Længe ventet rapport: Sats stort på biogas i stedet for træpiller

Biogas er på alle måder det foretrukne valg, hvis Danmark skal høste de største klimagevinster. Derfor skal vi hurtigst muligt sørge for en større del af energiforsyningen fra biogas, og træpiller må kun være en overgangsordning.

Sådan lyder anbefalingen i et udkast til konklusionen i en central rapport om den danske energiforsyning, som Ingeniøren har fået aktindsigt i. Rapporten er skrevet af Syddansk Universitet sammen med Cowi og skal danne baggrund for politikernes beslutning om, hvordan vi skal bruge biomasse i fremtiden.

Afbrændingen af træpiller på danske kraftværker er allerede femdoblet de sidste 11 år, men først nu sker den helt store omstilling til cirka syv milliarder kroner. I løbet af de næste seks år skal kul udskiftes med 4,5 millioner tons træpiller om året.

I rapporten fra Syddansk Universitet har forskerne analyseret importerede træpiller, halm, og gylle i et livscyklusperspektiv for at konkludere, hvordan det bedst bruges i forhold til at gøre Danmark fossilfrit i 2050.

Forudsætningerne for rapporten er, at vindenergi udgør halvdelen af elproduktionen i 2020. I 2030 er kul og oliefyr udfaset, og i 2035 er al varme og el produceret af vedvarende energi. Rapporten tager også højde for et globalt stigende forbrug af biomasse fra træer, typisk træpiller, og det er særligt interessant, fordi de danske kraftværker planlægger en massiv omlægning til fyring med træpiller.

Læs også: Dansk træpille-bonanza med bind for øjnene: Det er alt andet end CO2-neutralt

Begræns brugen af træpiller

Ifølge rapporten er den nuværende import af træpiller en klar fordel for klimaet, så længe træpillerne er produceret af affaldstræ eller udtyndingstræ. Men med udsigt til et globalt bioenergiforbrug på mellem 100 og 200 exajoule per år frem mod 2050, så rækker affaldstræet ikke.

Allerede i dag ser forskerne større træer blive brugt til træpiller, og der er risiko for, at klimagevinsten bliver minimal eller helt forsvinder, hvis eksisterende skov bliver fældet, eller landbrugsområder bliver overtaget af skovplantager til træpiller.

Det er langt mere afgørende for klimagevinsten end tørring, presning og transport af træpiller, som bruger en femtedel af træpillernes energiindhold. Sådan lød det allerede fra rapportens hovedforfatter, Henrik Wenzel, for nylig i Ingeniøren.

Læs også: Professor: Energiforbrug til træpillefremstilling har marginal betydning

Usikkerheden ved klimagevinsten er en af grundene til, at rapporten anbefaler, at vi i Danmark nøjes med at bruge en mindre del biomasse fra træ, højst 200 PJ per år.

Biogas er altid at foretrække

I 2020 har varmepumperne ifølge rapporten vundet voldsom udbredelse på grund af den store mængde strøm fra vindenergi. På det tidspunkt bør biomasse kombineres med brintproduktion. CO2 fra træpilleværker kan f.eks bruges til produktion af flydende brændstoffer i en kemisk syntese sammen med brint. Brinten kan produceres via elektrolyse, der får energi fra afbrænding.

Efter 2020 bør biomasse primært bestå af biogas produceret af halm og gylle, fordi metanudslippet ved at opbevare gylle er så højt, at det altid er en fordel at få det omsat. Forskerne fra Syddansk Universitet forventer, at gassen kan bruges i transportsektoren om fem til ti år.

Halm bør også helst bruges til biogas i stedet for at brænde det af, fordi det er muligt at pløje affaldsproduktet fra biogasproduktionen ned i markerne igen.

Politikere ønsker timeout

Flere politikere har allerede udtrykt bekymring for den igangværende omstilling fra kulfyring til fyring med træpiller, og på baggrund af artikler i Ingeniøren har blandt andet Venstres energi- og klimapolitiske ordfører, Lars Christian Lilleholt, efterlyst en 'timeout', hvor parterne i energiforliget i de kommende måneder genovervejer den danske strategi med mere biomasse.

Læs også: Venstre om træpille-bonanza: Vi risikerer at fyre for gråspurvene

Lars Christian Lilleholt ønsker ligesom Enhedslistens klimaordfører, Per Clausen, at få indført krav til bæredygtigheden og CO2-gevinsten ved biomasse og er især interesseret i at undersøge mulighederne for at bruge mere dansk produceret biomasse, herunder træpiller.

Lars Christian Lilleholt er også åben for at differentiere afgifterne på eksempelvis træpiller, træflis og halm, så de afspejler klimagevinsterne. Men det har tidligere klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) afvist.

Læs også: Minister afviser at give fordele til klimavenlig træflis i ny brændeafgift

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Biler drevet af brændstof, som bliver lavet af CO2 fra biomasseafbrænding samt brint lavet på overskudsstrøm fra vindmøller...

Det bliver dyrt!

Her er hvorfor:

  • Vindmøllestrøm er dyrt. Det er basis-energien, der fødes ind i systemet. Vindmøllestrøm har ikke leveret den lovede prisreduktion ad åre. Det er snarere gået den anden vej, og fremtidige vindmøller må formodes at blive stillet op på havet, på mindre og mindre attraktive (dyrere) sites.
  • Produktion af brint ved elektrolyse er dyrt - såvel økonomisk om energimæssigt. Der gøres forbedringer på begge aspekter, men det er dyrt grej. Så dyrt, at man normalt ville basere en business case på at have 8000+ driftstimer om året, når anlægget er kørt ind, for at få maksimal forrentning af investeringen i udstyr.
  • Antallet af timer med decideret overskudsel er stadig begrænset. Hvor mange ved jeg ikke præcis, og har ikke tid til at lave en analyse lige nu. Det er heller ikke væsentligt, for pointen er, at det er et par timer her og der. Måske en dag eller 2 i træk - jeg ved det ikke. Sådan en form for anvendelse er elektrolyseapparater slet ikke beregnet til.
  • Hvis mængden af vindmøllestrøm stiger kraftigt, således at der er større perioder af 'overskuds-el', så stiger de facto prisen på basis-energien til brintproduktion, idet en større del af vindmøllernes afskrivning lægges på brintproduktionen, og en mindre del på elforbruget (i det private og industrien).
  • CO2 capture fra biomasse er bestemt muligt, men også dyrt. Røggas fra biomasseafbrænding har lavere koncentration af CO2, hvilket gør det dyrere - såvel i investering som i energiforbrug - at fange CO2'en ifht. fra kul.
  • De processer, der omdanner CO2 + H2 til CxHy + H2O, har alle ringe virkningsgrad. Virkningsgraden er stækt begrænset af, at en væsentlig del af den dyre brint bliver til vand i stedet for brændsel. Det kan til dels udbedres ved at producere methanol eller DME, men så flytter tabet blot længere ned. Der kræves 4 brint atomer til at producere methan, og det samme antal til methanol. Men methan har 891 MJ/kmol og methanol 715 MJ/kmol. Det er altså tabt 20% af den potentielle energi ved at kombinere kulstof og brint ved at forurene det med ilt.
  • Udstyret til produktion af flydende brændsel eller naturgas har samme betragtninger som for elektrolyse omkring investering og antal driftstimer.
  • Vindmøller og biomassekedler vil få 'omvendte' driftsprofiler, og dermed nødvendiggøre store lagre af enten CO2 eller brint (formentlig CO2)

Det er højst tænkeligt, at et sådant 'bio-benzin' ville kunne forbedre sin driftsøkonomi ved at afkoble sig fra vindmøllernes drift. Det vil enten fordre meget store lagre, eller at elproduktion og elforbrug ikke følges ad, med endnu større behov for backup.

Man kan i sidste ende nå den kedelige situation, at man afbrænder 2 MJ træpiller (eller andet) for at producere 1 MJ bio-methan/methanol/bio-benzin.

Som følge af ovenstående betragtninger, tror jeg ikke på den vej frem. Har COWI og Syddansk Univesitet overhovedet tænkt økonomi med ind i det her.

Alt kan jo lade sig gøre, hvis man bruger uendelig mange penge. Men oftest kunne man have gjort noget smartere...

  • 1
  • 2

Vindmøllestrøm er dyrt. Det er basis-energien, der fødes ind i systemet. Vindmøllestrøm har ikke leveret den lovede prisreduktion ad åre. Det er snarere gået den anden vej, og fremtidige vindmøller må formodes at blive stillet op på havet, på mindre og mindre attraktive (dyrere) sites.

Hvor ses dette? El-spotprisen er gået meget op og ned de seneste 10 år, men der er ingen tendens til hverken stigende eller faldende el-priser: http://www.nordpoolspot.com/

På nordpoolspot.com findes data for elpriser siden nord pools oprettelse, og på den baggrund kan man ikke konkludere, at der er tale om en tendens til stigende elpriser - dette til trods for, at den åh så dyre vindmøllestrøm har fået større og større markedsandel i samme periode.

Der er tit fremført her på ing.dk, at vind skulle være en dyr løsning - men i forhold til hvad? At lade være med at fremstille strøm? Ved konventionel el-produktion ved brug af dampturbiner, afhænger prisen i høj grad af prisen på brændslet (uanset om der er tale om biomasse, kul eller kernekraft), hvorimod udgifterne ved vind og sol er bundet til investeringsomkostningerne.

Jeg synes det er en interessant diskussion, hvorvidt Danmark gør klogt i at investere i teknologier, som gør os uafhængige af import af brændsler (uanfægtet, at der er tale om træpiller, kul eller olie), eller om vi bør have en billigere infrastruktur, som til gengæld gør os afhængige af import af brændsler.

Hvorvidt vi bør gøre det ene eller andet, er ikke nemt at afgøre, og vil uden tvivl også blive påvirket af andre politiske interesser, men til dato, er der ingen som kan svare på, hvorvidt investeringsomkostningerne til vindstrøm, biogas og elektrolyseanlæg ikke kan hentes på brændselsbesparelserne.

  • 1
  • 0

Vindmøllestrøm er dyrt. Det er basis-energien, der fødes ind i systemet. Vindmøllestrøm har ikke leveret den lovede prisreduktion ad åre. Det er snarere gået den anden vej, og fremtidige vindmøller må formodes at blive stillet op på havet, på mindre og mindre attraktive (dyrere) sites.

JO det har vindmølleindustrien netop bevist med både Horns Rev og Samsø Vindmøllepark og om 10 - 15 År så har Anholt også produceret strøm til en konkurrencedygtig pris. For Anholt er spørgsmålet jo ikke prisen som DONG skal have for strømmen med hvad mølleparken kan leverer strøm for til DONG.

  • 0
  • 0

Rune,

Mer-prisen for vindmøllestrøm betales via PSO-bidraget, og ikke på markedspriserne. Det er meget naturligt, at Nordpool priserne bliver lavere, når der kommer mere kapacitet ind med meget lave marginal-omkostninger, som vindmøller har.

Priserne på brændsel svinger ganske vist, men er meget lavere end prisen på havvindmøllestrøm (har lige læst i Modern Power Systems, at nye projekter i Tyskland var lovet €0,19/kWh = 1,42 kr/kWh som feed-in tarif, altså 35% højere end Anholt og dobbelt så højt som Horns Rev).

(Sidebemærkning: Fra bekendte som har arbejdet i DONG vind-division har jeg hørt, at Anholt regnedes som et 'tabsgivende' projekt, fordi det forhindrede (pga. begrænset kapacitet i organisationen) DONG i at byde på endnu mere lukrative projekter i UK, med endnu højere feed-in tariffer, jf. de tyske priser herover.)

Hovedpointen i min udledning er, at prisen på den 'nye' energi, som er beskrevet, kan blive ca. det dobbelte af vindmøllestrøm, pga. tab ved konverteringer, samt høje investeringer. Og det er helt afkoblet af diskussionen om, hvad havvindmøllestrøm reelt koster, om det er billigt eller dyrt, godt eller skidt, osv.

  • 0
  • 0

JO det har vindmølleindustrien netop bevist med både Horns Rev og Samsø Vindmøllepark og om 10 - 15 År så har Anholt også produceret strøm til en konkurrencedygtig pris.

Hvad mener du med at om 10-15 år har Anholt produceret strøm til konkurrencedygtig pris?

Horns Rev og Samsø var billigere end Anholt, hvilket understøtter min pointe, at priserne går opad - ikke nedad.

For Anholt er spørgsmålet jo ikke prisen som DONG skal have for strømmen med hvad mølleparken kan leverer strøm for til DONG.

Jeg er lodret uenig. For professionelle, kommercielle firmaer som DONG, afregnes varer internt til samme priser som de kan sælges til eksternt. Så hvis strømmen kan afskibes til 105 øre/kWh, så er det omkostningen ved at bruge den til andre formål internt. Hvis DONG kan afhænde vindmøllestrøm til 105 øre/kWh, uanset at markedsprisen er 5 øre/kWh (i perioder med meget vindstrøm), så gør de det. De vil ikke bruge den internt i stedet - hvis de da overhovedet kan og må det - til 5 øre/kWh kostpris. Det er kun lande som Saudi Arabien, Malaysia og Venezuela, der kan finde på den slags (med benzin solgt til kostpris).

  • 0
  • 0

Thomas. Projekter skal også vurderes samfundsøkonomisk. Her kan der være ganske store forskelle mellem den samfundsøkonomiske værdi af en vare, her el, og den pris varen kan sælges til. Anholt er et godt eksempel på dette. Solceller et andet.

  • 0
  • 0

Flemming,

Det er en meget bred betragtning med vide rammer, og jeg er nysgerrig efter, hvordan du mener det slår igennem i denne sag.

Man laver nogle mål om at udfase fossile brændsler. Dernæst black-lister man alt andet end vindmøller og træpiller/flis (solenergi er velkommen, når ikke koster staten afgifter). Men da vinden ikke blæser i takt med forbruget, opfinder man nye dyre apparater til at løse et selvskabt problem, og gøre energien endnu dyrere.

Det er ikke økonomisk, heller ikke for samfundet. For hvis det forøger energipriserne - uden at gavne miljøet - så skader det landet, uagtet hvilke forbedringer af forsyningssikkerhed det måtte påstås at medføre.

Og energi og ressourcemæssigt er det helt gak. For det ender i sidste ende med højere forbrug brændsler, hvadenten de er fossile eller bio-baserede.

Det ville være meget bedre at sælge strømmen til nabo-lande, hvor det kan fortrænge marginal energiproduktion, oftest fossil energiproduktion. Hvis så ikke vi kan importere tilstrækkelig billig energi, når det ikke blæser, så kan vi (DK) lave strøm med gasturbiner på naturgas. På den måde er overskudsstrømmen brug til at fortrænge el, der har samme eller højere CO2 udledning end strømmen produceret på gasturbiner.

Lad os tage skyklapperne af, og se lidt bredere på, hvordan vi kan producere (rigelige mængder af) energi uden at forurene.

  • 0
  • 0

Thomas. Samfundsøkonomiske beregninger er altid med til at reducere størrelsen af skyklapperne. Derfor efterlyser jeg disse. Også i det aktuelle tilfælde. Grundlæggende skal el lagres hvor der er billigst. Og det er næppe i Danmark. Lagring forstået bredt som du også antyder.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten