Lækkede dokumenter: EU sigter mod 2500 procent vækst i havmøller i 2050

Illustration: Scanpix

»Kommissionen anslår, at en installeret kapacitet på 300 GW havvind (og ca. 60 GW havenergi) i 2050 vil være nødvendigt i det integrerede, grønnere og klimaneutrale energisystem i 2050.«

Det fremgår af et lækket dokument om EU Kommissionens strategi for offshore-produktionen af vedvarende energi, som mediet Euractiv har offentliggjort. Euractiv forventer, at EU-Kommissionen præsenterer strategien torsdag 19. november.

I den lækkede strategi fremgår det, at Europa har »uovertruffen teknologisk, videnskabelig og industriel erfaring« med stærk kapacitet i hele forsyningskæden lige fra fremstilling til levering og installation.

»Ikke desto mindre er det en meget udfordrende horisont. Det betyder, at offshore vedvarende energikapaciteten skal være 25 gange højere i 2050. De nødvendige investeringer vurderes at være op til 789 milliarder euro,« står der.

Ikke set tilsvarende

Den samlede europæiske offshore-kapacitet ligger i dag på 23 GW, og der installeres omkring 3 GW om året. Med de nuværende politikker og planlagte installationer vil det kun medføre omkring 90 GW i 2050.

Med den hastighed kræver en stigning på 2500 procent frem mod 2050, at en række »lovgivningsmæssige og praktiske hindringer« overvindes, fremgår det af dokumentet.

»At gå efter 300 GW vind- og 60 GW havenergi betyder en massiv ændring af sektorens skala på mindre end 30 år med en hastighed, der ikke er set tilsvarende for nogen tidligere energiteknologier,« står der.

EU-Kommissionen foreslår derfor en ny EU-strategi for at nå 60 GW havvind og 1-3 GW havenergi inden 2030, som skal bane vejen for at nå målet i 2050.

Flere hybridprojekter

EU-Kommissionen lægger op til, at medlemslandene skal samarbejde om større havvindmølleprojekter i form af 'hybridprojekter', men at EU-lovgivningen på området i dag gør aftaler mellem landene komplicerede.

EU-Kommissionen nævner havvindmølleparken ‘Kriegers Flak’ i Østersøen forbundet til både Danmark og Tyskland som et hybridprojekt, der i øjeblikket hører under en overgangsordning på grund af manglende EU-lovgivning.

Læs også: Verdenspremiere: Danmark og Tyskland udveksler strøm via havvindmølleparker

»Innovative projekter som energiøer eller 'hybridprojekter' står over for særlige udfordringer og det nuværende rammeværk blev ikke udviklet med sådanne projekter i tankerne,« fremgår det.

Kommissionenen foreslår derfor et rammeværk for hybridprojekterne, som skal være et »mellemliggende trin mellem nationale projekter i mindre skala og et fuldt integreret offshore energisystem og -net«.

Kina udfordrer

I dag generer de 5.047 europæiske havvindmøller samlet set 23 GW om året fra på tværs af 12 lande inkluderet Storbritannien, der forlod EU i januar.

Storbritannien har Europas største havvindmøllekapacitet på 45 procent af den samlede kapacitet, efterfuldt af Tyskland med 34 procent og så Danmark med 8 procent.

Belgien og Holland står for henholdsvis 7 og 5 procent af den samlede europæiske havvindmøllekapacitet.

Men selvom Europa er verdens førende inden for offshore-vindenergi, så udfordres dette lederskab af Kina og Indien, og »næsten halvdelen af de globale offshore-vindinvesteringer i 2018 skete i Kina«, fremgår det af det lækkede dokument fra EU-Kommissionen.

Rettelse: Tidligere stod der, at EU sigter mod en stigning på 250 procent i 2050. Det er en fejl. Det er en stigning på 2500 procent i forhold til i dag. Altså 25 gange. Tak til en opmærksom læser, der gjorde opmærksom på fejlen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Hybridprojekter" som Kriegers Flak har både havmøller og internationale strømkabler, men der menes sikkert også offshore power-to-fuel som brint, ammoniak og flydende brændsler. De er nødvendige og kan lagres, men har lavere effektivitet end kabler, så de er blot nogle af løsningerne.

En anden stor udfordring er transmission ind til CentralEuropa (gerne Alpernes vandkraft) fra de 5 havområder Østersøen, Nordsøen, Atlanterhavet, Middelhavet og Sortehavet - en stor del af tiden blæser det mindst 2 af stederne, også når der er stille solløst vejr i det meste af Europa.

Et højtryk med dejligt vejr betyder ofte godt solskin til gavn for de mange gigawatt solceller. Tilsammen kan det give et stort indhug i traditionel brug af ufleksible kraftværker. Kun de fremsynende elnet (og flere producenter) der kan omstille sig til at bruge flere løsninger har berettigelse.

  • 2
  • 0

Med 300 GWh havvind kan EU få dækket ca. 5 % af det samlede energiforbrug

EUs plan er 300 GW, ikke 300 GWh. Moderne havmøller har en driftsfaktor på omkring 40%, så det giver en årsproduktion på godt 300 x 0,40 x 24 x 365 = 1 mio GWh = tusind TWh.

En del af nuværende primær-energiforbrug sker ved at forbruge brændsel med 30-40% effektivitet, hvor sol og vind yder med 80-90%. Her spares en stor del blot ved at skifte. Bilparken udskiftes nok til el med samme antal årtier som mølleudbygningen, så her følges effektivitetsforøgelsen. Den transport der kræver flydende brændsler har samme lave effektivitet (og høje omkostning?) uanset om det kommer fra olie eller fra strøm, blot er miljøbelastningen anderledes.

  • 18
  • 0

EUs plan er 300 GW, ikke 300 GWh. Moderne havmøller har en driftsfaktor på omkring 40%, så det giver en årsproduktion på godt 300 x 0,40 x 24 x 365 = 1 mio GWh = tusind TWh.

Selvfølgelig. Der skulle stå 300 GWh. De 1000 TWh fra havvind skal så sammenlignes med et sted omrking 17.000 TWh årligt forbrug i EU giver 5-6%. Om der spares energi ved skiftet fra brændsel til sol og vind tør jeg ikke gætte på. Det koster effektivitet at lave brændsel til strøm og mekanisk arbejde, men det koster også effektivitet at lagre strøm fra ustabile VE kilder. 1:1 er nok det bedste bud.

  • 3
  • 17

Om der spares energi ved skiftet fra brændsel til sol og vind tør jeg ikke gætte på.

Du behøver ikke gætte; du kan se på termodynamikken : stempelmotorer (Otto- og Diesel-proces) har termodynamisk effektivitet på 30% ved blandet brug (personbil), 40% optimeret (lastbil på motorvej), og 50% ved fuld drift med varmegenvinding (store skibe og kraftværker). Tilsvarende for dampturbiner drevet af kulvarme.

El-generatorer og elnet har jo de nævnte 80-90% effektivitet.

Det koster effektivitet at lave brændsel til strøm og mekanisk arbejde, men det koster også effektivitet at lagre strøm fra ustabile VE kilder

Derfor skal strøm såvidt muligt bruges umiddelbart så den høje effektivitet bevares. Det er foreløbig muligt med den nuværende udbygningsgrad af sol og vind, som kun sjældent drosles ned. Hvis de kun er 5%, er der jo masser af rådighed i elnettet til udbygning. Efterhånden som mere udbygges, bliver der i stigende grad brug for mere transmission til fjernere områder. Dernæst kan lagring komme på tale, med lavere effektivitet, men også bedre miljø.

  • 10
  • 0

Derfor skal strøm såvidt muligt bruges umiddelbart så den høje effektivitet bevares.

Fuldstændig enig. Og det ER meget vigtigt.

Det er foreløbig muligt med den nuværende udbygningsgrad af sol og vind, som kun sjældent drosles ned.

At "drosle ned" på vindkraftproduktionen hedder i dag "fleksibilitet". Vindmøller bidrog med 420 GWh fleksibilitet i 2019. https://winddenmark.dk/nyheder/rekordstor-... Men jeg vil nu hellere bruge dine ord, og kalde det "drosle ned" eller slet og ret tab.

Du behøver ikke gætte; du kan se på termodynamikken

Johh. Men problemet for VE er energilagring. Det koster på effektiviteten at gemme fra vindrige måneder til vindfattige måneder (her gør et par vandpytter i de Norske fjælde ikke meget forskel i EU perspektiv.) Selv hvis vi bruger VE strømmen når den er der, f.eks. ved at øge energikrævene produktion i perioder med meget VE, så er det langt fra omkostningsfrit. Et kig på termodynamikken gør det ikke allene.

Jeg indrømmer blankt, at jeg slet ikke tør gætte på, hvad forholdet bliver, men udfra mangel på bedre, og fordi der skal bruges et forholdstal, så tænker jeg 1:1. Det er det næmmeste (og i øvrigt det eneste politikkere og djøffer forstår), men ikke noget jeg vil forsvare yderligere.

  • 0
  • 17

Men jeg vil nu hellere bruge dine ord, og kalde det "drosle ned" eller slet og ret tab.

Hvilket alternativ har du i tankerne, hvor situationen efter din opfattelse er anderledes?

Vi kan i hvert fald godt glemme atomkraft i den sammenhæng. Her er udfordringen nøjagtigt den samme:

Man bruger en masse penge på etablering af en energikilde, som kan levere elektricitet til en meget lav marginalomkostning. Hvis behovet til enhver tid skal dækkes uden lagring, er man nødt til at bygge flere gange højere kapacitet, end man gennemsnitligt har brug for, og derfor skal der drosles ned det meste af tiden, hvilket betyder, at etableringsomkostningen skal deles ud på en meget mindre produktion, end hvis anlægget fik lov at producere alt, hvad det kunne.

Det koster på effektiviteten at gemme fra vindrige måneder til vindfattige måneder

Det ville også være helt sindssygt at etablere ekstra lager for at kunne gemme elektriciteten så længe, med de priser, man i dag har på lagring.

Lagring skal dække korttidsvariationer. Langtidsvariationer skal dækkes med overskud af produktionskapacitet, så hver sæson er selvforsynende. Det er langt den billigste løsning.

  • 12
  • 0

Overskriften er 250% økning mens det riktige er 2.500% økning. Det står også lengre nede i artikkelen: "Ikke desto mindre er det en meget udfordrende horisont. Det betyder, at offshore vedvarende energikapaciteten skal være 25 gange højere i 2050". Her står det riktig nok energikapasiteten, men den er ca samsvarende med effektkapasiteten.

Med 300 GW i 2050 bør en produsere ca 1.314 TWh om en går ut fra 50% kapasitetsfaktor. 1.314 TWh er ca 42% av EU's elektrisitetsproduksjon i dag (ca 3.100 TWh). Så 300 GW i 2050 bør gjerne være enda høyere for være en stor andel også i 2050 av en mye større elproduksjon!

Min konklusjon, ambisjonen er i størrelsesorden det som vil behøves! Bra!

  • 7
  • 0

Det ville også være helt sindssygt at etablere ekstra lager for at kunne gemme elektriciteten så længe, med de priser, man i dag har på lagring.

Lagring skal dække korttidsvariationer. Langtidsvariationer skal dækkes med overskud af produktionskapacitet, så hver sæson er selvforsynende. Det er langt den billigste løsning.

Power to X hedder det. Undskyld mig. Hvordan i al verden finder du frem til, at langtidslagring vil sindsygt som alternativ til at stoppe møllerne? Hvor mange møller forestiller du dig installeret, hvis de også skal forsyne os med strøm en kold vinter hvor det ikke blæser? Hvor blev Thomas termodymanik-overvejelser af? Eller gælder de ikke, når møllerne stoppes?

  • 0
  • 6

Power to X hedder det. Undskyld mig. Hvordan i al verden finder du frem til, at langtidslagring vil sindsygt som alternativ til at stoppe møllerne? Hvor mange møller forestiller du dig installeret, hvis de også skal forsyne os med strøm en kold vinter hvor det ikke blæser? Hvor blev Thomas termodymanik-overvejelser af? Eller gælder de ikke, når møllerne stoppes?

Kom med nogle tal for, hvor meget sæsonforskydning med Power to X vil koste, hvor mange GWh du vil forskyde, og hvor høj round-trip-effektivitet, det vil levere.

Så skal jeg komme med nogle tal for, hvad det skal koste at opnå det samme med øget produktionskapacitet.

Thomas' termodynamik-overvejelser taler ikke til fordel for Power to X. Tværtimod.

  • 5
  • 1

At "drosle ned" på vindkraftproduktionen hedder i dag "fleksibilitet". Vindmøller bidrog med 420 GWh fleksibilitet i 2019. https://winddenmark.dk/nyheder/rekordstor-... Men jeg vil nu hellere bruge dine ord, og kalde det "drosle ned" eller slet og ret tab.

Nej, det er to lidt forskellige ting du blander sammen, men de er delvist i slægt. Linket taler om fleksibilitet i form af Nedregulering, som kan følges på http://www.emd.dk/el/ hvor den gule linie er pris, ikke mængde. Det er en markedsydelse ligesom Opregulering (grøn linie). Begge er hvordan aktørerne responderer på forskellen mellem beregnet produktion og faktisk efterspørgsel. Det er især tyske vindmøller der sænker prisen under nul, og det danske marked "aftager" eloverskud til negativ pris. Derfor er gennemsnitsprisen -9øre, altså en indtægt for Danmark for at tyskerne ikke har "Ordnung". Bemærk at danske vindmøllers nedregulering kun var 2,6% af deres produktion. Der er masser af mulighed for at sætte flere elkedler op og bruge mere overskudsstrøm, fx til fjernvarmelagre. Det danske skattesystem gør det dog besværligt, og elbiler købes for langsomt til at tage imod ret meget af overskuddet.

Det jeg mente med neddrosling er en lidt anden, men beslægtet størrelse, på engelsk kaldet curtailment, som omhandler al kunstig begrænsning, ikke blot den som markedet efterspørger. Når fx elprisen lidt over nul eller under, kan det være uøkonomisk at drive ældre møller eller havmøller fordi de har højere vedligeholdelsesomkostninger. Det er således billigere at spare på møllen end at lade den køre. Men den neddrosling efterspørges ikke nødvendigvis af elbørsmarkedet, det er blot producentens reaktion på lav elpris, ligesåvel som når gasmotorer slukker når elprisen kommer under fx 40 øre. Det er hver types marginalomkostning, som nævnt ovenfor. Sålænge generatoren kan tjene sig hjem, kan den slukkes efter behov uden at det kan kaldes "spild".

  • 8
  • 0

Danmark er hjemsted for den moderne vindmølle.

3 verdensførende virksomheder indenfor branchen er hjemmehørende her i landet.

En god del af den brugbare havområde er indenfor dansk herredømme.

Er jeg virkelig den eneste, der synes at ovenstående er en god nyhed?

  • 13
  • 0

Er jeg virkelig den eneste, der synes at ovenstående er en god nyhed?

Det er helt klart en god nyhed for Danmark. Men er det nok?

Det er første gang jeg har set EU give et reelt bud på off-shore vindressourcerne. Det mener jeg i sig selv er en rigtig god nyhed. Nu kan vi begynde at regne.

Kigger man i rapporten vil man se, at de 300 GW off-shore vind reelt svare til det samlede off-shore vindpotentiale i unionen (Nordsøen, Østersøen mm fyldt med møller). Som Thomas regner sig frem til, vil måske kunne give os 1.000 TWh strøm om året, hvilket igen svare til ca. 6 % af EU's samlede energiforbrug (før termodynamiske faktorer).

Ideen om, at vi "bare" skal omstille til VE og elbiler, den ide er godt på vej til at blive manet i jorden. Efterhånden som rapporter som denne og tidligere fra elkommissionen bliver udgivet, så bliver det tydeligt, at der skal meget mere til. Det ser jeg sig som den vigtigste udvikling.

Vi skal have al det VE som vi kan få, og sikkert også elbiler (og måske brintbiler), men det er kun begyndelsen i omstillingen.

  • 1
  • 6

Søren Stig Abildgaard

Selvfølgelig. Der skulle stå 300 GWh. De 1000 TWh fra havvind skal så sammenlignes med et sted omrking 17.000 TWh årligt forbrug i EU giver 5-6%. Om der spares energi ved skiftet fra brændsel til sol og vind tør jeg ikke gætte på. Det koster effektivitet at lave brændsel til strøm og mekanisk arbejde, men det koster også effektivitet at lagre strøm fra ustabile VE kilder. 1:1 er nok det bedste bud.

Det totale energiforbrug i EU inklusive UK var i 2018 svarende til 11.000TWh.

300GW offshore wind vil hvis de matcher de nye GE Haliade 12MW møller have 63% kapacitetsfaktor levere 300 x 0.63 x 24 x 365 = 1.650TWh eller 15% af det totale energiforbrug i EU inklusive UK.

De 11.000TWh er inklusive konvertering af fossil energi i transport og kraftværker, så det realistiske skøn uanset din fornemmelse af at det kræver lagring at bruge VE kilder nok være 3:1, så ca. 45% af det totale energiforbrug i EU i 2050 uden UK vil blive dækket af offshore vind.

Dit 5-6% skøn er således omtrent 750% til 900% forkert.

  • 7
  • 1

Søren Stig Abildgaard

Power to X hedder det. Undskyld mig. Hvordan i al verden finder du frem til, at langtidslagring vil sindsygt som alternativ til at stoppe møllerne? Hvor mange møller forestiller du dig installeret, hvis de også skal forsyne os med strøm en kold vinter hvor det ikke blæser? Hvor blev Thomas termodymanik-overvejelser af? Eller gælder de ikke, når møllerne stoppes?

Der er meget store muligheder for at etablere markeder for strøm, hvor efterspørgslen kan reguleres efter udbudet.

Opvarmning med varmepumper leverer 3-5 gange så mange varmekalorier som man bruger i elektricitet og kan gemmes i varmelagre.

Mad produceret med Vertical Farming eller PTX teknologier kan oplagres over flere sæsoner om ønsket jævnfør EU's smørbjerge.

Så jeg syntes heller ikke PTX er vanvittigt, men måske snarere at EU's udmelding på det område med 40GW elektrolyse kapacitet i 2030 er lidt beskeden selvom det svarer til 16000% af verdens nuværende elektrolyse kapacitet.

EU vil som supplement etablere 40GW elektrolyse kapacitet i nærområder som indbefatter Sahara UK og Norge, men det lyder nu også lidt beskedent.

Termodynamik betragtningerne er sådan set gode nok, men det væsentlige i sagen er at der er muligheder for investere i ganske få vindmøller, der vejer meget lidt og giver en meget stor CO2 besparelse.

Siemens, Vestas og GE har alle møller i 12MW til 15MW størrelse, så hvis vi regner med en møllestørrelse på i gennemsnit 15MW som udgangspunkt, så er det blot 20.000 offshore møller, der skal etableres eller årligt 666 frem til 2050 som faktisk er færre møller end det antal der har været etableret årligt de seneste år mellem 2016 og 2019.

Samtidigt er det anslåede budget på €789 milliarder forbløffende højt både i forhold til de nuværende udbudspriser og den naturlige forventning om at branchen fortsætter det markante prisfald siden 2012.

  • 5
  • 0

Søren Stig Abildgaard

Kigger man i rapporten vil man se, at de 300 GW off-shore vind reelt svare til det samlede off-shore vindpotentiale i unionen (Nordsøen, Østersøen mm fyldt med møller). Som Thomas regner sig frem til, vil måske kunne give os 1.000 TWh strøm om året, hvilket igen svare til ca. 6 % af EU's samlede energiforbrug (før termodynamiske faktorer).

I Nordsøen er der rigeligt plads til at etablere nok offshore wind energi produktion til at dække hele EU's totale energibehov og i EU havområder er der mere end rigeligt med plads til at producere hele verdens totale energibehov.

Det er imidlertid ikke det vi ønsker, da der er solceller og vi også skal håndtere affaldsstrømme samt at der er andre energiproduktionsmuligheder.

Og din her opgraderede fornemmelse for at 1.000TWh udgør ca. 6% af EU's samlede energiforbrug er uanset enhver tænkelig opgørelsesmetode stadigt helt forkert.

  • 7
  • 0

Søren Stig Abildgaard

Termodynamikken siger, at Power to X vil have virkningsgrader på måske 20-30 %. Når møller stoppes selvom det blæser, så er virkningsgraden 0% punktum. Jeg kan simpelthen ikke følge, hvordan du kan komme frem til andet.

Lidt afhængigt hvad man har af input og output til PTX systemer så er konverteringseffektiviteten op til 80%.

Et kernekraftværk har også 0% virkningsgrad i hovedparten af værkets livscyklus (faktisk negativ virkningsgrad), så hvorfor hænger du dig egentligt i øjebliksbilleder istedet for helheden?

  • 3
  • 0

Kigger man i rapporten vil man se, at de 300 GW off-shore vind reelt svare til det samlede off-shore vindpotentiale i unionen (Nordsøen, Østersøen mm fyldt med møller)

Det synes jeg ikke at jeg kan læse. Der er ikke et tal for potentialet i Nordsøen overhovedet, så vidt jeg kan se. Derudover er Atlanterhavet helt undtaget fra beregningerne, igen så vidt jeg kan se.

https://windeurope.org/wp-content/uploads/... er en rapport der siger omkring 2700GW. Den er fra 2017 og kigger kun på EU, så den undtager Norge men har Storbritannien med.

  • 0
  • 0

Et kernekraftværk har også 0% virkningsgrad i hovedparten af værkets livscyklus (faktisk negativ virkningsgrad), så hvorfor hænger du dig egentligt i øjebliksbilleder istedet for helheden?

Hvori består forkellen på en nedreguleret mølle og nedregulering af andre kilder?

Solens stråler og vinden der blæser kan ikke lægges på lager.

Der er perioder uden sol og vind, så derfor SKAL vi have et energilager.

Det er det energilager, som skal bruges til at producere og regulere, når (og hvor) sol- og vindkraft ikke længere kan dække det aktuelle behov.

Når sol- og vindkraft kan levere mere end vi skal bruge, så skal trækket fra energilagre stoppes, og den overskydende energiproduktion skal bruges til at oppygge energilageret. Det skal jo gøres på et tidspunkt.

Først når kapaciteten i lagringssystemerne køre på fuld kraft eller energilagrene slet og ret er fulde, først da stoppes for sol- og vindkraft.

Hvad skulle vi ellers gøre?

  • 1
  • 1

Det synes jeg ikke at jeg kan læse. Der er ikke et tal for potentialet i Nordsøen overhovedet, så vidt jeg kan se. Derudover er Atlanterhavet helt undtaget fra beregningerne, igen så vidt jeg kan se.

https://windeurope.org/wp-content/uploads/... er en rapport der siger omkring 2700GW. Den er fra 2017 og kigger kun på EU, så den undtager Norge men har Storbritannien med.

Rapporten referere på side 6 til denne https://publications.jrc.ec.europa.eu/repo...

Her kan man f.eks. på side 28 se hvad kommissionen har regnet sig frem til. Jeg har ikke nået at nærstudere, men vil gøre det. Umiddelbart antager kommissionen, at man med rimelighed kan opnå 1300 TWh offshore vindproduktion om året.

For Danmark specifik kan man finde tal her https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindener...

Det er rigtigt, at der nogle gange kommer nogle enorme tal frem om vindressourser. De bygger typisk på meget teoretiske betragtninger, og siger alene hvor meget vindkraft vi kunne producere, hvis vi fyldte så mange møller på som overhovedet muligt - også midt i London.

  • 1
  • 5

Søren Stig Abildgaard

Det er rigtigt, at der nogle gange kommer nogle enorme tal frem om vindressourser. De bygger typisk på meget teoretiske betragtninger, og siger alene hvor meget vindkraft vi kunne producere, hvis vi fyldte så mange møller på som overhovedet muligt - også midt i London.

Der er ikke hav i London og de beregninger som siger at EU har plads nok til havvind der kan dække hele klodens totale energiforbrug altså ikke kun elektricitet bruger heller ikke flydende vindkraft.

Du kan derfor trygt regne med at offshore wind ligesom onshore wind eller solkraft har meget mere end rigeligt plads til at kunne levere al den energi som skal bruges.

Det er sådan set blot økonomien og planlægningen som halter.

  • 7
  • 0

Søren Stig Abildgaard

Først når kapaciteten i lagringssystemerne køre på fuld kraft eller energilagrene slet og ret er fulde, først da stoppes for sol- og vindkraft.

Hvad skulle vi ellers gøre?

Det er lettere at løse hele menneskehedens energibehov end at løse det snævre problem med at levere strøm til dem som idag efterspørger strøm.

Det kan godt lyde lidt paradoksalt, men det skyldes at der er kolosalt mange industrielle processer som bogstaveligt talt kan køre som vinden blæser og solen skinner.

  • 1
  • 0

Solens stråler og vinden der blæser kan ikke lægges på lager.

Der er perioder uden sol og vind, så derfor SKAL vi have et energilager.

Det er det energilager, som skal bruges til at producere og regulere, når (og hvor) sol- og vindkraft ikke længere kan dække det aktuelle behov.

Når sol- og vindkraft kan levere mere end vi skal bruge, så skal trækket fra energilagre stoppes, og den overskydende energiproduktion skal bruges til at oppygge energilageret. Det skal jo gøres på et tidspunkt.

Først når kapaciteten i lagringssystemerne køre på fuld kraft eller energilagrene slet og ret er fulde, først da stoppes for sol- og vindkraft.

Hvad skulle vi ellers gøre?

@Søren.

Men hvad har alt dette at gøre med at nedregulering af møller skulle være et "uha uha fy fy" problem ?

Men hvorfor SKAL vi have et energi lager, når forlængerledninger kan klare opgaven?

Jeg er ganske godt klar over at forlængerledninger i behørig tykkelse hele vejen til Japan koster en del penge, hvorfor lagring er et økonomisk godt alternativ, men ikke en SKAL.

Spørgsmålene er nok mere:

Hvor stort behøver lageret være?

Hvor meget kan overprovisionering af VE reducere lager behovet med?

Hvad betyder effektiviteten af lager behovet egentligt?

Hvis lageret el-til-el effektivitet er 25% og 70% går til varme, så er effektiviteten 95% altså ingen problemer der.

Skulle vi selv efter lagring, fleksforbrug og udveksling med Nordisk hydro og andre. Stadigt have behov for at nedregulere med 20% af potentielt produceret strøm á 15 øre/kwh, så ender prisen stadigt langt under prisen for reguleret Akraft.

  • 1
  • 1

Skulle vi selv efter lagring, fleksforbrug og udveksling med Nordisk hydro og andre. Stadigt have behov for at nedregulere med 20% af potentielt produceret strøm á 15 øre/kwh, så ender prisen stadigt langt under prisen for reguleret Akraft.

Jeg er helt enig med dig i forhold til A-kraft. Hvis det er billigere at regulere møller end A-kraft, så møller først, selvfølgelig. Vi må se med kabler. Hvor meget der bliver kabler og hvor meget der bliver PtX må forhåbentlig afgøres i konkurrence. Begge dele står foran en enorm udbygning, hvis det skal batte noget på forsyningssikkerheden i en kold, stille vinter.

  • 1
  • 1

Vi skal have al det VE som vi kan få, og sikkert også elbiler (og måske brintbiler), men det er kun begyndelsen i omstillingen.

Man kan håbe på at Europa engang får mulighed for at plastre den Nordafrikanske ørken til med solpaneler. Det største problem er vel transmissionskablerne over Middelhavet. Hvis man så kan fremstille panelerne som hvide, reducerer de optagelsen af solens varme. Sådan et par millioner kvadratkilometre . . . .

  • 3
  • 2

Sven Petersen

"Der er andre STORE projekter i gang:

The proposed 26GW Asian Renewable Energy Hub now plans to export ammonia instead of electricity"

Den slags projekter kan vi også imødese i Europa, men det kræver her og nu en CO2 afgift på alle klimagas emissioner.

Ca. 20% af EU's import gik til fossile brændsler, da UK stadigt var medlem.

Hvis vi selv producerede energien, så ville økonomien i alle EU lande forbedre sig.

  • 3
  • 0

termodynamisk effektivitet .. 50% ved fuld drift med varmegenvinding (store skibe og kraftværker). Tilsvarende for dampturbiner drevet af kulvarme.

Her er en graf der illustrerer energitabet fra primær til sekundær i de sidste 200 år : https://reneweconomy.com.au/wp-content/upl... Kort sagt, halvdelen af forbruget skyldes procesvalg og er nyttesløs, så halvdelen af udledningen sker uden gavn. Det er kun Danmark og nogle få andre steder man bruger spildvarmen til fjernvarme.

  • 2
  • 0

halvdelen af forbruget skyldes procesvalg og er nyttesløs, så halvdelen af udledningen sker uden gavn

Der sker noget komisk når man taler energitab og virkningsgrader, for det beregnes altid ud fra input-output for en maskinen, men siger intet om maskinen laver noget brugbart eller nytteløst.

Hvad er energitabet ved boligopvarmning med af varmepumpe? Hvad er energitabet ved brug af et varmetæppe?

Hvad er energitabet ved persontransport med bil? På elcykel? I fly?

Målet må være, at få så meget som muligt ud af så lidt som muligt. Og det er langt fra altid at maskinen med højeste virkingsgrad, også tilfører mest værdi for energiforbruget.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten