Stik imod forventningerne i landbrugspakken oplever danske fjorde og havmiljøer en stigende mængde alger, der kan lede til iltsvind og skade både plante- og dyrelivet.
Det viser endnu ikke offentliggjorte tal, som det danske medie Altinget har fået fat på.
Siden 2013 har koncentrationen af klorofyl, som bruges til at vurdere algevæksten i danske vandmiljøer, været voksende. Og i 2016 nåede koncentrationen 2,585 mikrogram klorofyl pr. liter vand, hvilket er omkring samme niveau som i de første år efter årtusindeskiftet.
Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, afviser i et skriftligt svar over for Altinget, at Miljøstyrelsen har modtaget klorofyltallene for 2016. Tallene, som Altinget har fået fingre i, stammer fra det nationale overvågningsprogram (Novana), som myndighederne bruger til at overvåge udviklingen i den danske natur og vandmiljøet.
Beregninger har Altinget forelagt flere eksperter, som siger god for tallene.
De lækkede tal er blandt andet blevet fremlagt for lektor i biologi ved Københavns Universitet Jens Borum. Han vurderer, at tendensen med stigende algemængder kan udfordre Landbrugspakkens fundament.
Biologen mener, at der må være sammenhæng mellem de senere års stigende udledning af kvælstof, som hovedsageligt kommer fra landbrugsproduktion.
»Det er faktisk steget fire år i træk. Så det understøtter jo hinanden,« pointerer Jens Borum.
Tallene for algeindholdet er trukket fra databasen for Novana-overvågningen og er beregnet som gennemsnittet for alle danske havområder i 2016.
Miljø- og Fødevareministeriet har i år - trods de lækkede tal - besluttet at udskyde udgivelsen af en statusrapport for landbrugspakken med henvisning til, at der er ’fejl i analyser’ af kvælstof- og fosforsudledningen
»Miljøstyrelsen har i samarbejde med Aarhus Universitet foreslået, at de samlede hovedresultater over udviklingen i vandmiljøet offentliggøres i 2018, når alle tal er færdige, så diskussionen kan tages på et fuldt oplyst grundlag for alle parter,« skriver Esben Lunde Larsen i et svar til Altinget.
Miljøordfører fra Enhedslisten, Maria Reumert Gjerding, beskylder imidlertid minister Esben Lunde Larsen for at lyve om baggrunden for at udskyde rapportens udgivelse. Hun mener, at tallene er tilbageholdt med den undskyldning, at der har været fejl i data.
Ordføreren har dog ingen dokumentation for den påstand, men opfordrer ministeren til at fremlægge alle tal.
»Hvis der et stort ønske om, at foreløbige tal bliver offentliggjort løbende frem mod den endelige rapport, så sender jeg gerne tallene drypvist til Folketinget, efterhånden som Miljøstyrelsen løbende modtager dem fra Aarhus Universitet,« skriver Esben Lunde Larsen.
Miljøministeren er blevet kaldt i samråd i sagen.
Hvis de lækkede oplysninger holder vand, kan det få store konsekvenser for Danmark. Det kan nemlig være et brud på EU’s vandrammedirektiv, fremhæver miljøordfører Maria Reumert Gjerding:
»Hvis det viser sig, at bare enkelte fjordområder rykker en tilstandsklasse ned, så er det slået fast med syvtommerssøm, at landbrugspakken er dybt ulovlig. Og så skal de lempede gødningsregler ændres med det samme,« fastslår Maria Reumert Gjerding over for Altinget.
Læs også: Prisen for Landbrugspakken: Mere ammoniak i luften og en ekstraregning til sundhedsvæsenet
I værste tilfælde har EU-Kommissionen mulighed for at åbne sag mod Danmark, hvis der ikke vedtages tiltag til at stoppe forværringen af vandmiljøerne.
Og ifølge ordføreren er det ikke kun risikoen for at blive stillet for EU-retten, der er på spil:
»Det er dybt alvorligt for vores vandmiljø, hvis algevæksten er stigende. Vi risikerer, at forbedringerne fra 30 års vandplaner er ved at blive sat over styr,« forklarer Maria Reumert Gjerding.
Esben Lunde Larsen påpeger, at landbrugspakken ikke behøver være skyld i de forhøjede koncentrationer af klorofyl i maritime miljøer. Mange faktorer har nemlig indflydelse på den samlede klorofylmængde:
»Det gælder tilførslen af kvælstof og fosfor fra danske landområder, men også fra andre lande. Der har siden 1990 har været en nedadgående tendens i udviklingen i klorofylkoncentrationen, dog med udsving mellem årene. Desuden spiller forhold som vind, nedbør og solindstråling en rolle, som vil være medvirkende til variationer fra år til år,« skriver ministeren.
