Længere vinger og højere vindmøller øger energiudbyttet med 50 pct.

Hej! lige en tanke fra en udenlands dansker. Tilbage i halvfjerderserne var jeg lærling på Aalborg værft.Der så jeg støbningen af den nye skorsten på Nordkraft (den er så sprængt nu) 230 meter høj blev den og de støbte 5 meter om dagen..dengang! Med dagens teknik burde man kunne støbe et tårn på 250 meter i betong og udvikle metoder til at lyfte nacellen og vinger.Måské kunne man sætte det hele på støbeplatformen i 50 meter højde og så trykke det der op ad.som sagt bare en tanke.

Hej Ole,

Da du nu er udenlandsk dansker så har du nok ikke været så heldig at kører en tur på motorvejen omkring Give.

Her vil man ellers kunne se lige præcis det du efterspørger: et vindmølletårn opbygget af beton segmenter.

Den er ganske vist kun ca. 40 meter høj men dette skyldes ifølge mine kilder at den står så tæt på motorvejen så de ikke må bygge højere pga den evt væltningsfare.

Men det bliver da spændende at følge denne udvikling i fremtiden. Mvh J.S.

Hybridtårne er ikke ualmindelige, hvor de første xx m er beton efterfulgt af zz m stål. Problemet med betonen er de dynamiske laster, hvorfor man ser en konstruktion med forspændte ståltov sammen med betonen, således at betontårnet kan klare de dynamiske og de statiske laster.

De støbte tårne har skam stået i "full scale" i adskillige år ved Nees i Vestjylland ;-) http://www.cowi.dk/menu/NyhederogMedier/Ny...

Men hvad er grunden til at man er gået væk fra denne metode? Der må være en god grund, ellers så havde man jo stadig gjort det? Eller er det mon af æstetiske grunde?

[guote]Forholdet mellem generatoreffekt og rotorareal er således faldet knap 15 procent fra 425 W/kvm for gamle møller til 365 W/kvm i dag, hvilket vil sige, at vindmøllen producerer maksimalt ved lavere vindhastigheder og dermed får flere fuldlasttimer.[/guote] Udviklingen stopper slet ikke der.

De to mølletyper Vestas i dag sælger flest af, hedder V100-2,0 MW og V110 2,0 MW.

Disse har allerede et effekt/areal forhold på hhv 255 W/m2 og 210 W/m2, altså yderligere hhv 30% og 40% lavere end de 365 W/m2.

Normen for de vindmøller der opstilles på land (i DK) nu og fremover, hedder derfor snarere 4000 end 3000 fuldlasttimer, så vi er på ganske få år kommet op omkring en fordobling af effektiviteten.

Havvindmøller, som i dag ligger i omegnen af 4000-4500, kommer indenfor de næste op om omkring 5000-5500 fuldlasttimer.

Omvendt betyder det også at moderne vindmøller kan opstilles på placeringer med betydeligt lavere middelvindhastighed end man hidtil har foretrukket, og på disse placeringer være i stand til at levere fornuftige kapacitetsfaktorer med omkring 3000 årlige fuldlasttimer.

Så globalt set betyder udviklingen ikke at møllerne leverer dobbelt så meget effekt pr kapacitet, som de har gjort i Danmark indtil 2008. Det betyder derimod at vindkraften er blevet effektiv og anvendelig stort set overalt i verden, og derfor vil blive meget mere udbredt end tidligere antaget.

"Årsagerne til denne ændring – som forfatteren til artiklen i Dansk Energi, konsulent og civilingeniør Karsten Capion, kalder 'en stille revolution'"

Stille revolution? Det er noget af det mest arrogante ordvalg, når alle godt ved at støjen fra de store møller er et problem. Ud på havet med dem, uden PSO.

Havvindmøller, som i dag ligger i omegnen af 4000-4500, kommer indenfor de næste op om omkring 5000-5500 fuldlasttimer.

Kilde? En høj kapacitetsfaktor for vindmøller vil ofte betyde en større effektvandring uden at dette afspejler en nemmere integration i elmarkedet. Korrelationen mellem forbrug og produktion er ganske enkelt dårlig.

Man får vel ikke 50% mere produktion af at have 50% flere fuldlasttimer. En mølle med mindre rotor producerer jo bare lidt under fuldlast i de 50%. Med mindre et håbløst tilskudssystem ødelægger al logik.

Interessant er det også at prisen for møller i samme periode er faldet betydeligt mål på kr/MW installeret kapacitet: http://energiwatch.dk/Energinyt/Renewables...

Stille revolution? Det er noget af det mest arrogante ordvalg, når alle godt ved at støjen fra de store møller er et problem. Ud på havet med dem, uden PSO.

Problemet med støj fra vindmøller trækkes ofte frem af "vindmøllemodstandere", som om at det bare er et ubestrideligt faktum at møller støjer uacceptabelt meget. Jeg har derfor været lidt nysgerrig mht. hvor meget en vindmølle rent faktisk støjer. På Ærø blev der for nogle år siden opsat 6 store vindmøller som flere af naboerne efterfølgende klagede over (pga. støj). Da jeg regelmæssigt kommer på øen, besluttede jeg mig derfor at tage en tur ud forbi en af møllerne på en dag med god vind, for et års tid siden. Jeg gik hen til nærmeste hus (som lå relativt tæt på møllen - et par 100 m vil jeg tro, men jeg er ikke god til at bedømme afstand). Det første jeg kunne konstatere var at der bestemt ikke er stille på landet i blæsevejr. Den generelle vindstøj overdøvede fuldstændigt støjen fra møllen - det mest støjende var klart kornet på marken, skarpt forfulgt af (de relativt få) træer og buske i nærheden. Og selv når man stod lige under møllen var støjen meget begrænset. Jeg er selvfølgelig klar over at det kun var én mølle og kun én dag med én given vind, så jeg påstår ikke at min oplevelse nødvendigvis passer på alle møller alle steder. Men hvis det jeg oplevede var bare nogenlunde typisk så vil jeg mene at problemet overdrives. Når det er sagt, så syntes jeg da klart det er en bedre løsning at placere møller på havet, da der er mere vind, og mindre potentiale for at genere evt. naboer.

... vil også betyde at det føles som at der står flere af dem. Disse 'landmærker' rager jo en del op, og kan ses på lang afstand.

@Thomas Frederiksen

Man får vel ikke 50% mere produktion af at have 50% flere fuldlasttimer. En mølle med mindre rotor producerer jo bare lidt under fuldlast i de 50%.

Når man siger en vindmølle producerer 3000 fuldlasttimer per år, betyder det ikke at den kører for fuld skrue 3000 timer om året og i de andre 5760 timer står den stille. Derimod vil den ofte producere med mindre end fuld effekt men vil gøre dette i meget mere end 3000 timer om året. Fuldlasttimer er blot en måde at udtrykke joules produceret i forhold til watt installeret.

Jeg er ret overbevist om, at jeg kan læse en powercurve og lægge en vinddistributionskurve ind over ;)

Konstaterede blot, at artiklen fejl- eller overfortolker effekten af en større rotor. Sikkert til gavn for businesscasen for det er jo ikke raketvidenskab og de nødvendige data fremgår af de fleste vindmølleproducenters hjemmesider.

Jeg undrede mig længe over, at man byggede større og større vindmøller, fordi jeg kunne beregne, at energien pr m2 overstrøget vingeareal faldt med voksende møllestørrelse. Altså virkningsgraden. Men forklaringen er, som andre også har fortalt, at ved at reduce generatoreffekten, kan møllen levere maksimal effekt i længere tid, og derved få et større antal fuldlasttimer. - Og prisen for generatoren falder. Så alt i alt giver det åbenbart bedre økonomi. Den morsomme konklusion er så, at hvis man gør generatoreffekten MEGET LILLE, så kan antal fuldlasttimer nærme sig 8760 timer, altså "maksimal effekt hele tiden" !!! - Men desværre nul økonomi! Så der er en grænse for, hvor langt man kan gå ned i relativ generatoreffekt og få bedre økonomi!

Den morsomme konklusion er så, at hvis man gør generatoreffekten MEGET LILLE, så kan antal fuldlasttimer nærme sig 8760 timer, altså "maksimal effekt hele tiden" !!!

Holger. Ja der er flere måder at betragte sagen på. !

Nu hvor også vi for en tid siden, blev enige om at vindmøllerne producerer mere I perioden fra okt - marts hvor behov og priser gennemgående er højere, så passer det ikke så godt med samme effekt I hver af de 8760 timer af året. Også af den grund skal generatoreffekt I forhold til bestrøget areal ikke reducers I det uendelige.

MEN........

Til Ebbe Holleris Petersen..

Der er STOR forskel på menneskers høreevne..

Jeg er 76 og bor i Ishøj....

Jeg kan af uforståelige årsager høre betydeligt mere end sædvanligt.

Min alder bevirker at høje toner ikke kan høres...

Men de lave, UHA UHA ..

Det er et faktum der ikke er let at leve med...

Vindmøller støjer utroligt meget i mine ører.

Venligst PCN

Flemming U: Enig, men somme tider fremmer det forståelsen at gå til yderligheder. - Det er f.eks. meget få træer, der vokser ind i himmelen !!!

Så flyt væk fra alle vindmøllerne i Ishøj, Preben! :-p

De to mølletyper Vestas i dag sælger flest af, hedder V100-2,0 MW og V110 2,0 MW.

Disse har allerede et effekt/areal forhold på hhv 255 W/m2 og 210 W/m2, altså yderligere hhv 30% og 40% lavere end de 365 W/m2.

Normen for de vindmøller der opstilles på land (i DK) nu og fremover, hedder derfor snarere 4000 end 3000 fuldlasttimer, så vi er på ganske få år kommet op omkring en fordobling af effektiviteten.

Havvindmøller, som i dag ligger i omegnen af 4000-4500, kommer indenfor de næste op om omkring 5000-5500 fuldlasttimer.

Hej Søren

Har du et link til den statistik, der viser hvilke møller Vestas sælger?

I Danmark er der mig bekendt ikke opstillet nogen V110-2.0MW udover en på testcenter Høvsøre. Størstedelen af de projekter, der er i pipelinen er på ca. 3 MW og har enten omkring 300 W/m2 eller omkring 370 W/m2 (afhængigt af om der er en ca. 113 m rotor eller 100 m rotor på.

Vi når næppe op på 4.000 fuldlasttimer på landvind (Energinet.dk forventer frem mod 2020 at fuldlasttimetallet stiger til 3.300 og 3.100 i hhv. Vest- og Østdanmark for ny landvind). Hvad angår havvind forventer Energinet.dk 4.700 timer på langt sigt. 5.000-5.500 lyder ret optimistisk for mig at høre. Som flere har været inde på, er der også en grænse for hvor meget det er fornuftigt at reducere generatorstørrelsen for at presse fulddlasttimetallet i vejret. Man skal huske på, at en af begrænsningerne for landvind er tilgængelige sites. Derfor kan det give god mening at få den ekstra produktion med ved høje vindhastigheder, også selvom det koster ekstra at smide en større generator i og afregningen for den ekstra produktion er lidt lavere end markedsgennemsnittet.

Så flyt væk fra alle vindmøllerne i Ishøj, Preben!

Er der mange vindmøller i Ishøj???

Hej Søren

Har du et link til den statistik, der viser hvilke møller Vestas sælger?

Jeg har link til de ca 2/3 af salget, der omfatter ordrer, der er store nok til at blive annonceret:

http://www.vestas.com/en/investor/announce...

I Danmark er der mig bekendt ikke opstillet nogen V110-2.0MW udover en på testcenter Høvsøre.

Møller bliver som bekendt ikke installeret før flere kvartaler efter de er blevet solgt.

V110 er en helt ny mølletype. Den første blev solgt i Europa lige inden udgangen af 2013. I USA solgte de de første i September sidste år, så ikke så mærkeligt der stadig kun står en testmølle i Danmark.

Nu henviste jeg jo heller ikke til hvilke møller der er opstillet i Danmark, men til de til de møller Vestas sælger flest af i dag ... for at give et indblik i hvilken slags møller vi kan forvente at se blive installeret fremover ... også i Danmark.

Jeg har lige skimmet linket igennem (du er velkommen til at korrigere), og heraf fremgår det at Vestas siden 1. Januar 2013 har solgt

V110 og V100 (1,8 og 2,0 MW): 1.507 stk.

V112, V117 og V126 (3,0 og 3,3 MW): 636 stk

V80 og V90 (2,0 og 3,0 MW): 214 stk

En stor del af V100 og V110'erne er solgt på store rammeaftaler i USA, til kunder som EDF og ENEL, og der er stadig et ubrugt salgspotentiale på omkring 1.500 MW af samme mølletype i disse rammeaftaler.

Selvom jeg ikke har indsigt i fordelingen af de uannoncerede ordrer, så synes jeg nok tallene viser at Vestas sælger markant flest V100 og V110 i dag - især i lyset af at det først for alvor var i September 2013 salget af disse startede.

V112 sælger bestemt også godt, og det er meget muligt at V117 og V126 - som er endnu nyere - kommer op på samme niveau, og at 3 MW'erne dermed kommer på højde med 2 MW'erne.

Men det understreger vel kun min pointe, da de to sidstnævnte er ca ligeså effektive som V100 og V110. De har ganske vist til lidt mindre areal pr effekt, men det opvejes stort set af størrelsen/højden.

Vi når næppe op på 4.000 fuldlasttimer på landvind (Energinet.dk forventer frem mod 2020 at fuldlasttimetallet stiger til 3.300 og 3.100 i hhv. Vest- og Østdanmark for ny landvind).

Dels er Energinet og Energistyrelsen hele tiden bagud, idet de opjusterer når de ser resultaterne af de møller der installeres.

Dels dækker tallet jo over at der i 2020 stadig står masser af møller, der er opstillet både før og efter 2008, til den tid, som med de typiske hhv 2.000 og 3.000 fuldlastimer, trækker gennemsnittet ned til de ca 3.200.

Men tallene siger jo så også at der skal en ca dobbelt så stor kapacitet af møller med 4.000 flt til, for at opveje de mange møller fra 2001-2003, som kun yder 2.000 flt, for at give et gennemsnit på over 3.200.

Disse opstilles i de kommende år frem til 2020, og fortsat efter 2020 - hvor de vil erstatte møllerne fra 2003 - og dermed få tallet til at stige mod 4.000 flt.

Hvad angår havvind forventer Energinet.dk 4.700 timer på langt sigt. 5.000-5.500 lyder ret optimistisk for mig at høre.

4.700 flt er lidt mere end hvad Horns Rev 2 (SWT-2.3-93'ere fra 2009) yder.

Anholt skulle gerne vise sig at yde mindst det samme, selvom den står lidt mere i læ af Jylland, grundet de langt mere effektive SWT-3,6-120'ere. Kriegers Flak skulle også gerne være mindst ligeså effektive, mens Horns Rev 3, som er placeret på ligeså gode vindforhold som HR 2 bliver noget bedre.

Igen er der jo med Energistyrelsens estimat tale om et gennemsnit af de gamle havmølleparker (HR 1, Rødsand m.fl.), som yder omkring 3.700 flt, HR 2 og Anholt med 4.400 flt og så de kommende parker, med væsentligt højere kapacitetsfaktor - mens jeg taler om hvad vi kan forvente, når alle de gamle parker skiftes ud med den slags møller der laves nu og fremover.

V164-8.0 MW skal iflg. databladet levere en AEP på 43.000 MWh på en placering som Horns Rev. Derfra skal der trækkes ca 2% nedetid.

Det giver det 60.090 flt.

Forvent også at denne - før du aner det - kommer i udgaver med større rotordiameter, for at opnå samme høje kapacotetsfaktorer på placeringer som de indre danske farvande, Østersøen osv.

Så 50.000-55.000 fuldlasttimer er bestemt indenfor rækkevidde.

Derfor kan det give god mening at få den ekstra produktion med ved høje vindhastigheder, også selvom det koster ekstra at smide en større generator i og afregningen for den ekstra produktion er lidt lavere end markedsgennemsnittet.

Det afhænger jo meget af HVOR meget lavere markedsgennemsnittet så bliver - og ikke mindst af hvor store effekter vi kan afsætte i nettet/videresende til nabolandene.

Det er ikke for ingenting at møller med 210-255 W/m2 er dem der sælger bedst på land nu (hos Vestas) - og i øvrigt også er dem der i dag bringer kWh-prisen ned på et niveau, hvor de kan konkurrere med el fra sågar amerikansk skifergas.

Især det sidste betyder at denne udvikling slet ikke er slut.

Ovenstående opgørelse inkluderer ikke den ordre på 55 stk V110, som Vestas lige fik her til aften, mens jeg skrev. ;o)

Såvel som thumbs up, er helt ok. - Benytter dem da selv. ;-)

Men, jeg føler mig en anelse fjollet over, at få én for et ærligt ment spørgsmål.

Det er ganske, ganske få gange jeg har være i(gennem) Ishøj de seneste mange år. Jeg mindes altså ikke at have set nogen vindmøller der!?

Hej Karin, du har ikke fået den af mig ... på æresord ... men jeg kunne bedst forestille mig at du har fået den, fordi du stiller et spørgsmål til en dybt ironisk kommentar til Preben ... som jo åbenbart er støjplaget af "de mange vindmøller" i Ishøj.

;o)

Jeg så altså heller ingen vindmøller i Ishøj, på 'Hammerslag', for lidt siden. ;-)

Du har nok ret Karin .....der er nok ikke mange vindmøller i Ishøj, men bare en der støjer generende er jo rigeligt :)

Jeg har diskuteret vindkraft med Søren gennem mange år, så min indstilling til vindkraft er kendt i Sønderjylland.

Jeg er principielt ikke modstander af vindkraft, men er modstander af at plastre horisonterne til med møller, men glæder mig over, at man med længere vinger og "mindre" generatorer kan udnytte de vinde der forekommer oftest frem for at satse de mere sjældne.

Jeg synes at det er rart at vi kan sælge vindmøller i store mængder så vore pensioner ikke går helt rabundus :)

Men lige hjemkommen fra Sydfrankrig, hvor møllerne også ses i stigende antal, bemærkede jeg på vejen ud og hjem gennem Frankrig og især i Tyskland, hvor antallet af nye møller er steget betragteligt siden jeg tog turen derned sidst, at forbløffende mange stod aldeles stille, da jeg passerede dem. De som alligevel roterede gjorde det ikke fordi det blæste, for der var ingen vind af betydning på de tidspunkter.

Mine iagttagelser er jo subjektive og tilfældige, men understreger for mig, at ledningsnettet skal dimensioneres anderledes så strømmen kan flyttes fra områder hvor det blæser til vindstille uden at det overbelastes.

Men indtil at man får udviklet nettet og strømlagerkapaciteten er man nødt til at have backup værker til at udjævne manglende vind. Man er også nødt til at outsource sværindustrielle produkter hvis man alene satser på VE. Cement, stål, aluminium, glas, plast vil være de første ofre. Så en masse af vore bogligt svage medborgere vil få det langt sværere at finde noget at leve af, når energien ikke findes i rigelige mængder.

får udviklet nettet og strømlagerkapaciteten

At udvikle nettet er næsten omsonst, men meget dyrt. I Europa er vindkraften næsten synkroniseret, således at når der er svag vind i Danmark, så er der ikke noget overskud at hente hos de andre. Og omvendt. At udvikle strømlagringskapacitet er muligt – man har lavet nogle kunstige søer i Tyskland. Men der er tale om meget store energimængder og det vil være helt udenfor mulighedernes grænser at finde nok hvis vindguderne skulle holde en længere vinterferie. Vi må tilbage til de barske realiteter. DESVÆRRE

Torkil. Det bliver ikke nødvendigvis ikke mere rigtigt af at du gentager dine påstande. Det er tid for dokumentation, links eller andet der underbygger. OK ?

At udvikle nettet er næsten omsonst, men meget dyrt. I Europa er vindkraften næsten synkroniseret, således at når der er svag vind i Danmark, så er der ikke noget overskud at hente hos de andre. Og omvendt.

Det er ikke helt korrekt. Der vil være en vis effekt i ledningsforbindelser øst-vest. Se dette link til isobarer. http://www.vejrhesten.dk/fi_vejrsider/fi_v...

Du beder om dokumentation. Selv om det vist er en gammel nyhed får du vindkraften igen. Vindkraft i Danmark 2013 [MW] Middel 1.267; Max 4.293; Min 2 Vindkraft i Europa 2013 [MW] (For Danmark, Tyskland, Frankrig, Belgien, UK og Irland) Middel 17.560; Max 54.416; Min 1.803 Hvis du har en speciel aftale med vindguderne, så lad os få dokumentation. Indtil da vil en gammel ateist stole på ovenstående.

Og så

have backup værker til at udjævne manglende vind.

Det vil være meget dyrt. Kun idealister eller planøkonomer vil have normale, og stadigvæk forurenende, kraftværker stående for kun at tages i brug en gang imellem, når de fine vindmøller tøver lidt og kræver backup.

Til sidst om energilagring. (Europa) Det drejer sig om enorme energimængder. Som ingeniør lærte jeg at man skal dimensionere for værst tænkelige tilfælde, der nok vil være to uger om vinteren med næsten vindstille. Fossilfri energi til både kraft of varme. Der behøves ikke megen research for at se at biogas og lignende vil blive en meget dyr dråbe i havet. Det eneste der er tilbage vil blive højtliggende vandreservoirer. Der skal meget mere til end man ’sådan bare’ kan finde. Prøv selv om du kan regne på det. Og når du så er i gang, så prøv at regne lidt og derefter overveje hvor meget der skal til hvis man vil bruge de omtalte brintlagre. Her naturligvis både investering og drift.

Torkil.

Ok, så alt I alt det blot dine egne betragtninger du igen fremfører.

Havde håbet du havde set planer eller strategier for det videre, der viser noget om energimængder, priser og ikke mindst sammensætning af elproduktion, baseret på de ressourcer, som forskellige områder har til rådighed.

At vindkraft, som du selv medgiver, er en fornuftig løsning til en del af den danske elproduktion, betyder jo ikke at vind er løsningen alle steder. Det er der vist heller ikke nogen der har påstået. Jo længere sydpå desto mere vil solenergi kunne levere. Affald, biomasse og vandkraft er alle relevante muligheder, sammen med vind og eller sol, afhængig af hvor på kloden vi befinder os.

Havde håbet du havde set planer eller strategier for det videre, der viser noget om energimængder, priser og ikke mindst sammensætning af elproduktion, baseret på de ressourcer, som forskellige områder har til rådighed.

Det er dig, der fremhæver at man kan klare det med noget du ikke rigtigt har defineret. Så vidt jeg husker har jeg skrevet at lille Danmark MÅSKE kan holde skindet på næsen ved hjælp fra vore naboer. Jeg siger at det ikke er muligt for Europa som helhed. Når du siger at man kan, ja så bliver din opgave at vise at der er muligt? Du taler om planer og strategier. Mine er kernekraft - det vidste du allerede. Hvad er dine? - ikke bare mere løs snak men et overslag med mængder og skønnede priser.

Torkil. For et par dage siden skrev du i en anden tråd:

Når det kommer til det europæiske energisystem, kan det ses at det er udenfor mulighedernes grænser at skaffe nødvendig grøn backup til den vindkraft, der efter planerne skulle blive den bærende energikilde. Tallene viser klart, at selv nok så mange højspændingsforbindelser ikke vil være i stand til at fordele det, der ikke er.

Det var ikke et emne jeg har bragt på banen. Jeg spørger ind til dit baggrundsmateriale, hvilket du jo åbenbart ikke har noget af.

Jeg siger at det ikke er muligt for Europa som helhed. Når du siger at man kan, ja så bliver din opgave at vise at der er muligt? Du taler om planer og strategier. Mine er kernekraft - det vidste du allerede.

Har du egentlig nogen tal for hvad det ville koste med kernekraft? Jeg er ikke interesseret i et tal for grundlast, men et tal for hvad det vil koste at nå 100% fossilfri uden hjælp fra andet end hvad du oven for mener kan lade sig gøre for vind, dvs. først og fremmest hjælp fra vandkraftværker. Hvis jeg ikke tager helt fejl, betyder det at der skal atomkraftværker til spidslast. Det kunne være interessant at høre hvilket prisleje vi så ender i, måske bare for Danmark.

Der bliver IKKE bygget mere vandkraft i Europa og vind er ikke kraft. Et land uden geværer og 100% elværk er et protektorat og bestemmer ikke selv så hvor kommer forestillingen om KK som spidslast fra? Iøvrigt kan enhver regne ud hvor mange og hvor store værker der er brug for. Danmarks Energistrømme fra ENS leverer det nødvendige

Hej Søren

Tak for dine mange interessante bemærkninger. Det er en spændende udvikling med de nye vindmøller. Jeg kunne godt tænke mig at trække lidt på din viden, hvis du er interesseret så send mig en mail: kac@danskenergi.dk.

Jeg vil lige rette en enkelt misforståelse:

Dels dækker tallet jo over at der i 2020 stadig står masser af møller, der er opstillet både før og efter 2008, til den tid, som med de typiske hhv 2.000 og 3.000 fuldlastimer, trækker gennemsnittet ned til de ca 3.200.

De tal jeg skrev var Energinet.dks forventning til fuldlasttimetallene var tallene for NY landvind. Gennemsnittet i 2020 vil altså være lavere end de tal jeg skrev, særligt hvis møllerne fra Auken-tiden skulle vise sig at holde mere end 20 år.

V164-8.0 MW skal iflg. databladet levere en AEP på 43.000 MWh på en placering som Horns Rev. Derfra skal der trækkes ca 2% nedetid.

Det giver det 60.090 flt.

43.000 MWh / 8 MW * (1-0,02) = 5.267 h

60.090 FLH er vist lige i overkanten på et år, men 5267 er imponerende, hvis det holder :)

De tal jeg skrev var Energinet.dks forventning til fuldlasttimetallene var tallene for NY landvind. Gennemsnittet i 2020 vil altså være lavere end de tal jeg skrev, særligt hvis møllerne fra Auken-tiden skulle vise sig at holde mere end 20 år.

Hej Karsten, hvis vi lige tager tallene 3.300 og 3.100 igen, så er det jo kun lige lidt over hvad de møller (over 2 MW, dvs alle udover husstandsmøller), som blev installeret i 2010-2012 har præsteret i 2011-2013, så her er Energinet jo allerede tæt på at være 10 år bagud med tallene.

Alle de V112 som blev installeret i 2010-2011 har i gennemsnit leveret ca 3.700 fuldlasttimer i 2012 og 2013 - altså betragteligt mere end de 3.300 Energinet først forventer i 2020.

Nuvel, de står også ovre i Vestjylland, men det er jo møller med 312 W/m2, hvor jeg taler om hhv 255 og 210 W/m2 (V100 og V110), som man først lige er begyndt at installere.

Af møller med under 312 W/m2 står der, som du ved, kun ganske få af i Danmark, og de har enten ikke stået længe nok, eller har været brugt til tests, så deres foreløbige produktion ikke er repræsentativ for deres egentlige AEP.

Men det kan da nævnes at Siemens' 2,3 MW/113 m rotor (229 W/m2) som blev opstillet d. 06.07.2011 har leveret hhv 4672 og 4362 fuldlasttimer i 2012 og 2013 - selvom den har kørt tests - så der er vel rimeligt godt belæg for at antage at:

Normen for de vindmøller der opstilles på land (i DK) nu og fremover, hedder derfor snarere 4000 end 3000 fuldlasttimer, så vi er på ganske få år kommet op omkring en fordobling af effektiviteten.

... også selvom de ikke alle kommer til at stå i Lemvig. .

43.000 MWh / 8 MW * (1-0,02) = 5.267 h

60.090 FLH er vist lige i overkanten på et år, men 5267 er imponerende, hvis det holder :)

Du har da helt ret ... jeg fik regnet mig frem til en kapacitetsfaktor på 60,09%, men glemte at omregne til fuldlasttimer ... beklager roderiet! ;-)

NB; min viden, som jeg gennem de senere år har anvendt i debatten om vindkraft, og energidebatten i øvrigt, er generelt baseret på mine analyser af de data vi alle kan finde via vindmølleregistret, Energinets dataudtræk, samt diverse databaser som Nordpool, og diverse systemadministratorer i Europa.

Hvis du stadig mener den viden er værd at "trække på", skal jeg gerne droppe dig en mail. ;-)

Hej Søren

Nuvel, de står også ovre i Vestjylland, men det er jo møller med 312 W/m2, hvor jeg taler om hhv 255 og 210 W/m2 (V100 og V110), som man først lige er begyndt at installere.

Jeg har kigget i pipelinen for projekter på landvind (baseret på VVM redegørelser) og der kan jeg se at tendensen er 300-350 W/m2, selvom der selvfølgelig kan ske et skift når der endeligt skal vælges mølletype.

Skal de i øvrigt ikke været typegodkendte før de må opstilles? (Det er måske en formsag, hvis først man har bestilt 20 styk?) http://www.vindmoellegodkendelse.dk/dk/God...

Jeg vil stadig gerne have en mail, så vi kan snakke nærmere. Selvom du trækker på offentligt tilgængelige data er det jo interessant at høre, hvad du har af gode kilder og ser af tendenser :-)

Hej Karsten,

Der sker vist sjældent markante skift i mølletyperne, når først VVM redegørelsen foreligger, da det i så fald vil kræve en ny redegørelse.

Dog kunne vi læse at der ved det meget omtalte projekt Varde er planlagt at installere V117, selvom der var gået ud fra V112 i VVM redegørelsen, og at Miljøklagenævnet ikke havde fundet dette betænkeligt (til forskel fra andre detaljer).

Nu har jeg ikke indsigt i hvad der ligger af miljøredegørelser (findes der et link til dette?), men disse dækker vel ikke allerede nu alle de landmølle-projekter, der færdiggøres helt frem til 2020 - eller hva'?

Det er meget overraskende hvis der ikke allerede nu planlægges projekter med med mindre effekt/areal end 300 W/m2 - ikke kun fordi sådanne møller tydeligvis er meget populære i resten af verden, men især fordi den nye (danske) støtteordning giver incitament til at prioritere rotorarealet, modsat den gamle ordning, som alene belønnede mærkeeffekten.

Ikke fordi, landmøller med 300-350 W/m2 kan jo sagtens levere 3.500-4.500 flt, når bare de står ovre i Vestjylland. Det viser eksemplet med alle V112erne jo.

Men de nye møller med større areal/effekt er jo netop beregnet til at opnå et sådant energiudbytte længere inde i landet, hvor middelvindhastigheden i navhøjde typisk er 1-1,5 m/s lavere.

NB; jeg har sendt dig en mail. ;-)