Forstår dog ikke helt udfordringen med strålingen. Handler det ikke bare om man vil ofre de ekstra penge/vægt på en bedre beskyttelse mod strålingen?
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Amerikanske Scott Kelly tog en vagt på rumstationen på et helt år, mens kollega og tvillingebror Mark Kelly blev hjemme på Jorden.
Nasas efterhånden berømte tvillingestudie skulle vise, hvad der skete med menneskets fysik efter lange perioder med vægtløshed og stråler fra rummet. Målet var at blive klogere på, om mennesket er robust nok til lange rejser til f.eks. Mars, som Nasa meget gerne vil ramme med mennesker inden alt for mange år.
Og det ser ud til, at mennesket i hvert fald godt kan tåle den tid, det tager at rejse frem og tilbage fra Mars, som nogenlunde svarer til den tid, Scott Kelly arbejdede på rumstationen. Det fremgår af en artikel med de samlede resultater udgivet af Science. Flere af konklusionerne har tidligere været ude drypvist.
Selv om rumlægerne kunne observere en del forandringer i Scotts krop både under og efter turen, vendte det meste tilbage til normal tilstand, et stykke tid efter han igen var landet på Jorden.
Der er dog nogle ting, som undrer forskerne.
F.eks. fortæller ph.d. Susan M. Bailey ved en pressekonference afhold af Nasa og Science torsdag aften, at det mest overraskende for hende, var observationerne af, at Scott Kellys telomerer, dvs. de basesekvenser, som sidder på enden af kromosomerne, blev længere under opholdet på rumstationen.
»Normalt bliver de kortere med alderen og under forurening og stress. Vi var sikre på, at de ville blive kortere hurtigere hos Scott, så vi var meget overraskede over, at de blev længere på turen,« fortalte hun og understregede, at hun ikke ved hvorfor, men at en hypotese er, at det kan være kroppens naturlige reparationssystem, som efter skadende stråling sætter stærkt ind med nye celler, som starter ud med længere telomerer.
»Men vi ved det ikke. Den eneste anden gang, dette er studeret, var i et japansk forsøg med orme, hvor det samme blev set,« understreger Susan M. Bailey.
Efter hjemkomsten sås dog, at telomererne igen blev kortere, ja faktisk var flere kortere end før afrejsen, og det skal forskerne også undersøge for at sikre sig, at det ikke kan medføre alvorlige sygdomme som f.eks. kræft senere.
Og så er der det med vægtløsheden, som fik blodårer i overkroppen til at svulme op og udvise tegn på optakt til hjerneproblemer, ligesom Scott Kelly oplevede problemer med blodkarrene i øjnene, hvilket kunne medvirke til problemer med synet. Ligeledes oplevede han kognitive svækkelser – ikke så meget under opholdet, men snarere efter hjemturen.
Men ifølge Science er det snarere problemerne, der opstår som følge af stråling end som følge af vægtløshed, der er vigtige at adressere, da strålingsintensiteten mod Mars vil være femdoblet i forhold til at være på rumstationen.
Blandt de mindre risikobetonede ændringer var der tale om, at Scott havde tabt sig undervejs, og at hans tarmflora havde ændret karakter. Begge faldt dog på plads efter hjemkomst.
Hvad angår immunsystemet, så de ingen mærkbare ændringer. Lægerne prøvede at teste immunresponsen, ved at Scott Kelly fik en vaccine på rumstationen, men det reagerede han ikke anderledes på end hans tvilling her på Jorden.
Faktisk kom immunsystemet først rigtigt på overarbejde, da han landede på Jorden igen, hvilket tilsyneladende har stresset cellerne.
Konklusionen ser dog ud til at lyde fra Sciences side, at mennesket er godt rustet til et år eller mere i rummet, da hovedparten af ændringerne gik i sig selv igen efter hjemkomsten.
Og så er håbet, at fremtidig forskning i form af andre længerevarende ophold vil give svar på nogle af de ubesvarede spørgsmål, så evt. personificeret behandling kan afbøde eller forhindre de ændringer, der kan få alvorlige konsekvenserne i forbindelse med f.eks. en Mars-rejse.
