort.

Alle de EMPIRISK måling taler derimod imod en væsentlig sammenhæng idet temperaturen ALTID stiger før niveauet af CO2.

Den eneste sted denne teori fungerer er i uprøvebare computer modeller som udspyder skræmmer scenaria om 100 år.

Jeg synes man bør kunne kræve mindst et stykke empirisk data før man bevilger 40,000 milliard Euro til sænkning af luftens CO2 niveau, ikke også?

  • 0
  • 0

For mig at se, er alle mere interesseret i at tjene penge på klimaet, end at gøre noget.

Hvorfor skal vi smide penge ud på diverse rapporter om dit og dat og rejser til eksotiske områder, når vi blot behøver at lade bilen og flyet står og trække stikket ud af kontakten og vupti vil CO2 udslippet falde med raketfart.

Det vil vi ikke, for det vil koste penge.

Det er alene pengene der afgør, om der bliver gjort noget ved CO2 udslippet. Alle vil have penge ligegyldig hvad der gøres og det eneste vi kan betale med er penge - men hvis penge?

Skal det være med de penge der bliver tjent på klimaet eller skal det være de penge vi ikke har i forvejen?

For der er jo nogen der skal betale de penge folk tjener på klimaet og de der tjener på klimaet skal vel også betale til klimaet, men er det ikke os allesammen der egentlig skulle tjene på klimaet eller er det kun de få?

Hvem vil være sorteper i dette pengespil. For nogen skal sidde med lorten, men hvem skal det være?

Den 3. verdens befolkninger? - som i forvejen sidder med store dele af den industrielle verdens lort eller skal det være os i den industrielle verden? Vi der faktisk ikke har lyst til at sidde med lorten, så er det nemmere at lokke den 3. verdens befolkninger med penge, så de kan acceptere at sidde med lorten.

Men den 3. verdens befolkninger er ved at vågne op og vil ikke længere blot vedblive at sidde med lorten, så nu er spørgsmålet - vil vi?

For lorten koster penge - mange penge og dem vil vi helst ikke bruge på lorten, men hellere på diverse bekvemmeligheder og ferierejser.

Med venlig hilsen Lars Kristensen

  • 0
  • 0

Journalisten bør læse Lomborg udtalelser én gang til - og så fluks finde korrekturblækket frem! Det er Lomborg, der angiveligt tilskrives nogle "bizarre holdninger" og ikke, som journalisten skriver, kritikerne.

  • 0
  • 0

Til tider undrer det mig at læse disse kommentarer. Er "at trække stikket ud" og "fød færre børn" virkelig ingeniørernes bedste bud på hvordan vi udleder mindre CO2? Det er ikke kun kommentarer til denne artikel, men også mange andre. Det virker nærmest som om der er en modvilje mod at udvikle sig. Og den eneste "åbenbare løsning" er at vi alle bor i huller i jorden??

  • 0
  • 0

@Mikkel Schou Nielsen Når nu du selv nævner Newtons mekanik, er der millioner af empiriske beviser ført for at den virker på alt andet end atom niveau. Du kan bare kast og mål.

I modsætninger hertil står teorien om sammenkobling mellem CO2 og temperaturen - godt nok er der bevis for en teoretisk sammenhæng i laboratoriet - men sammenhæng i den virkelige verden er endda endnu engang sandsynliggjort.

Alle de EMPIRISK måling taler derimod imod en væsentlig sammenhæng idet temperaturen ALTID stiger før niveauet af CO2.

Den eneste sted denne teori fungerer er i uprøvebare computer modeller som udspyder skræmmer scenaria om 100 år.

Jeg synes man bør kunne kræve mindst et stykke empirisk data før man bevilger 40,000 milliard Euro til sænkning af luftens CO2 niveau, ikke også?

Som tidligere skrevet er en (ikke 100% dokumenteret) global opvarmning ikke det eneste problem i forbindelse med stigende CO2 - end anden, måske værre er forsuringen af verdenshavene, der dels resulterer i ødelæggelse af verdens koralrev, men også gør at krill'en ikke er i stand til at danne skeletter. Disse 2 faktorer vil tilsammen vælte stort set hele økosystemet i havene.

T

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke se nogen årsager til at trække bevillingerne til Lomborg og hans center. Få har skabt så meget debat og endnu færre har haft nosser til at gå imod den politiske korrekte holdning, som ham. Alene symbolværdien af det må man ikke undervurdere, og samtidig har det fået mange til at stille sig selv og andre nogle fornuftige spørgsmål. Han og hans center opfylder altså en vigtig funktion i debatten og i vores demokratiske samfund.

Klimadebatten har brug for alle synspunkter, for ellers ender det med at snævertsynede mennesker begynder at løbe afsted lige så hovedløst, som en høne der har fået hakket hovedet af, som de skal jo redde verden.

Og dem som vil trække Lomborgs penge, det er netop det de gør. De vil have konformitet. Det er et kedeligt signal at sende, specielt inden for forsknings verdenen. Her skal resultater mv ikke laves så det understøtter en ideologi, eller hvad de politisk korrekte mener i den her uge. Forskningen skal ikke være underlagt politik på den måde, men have frihed.

De konservatives råb om frihed klinger hult når man ser på ovenstående.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke se nogen årsager til at trække bevillingerne til Lomborg og hans center. Få har skabt så meget debat og endnu færre har haft nosser til at gå imod den politiske korrekte holdning, som ham. Alene symbolværdien af det må man ikke undervurdere, og samtidig har det fået mange til at stille sig selv og andre nogle fornuftige spørgsmål. Han og hans center opfylder altså en vigtig funktion i debatten og i vores demokratiske samfund.

Klimadebatten har brug for alle synspunkter, for ellers ender det med at snævertsynede mennesker begynder at løbe afsted lige så hovedløst, som en høne der har fået hakket hovedet af, som de skal jo redde verden.

Og dem som vil trække Lomborgs penge, det er netop det de gør. De vil have konformitet. Det er et kedeligt signal at sende, specielt inden for forsknings verdenen. Her skal resultater mv ikke laves så det understøtter en ideologi, eller hvad de politisk korrekte mener i den her uge. Forskningen skal ikke være underlagt politik på den måde, men have frihed.

De konservatives råb om frihed klinger hult når man ser på ovenstående.

Vh Troels

Du misser pointen Troels. Selvfølgelig er Lomborg en fuldt berettiget spiller på banen, men hvorfor skal lige nøjagtig HANS holdninger sponseres af vores surt optjente skattekroner ?

Det er jo netop det stik modsatte af at give forskningen frihed, når man bevidst går ind og sponserer netop den "forskning", hvis "resultater" passer ind i ens politiske dagsorden. (eller gjorde det en gang)

Hvis Copenhagen Consensus havde en forskningsrelateret berettigelse, skulle de vel kunne overleve økonomisk på lige fod med alle andre, der bedriver forskning.

  • 0
  • 0

Som svar på min tvivl omkring en falsk påstand, præsenterer du en hel ny falsk påstand.

Hvad er det i verden der få dig til at tror at havene, som er verdens andet største "CO2-sink" er overhovedet påvirket af de mikroskopiske mængde CO2 som mennesker producerer ?

Prøve at gæt hvor verdens største CO2 sink ligger.

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke se nogen årsager til at trække bevillingerne til Lomborg og hans center.

Hvis vi kan få mere miljø for pengene på anden vis, skal Lomborg naturligvis droppes.

Men at sætte Lomborg til at lave netop det regnestykker, fører nok ingen vegne...

Poul-Henning

  • 0
  • 0

.......for noget flue......i Flemming

Du kan da ikke som et oplyst menneske mene at der i vort samfund ikke er ting der er mere åndsvagt at give vort surt opsparede skatte kroner ud til.

Lad mig starte med 20 millioner til et undomshus i NV kvarteret der anvendes af under 20 personer dagligt.

Fjernelse af grafitti på tog og busser.

Partistøtten til de politiske partier.

Kørselsfradraget.

Efterlønnen til akademikere

jeg kunne fortsætte længe endnu, men jeg skal ikke trætte dig med yderligere at fortælle dig at jeg synes, at du går i alt for små partipolitiske sko. :-)

  • 0
  • 0

Hvis jeg nu har lyst til seksuel omgang med fluer ? ;o)

Jeg er da fuldstændig enig med dig i, at Copenhagen Concensus er en dråbe i havet, og at nogle af de ting du nævner, er lige så meget i hampen. Det ændrer blot ikke på det faktum, at man som regering ikke kan subsidiere en "forskning" uden om det gældende financieringssystem, uden at der kommer hævede øjenbryn. OG: Disse hævede øjenbryn er til voldsom skade - ikke mindst for Copenhagen Concensus - - -

[qoute]men jeg skal ikke trætte dig med yderligere at fortælle dig at jeg synes, at du går i alt for små partipolitiske sko. :-)[/qoute]

  • Øhhh - var det ikke lige det, du gjorde ?? ;o)) - og endda uden at kende mit politiske ståsted.
  • 0
  • 0

Du misser pointen Troels. Selvfølgelig er Lomborg en fuldt berettiget spiller på banen, men hvorfor skal lige nøjagtig HANS holdninger sponseres af vores surt optjente skattekroner ?

Det er jo netop det stik modsatte af at give forskningen frihed, når man bevidst går ind og sponserer netop den "forskning", hvis "resultater" passer ind i ens politiske dagsorden. (eller gjorde det en gang)

Lige i den her sag er det faktisk fornuftigt, da det ikke er sikkert at andre etablerede forskningsinstitutioner tør stille spørgsmålet, hvor får vi mest for pengene, hvor får vi mest klima for pengene.

Og det er ikke hans holdninger, men hvad deres undersøgelser viser...

Og derved kan man også fremme debatten. Også selvom man ikke er enig med Lomborg. Men når jeg læser dit indlæg, vil du have lukket for centret, fordi du ikke er enige i hans holdninger....

Vh Troels

  • 0
  • 0

...... Blandt andet Lomborg har spurgt.

Det et professor Stephen Salter og hvem er Stephen Salter, det er såmænd fadderen til bølgekraftmaskinen Salters Duck.

Hvad er det der optager Professor Salter for tiden, det er de skudannende skibe som man gør nar af.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten