Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Læger slår alarm over stigning i forbruget af de farligste antibiotika til svin

Resistensskabende Tetracykliner udgør en tredjedel af det samlede antibiotikaforbrug til svin. Helt uacceptabelt, mener Lægeforeningen.

Af 21

Forbruget af de særligt resistensskabende bredspektrede antibiotika er steget med 14 procent i svineproduktionen siden 2011. Frem til 2013 er forbruget af bredspektrede antibiotika steget mere end tre gange så meget som af de smalspektrede – en stigning på henholdsvis 6.944 og 2.274 ton.

Samtidig udgør de bredspektrede typer også størstedelen af det samlede antibiotikaforbrug i svineproduktionen, hvor der i 2012 blev brugt 52,3 ton bredspektrede mod 33 ton smalspektrede.

Læs også: Gule kort fejler: Svin får igen mere medicin

Dette mønster kritiseres skarpt af lægerne i sundhedssektoren:

»Vi kan ikke acceptere så højt et forbrug af bredspektret antibiotika i landbruget, fordi det er den type antibiotika, der har størst risiko for at fremkalde multiresistens,« siger Mads Koch Hansen, der er formand for Lægeforeningen.

Modsat mønster i sundhedssektoren

Mønsteret er også helt modsat hos lægerne i sundhedssektoren. Her blev der ifølge tal fra Statens Serum Institut samme år solgt flest af de smalspektrede, 19,6 ton, mod 13,9 ton af de bredspektrede antibiotika.

»Forskellen mellem forbruget i svineproduktionen og sundhedssektoren skyldes i høj grad, at læger oftere tester, hvilken bakterie der forårsager en infektion, så de kan vælge den type smalspektret antibiotika, der specifikt angriber den sygdomsskabende bakterie,« siger Mads Koch Hansen.

Denne diagnosticering kan undgås ved at bruge de bredspektrede typer, fordi de dræber flere eller samtlige bakterier i tarmen på én gang. Dermed kan man behandle uden først at vide, hvilke bakterier der forårsager infektionen.

Læs også: Professor: Myndigheder eksporterer bakterieproblemer fra staldene til hospitalerne

Men den egenskab giver stor risiko for resistensudvikling, fordi de bredsprektrede antibiotika også dræber de nyttige bakterier i tarmen. Dermed giver de plads til, at de tilbageværende resistente bakterier kan brede sig.

»Derfor er det også de bredspektrede typer, der er mest nødvendige at skære ned på,« lyder kritikken fra Mads Koch Hansen.

Tetracyklin udgør en tredjedel af det samlede forbrug

Ud af de bredspektrede antibiotika til svin skiller stoffet Tetracyklin sig ud, fordi det udgør en tredjedel af det samlede antibiotikaforbrug til svin, bred- som smalspektret. Det er foruroligende, at netop dette stof er så udbredt, mener professor og overlæge på Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos:

»Tetracyklin er særligt farligt, fordi det giver plads til udbredelsen af både MRSA og ESBL-producerende colibakterier (to antibiotikaresistente bakterier, red.), siger han.

Også Lægeforeningens formand er bekymret over forbruget af Tetracykliner, der også bliver brugt i sundhedsvæsnet, men i langt mindre grad:

»Det er et meget voldsomt forbrug. Derfor er det helt nødvendigt, at landbruget finder ud af en måde at nedbringe det på - også uden bare at erstatte det med et tilsvarende stof,« siger Mads Koch Hansen.

En del af forklaringen på det store forbrug af Tetracykliner er netop ifølge chefen for den veterinære forskningsafdeling i Videncenter for Svineproduktion, Poul Bækbo, at landbruget tidligere frivilligt valgte at stoppe brug af stoffet Cephalosporin, fordi det blev betragtet af sundhedsvæsnet som kritisk vigtigt i behandlingen af mennesker. Derfor måtte et andet stof erstatte det.

Læs også: Myndigheder hemmeligholder bakteriespredende svinefarme

En anden del af forklaringen på, hvorfor Tetracyklin er så udbredt i svineproduktionen, er ifølge formanden for sektionen vedrørende svin i Den Danske Dyrlægeforening Kristian Viekilde, at det er et billigt produkt, der er nemt for landmanden at bruge, og kan blandes direkte i drikkevand eller foder og bruges som flokmedicinering mod især diarrélidelser.

»Et langt mindre bredspektret stof, Amoxillin, kan bruges på samme måde, men det virker ikke på bakterien Lawsonia intracellularis, som er et stort problem i svineproduktionen over hele verden. Så når vi som højt specialiserede svinedyrlæger bruger Tetracyklin, sker det på en veterinærfaglig baggrund og ikke andet,« uddyber han.

Vejledning nedbringer forbruget i sundhedsvæsnet

Sundhedsstyrelsen udsendte i 2012 en vejledning om brug af antibiotika, der gik på at begrænse særligt de kritiske og bredspektrede antibiotika. Det skete ifølge Mads Koch Hansen i erkendelsen af, at resistensudvikling er et stigende problem, som kan betyde, at læger står tilbage med kun et enkelt eller slet ingen antibiotika at behandle bakterieinfektioner med.

Ifølge Lægeforeningen har vejledningen allerede resulteret i, at forbruget af nogle af de mest kritiske antibiotika i sundhedsvæsnet faldt med op til 70 procent i året efter.

»Så vi kan se, at det virker blandt læger med oplysning og vejledning,« siger formanden fra Lægeforeningen.

Også i dyrlægernes antibiotikervejledning står, at smalspektrede antibiotika altid bør vælges frem for de bredspektrede.

»Og det understøtter vi da fuldt ud,« fastholder Poul Bækbo, der også selv gerne så, at det havde været muligt, at bruge færre bredspektrede antibiotika i svineproduktionen.

Se også
Mere om Biotek
Spørg Fagfolket: Ved hvilken temperatur er stikmyg mest aktive?PLUS.Spørg Fagfolket: Ved hvilken temperatur er stikmyg mest aktive?
Nyt i Dicillin-sagen: Gelatine i kapsler er næppe årsag til smitte med resistente bakterierPLUS.Nyt i Dicillin-sagen: Gelatine i kapsler er næppe årsag til smitte med resistente bakterier
Dansk studie: Når Crispr-saksen klipper et uønsket sted er den nogle gange mere effektivPLUS.Dansk studie: Når Crispr-saksen klipper et uønsket sted er den nogle gange mere effektiv
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Tovværk endte i bovpropel og alt gik galt på den norske fregat Thor Heyerdahl

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Myte om havfugle og vindmøllevinger aflivet af nye forskningsresultater

Russerne leverer gigantisk magnet: Verdens største fusionsreaktor uberørt af krigen

Danmark og seks andre EU-lande protesterer: Brint fra atomkraft bringer klimamål i fare

Danmark og seks andre EU-lande protesterer: Brint fra atomkraft bringer klimamål i fare

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Forsøg er i gang og transportministeren ikke i tvivl: 'Der kommer roadpricing i Danmark'

Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035

Nej - 'Oumuamua var ikke rumskrot fremstillet af en fjern civilisation

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Problemet er at Lægen ikke får ekstra penge direkte af patienten for at give det mest effektive. Dyrlægen derimod er afhængig af at landmanden ringer til HAM næste gang noget skal ordnes. Hvis han ikke lige giver det mest effektive, så ringer han nok bare efter en anden dyrlæge. Så derfor er man nok ovre i noget med dokumentation og bøder og andet bureaukrati, hvis man på nogen måde skal det til livs desværre. Det er jo helt absurd, at man tillader det. Måske forbyde det helt? Men så er det jo nok synd, hvis man skal slagte de små grissebasser i stedet, når de er for syge.

  • 0
  • 0

Bureaukratiske løsninger findes i allerede og har fungeret i mange år, reguleret ved lovgivning. Alt forbrug dokumenteres og registreres i VÈTSTAT http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/... og tal derfra ligger til grund for de løbende opgørelser som så årligt offentliggøres i DANMAP http://www.danmap.org/. Det er derfor man ovehovedet er i stand til at identificere evt. problemstillinger. I en del andre lande kender man kun forbruget i form af salgsstatistikker oplyst af medicinalindustrien. Sådan er der ikke i DK.

Landmanden skal have en aftale med en autoriseret dyrlæge for at kunne anvende medicin. Disse aftaler er også registreret og godkendt af myndighederne. Dyrlægen skal komme med faste intervaller i besætningen og gennemgår besætningen og afklarer diagnostiske forhold. Dette dokumenteres også i VETSTAT.

Situationen i DK er bedre reguleret end stort set alle andre steder i verden grundet myndighedernes overvågning og restriktiv lovgivning. Dertil kommer at dyrlægerne ikke har nogen økonomisk interesse involveret. Dyrlæger i DK må ikke sælge medicin men kun udskrive en recept til et apotek efter at der er stillet en diagnose i besætningen til forskel fra hvad der er situationen i stort set resten af verden bortset fra de øvrige skandinaviske lande. Al landmandens og dyrlægens gøren og laden skal dokumenteres via medicinregnskab / VETSTAT, besøgsrapporter osv. Der er fastsat grænser for forbrug og overskrides disse gives Gult Kort = sanktioner og der påbydes yderligere rådgivning / second opinion.

  • 0
  • 0

Situationen i DK er bedre reguleret end stort set alle andre steder i verden grundet myndighedernes overvågning og restriktiv lovgivning.

Det er da meget muligt, at det er ren vilde vesten i andre lande, og det er da fint, at vi har 100% styr på HVOR MEGET vi bruger. Men det er jo stadig FOR meget, så der må jo være nogle dyrlæger der ikke tager det alvorligt. Måske tager jeg fejl mht. pengene, men et eller andet sted hopper kæden jo af, når man skal begrænse brugen, men går den modsatte vej. Så kan man selvfølgelig vælge at forbyde brugen, men det kan jo godt være, at nogle gange er en god ting at bruge, for at få bugt med farlige bakterier/smitte.

Jeg synes bare ikke, at det virker som om, at man tager det alvorligt, at der vil være et stigende antal folk der dør af alm. infektionssygdomme pga. overforbruget. Det er sgu ikke særlig rart at tænke på. Man kan selvfølgelig håbe på at der udvikles nye metoder til at bryde resistensen, men håbe er ikke altid nok til at man bare skal lade stå til.

  • 0
  • 0

Lad slagterierne fast udtage en vævsprøve mhp om der er antibiotika i vævet. Er det tilfældet får landmanden IKKE penge for dette svin og svinet sendes til destruktion. Enkelt system som nok hurtigt skal opdrage landbruget til en mere fornuftig adfærd. Det er relativ få typer antibiotika ddr skal testes for, så det må kunne ske ret enkelt og hurtigt.

  • 0
  • 0

Udfra artiklens tal for jeg:

Svin får 1.6X så meget bredspektret som smalspektret. Mennesker 1.4X.

Svin får 7.1 ton antibiotika pr million svin. Mennesker 6.8.

Jeg synes egentlig det er overraskende hvor ens tallene er.

Brugen af antibiotiske vækstfremmere er ophørt og DK ligger i den europæiske elite med det lave forbrug. Jo mindre jo bedre og jeg ved der er gode forskningsprojekter i gang for at finde biologiske løsninger. Men altså... jeg synes tonen i artiklen og kommentarerne er lidt malplaceret.

  • 0
  • 0

Det er lige så intelligent at sammenligne antal fødende kvinder med antallet af rugende storke som at sammenligne menneskers og svins forbrug af antibiotika. God underholdning men særdeles usaglig argumentation!

  • 0
  • 0

Jeg synes artiklen er uklar mht. antibiotikaforbruget til svin.

Der står:

" Frem til 2013 er forbruget af bredspektrede antibiotika steget mere end tre gange så meget som af de smalspektrede – en stigning på henholdsvis 6.944 og 2.274 ton.

Samtidig udgør de bredspektrede typer også størstedelen af det samlede antibiotikaforbrug i svineproduktionen, hvor der i 2012 blev brugt 52,3 ton bredspektrede mod 33 ton smalspektrede. "

Der skulle nok bare have været kommaer i stedet for punktummer. Forbruget er åbentbart ikke så voldsomt meget større end hos mennesker, som det indtryk jeg havde fået: artiklen fortæller:

" Mønsteret er også helt modsat hos lægerne i sundhedssektoren. Her blev der ifølge tal fra Statens Serum Institut samme år solgt flest af de smalspektrede, 19,6 ton, mod 13,9 ton af de bredspektrede antibiotika "

Det er vel for stort hos både svin og mennesker.

Men Claus har tydeligvis byttet rundt på tallene mht. til det bredspektrede og smalspektrede antibiotika forbrug for mennesker. Her er forholdet (i Danmark) i følge artiklen ca. 1,4 gange så meget smalspektret som bredspektret antibiotika, ikke omvendt. For svin er det ca. 1,6 gange så meget bredspektret som smalspektret - en indikation af, at der gives antibiotika for en sikkerheds skyld uden at være sikker på om, hvor alvorligt eller af hvad svinene er inficeret.

  • 0
  • 0

Det er også rigtigt, Poul. Jeg har vist ladet mig forvirre af, at tallene opgives i forskellig rækkefølge de to steder i teksten.

Forskellen afspejler vel de forskellige resourcer som trods alt er tilrådighed i de to systemer. Dog tror jeg ikke på at lægerne altid ved præcis hvilket smalspektret antibiotikum de skal vælge. Jeg hører ihvertfald noget andet fra venner og bekendte som har oplevet først at få noget som ikke virkede. Det kan heller ikke være godt for resistensforebyggelsen.

  • 0
  • 0

Poul Hansen og Claus Madsen giver med deres kommentarer indtryk af det kan have betydning hvilket forhold der er mellem tallene for human og veterinær brug af antibiotika. Det er i bedste fald tidsspilde, konklusionen ændres ikke af tallenes indbyrdes forhold. Vær så venlig at komme til sagen!

  • 0
  • 0

@Erik Bresler

Det har betydning, at man ikke tror at antibiotikaforbruget er mange gange større for svin end for mennesker, hvis det ikke er det.

Det har også betydning hvor specifik man er i antibiotikabehandlingen. Der er større risiko for udvikling af resistente bakterier, hvis man strør om sig med antibiotikum lidt her og lidt der, og endnu større hvis det har bredspektret virkning. Bredspektrede antibiotika er sikkert også skadelige for flere af svinenes nyttige bakterier.

Det må også være bedst for det enkelte dyr ikke regelmæssigt at behandles med antibiotika -bortset fra at forholdene dyrene lever under måske nødvendiggør behandlingerne.

  • 0
  • 0

Det er naturligvis vigtigt at anvende medicin rigtigt, det ændre bare ikke på skal der skæres ned for forbruget er der meget lidt tvivl om hvor vi skal begynde.

  • 0
  • 0

Mennesket er vigtigere end grise! Menneskers helbred kommer før grise, eksport og alt andet!

  • 0
  • 0

@Erik Bresler:

Mennesket er vigtigere end grise!

Jo vist, men hvis vi skal have nedbragt svineproduktionen ,skal der nok andre argumenter på bordet, f.x. at måden svinene medicineres på gør deres forbrug endnu farligere end menneskers m.h.t. udvikling af resistente bakterier, samt om dyrevelfærd.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Biotek

Nyt redskab afgørende for sporingen af resistente bakterier i 25 patienter

PLUS.
0 Kommentarer

Spørg Fagfolket: Ved hvilken temperatur er stikmyg mest aktive?

PLUS.
2 Kommentarer

Nyt i Dicillin-sagen: Gelatine i kapsler er næppe årsag til smitte med resistente bakterier

PLUS.
0 Kommentarer