Lækkende gasfelt er ukendt terræn for olieindustrien

Både mandskab og teknik er under enormt pres på Totals Elgin-felt, hvor omkring syv ton gas hver time bobler op fra en lækkende brønd på havbunden.

Feltet i den britiske del af Nordsøen er et såkaldt HP/HT-felt - High Temperature/High Pressure. Temperaturen er op til 200 grader celcius og trykket kan komme op på 1.100 bar.

Derfor måtte Total eksperimentere sig frem, da de i 1996 begyndte at bore de første 11 prøveboringer (såkaldte appraisal wells).

Læs også: Forstå udfordringen med gaslækagen i Nordsøen på et minut

»Det udstyr, vi har i dag, kan i princippet ikke holde til HP/HT. Sliddet er meget større, og der skal ikke så meget til, førend det går i stykker. Det har man ikke prøvet for alvor før,« siger projektleder Tommy Petersen fra Offshorecenter Danmark.

Totals egen chef for HP/HT-boringer, Jean-Louis Bergerot, har i en artikel i branchetidsskriftet JPT selv forklaret, hvorfor det er farligt.

»I HP/HT-felter som Elgin/Franklin er brøndene udsat for mange farer på grund af den hurtige tøming af reservoiret,« skriver han.

Trykket og det faktum, at Fulmar-reservoiret, som Elgin producerer fra, har en gennemtrængelighed, betyder at reservoiret hurtigt bliver tømt. Det gør jordlagene over reservoiret ustabile, og det kan både skade borerørene og få gassen til at vandre og samles steder, hvor det kan trænge ind i boringerne.

»Pludselig steg gasniveauet«

Det oplevede Total allerede da, de skulle bore produktionsbrønde: På vej ned stødte man flere gange igennem kalkstenslag, som viste sig at gemme på gaslommer. Og 150 meter over den dybde, som Total havde planlagt som endestationen for boringen, gik instrumenterne, der måler trykket, pludselig amok.

»Pludselig steg gasniveauet. Boringen blev stoppet, og foringen blev placeret og cementeret med succes i 4.939 meters dybde,« skriver Jean-Louis Bergerot.

De store udsving i trykket er meget usædvanlige, fortæller Tommy Petersen.

»Du får altid stigninger og udsving i tryk, når du borer, men de kæmpeudsving, man har set i Elgin-feltet, plejer ikke at være til stede,« siger han.

Borerør blev deformeret under trykket

Selv om de første boringer var succesfulde, har Total siden kunnet se, at borerørerne er blevet kraftigt deformerede på grund af trykket i jorden og de forskydninger, der er sket, efterhånden som feltet er blevet tømt.

Den seneste melding fra Total er, at gaslækken fra prøveboringen G4 - der var den første prøveboring - ser ud til at komme fra et reservoir i fire kilometers dybde.

Ifølge den britiske avis The Telegraph blev boringen forseglet i bunden sidste år, men teknikere på Elgin-platformen opdagede for nogle uger siden, at trykket i brøndens foring steg, og derfor begyndte man at pumpe tungt boremudder ind i brønden.

Søndag opdagede man imidlertid, at en blanding af boremudder og letolie sprøjtede ud af brøndens top, efterfulgt af et gasudslip.

Gasudslippet fik vandet under boreplatformen til at boble, og Total besluttede at evakuere al mandskab på Elgin-platformen, den nærliggende Franklin-platform og boreriggen Gorilla Viking, som for tiden ligger ved Elgin-platformen.

Siden har Total arbejdet på en plan for at standse udslippet, og ifølge de sidste udtalelser, forventer de at være klar med en løsning inden for et par dage.

Dokumentation

Læs borechefens egen artikel om Elgin
Totals hjemmeside om lækken

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg ved ikke, hvorledes Ulrik Andersen har researchet eller \'planket\' denne historie.

Men jeg ved så meget, at ’appraisal wells’ ikke er ’prøveboringer’. Det er ’vurderingsboringer’. Jeg tror dog ikke et sekund på, at der er boret 11 vurderingsboringer. Så vidt jeg har kunnet konstatere, blev Elgin-strukturen opdaget ved en (efterforsknings-) boring i 1991, og derefter blev fundet vurderet vha. to boringer. Det lyder sandsynligt, at feltet som blev sat i drift i 2000-01, er baseret på en udvikling med 11 produktionsboringer, hvoraf visse kan være genbrug af den første brønd eller af vurderingsbrøndene.

Jeg vil også foreslå, at Ulrik Andersen overvejer at omskrive afsnittet med ”Trykket og det faktum …” til følgende:

Fulmar-formationen er generelt kendetegnet ved højt tryk, høje temperaturer og høj porøsitet og permeabilitet. Disse faktorer bevirker, at reservoiret i takt med, at gassen produceres, ’klapper sammen’ og at de overliggende lag ligeså. Det kan skade casing-rørene og via sprækker i disse rør kan gas fra højere liggende gaslommer (end selve de producerende formationer) trænge ind i brøndene og stige til vejrs, enten på indersiden eller ydersiden af casingen.

  • 0
  • 0

Hvorfor er der ingen der tænker på, at det høje tryk og den høje temperatur, er ideel til geotermi? Skal vi virkelig løbe tør for fossile brændsler, før ingeniører og politikerne begynder at tænke på varmen dernede?

  • 0
  • 0

Hvis man vil have energi ud af varmen i undergrunden, må man køle den ned: - Pumpe koldt vand derned, og trække det op igen, dejligt varmt.

Kunne man ikke frygte at et koldt område, dybt nede, ville blive mere stift ? - mindre fleksibelt i forhold til bevægelser i skorpen = jordskælvsrisiko...

  • 0
  • 0

Her er et par facts, som man er nødt til at tage med i betragtning:

For det første: Island er mig bekendt verdens fremmeste land, hvad angår udnyttelse af geotermisk energi. Mest til fjernvarmeproduktion, men også til en beskeden el-produktion. I 2010 var 4% af det landsdækkende, nationale energiselskab Landsvirkjuns samlede elproduktion på knap 13 TWh (milliarder kWh) baseret på 2 geotermiske anlæg og resten på 13 vandkraftværker. Til sammenligning var Danmarks elforbrug i 2010 ca. 32 TWh.

For det andet: Der er i dag to geotermiske anlæg i Danmark. Et anlæg ved Thisted har produceret varme siden 1984 og et anlæg på Amager siden 2005. Samlet set blev der i 2010 produceret 213 TJ geotermisk energi til fjernvarmeproduktion. Det svarer til varmeforbruget i ca. 3200 husstande.

Disse 213 TJ udgør 4 promille af bidraget fra vedvarende energi, 52.579 TJ, der tilsammen udgjorde 35 pct. af den samlede fjernvarmeproduktion (brutto) på 150.027 TJ i 2010. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2010.

For det tredie: Elgin-feltet befinder sig 240km øst for Aberdeen og på 93 meters dybde. Der er ikke særlig meget tradition for fjernvarme i UK...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten