Læger truer med at lægge Sundhedsstyrelsen på is

Sundhedsstyrelsens notat om danske mænds sædkvalitet er så uacceptabelt, at Rigshospitalets afdeling for reproduktion og vækst truer med at opsige samarbejdet med styrelsen, hvis ikke det bliver ændret.

Styrelsen konkluderer i notatet, at det er forkert at betegne danske mænds sædkvalitet som lav. Den konklusion blev ikke drøftet med Rigshospitalets forskere på forhånd.

»I en samarbejdssituation er det uholdbart, at Sundhedsstyrelsen konkluderer på vores originaldata uden at inddrage os. Vi er derfor ikke indstillet på at fortsætte samarbejdet på de nuværende betingelser,« siger overlæge Niels Jørgensen, Rigshospitalet.

Han står bag indsamlingen af 15 års data om sædkvaliteten hos unge mænd, der skal til session. De viser, at sædkvaliteten i den periode ikke er faldet. Rigshospitalet havde imidlertid ikke selv offentliggjort målingerne, fordi der ifølge forskerne skal 20 års overvågning til.

Sundhedsstyrelsen får resultaterne af målingerne, fordi styrelsen betaler knap halvdelen af de direkte udgifter, ca. tre mio. kr., til forskningen hvert år. Imidlertid holder lægerne fra Rigshospitalet møder med Miljøstyrelsen om undersøgelsen.

»Vi har ikke haft samme faglige diskussion med Sundhedsstyrelsen,« fortæller Niels Jørgensen.

Lodret uenige

Forskernes harme skyldes ikke kun offentliggørelsen af deres data, som de endnu ikke har publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. De er også lodret uenige i styrelsens konklusioner om, at danske mænds sædkvalitet ikke kan betegnes som lav.

»Lige pludselig ligger der et notat, som går lodret imod os, uden at vi har været inddraget i processen. Nu synes vi, at Sundhedsstyrelsen skal rykke ud med en form for korrektion,« siger Niels Jørgensen.

Hvor stor er chancen for at få Sundhedsstyrelsen til at æde sine ord i sig?

»Jeg tror ikke, at den er stor, men jeg kan ikke vide det. Derfor har vi behov for et møde, hvor vi drøfter samarbejde og fortolkning af resultaterne.«

Kan vi stole på Sundhedsstyrelsen?

»Vi skal kunne stole på dem, men alle kan tage fejl en enkelt gang. Derfor har vi brug for en korrektion.«

En anden af de danske forskere, der ofte samarbejder med myndighederne, er Ulla Hass fra DTU Fødevareinstituttet. Hun forsker i hormonforstyrrende stoffer. I hendes tilfælde er partneren Miljøstyrelsen, og hun har aldrig oplevet, at den styrelse har udsendt resultater og konklusioner bygget på hendes forskning uden at drøfte det med hende først.

»Derfor kan jeg godt forstå, at forskerne på Rigshospitalet er fortørnede. Det ville jeg også være som forsker, hvis det samme skete med mine resultater,« siger Ulla Hass.

»Det er en usædvanlig praksis og en trist situation, for det hele fungerer bedst, hvis det er tillid mellem forskere og myndigheder,« tilføjer hun.

Hverken i USA eller i Storbritannien har myndighederne en selvstændig vurdering af sædkvalitet, oplyser professorerne Shanna Swan, Mt. Sinai School of Medicine, og Richard Sharpe fra universitetet i Edinburgh.

Ingeniøren har forgæves forsøgt at få Sundhedsstyrelsens svar på kritikken. Styrelsen nøjes med at sende et skriftligt svar, der henviser til det omstridte notat:

»Sundhedsstyrelsen har ikke yderligere at tilføje i relation til de forelagte spørgsmål fra Ingeniøren,« skriver afdelingslæge Peter Saugmann-Jensen.

Fakta: Styrelse: Sæddebat stigmatiserer mænd

Sundhedsstyrelsens notat om sædkvalitet udkom 25. marts. Her er nogle af de formuleringer i notatet, som har fået forskerne op i det røde felt:

En hypotese om, at der i de forudgående 50-70 år - det vil sige inden den systematiske overvågning begyndte - kan have været et fald i sædkvaliteten, kan ikke forventes entydigt besvaret (...) og det er næppe frugtbart at strides om en hypotese, som ikke kan bekræftes eller afkræftes.

Da sædkvaliteten ikke er faldende, og et fald i tidligere slægtled forbliver hypotetisk, taler dette ikke for at karakterisere unge danske mænds sædkvalitet generaliserende og kategorisk som 'lav' eller 'foruroligende lav'.

At en betydelig gruppe mænd har et sædcelletal i området 10-20 mio. pr. ml kan således ikke selvstændigt tages til indtægt for at stille en kategorisk ugunstig prognose for de pågældendes mulighed for at få børn på naturlig vis, og deres risiko for at blive stigmatiseret (...) er formentligt i dag større end deres risiko for ikke at få børn (...).