Techie er ikke primært tænkt som et undervisningsforløb, men som et inspirerende supplement til undervisningen og en avis, som eleverne forhåbentlig har lyst til at dykke ned i både i og ikke mindst uden for skoletiden. Avisen kan bruges som inspiration til undervisning i blandt andet faget Natur og teknologi.
Temaerne i avisen peger ind i flere af de færdigheds- og vidensområder, som er beskrevet i fælles mål efter 4. klasse. Det gælder f.eks. områderne ‘Teknologi og ressourcer’, ‘Mennesket’, ‘Naturen lokalt og globalt’ samt ‘Jorden og Solsystemet’.
Vi har forsøgt at beskrive aktuelle naturfaglige problemstillinger på en autentisk og virkelighedsnær måde, der understøtter elevernes evne til at perspektivere og relatere natur og teknologi til den hverdag og det samfund, de er en del af. Det betyder, at avisen kan bruges flere gange over hele skoleåret både som introduktion til et nyt fagligt område, som fordybelse f.eks. ved elevcentreret arbejde og som perspektivering til et fagligt område ved afslutning af et forløb.
Når man arbejder med et af avisens temaer, er det også muligt at booke naturfaglige og teknologiske eksperter fra skolebesøgsordningen Book en ekspert, der kan komme ud i klassen og skabe yderligere perspektiver på det valgte tema.
For at forankre den viden, der formidles, lægger avisen op til, at eleverne gennemfører forskellige undersøgelser inden for forskellige temaer, f.eks. ‘Sådan laver du en vandraket’ på side 20.
Temaerne i avisen egner sig også som en del af forløb, hvor der er fokus på innovation og entreprenørskab f.eks. engineering-forløb, som du kan finde inspiration til, herunder Engineering Day og Astras forløb.
Vi har gjort os umage med at sætte naturfaglige begreber ind i en spændende og relevant kontekst, så du som lærer kan arbejde med elevernes begrebsdannelse og faglige læsning. Det kan f.eks. gøres ved, at du som lærer udvælger centrale faglige begreber på en temaside og formidler dem for eleverne, så de er retningsgivende for deres læsning.
Her kan man se mere om tankerne og processen bag Techie, hvor vi har inviteret børn til workshop og medudvikling af avisen:
Produceret af Pilot Film
Videoerne, vi linker til i avisen, og som også kan findes på den digitale temaside, er produceret af Pilot Film, der blandt andet står bag Lille Nørd og Vilde Venner fra DR Ramasjang.
Techie kan bruges i mange fag. Læs den som en avis i dansk eller brug den til at snakke om forfalsket indhold på internettet. Brug den til at gå på opdagelse i smagssansen og lugtesansen i madkundskab, eller find inspiration til undervisningen i natur og teknologi.
Nedenfor er et par eksempler på øvelser og temaer fra avisen, klassen kan fordybe sig i.
Hvis I har forslag til andre aktiviteter med udgangspunkt i Techie, eller hvis I prøver nogle af opgaverne, modtager vi gerne videoer, billeder fra klassen, gode idéer til opgaver og undervisningsforløb på mail techie@ing.dk.
Ideer og eksempler bliver delt herinde på lærervejledningen, så de kan komme andre skoler og klasser til gode.
Hvis I bliver bidt af teknologien, anbefaler vi her nogle ressourcer for både lærere og elever, hvor I kan bruge Techie og finde inspiration til at arbejde videre med emnet.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard