Læringsplatform testes som hjælp til hudkræftdiagnose: »Vi er ude i den rigtig svære diagnostik«

Når en patient med et mistænkeligt modermærke kommer ind i undersøgelseslokalet til læge Linnea ­Bøgeskov Schmidt på plastikkirurgisk ambulatorium i Herlev, tager hun mobilen frem. Foran kameraet er ­monteret en lille plasticlup, og via appen Dermloop kan hun undersøge modermærket og tage billeder af det. Billederne lægges ind i et særligt journalsystem for modermærker og hudkræft.

»Det er praktisk, at alle informationerne ligger samlet og tilgængelige i programmet, så de kan følge patienten i det videre forløb,« siger Linnea Bøgeskov Schmidt, der efter have gransket modermærket skal vurdere, om det med stor sikkerhed er godartet eller måske er ondartet.

Det ene svar sender i ­princippet patienten hjem igen. Det andet svar sender patienten videre på en ‘kræftpakke’ til hurtig fjernelse af modermærket og ventetid på en ­mikroskopundersøgelse af vævet.

Men alt for få patienter ­beroliges og sendes hjem. Hver gang der fjer­nes et modermærke med kræft, skæres 75 helt uskadelige modermærker ud af raske mennesker. Modermærkekræft er den farligste hudkræft, og prognosen forringes dramatisk med senere opdagelse. Derfor går læger og patienter naturligt nok med både livrem og seler.

Overbehandling er svær at undgå

»Vi har omkring 3.000 nye tilfælde om året, og der er 350 som dør. Jo senere modermærkekræft bliver opdaget, jo mere kritisk ser det ud for patienten. Men jeg vil så også pege på, at hvis modermærkekræften bliver taget tidligt, er der langt bedre udsigter i dag,« siger Lisbet Rosenkrantz Hølmich, klinisk professor i onkologisk og rekonstruktiv plastikkirurgi ved Afdelingen for Plastikkirurgi ved Gentofte og Herlev Hospital og leder af forskningsafdelingen samme sted.

En erfaren hudlæge eller plastikkirurg kan frasortere langt flere af de raske modermærker, mens de stadig sidder på huden.

»Vi er ude i den rigtig svære diagnostik. Det tager mindst seks år at blive god til at diagnosticere modermærkekræft, men vi kan alle sammen blive bedre – og vi burde løfte de unge læger meget tidligere,« siger Lisbet Hølmich, der også er formand for Dansk Melanom Gruppe, der samler eksperter fra adskillige lægespecialer, som beskæftiger sig med modermærkekræft.

Det tykkeste ben under Derm­loop-platformen, som lægerne på Herlev Hospital tester, er derfor et læringssystem. Dels et generelt undervisningsmateriale baseret på data fra klinikken, som er i afprøvning hos australske og danske medicinstuderende. Dels et individuelt feedbacksystem, som skræddersys til den enkelte læge og både kan bruges til træning og på sigt også til beslutningsstøtte i hverdagen.

»Jeg bliver tvunget til at gætte, når jeg er i tvivl, om det er ondartet eller godartet. Det har ikke betydning for min patient her og nu, men det presser mig til at blive bedre. Jeg har også lagt en app ind på min egen telefon, så jeg kan træne derhjemme eller i en pause,« siger Linnea Bøgeskov Schmidt.

Når lægen har afgivet sin vurdering af et modermærke, vil appen give sit eget bud på en diagnose med angivelse af, hvor sikker den er. Lægen kan også se flere billeder fra databasen med lignende modermærker, hvor diagnosen er stillet i laboratoriet.

Visuel feedback er nøglen

Billeder og andre bilag er et ømt punkt ved de elektroniske patient­journaler. Den praktiserende læge eller hudlæge får på et tidspunkt besked fra sygehuset om, at det modermærke, de sendte videre, nu har vist sig at være kræft – eller mere sandsynligt vist sig ikke at være det.

Men lægen kan ikke nemt ­trække et billede frem af netop dette modermærke og genbesøge sin oprindelige beslutning. Derfor er muligheden for visuel feedback en grundlæggende del af læringssystemet. Bille­derne bruges dog også til beslutningsstøtte under hele processen, endda i laboratoriet.

Som en del af forsøget har patologerne fået adgang til at se billeder af det modermærke, hvis cellevæv de betragter i mikroskopet for at afgøre, om det er kræft eller ej.

På Herlev Hospital bruges systemet kun af sygehuslæger på en specialistafdeling, hvor patienterne allerede har været igennem den første sortering ude hos de praktiserende læger. Næste trin bliver at få det ud på flere sygehuse samt de praktiserende læger.