Længe ventet trafikmodel er ved at blive kvalt i tal

Efter fem års udviklingsarbejde er den landstrafikmodel, som Folketinget i 2009 bevilgede 60 mio. kr. til – og som siden har fået 3 mio. kr. ekstra – stadig ikke helt køreklar.

Landstrafikmodellen, som udvikles på DTU Transport, er et værktøj til at beregne effekterne af store og små infrastrukturprojekter. Eksempelvis skulle de strategiske analyser af infrastrukturprojekter i Østjylland og hovedstadsområdet og en eventuel bro over Kattegat regnes igennem i modellen. Analyserne skulle være klar i 2013, så ‘centrale dele af Landstrafikmodellen’ skulle have været klar til brug i 2011. Men i marts, da der blev lavet en status på arbejdet med de strategiske analyser, måtte Transportministeriet erkende, at Landstrafikmodellen stadig ikke duede.

‘Det har imidlertid vist sig mere omfattende end planlagt at udvikle Landstrafikmodellen, hvorfor den er forsinket hos DTU,’ stod der i rapporten. Derfor var konklusionerne i rapporten primært bygget på beregninger foretaget i de eksisterende modeller, som Landstrafikmodellen egentlig skulle erstatte.

En af dem, der blev voldsomt skuffet over den udmelding, var Jens Kampmann. Han er formand for Kattegatkomiteen, der kæmper for en fast tog- og vejforbindelse fra Østjylland over Samsø til Sjælland.

»Indtil videre har Landstrafikmodellen ikke givet brugbare tal. Tværtimod har der været forsinkelser og åbenlyse forbedringsbehov. Derfor er vi kritiske over for modellen,« siger han i dag.

Hos Dansk Industri er branchedirektør for transportområdet Michael Svane heller ikke imponeret af modellens foreløbige præstationer.

»Jeg har stor respekt for de gæve mennesker på DTU, der udvikler modellen. Vores indtryk er, at de er gået ambitiøst og struktureret til værks. Men det ændrer ikke på, at opgavens omfang nok har været undervurderet, og at man har gjort modellen så kompleks, at nogle af de ting, den kan, nærmest kun har akademisk interesse.«

Han understreger, at Dansk Industri bakker 100 procent op om, at der er et behov for at få udviklet en landstrafikmodel, men den bør ‘slankes,’ hvis den skal være anvendelig.

»Man kan jo spørge sig selv, hvor mange decimaler man skal have efter kommaet for at kunne bruge en model til at træffe beslutninger. Problemet er også, at modellen nu er så kompleks, at den har fået karakter af en sort boks, hvor man ikke kan gennemskue, om de tal, der kommer ud, nu er de rigtige.«

Opgaven undervurderet

Hos DTU Transport, der udvikler modellen, forklarer vicedirektør Camilla Riff Brems, at forsinkelsen skyldes, at opgaven blev undervurderet, og at brugerne har stillet nye krav i udviklingsprocessen.

»Landstrafikmodellen er bl.a. blevet forsinket, fordi der har været brugerønsker til flere foreløbige versioner af modellen, der skulle anvendes til konkrete projektberegninger, og fordi elementer af modellen er blevet fremrykket til tidligere versioner end oprindeligt planlagt. Derudover har det vist sig, at dataindsamlingen og -valideringen på flere punkter har været mere omfattende end forudset,« skriver hun til Ingeniøren.

Hun medgiver, at modellen er blevet meget kompleks. Men der er umiddelbart kun udsigt til, at den bliver endnu mere kompleks.

»Der (er) blandt brugerne (...) udtrykt ønske om, at modellen skal tage højde for mange forskellige mekanismer i trafikanternes adfærd og i trafikafviklingen. I forhold til den nuværende version er der fortsat ønsker til øget kompleksitet fra bl.a. Vejdirektoratet.«

Kræver erfarne brugere

Hos Vejdirektoratet ser afdelingsleder Torfinn Larsen da heller ikke kompleksiteten som et problem. De uforklarlige tal, der er set i de hidtidige test af modellen – eksempelvis at der skulle komme enormt mange togrejsende til Samsø, hvis der bliver bygget en Kattegat-bro – vil blive luget ud, når modellen bliver brugt mere, vurderer han.

»Når vi er ude over testfasen og har brugt den på nogle projekter, tror jeg ikke, at det vil være et problem. Det så vi også med udviklingen af OTM-modellen (som modellerer trafikken i hovedstadsregionen). Men det kræver, at brugerne er folk, der er vant til at arbejde med modeller og kender de faldgruber, der er, når man skal fortolke resultaterne.«

Både Vejdirektoratet og Dansk Industri ønsker en ‘light-udgave’ af modellen, så man kan lave hurtigere beregninger. Men det er der ingen planer om at nå, før Landstrafikmodellen er klar i version 2.0 næste år, oplyser Camilla Riff Brems.

Den næste store test for Landstrafikmodellen bliver den analyse af Kattegatforbindelsen, som Cowi skal have færdig i juni. Transportministeren har indbudt kontaktgruppen om Kattegatforbindelsen til et møde 2. juni, men det er uvist, om rapporten er klar der.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hos Vejdirektoratet ser afdelingsleder Torfinn Larsen da heller ikke kompleksiteten som et problem. De uforklarlige tal, der er set i de hidtidige test af modellen – eksempelvis at der skulle komme enormt mange togrejsende til Samsø, hvis der bliver bygget en Kattegat-bro – vil blive luget ud, når modellen bliver brugt mere, vurderer han.

Altså at resultater, der ikke svarer til hvad man havde forventet, bliver fjernet? Det lyder som sund videnskab, i harmoni med tidsånden.

http://en.wikipedia.org/wiki/Confirmation_...

Ellers også er den forstilt saglige kritik af modellens 'kompleksitet' en utilfredshed med dens uønskede resultater.

  • 2
  • 0

Nu ligger Danmark (inkl. Samsø) jo hvor det gør: Mellem Skandinavien og det Europæiske fastland.

Forhåbenligt bliver den danske model koordineret med tilsvarende trafikmodeller i Sverige og Tyskland?

  • 0
  • 0

Det gælder både gods på alm. lastbiler, de lange vogntog, og tog. Samt folks ønsker om selv at fragte sig rundt i biler på tværs af Europa (Danmark). Det må være en kæmpe opgave at regne på, med den transit trafik vi har gennem Danmark! Og en evt. styring ved hjælp af mortovejsafgifter, mod en moderat nedsættelse af reg. afgift, vil jeg slet ikke tænke på!!

  • 0
  • 0

Interessant at se hvorledes de 2½ mia til transport områder bliver fordelt.

citat fra Finansministeriets hjemmeside.

" Infrastrukturinvesteringer og billigere godstransport

2½ mia. kr. til bedre infrastruktur og billigere godskørsel med lastbiler En velfungerende infrastruktur har betydning for produktiviteten. For produktionsvirksomheder er det vigtigt at kunne transportere varer nemt og hurtigt, mens det for servicevirksomheder er vigtigt at kunne komme ud til kunderne hurtigt og effektivt. Samtidig giver et effektivt transportsystem borgerne mulighed for at komme hurtigt til og fra arbejde.

For at understøtte vækst og produktivitet foreslår regeringen at udmønte for 2½ mia. kr. ledige midler i Infrastrukturfonden til en række vækst- og produktivitetsfremmende infrastrukturinitiativer.

Hertil vil regeringen i forlængelse af Produktivitetskommissionens anbefalinger hæve grænsen for, hvor meget gods lastbiler har tilladelse til at flytte. For godskørsel med lastbiler vil regeringen konkret:

Forhøje grænsen for totalvægten for syv-akslede vogntog fra 54 til 56 ton.  
Forlænge forsøgsordningen med modulvogntog frem til 2030 og dermed skabe sikkerhed for branchens investeringer.  
I samarbejde med den grønne transportforligskreds udvide vejnettet indrettet til kørsel med modulvogntog.

Initiativerne mindsker distributionsomkostningerne for virksomhederne, idet der kan transporteres den samme mængde gods hurtigere og med færre ressourcer. Ændringerne vil desuden have en positiv effekt på miljøet, da CO2-udledningen alt andet lige vil mindskes.

" Vi må håbe at den model, der skal måle effekterne af de forskellige transport løsninger, får den "hjælp" som der måske er behov for.

  • 0
  • 0

Det er pinligt for DK at vi ikke har en transportmodel der kan regne fordele og ulemper vedr. en Kattegats - tunnel.

Emnet er oppe igen i en artikel i JP: http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/EC...

Artiklens forfatter glemmer flere vigtige emner. Han´s materiale relaterer sig til bro projekter som har medført en pris på 100 mia kr. En pris som den forrige minister også nævnte i et folketings samråd.

Det er uaktuelt ikke at have tunnel løsninger inde i debatten og vurderingerne vedr. en forbindelse mellem "Kalundborg og Århus".

Desværre er de linjeføringer som forfatteren har udgangspunkt i ikke opdaterede på strækningen mellem "Kalundborg og Århus". Noget som er med til at få debatten og fokuseringen af sporet.

Desuden er "spordelen" af projektet, som skal følges med en 4 sporet motorvej, ikke fuldt afdækket. På dette område har Folketinget flere oplysninger end forfatteren og den org. som han repræsenterer.

Dette rejser emnet - er Kattegats organisationen optimal til at arbejde med emnet i perioden 2015-2025 ? Desværre er svaret nok Nej. Der er behov for at nye kræfter tager over.

I artiklen skrives rigtigt: " ... Vi må huske på, at Kattegat-forbindelsen er et visionært projekt, som vil være med til at binde Danmark sammen og give vækst og udvikling i hele landet." -- mange generatioer frem, hvis en Kattegats-tunnel helhed skabes på den rigtige måde.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten