Læs 31-årig Haldor Topsøes artikel i Ingeniøren om ‘Danmarks produktionsliv’
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Læs 31-årig Haldor Topsøes artikel i Ingeniøren om ‘Danmarks produktionsliv’

I de mange mindeord om ’Århundredets Ingeniør’ Haldor Topsøe fremhæves det med rette, hvorledes han i sjælden grad rummede en dyb naturvidenskabelig forståelse kombineret med omfattende erhvervsøkonomisk indsigt og udpræget samfundssind.

Da jeg i anledning af den tilstundende 100-års dag for nylig ledte efter spor af hans indsats i det gamle ’Ingeniøren’, fandt jeg en overraskende tidlig dokumentation herfor.

Den kun 31-årige Haldor Topsøe optræder med en 11 sider lang artikel med titlen ’Danmarks produktionsliv’ den 19. juli 1944. Her fremlægger han en erhvervs- og nationaløkonomisk analyse, som må have været et pænt stykke forud for sin tid – og som stadig er værd at læse.

Læs den historiske artikel fra 1944 af civilingeniør Haldor Topsøe.

Der er tale om manuskriptet til et foredrag, som Haldor Topsøe holdt i Dansk Ingeniørforening den 3. maj 1944 på foranledning af Teknisk-Økonomisk Arbejdsgruppe og Selskabet for Industriel Udvikling. Han må således allerede på det tidspunkt have været en anerkendt som en faglig kapacitet, der rækker langt ud over hans tekniske kvalifikationer.

Tyskland på retræte

Han holder foredraget på et tidspunkt under Anden Verdenskrig, hvor Tyskland er på retræte på alle fronter, russernes modoffensiv tromler frem, de allieredes invasion i Normandiet er nært forestående, og freden kan endelig skimtes forude. Det er derfor tid til at tænke fremsynet på, hvad danskerne skal leve af i fremtiden. Den opgave har den unge Haldor Topsøe tydeligvis påtaget sig at løse.

Topsøe baserer sin analyse af Danmarks produktionsforhold på sine egne undersøgelser, fremgår det, idet hensigten er, 'at forskningen skal kunne føre til resultater af større værdi for samfundet …'. Han understreger flere steder, hvor vigtigt det er at se sammenhængen mellem teknologisk udvikling og samfundsøkonomi.

Analysen baserer sig på gennemsnitstal for produktionsværdi, import og eksport de tre nogenlunde normale år 1934, 1935 og 1936, hvor de værste følger af depressionen var overstået, og før krigsforberedelserne kom til at præge Europas økonomi.

På det tidspunkt var landbrugseksporten dominerende med 948 mill. kr./år, mod industrieksportens kun 238 mill., og derfor fylder landbrugets produktionsforhold meget i analysen.

Topsøe konstaterer bl.a., at landbrugseksportens yderligere udvikling uundgåeligt vil kræve en stigning i importen af ’foderæggevide’ – dvs. protein – for at kunne vokse over en vis grænse (ganske som vi har set det ske). Behovet herfor opstår allerede ved en produktion på 2/3 af omfanget i 1934-36. Ved en produktion på 5/4 heraf vokser importkvoten brat, så den samfundsmæssige værditilvækst svækkes, omend den altid vil være positiv.

Typisk for Topsøe ønsker han at give et billede af forholdet mellem privatøkonomisk og samfundsøkonomisk udbytte af produktionen (vist i fig. 5 på side 8). Han konkluderer herom: »Vi ser, at ved konstante enhedspriser vil private interesser og samfundsinteresser for industriens vedkommende virke i samme retning. For landbruget vil dette kun være tilfældet ved produktionsværdier mindre end det normale. Ved højere produktionsværdier vil private interesser og samfundsinteresser modvirke hinanden.«

Anbefaler et vist mål af planøkonomi

Næppe et populært synspunkt alle steder heller ikke dengang, men en ganske fremsynet iagttagelse. Debatten om konsekvenserne for samfundsøkonomien af dansk landbrugs stadigt mere intensive produktionsforhold både her og i ulandene kører såmænd stadig.

Til slut gennemgår Topsøe forskellige samfundsmodeller og anbefaler et vist mål af ’planøkonomi’, nemlig på »de elementære trin af produktionsprocessen«, herunder gode vilkår for forskningen, arbejderuddannelse, teknikeruddannelse og »transportapparatets organisation«, mens resten skal overlades til det frie initiativ.

Faktisk var det netop sådan, vi indrettede os i efterkrigstiden, mens den totale planøkonomi spillede fallit i de kommunistiske lande, ganske som Topsøe også indirekte forudsiger det i artiklen. Men i nutidens langt mere komplekse og globaliserede samfund diskuterer vi stadig grænserne mellem staten og erhvervslivet. Og det kan man faktisk stadig gøre med Haldor Topsøes næsten 70’år gamle artikel i baghovedet.


NB: Der er en grov trykfejl i tabel 1 på side 3 øverst: Tallet for landbrugets ’Direkte Forædlingsværdi’ i højre kolonne, hvis sum er 100, skal være 43,3 % og ikke 4,3 %.

Desuden kan man i bagklogskabens ulideligt klare lys konstatere, at befolkningsprognosen i fig. 7 (side 9) rammer ganske meget forkert: I 1981 blev vi ikke ca. 4,2, men ca. 5,2 mill. indbyggere, vist nok bl.a. fordi babyboomet i krigsårene ikke er indregnet i prognosen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten