Længere vinger på vindmøllerne giver Danmark mere grøn strøm

I 2020 vil 58 procent af den danske strøm komme fra vindmøller. Det viser nye analyseforudsætninger fra statslige Energinet.dk.

Fremgangen for vindkraften skyldes ikke mindst nye tilskudsregler, som energipolitikerne har vedtaget i forbindelse med energiforliget i 2012.

Læs også: Ny prognose: Danske kulkraftværker er stort set forsvundet om syv år

»Støtteordningen for nye landmøller, som trådte i kraft i 2014, inddrager nu både generatorens effekt og vingearealet i beregning af mængden af fuldlasttimer, hvor vindmøller får tilskud. Det betyder, at vi forudser, at vindmøllernes rotorareal øges, og at møllerne dermed producerer mere per installeret MW,« siger Christoffer Nicolaj Rasch fra Energinet.dk.

(Klik for at forstørre) Illustration: Lasse Gorm Jensen

Han tilføjer, at man samtidig regner med, at nye vindmøller, der skal erstatte de gamle vindmøller, vokser i størrelse, og at kapaciteten som sådan derfor også øges frem mod 2020.

Ifølge rapporten øges kapaciteten på land med godt 570 MW i forhold til sidste prognose i 2013, hvor man regnede med en dalende kapacitet på land. I samme rapport fra 2013 nåede vindkraftprocenten i øvrigt op på 54 procent.

Benyttelsestiden stiger

I de nye forudsætninger opjusterer Energinet.dk benyttelsestiden for især havvindmøller og en smule for landvindmøller baseret på statistik fra de seneste år.

Den modsatte vej trækker, at den nyeste forskning har vist, at et vindmæssigt normal-år er mindre vindrigt og altså dårligere end tidligere forudsat.

Vindmølleindustriens brancheforening er slet ikke enig med Energinet.dk i fremskrivningen. Analysen tager ikke højde for en statslig undersøgelse af helbredseffekten ved vindmøller, som har sat en stopper for planlægningen af vindmøller i et stort antal kommuner, mener foreningen.

»Myndigheden regner med langt flere MW på land, end hvad branchen selv forventer. I flere kommuner er planlægningen gået i stå, og fremskrivningen skal derfor tages med et stort gran salt,« siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien, i en pressemeddelelse.

Dejligt med mere vindkraft

Afdelingschef i Dansk Energi Charlotte Søndergreen kalder det dejligt, at vi tilsyneladende kan få mere vindkraft for de samme penge, men at det ikke må få politikerne til at ændre på en gældende energiaftale:

»De nye tal kan anvendes, når man næste gang skal skrue et energiforlig sammen. Det er ikke seriøst, hvis man vil ændre på et allerede indgået forlig. Det signalerer ustabilitet, som kun er med til at gøre investeringerne i sektoren dyrere,« siger hun.

Hun tilføjer, at analyser fra Dansk Energi viser, at de ældre møller bliver stående længere end tidligere, hvilket også bidrager til en øget vindkraftproduktion.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bemærk; som det fremgår af grafen, er den samlede kapacitet i 2020 på 6.545 MW og forventes vil producere ca 21.200 GWh.

Det er en samlet kapacitetsfaktor på ~37%.

Det er kun få år siden vi diskutterede her på ing.dk, og mange estimerede at der skulle mindst 8 GW vindmøller til, for at nå op over 50% vindkraft i Danmark - og således også hvilke "enorme udfordringer" det ville medføre at indpasse det i det danske forbrug, som dengang (ligesom nu) peaker ved ca 6,5 GW om vinteren.

Med 6,5 GW vindkraft, vil peakeffekten kun i meget sjældne tilfælde være over 5,9 GW, og således ligge stort set indenfor normal dagslast om vinteren.

Det vil sige, hvis vi forestiller os Danmark, uden udveksling med udlandet, så ligger maksimalt 15% af vindkraften over forbruget om vinteren, fortrinsvis om natten.

Disse kan fyres over i fjernvarmesystemets akkumuleringstanke, og nogle få % vil måske gå tabt om sommeren, hvis vi ikke bliver alt for ivrige med at installere solceller.

Det vil derfor være en overskuelig opgave at tilpasse resten af forbruget med de mest regulerbare termiske kraftværker, også i perioder, hvor vindkraften yder 0.

Et sådan scenarie vil selvfølgelig give en ineffektiv og anstrengt udnyttelse af vores termiske kraftværker, og den overskydende vindkraft om vinteren vil sandsynligvis (til den tid såvel som i dag) være mere værd i Norge end end hvis den fyres af i elkedlerne.

Derfor vil vores termiske kraftværkers primære rolle blive at yde et jævnt tilskud, gennem længere perioder hvor tilstrømningen til de norske magasiner er lavere end normalt, for så at reducere gennem perioder, hvor tilstrømningen er højere end normalt.

Hertil behøver vi ikke nødvendigvis de mest smidige og regulerbare kraftværker, da det ikke er et spørgsmål om levere X GW her og nu, men om at levere X TWh i løbet af en måned eller to - så det kan gøres med nogle få af de reneste og mest energieffektive kraftværker vi har.

Kun i tilfælde af at en større del af forbindelsen til den skandinaviske halvø ryger, har vi brug for en større reserve af let-regulerbar kapacitet - og den har vi faktisk allerede klar.

Jeg ser derfor frem til 58% vindkraft, med samtidig aflivning af alle de dommedagsprofetier, der i årevis har været ført her på ing.dk, hvis de da ikke er aflivet allerede nu. ;-)

  • 13
  • 8

Quote:"aflivning af alle de dommedagsprofetier, der i årevis har været ført"

Tror efterhånden mere det er bekvemmeligheds profetier der fremsættes mod bedre vidende, end egenlig rationel tankegang. Flere af dem som postulere det, er godt oppe i årene og regner ikke med at komme til at stå til regnskab i deres periode. Så er der fred så længe. Eller som Al Gore udtrykker det: "En ubekvemt sandhed".

  • 5
  • 0

Jeg mangler stadig en plan for at sikre strøm i ledningerne den dag vindmøllerne levere hovedparten af vores strøm og der ingen vind blæser, hvad gør vi så? At læne sig tilbage og påstå at så levere Norge bare strøm til os er direkte tåbeligt på niveau med IC4, ligger der statslige aftaler der sikre at Norge vil være vores forsyning når vi mangler strøm? At et land ikke engang kan forsyne befolkningen med strøm produceret inden for egne grænser er for mig en fallit erklæring men når alt er grønt så er det jo sandheden uanset om vi så kommer til at mangle strøm eller ej. Hvem skal sikre og betale for at vi har et backup system stående klar der kan træde til med øjeblikkelig varsel når forbruget er der men vinden ikke er der? Hvorfor skal jeg som forbruger betale dobbelt eller tredobbelt for strømmen bare fordi nogle vindmølle producenter kan få støtte og andre kan få en grøn samvittighed?

Der er ingen plan for at sikre landet den strøm som vi skal bruge under alle forhold, alle ber til at andre vil levere strøm til os når vinden har lagt sig. Vindmøllernes overtagelse af elproduktion er lige så godt planlagt som IC4 togene.

  • 4
  • 9

"Fremgangen for vindkraften skyldes ikke mindst nye tilskudsregler, som energipolitikerne har vedtaget i forbindelse med energiforliget i 2012."

Så kan møllerne designes præcis så de opnår det maksimale tilskud, det var da smart!

  • 4
  • 7

Da jeg sad i Connie Hedegaards udvalg for at lave regler for vindmøller på land, ved jeg at der i regulativet er regler for forholdet imellem tårnhøjde og vindelængde. De blev indsat for at give et harmonist indtryk. Desværre er der også mulighed for dispensationer og det gør at vindmøller slet ikke bygges efter reglerne. Det er kommunerne, der kan give dispensationer og f. eks. vindmøllerner på Lammefjorden fik 7 dispensationer af Holbæk kommune. Kommunen fik så en masse penge fordi de fandt en plads til vindmøller. Er det ikke en form for bestikkelse, som vi troede kun foregik i lande nede syd på? vh Mogens Bülow

  • 2
  • 1

det opnår det maksimale samfundsudbytte

Anders, hvordan ser det "maksimale samfundsudbytte" ud?

  • Er det det scenarie, hvor vi kan suge flest penge op ad EU-kasserne?
  • Er det det scenarie, hvor staten kan suge flest penge ud af befolkningen?
  • Er det det scenarie, hvor vores energiminister kan tage sig bedst ud overfor kollegerne i EU og andre lande?

Hvor ER danske borgere dog nemme at snyde! Og de tror oven i købet, de gør en god gerning! Grinagtigt.

  • 4
  • 6

Nu har der lige været en TV-udsendelse om Svend Auken. Det var opfindren af PSO-en.Forkortelsen står for noget i retning af Publick Service Obligation. På Christiansborg blev PSO kaldt På Svends Ordre. Den var designet til at tvinge befolkningen til at betale til noget folketinget ville give støtte til. Normalt hedder den slags skat og er en del af finansloven. Men PSO tæller ikke med i skattetrykket, når den ikke er i finansloven. PSO-en var også en måde at få EU til at acceptere at vi i Danmark gav støtte til særlige produktioner. Hvis det havde været en del af finansloven og finansieret af "normal" skat var det jo ulovligt som konkurenceforvridende erhversstøtte. Men hokus-pokus PSO er ikke skattemidler (det betales bare af de samme) og at forbrugerne tvinges til, nej nej frivilligt giver støtte til et særlig prodution blander EU sig da ikke i. Jo, Svend kunne noget med manipulation. vh mogens

  • 6
  • 4

Anders, hvordan ser det "maksimale samfundsudbytte" ud?

Er det det scenarie, hvor vi kan suge flest penge op ad EU-kasserne?

Forklar mig lige af hvilke krinkelkroge den nærmere udregning af onshore vindmøllers PSO har noget med at “suge penge op ad EU-kasserne” at gøre

Er det det scenarie, hvor staten kan suge flest penge ud af befolkningen?

Forklar mig lige hvordan PSO afgifter ender i statskassen

Er det det scenarie, hvor vores energiminister kan tage sig bedst ud overfor kollegerne i EU og andre lande?

Foklar mig lige… nej nu gider jeg sku ikke mere.

De lidt mere avancerede regler omkring tildelingen af PSO end et simpelt antal fuldlasttimer handler efter hvad jeg kan bedømme om at fremme stort vingefang ift. makimal ydeevne. Derved vil hver nameplate MW yde flere MWh per år end uden, højere kapacitetsfaktor. Det betyder færre MW installeret for den samme årlige ydelse = lavere maksydelse med samme gennemsnitlige % af den samlede elforsyning. Og det er positivt.

  • 6
  • 3

Jeg har aldrig kunnet forstå hvorfor en kWh el fra en ny vindmølle er mere værd end en kWh el fra en gammel vindmølle.

Hvis der er 2 maskinværksteder, der lavet ens vinduer, men hvor den ene gør det på nye maskiner og den anden på gamle maskiner, skal ham med de nye maskiner så have mere for sine vinduer, end ham med gamle?

vh mogens bülow

  • 1
  • 5

"Hvis de gamle afskrevne vindmøller og kraftværker producerer billigere strøm end de nye, hvorfor bygger vi så ikke nogle flere af de gamle afskrevne?"

Det siges, at der ikke findes dumme spørgsmål, kun dumme svar, men her er da vist en undtagelse.

Det der er kernen i sagen er, at støtte ofte forvrider markedet. I dag kan det, p.g.a. støttesystemet, ofte betale sig at rive en gammel velfungerende vindmølle ned og opstille en ny på samme plads.

Et af vores samfunds problemer, rent resurce og affaldsmæssigt er, at vi ikke vedligeholder/reparerer, men smider ud og køber/bygger nyt. Den tendens forstærkes, når man giver mere for el fra nye vindmøller end for el fra gamle.

Hvis man vil støtte opstilling af nye vindmøller bør det ske som tilskud til etableringen ikke som overpris for deres produktion i deres første år.

vh Mogens Bülow

  • 3
  • 4

"Hvis de gamle afskrevne vindmøller og kraftværker producerer billigere strøm end de nye, hvorfor bygger vi så ikke nogle flere af de gamle afskrevne?"

Det siges, at der ikke findes dumme spørgsmål, kun dumme svar, men her er da vist en undtagelse.

Spørgsmålet siger nogenlunde det samme som:

Jeg har aldrig kunnet forstå hvorfor en kWh el fra en ny vindmølle er mere værd end en kWh el fra en gammel vindmølle.

...så hvis du synes spørgsmålet lyder dumt, så er du tæt på at forstå budskabet. ;-)

.

Det der er kernen i sagen er, at støtte ofte forvrider markedet.

Nej - det der er sagens kerne, er at Nordpool er et merit order market, hvor el bydes ind på marginalpriser.

I sådan et marked kommer der ingen nye kraftværker, før de gamle kraftværker (hvis kapitalomkostninger for længst er afskrevne) går i stå af sig selv.

Så længe en gammel mølle kan producere el for under 10 øre/kWh driftsomkostninger, så bliver den ikke revet ned, til fordel for en ny med støtte - med mindre vi genindfører den skrotningsordning som Fogh-regeringen indførte i starten af 0-erne.

Vindmøllestøtten, som typisk udgør 25 øre/kWh i 22.000 fuldlasttimer (dog med vægtning af rotorareal under den nye ordning), giver et tilskud på typisk 5,5 mio kr/MW, fordelt over de første 7-8 års produktion.

Det dækker ikke engang halvdelen af kapitalomkostningerne, så hvorfor skulle man dog rive en mølle ned, som kan producere strøm uden kapitalomkostninger?

  • 4
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten