Lækket rapport: Sjusket renovering gjorde britisk højhus til brandfælde
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lækket rapport: Sjusket renovering gjorde britisk højhus til brandfælde

71 personer døde ved brandulykken. Illustration: Natalie Oxford / Wikimedia Commons

Hvordan kunne en simpel brand i et køleskab i en lejlighed på kort tid omspænde et helt højhus i flammer og koste 71 personer livet?

Det spørgsmål bringer et lækket rapportudkast fra British Research Establishment (BRE Global) nu en række svar på. Avisen London Evening Standard har fået adgang til rapportudkastet og gengiver på sin hjemmeside fire af de vigtigste pointer fra rapporten om branden i Grenfell-højhuset i London i juni sidste år.

Ifølge brandspecialisterne fra BRE er den altafgørende årsag til brandens katastrofale omfang, den renovering, som den 70 meter høje bygning gennemgik mellem 2014 og 2016.

Grenfell højhuset var nemlig blevet bygget med et ‘meget højt niveau’ af passiv brandsikring. Før renoveringen var facaden nemlig af rå beton, og vinduerne havde rammer af træ eller stål.

»Efter BRE’s mening, ville der have været få muligheder for at en brand kunne sprede sig fra en lejlighed i Grenfell-højhuset til en anden, forudsat at brandsektioneringen var færdiggjort med døre med passende brandmodstandsevne og passende brandstop,« står der på en af de sider, som avisen har offentliggjort på sin hjemmeside.

Fyldte hulrum med brandbare materialer

Under renoveringen blev vinduerne imidlertid udskiftet, og facaden efterisoleret og beklædt med facadepaneler. Men de nye vinduer var smallere end de gamle, så der var op til 15 cm frirum. Hulrummene mellem de nye vinduer og ydervæggen blev udfyldt med en gummimembran, paneler af PVC-plast og isoleringsplader af hårdt skum - alle materialer uden brandmodstandsevne.

Læs også: Højhusbrand i London: Fire centrale spørgsmål trænger sig på

Den nye facade bestod af aluminiumkompositpaneler med en kerne af polyethylen - også et brændbart materiale. Og isoleringen bag panelerne var også brændbar. I Storbritannien er der krav om, at der indbygges brandstop/brandtætningslister i den ventilerede hulrum mellem isoleringen og facadepanelerne, så eksempelvis en lejlighedsbrand ikke antænder andre lejligheder, selvom vinduet i den brændende lejligheden går i stykker, og flammerne slikker op ad facaden.

Men der var ifølge BRE’s undersøgelser ikke bygget brandstop ind omkring vinduerne. Og de brandtætningsliter, der var i facaden, var dels for små og dels monteret forkert flere steder.

»Brandstop i facaden var vendt forkert, for tyndt dimensionerede til at kunne lukke mellemrummet mellem isoleringen og facadepanelerne i tilfælde af brand og/eller mellemrummene var for store i forhold til den type brandstop, der blev brugt,« står der i rapportudkastet

Flammer fik frit spil i facade

Ifølge efterforskerne stod vinduet i den lejlighed, hvor branden branden begyndte, i tilt-position, så det er ikke sikkert, at bedre brandisolering omkring vinduet kunne have forhindret flammerne i at brede sig uden for facaden.

Men de manglende brandstop mellem vinduet og isolering og facadepaneler og de utilstrækkelige og fejlmonterede brandtætningslister i facaden betød, at flammerne kunne antænde isoleringen og facadepanelerne og at branden derefter både kunne brede sig opad via skorstenseffekt, sideværts og nedad, fordi de brændende plastmateriale dryppede ned ad facaden.

Læs også: Britisk højhusbrand ændrer danske brandkrav

En omfattende facadebrand ville ikke nødvendigvis have været katastrofal, for beboerne ville have haft tid til at flygte eller blive evakueret. Men fordi, der manglede brandisolering omkring vinduerne, kunne flammerne trænge fra facaden og ind i de enkelte lejligheder.

Manglende dørlukkere spredte røg og flammer

Også den situation kunne måske have været klaret uden tab af menneskeliv, hvis ellers det centrale trappetårn, der var den eneste vej ned, ikke var blevet fyldt med røg. Men der manglede automatiske dørlukkere på en del af lejlighedernes hoveddøre, så hvis beboerne var flygtet uden at lukke hoveddøren, kunne både røg og flammer trænge ind i lobbyerne på de enkelte etager og videre ind i trappetårnet.

BRE’s undersøgelse af 120 af bygningens lejligheder viser, at hver fjerde lejlighed ikke havde en automatisk dørlukker monteret, og at dørlukkeren i hver femte lejlighed ikke fungerede.

»Manglen på dørlukkere på hoveddørene lader til at have resulteret i at et stort antal hoveddøre er blevet efterladt åbne. I disse tilfælde ser det til at brandene i hver lejlighed har sendt store mængder røg (og senere flammer) direkte ind i etagernes lobbyer og derfra videre til trappetårnet og elevatorskaktene.«

Hver for sig ville fejlene ikke nødvendigvis have haft så store konsekvenser, men til sammen blev udfaldet fatalt for 71 beboere.

Hverken plads eller vand nok til slukning

BRE har også set på redningsindsatsen og kritiserer, at der kun var gjort plads til en enkelt brandbil udenfor tårnet. Bygningen var nemlig kun udstyret med tørre stigrør, så vand til brandbekæmpelse skulle pumpes ind i bygningen af brandfolkene, når de ankom.

Men en enkelt brandbil ville formentlig ikke kunne levere tilstrækkelige vandmængder og vandtryk til at få vand op på de øverste etager.

Læs også: Højhusbrand i London: Fire centrale spørgsmål trænger sig på

Burde være kollapset

BREs efterforskere har fundet omfattende afskalling flere steder i bygningen og undrer sig egentlig over, at bygningen ikke kollapsede undervejs.

Da bygningen blev designet, krævede bygningsreglementet nemlig kun seks timers brandmodstandsevne for de øvre etager. Men højhuset holdt til mellem ni og tolv timers kraftig brand.

»Ud fra kravene, er det BREs vurdering, at man kunne forvente, at bygningen ville være kollapset under branden,« står der i rapporten. Flere steder er der også tydelige tegn på, at dele af bygningen var meget tæt på kollaps.

Politi skal finde ansvarlige

Som skrevet ovenfor er der tale om et rapportudkast og BRE er stadig i gang med at undersøge eksempelvis bygningens gasforsyning og teste forskellige hypoteser i forhold til brandspredningen.

Læs også: Grenfell-brand: Gasrør manglede brandbeskyttelse

Rapporten indikerer heller ikke, hvem der havde ansvaret for de fejl, som efterforskerne har fundet. Den opgave påhviler politiet. Sideløbende er flere offentlige undersøgelser i gang, som blandt andet skal munde ud i nye brandregler.

Skulle du i øvrigt undre dig over, at dødstallet i denne artikel angives til 71, når vi tidligere har skrevet 79, så skyldes det, at politiet har nedjusteret dødstallet. Nogle savnede optrådte flere gange på listerne, fordi deres navne kunne staves på forskellige måder. Desuden har flere personer angiveligt forsøgt at svindle sig til en erstatning ved at hævde, at deres familiemedlemmer var omkommet i tårnet.

Der er nogle teknologier der betegnes som "brittle technology" hvilket ikke er helt nemt at oversætte til noget mundret på dansk.

Begrebet bruges om teknologier som skal bruges meget tæt på perfekt for at virke efter hensigten og hvor det er meget svært at se om man har gjort det rigtigt før det er for sent.

De to typiske eksempler på "brittle technology" er kryptografiske algoritmer og genmodifikation, men moderne materialeteknologi har også bragt konceptet ind i byggebranchen og den er slet ikke klar til det.

Plastic-folier der skal vende den rigtige vej, materialer med meget snævre grænser for acceptabel luftfugt/temperatur ved montering, materialer der virker fint i Norges og Tysklands klima, men ikke i Danmarks klima osv.

Der er en meget tankevækkende afstand imellem beton en "robust technology" der holdt dobbelt så lang tid som forventet og moderne materialer som nærede frem for at hindre ildens spredning, af indviklede årsager som formodentlig ingen på byggepladsen havde en jordisk chance for at gennemskue.

  • 13
  • 0

Det hedder skørt brud eller mangel på duktilitet.

Brudsejhed er altid målet i konstruktioner, samt at undgå forvekslingsmuligheder.

Både indenfor installationer, konstruktioner og brand er der kæmpe fokus på netop sikkerhed via redundans og tydeligt forskellige størrelser.

Overholder man tommelfingerreglen om at teknologi/viden skal være ældre end yngste mand M/K, går det som regel ok. Alternativt skal der specialister ind over.

  • 1
  • 1

skørt brud eller mangel på duktilitet.

Ja - og kører man det videre - specielt i forbindelse med beton elementkonstruktioner - så er det (i Danmark i hvert fald) omfattet af regler for robusthed, særligt i byggerier der er omfattet af høj eller ekstra høj konsekvensklasse (CC3 eller CC3+). Det som før i tiden hed høj sikkerhedsklasse. I disse regler gælder det at armeringen i betonen skal besidde duktilitet, dvs. sikre mod uvarslet brud. F.eks. kan man ikke bruge forspændt armering til at overholde disse regler. Så armeringen i forspændte huldæk kan ikke bruges til at overholde robusthedskrav - men det kan fugearmeringen til gengæld, da dette er slap armering.

Dog synes jeg nok at reglerne i Danmark er for vilde og voldsomme, især taget i betragtning at vi generelt ikke bygger særligt højt i Danmark. Dokumentationskravet er også helt vildt til CC3 og CC3+. Det papir-, administrations-, dokumentations- og kvalitetssikringsarbejde, der ligger bag et CC3 projekt er helt vildt og er helt sikkert med til at gøre byggeri i Danmark alt for dyrt. Og CC3 træder allerede i kraft når gulv øverste etage er 12 m over laveste terrænniveau. Det er altså allerede omkring 4 etager.

  • 2
  • 0