Lækket rapport: Sjusket renovering gjorde britisk højhus til brandfælde

Der er nogle teknologier der betegnes som "brittle technology" hvilket ikke er helt nemt at oversætte til noget mundret på dansk.

Begrebet bruges om teknologier som skal bruges meget tæt på perfekt for at virke efter hensigten og hvor det er meget svært at se om man har gjort det rigtigt før det er for sent.

De to typiske eksempler på "brittle technology" er kryptografiske algoritmer og genmodifikation, men moderne materialeteknologi har også bragt konceptet ind i byggebranchen og den er slet ikke klar til det.

Plastic-folier der skal vende den rigtige vej, materialer med meget snævre grænser for acceptabel luftfugt/temperatur ved montering, materialer der virker fint i Norges og Tysklands klima, men ikke i Danmarks klima osv.

Der er en meget tankevækkende afstand imellem beton en "robust technology" der holdt dobbelt så lang tid som forventet og moderne materialer som nærede frem for at hindre ildens spredning, af indviklede årsager som formodentlig ingen på byggepladsen havde en jordisk chance for at gennemskue.

Det hedder skørt brud eller mangel på duktilitet.

Brudsejhed er altid målet i konstruktioner, samt at undgå forvekslingsmuligheder.

Både indenfor installationer, konstruktioner og brand er der kæmpe fokus på netop sikkerhed via redundans og tydeligt forskellige størrelser.

Overholder man tommelfingerreglen om at teknologi/viden skal være ældre end yngste mand M/K, går det som regel ok. Alternativt skal der specialister ind over.

skørt brud eller mangel på duktilitet.

Ja - og kører man det videre - specielt i forbindelse med beton elementkonstruktioner - så er det (i Danmark i hvert fald) omfattet af regler for robusthed, særligt i byggerier der er omfattet af høj eller ekstra høj konsekvensklasse (CC3 eller CC3+). Det som før i tiden hed høj sikkerhedsklasse. I disse regler gælder det at armeringen i betonen skal besidde duktilitet, dvs. sikre mod uvarslet brud. F.eks. kan man ikke bruge forspændt armering til at overholde disse regler. Så armeringen i forspændte huldæk kan ikke bruges til at overholde robusthedskrav - men det kan fugearmeringen til gengæld, da dette er slap armering.

Dog synes jeg nok at reglerne i Danmark er for vilde og voldsomme, især taget i betragtning at vi generelt ikke bygger særligt højt i Danmark. Dokumentationskravet er også helt vildt til CC3 og CC3+. Det papir-, administrations-, dokumentations- og kvalitetssikringsarbejde, der ligger bag et CC3 projekt er helt vildt og er helt sikkert med til at gøre byggeri i Danmark alt for dyrt. Og CC3 træder allerede i kraft når gulv øverste etage er 12 m over laveste terrænniveau. Det er altså allerede omkring 4 etager.

Det hedder skørt brud eller mangel på duktilitet.

Nej, det er når man taler om "brittle materials", "brittle technology" er metaforisk overførsel af begrebet, men "skør teknologi" giver en helt forkert association på dansk.

Det er rigtigt nok at skør har lidt for mange anvendelser i det danske sprog.

Skørt brud er ikke kun materialet, selvom det godt kunne lyde sådan, det er hele tankegangen der i mangel af bedre ord er overført til en materiale analogi.

Den måde det italesættes på i grænsefladerne er, at vi skal undgå suboptimering, hvilket igen er i mangel af et bedre begreb.

Dog synes jeg nok at reglerne i Danmark er for vilde og voldsomme ...... I disse regler gælder det at armeringen i betonen skal besidde duktilitet, dvs. sikre mod uvarslet brud.

Disse regler er fældes europæiske da CC3 er beskrevet i DS/EN 1990 Eurocode. Mht. at anvende forspændt armering så gik det galt med Miami university bridge: http://www.bbc.com/news/world-us-canada-43...

Der er formodninger om at nogle stålkable(r) er blevet belastet til over flydespændingen under installation, og da de efterfølgende strammer kablet giver det efter, og hele konstruktionen kollapser. (ingen redundans, ingen duktilitet)

Det er meget fint at vil anvende nye spændende materialer og konstruktionsformer, men det kræver at det faktisk er muligt at bygge, og vedligeholde det efterfølgende. Det nytter ikke at beskrive nogle process krav der ikke kan overholdes i praksis.. (F.eks. at en limning skal udføres under renrums lignede forhold på en pløjemark)

Man vil gerne indføre nye billigere materialer (F.eks. magnesium plader), men vil ikke betale når det går galt. Det er altid bygge standardernes skyld; enten tillader de ikke billige konstruktionsformer. Eller når bygninger er blevet bygget af materialer der ikke er velegnet til dansk klima, ja så vil man ikke betale erstatning da standardernes tillod brug af disse. Man burde binde en procent del af bygge summen hvis der anvendes nye materialer/konstruktioner, denne procent del kan så aftrappes (i nye projekter) over 10 år efterhånden som der erhverves erfaring.

Brandfarlig isolerings blokke, formentlig EPS (ekspandable polystyren, styropor), ser ud til at være brugt som bygge/fyldmateriale omkring vinduerne. EPS er meget brandfarlig, det er som et fast brændstof. EPS kan også forklare den meget kraftige, sorte sodende røg og den hurtigt udviklende og spredende brand, som polyethylen ikke giver. Hvis der havde været brugt ikke disse ekstremt brandbare materialer, havde branden ikke blevet så fatal. Dette forklarer også at tidligere brande i huse med facadepanelerne ikke udviklede sig så alvorligt.

... moderne materialer som nærede frem for at hindre ildens spredning, af indviklede årsager som formodentlig ingen på byggepladsen havde en jordisk chance for at gennemskue.

Nu kritiserer jeg måske noget som ikke er din hovedpointe – men det kan vel aldrig være folkene på byggepladsen som er ansvarlige, men derimod planlæggere, ingeniører, arkitekter og tilsynsmyndigheder.

Jeg mener heller ikke det er så indviklet. Jeg er lægmand udi byggeteknik, men jeg kunne som lægmand godt gennemskue at en kombination af aluminium og plast "lyder som om" den kan være brandfarlig, især hvis den er monteret med mulighed for kraftige, lodrette luftstrømme. Det mistænkte jeg allerede da jeg læste om det meget kort tid efter branden, før årsagen var kendt på nogen måde.

Så jeg vil mene at menigmand godt kan anvende den sunde fornuft og forsigtighedsprincippet. Vi ser somme tider sådanne ulykker opstå, fordi man glemmer common sense, men holder sig til en mindsteopfyldelse af reglerne. Nu burde mindsteopfyldelse af reglerne naturligvis altid være nok, men det er det ikke altid – så hvis alle tænkte mere på sikkerhed og ansvarlighed, ville mange ulykker kunne undgås. Det gælder i alle sammenhænge.

En anden ting er at byggeregler generelt ikke tager hensyn til at bygningens mange systemer danner en helhed, og at helheden er afgørende for det samlede risikoniveau. Hvis f.eks. en bygning har gode flugtveje, ikke er særlig høj, har meget sikre og moderne gas- og elinstallationer, og gode adgangsveje for brandbiler, så er der en lavere risiko ved at montere brændbare facadepanener. Hvis derimod alle disse systemer er ringe eller på grænsen af det ulovlige, så bliver den samlede risiko meget højere. Og så er det at "common sense" burde træde ind, og sørge for at nogen af beslutningstagerne siger: "Det her kan ikke forsvares, selv om det muligvis er lovligt." Men det kræver jo et personligt mod at være sådan en kværulant, da det vil fordyre projektet og dermed går imod parternes økonomiske interesser.

Da det er samfundet som står for regningen ved en brandkatastrofe, og da samfundets repræsentanter i princippet ikke er bundet af økonomiske interesser, så bør folkevalgte - og/eller uvildige eksperter - have mere at skulle have sagt i den henseende. Embedsmændene er også samfundets repræsentanter, men de kan ikke gå ud over de krav som love og regler tilsiger. De kan således vanskeligt stille krav om ekstra forsigtighed.

Man kan godt bruge common sense, selv om man er arkitekt. Som en af dem udtaler ifølge Wikipedia:

»As an architect put it, in choosing the core material for a sandwich panel “I only use the mineral wool ones because your gut tells you it is not right to wrap a building in plastic”. In 2000 Gordon Cooke, a leading fire safety consultant, reported that “the use of plastic foam cored sandwich panels [...] is difficult to justify when considering life safety”. He said the panels “can contribute to the severity and speed of fire development” and this has led to “massive fire losses".« ( https://en.wikipedia.org/wiki/Sandwich_pan... )

Det er måske lidt banalt hvad jeg skriver. Alle kan blive enige om at man bør bygge og konstruere så sikkert som muligt. Men hvordan gennemfører man det i praksis? Hvordan sørger man for at de forskellige parter, som er bundet af økonomiske hensyn og interesser, ikke bare nøjes med mindstemålet?

Det er muligt at man vil nå frem til at der er sket deciderede ulovligheder. Så kan man sige at ansvaret er placeret, og mit ønske om "ekstra common sense" er overflødigt, da branden skyldes at reglerne ikke var opfyldt. Men jeg synes nu ikke de to ting udelukker hinandern.

Så vidt jeg forstår rapportudkastet, så handler rapporten nu også mere om at forklare branden i bred forstand og ikke om at klarlægge om regler er overtrådt.

Det er langt fra sikkert der nogensinde bliver placeret et ansvar, og det bliver nok i hvert fald ikke en straf som svarer til 71 dødsofre.

P.S. Jeg vil mene "skør" = "sprød" er alment forståeligt for de fleste danskere, men somme tider skal man selvfølgelig lige have sammenhængen.