Jeg ved ikke, hvorledes Ulrik Andersen har researchet eller \'planket\' denne historie.
Men jeg ved så meget, at ’appraisal wells’ ikke er ’prøveboringer’. Det er ’vurderingsboringer’. Jeg tror dog ikke et sekund på, at der er boret 11 vurderingsboringer. Så vidt jeg har kunnet konstatere, blev Elgin-strukturen opdaget ved en (efterforsknings-) boring i 1991, og derefter blev fundet vurderet vha. to boringer. Det lyder sandsynligt, at feltet som blev sat i drift i 2000-01, er baseret på en udvikling med 11 produktionsboringer, hvoraf visse kan være genbrug af den første brønd eller af vurderingsbrøndene.
Jeg vil også foreslå, at Ulrik Andersen overvejer at omskrive afsnittet med ”Trykket og det faktum …” til følgende:
Fulmar-formationen er generelt kendetegnet ved højt tryk, høje temperaturer og høj porøsitet og permeabilitet. Disse faktorer bevirker, at reservoiret i takt med, at gassen produceres, ’klapper sammen’ og at de overliggende lag ligeså. Det kan skade casing-rørene og via sprækker i disse rør kan gas fra højere liggende gaslommer (end selve de producerende formationer) trænge ind i brøndene og stige til vejrs, enten på indersiden eller ydersiden af casingen.
