Læger slår alarm: Gentests til private er fup og fidus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Læger slår alarm: Gentests til private er fup og fidus

Genetiske tests til private har udviklet sig til en uoverskuelig vifte af tilbud, der i bedste fald er spild af penge og i værste fald får folk til at træffe sundhedsskadelige beslutninger.

Sådan lyder det fra læger og forskere, der ser med bekymring på de mange gentests, der dukker op herhjemme og i udlandet.

I Danmark uddanner firmaet DNALife f.eks. på bare tre dage såkaldte dna-behandlere til at forudsige livstilssygdomme ud fra folks gener. Kostvejledere i firmaer som Diet&Genes sælger tests til brug ved slankekure, og fitness-firmaer som Athgene strikker træningsprogrammer sammen, som matcher dine gener.

Men det kan slet ikke lade sig gøre med den viden, vi har i dag, siger bl.a. overlæge Jens-Christian Holm, der har gentestet 3.000 børn som led i sin fedmeforskning:

»Firmaernes påstande er noget vrøvl, og de udnytter folk. Du kan ikke træne eller spise ud fra viden om dine gener. Så langt er videnskaben ikke kommet endnu. Genernes samspil og udtryk er meget komplekst, og jeg vil stærkt fraråde, at man tager de her tests.«

Forbud i USA

Den p.t. mest populære gentest i Europa kommer fra det amerikanske firma 23andMe. Firmaet har fået forbud mod at sælge sine tests i USA, fordi de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) mener, at firmaets risikovurderinger for sygdomme bygger på et alt for usikkert grundlag. FDA frygter blandt andet, at en lav risikovurdering for brystkræft vil få kvinder til at ignorere faresignaler, mens en høj risikovurdering kan få dem til at få fjernet brysterne. 23andMe sælger nu testen til europæerne.

»Vi ser en meget farlig udvikling. Firmaer udnytter, at folk har hørt om dna-tests, og slår det stort op. Men brugen af genetiske analyser kræver en videnskabelig metodik,« siger ledende overlæge og klinisk professor ved Aalborg Universitetshospital Michael Bjørn Petersen, der har beskæftiget sig med genteknologi i over 30 år.

Han bakkes op af flere kolleger, herunder Niels Brünner, professor og kræftforsker på Københavns Universitet, der til dagligt arbejder med gensekventering. Han sammenligner mange gentests med ‘at kigge dybt i en krystalkugle’ og opfordrer til, at man snakker med sin læge, inden man handler på resultaterne fra en gentest.

De danske eksperter advarer om, at risikoanalyser på baggrund af gentests kan bygge på forsimplede årsagssammenhænge. Der er internationale eksempler på fejlvurderinger og på, at forskellige tests på samme person har givet forskellige resultater.

I flere EU-lande stiller myndighederne krav om, at gentests skal udføres i samråd med patientens læge. I Norge udtrykker Bioteknologirådet bekymring for f.eks. firmaet Swerecos gentests, der kan købes på apoteket og påstår at forudsige laktose­intolerance, blodpropper og fedme. Swereco har især haft stor succes med salg af en test, der påstår at bestemme folks løbeevner eller udholdenhed. Testen er solgt til over 10.000 personer og bliver især kritiseret, fordi den bliver brugt på børn.

Køb hellere nye løbesko

En lignende test rettet mod voksne bliver foretaget af det nystartede danske firma Ath­gene. Også denne bliver mødt med skepsis fra den videnskabelige verden, for i forhold til træningsoptimering er testen uden særlig værdi, mener Lars Nybo, professor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

»Videnskabeligt er vi ikke nået dertil, at vi kan spise mere målrettet eller træne mere optimalt ud fra en genetisk viden. Vil du løbe hurtigere, er pengene brugt bedre på nye løbesko,« siger han.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen og læger fra både Danmark og Norge er den helt store udfordring, at gentests typisk bliver solgt over nettet. Et dansk eller europæisk forbud, som f.eks. fjernelse af CE-mærkning, vil derfor kun forhindre distribution gennem en europæisk distributør.

»Det er stort set ligegyldigt, hvad vi kommer med af kontrol og forbud, når gentests alligevel bare sælges over Atlanten. Vores vigtigste rolle er derfor at informere kunderne,« siger sektionsleder Kristine Rasmussen fra Lægemiddelstyrelsen, der kommer med en oplysningskampagne i 2016.

I EU er en regulering også på vej, og i øjeblikket er der indledt en såkaldt trialog mellem EU-Parlamentet, Minister­rådet og EU-Kommissionen. Det foreløbige udkast tegner et billede af en regulering, der kræver dokumentation fra firmaerne for deres risikoberegninger. Omfanget af dokumentation er dog til forhandling, ligesom det diskuteres, om gentest kun må udføres i samråd med praktiserende læger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, de er ganske rigtig tilbage. Men med et markant anderledes produkt, der stort set kun indeholder info om slægtskab. De test, som de sælger til det europæiske marked, er forbudt. De er i en process med at få godkendelser, men det er svært.

  • 9
  • 1

Er du sikker på at det kun er slægtskab?
"Now, after nearly two years, 23andMe is announcing on Wednesday that it will begin providing customers with health information again, though much less than before and with F.D.A. approval"

Jeg mener det var i foråret 2015 de fik lov til at sælge til amerikanerne igen, dog kun slægtskab. Og nu her i efteråret er der igen sygdoms oplysninger med.

  • 3
  • 0

Som sagt, "stort set kun slægtskab." De har for nylig fået deres første godkendelse på en gentest, der indeholder sammenhæng mellem gen og risiko for sygdom, men det har krævet en hel ny form for dokumentation og præsentation. Havde en længere snak med en af direktørerne, som du kan læse interview med en af de kommende dage, som fortalte om deres arbejde med at komme ind på markedet med testene igen. Det er meget interessant, især fordi det har givet dem en del nye overvejelser omkring, hvad man kan tillade at påstå om sammenhænge. Nøgleordet er nok gennemsigtighed, og så har de en meget kritisk tilgang til genstudier, hvor de har opsat regler for, hvornår de bruger dem. F.eks skal to uafhængige studier pege på samme sammenhæng, det må ikke kun være dyrestudier, og antal forsøgspersoner skal være højt osv.

  • 8
  • 0

Ingeniøren altså!

Forfatteren ved (fra samtale med mig) godt at 23andme blev åbnet op igen efter grundig undersøgelse.
FDA udsendte et nyhedsbrev om netop det d. 29. oktober 2015.

Samtidig finder jeg det sjovt, at et af linkene under artiklen er: http://ing.dk/artikel/her-er-generne-der-g...

Det er altså lidt tilfældigt, om Ingeniøren er for eller imod viden fra generne :)

  • 5
  • 4

Der er en Carl Barks (Anders And) historie hvor Anders af en flue på intelligensometeret bliver fejldiagnosticeret som mesterdetektiv ,hvor enhver kan se han er slangetæmmer.
Min grundlæggende mistillid til kloge mennesker stammer fra den historie.
Det bedste de ovenfornævnte bekymrede(med nogen ret,tror jeg) kan gøre, er at betale danmarks bedste tegner for en stribe

  • 0
  • 8

Jeg fik lavet en 23andme test tilbage i 2011 til sjov og spas. - Den viser en masse og meget mere en slægtskab. Jeg bruger dog mest rådata i systemet Prometheus. Så kan man selv tolke på tingene.
Jeg har 4 liggende, hvis nogen vil ha?

vonB

  • 3
  • 0

hov. de er sgu løbet ud:( Efter 12 måneder må man ikke bruge dem mere. øv. Skriver lige til dem om det går alligevel.

Jeg kan godt se visse problematikker, som der nævnes i artiklen. Men de data jeg får serveret, vil jeg ikke kalde for fup og fidus. Det er fortolkninger på sidste forskning inden for området. Fx kan et svar være "du har ikke grønne øjne" eller "du har højst sandsynligt brune øjne" - med reference til artikler. Derved er svarene til evig fortolkning (hvilket måske også er problematisk for mange og kan skabe forvirring og panik hos lægen)

vonB

  • 4
  • 0

Redigeret
Tak for svarene, jeg synes dog ikke artiklen nævner noget om at de sælger test i USA igen, måske er det en smutter.
Og så synes jeg at specielt overskriften på artiklen er lige grov nok.. "Fup og fidus"...

  • 4
  • 0

23andMe's produkt giver adgang til information om over 500.000 SNPs (single nucleotide polymorphisms; mutationer). Det er baseret på Illumina teknologi (et af de førende firmaer indenfor gen-analyse), og analyserne bliver foretaget på et CLIA certificeret laboratorium, hvilket giver en høj grad af sikkerhed for at kvaliteten af analysen er i orden. Der er altså ikke tale om fup.

Problemet opstår er i tolkningen af informationen, for man kan ikke forvente at lægmand skal kunne forholde sig til denne enorme datamængde - uden hjælp. Og det er her, at vi har brug for at efteruddanne vores sundhedspersonale (fx praktiserende læger), så de kan bistå med analysen. En analyse, hvor det er vigtigt at kunne forholde sig til hvad de enkelte risikofaktorer betyder, og om de bør få konsekvenser for ens livsstil. Teknologien er tilgængelig, og den giver os mulighed for at læse i "livets bog"; det er spændende læsning, men kan også være skræmmende, fx hvis man finder ud af at man er i risikogruppen for en uhelbredelig sygdom; her kommer det etiske aspekt ind i billedet: vil vi virkelig vide alt? Som Nils Brünner så rigtigt siger: det er som at kigge ind i en krystalkugle.

På den anden side: finder man ud af, at man lider af fx arvelig, stærkt forhøjet kolesterol, så har man mulighed for at handle. Jeg kendte en pige, som ikke vidste, at hun havde denne sygdom. Hun blev 18 år. Havde hun fået identificeret lidelsen i tide - fx med en simpel gen-test - havde hun i dag været i live.

Igen: det er vigtigt med kvalificeret rådgivning, så man ikke overfortolker data. Og her kan der være et problem i de måske lidt for smarte "DNA-behandler løsninger", som bliver udbudt . Dem har jeg ikke den store fidus til. Men er rådgivningen funderet på en medicinsk, statistisk forståelse af data, så er den guld værd.

Som bioinformatiker er jeg ret begejstret for al den genetiske information, som nu bliver tilgængelig for os. Vi vil uden tvivl opnå større sygdomsforståelse og dermed i sidste ende også få mulighed for bedre at behandle og forebygge sygdomme. For alt andet lige: Er det ikke bedre at være informeret end at leve - kort - i lykkelig uvidenhed?

  • 10
  • 0

"Er det ikke bedre at være informeret end at leve - kort - i lykkelig uvidenhed?"
Godt spørgsmål.

Du skal fx give speciel samtykke om at se alzheimer, sclerose etc. For viden om dette kan give folk en evig panik hele livet. Måske det også er bedst at leve i uvidenhed?

Den gode Lone Frank beskriver jo disse emner godt..

vonB

  • 5
  • 0

Enig, og ja: kan også klart anbefale at læse i Lones smukke genom .-)
- T

  • 1
  • 0

Denne artikel er kun en start på en længere serie om gentest både i avis og på net. I dagens udgave af Ingeniøren kan man i tillægget Året rundt læse en lang artikel, som uddyber ovenstående. I de kommende dage kan man også på net se eksempler på test fra 23andMe, samt interview med folk herfra. Vi har også snakket med danske udbydere af gentest, blandt andet Diet&Gene, hvor Sanne Hessel, som skriver herover, medvirker.
Hvorfor de mange artikler, og hvorfor meget fokus på 23andMe. Jo, fordi gentest er her og der vil formentlig kun komme flere i fremtiden. Derfor er debatten vigtig. Som vist i denne artikel og i Året rundt er danske læger meget skeptiske, men samtidig er de enige om, at der eksisterer sammenhænge som er yderst brugbare, når vi kan tolke sammenhængene ordentligt.
Vi fokuserer på 23andMe, da de er det mest seriøse bud på en brugbar gentest, og deres tanker om, hvornår man kan tolke på sammenhæng er interessant, især efter deres FDA-dom.
Som jeg også har påpeget ovenfor, så er de nu ved at komme igen på det amerikanske marked. Men deres produkt er markant anderledes. Det er slet ikke det produkt, som de fik forbud mod, og som bliver solgt i en hele tiden opdateret version, til europæerne.

Til Sanne Hessel: Ingeniøren dækker en vifte af nybrud på biotekområdet, og derfor refererer vi også nye fund af sammenhænge mellem gener og sygdomme, som dem du linker til. At vi så samtidig skriver kritisk om private gentest kan jeg ikke se står i et modstæningsforhold hertil. Ingeniøren har ikke som sådan en journalistisk mening om gentest. Vi skildrer området på godt og ondt så og sige, så folk kan debattere. Vi udtrykker vores mening i den ugentlige leder.

  • 5
  • 1

Jeg kan delvist give dig ret. Burde måske have været nævnt. Omvendt har jeg det lidt sådan, at hvis man får forbud mod at sælge papirclips, og i stedet sælger røde laksko, så har man altså stadig forbud mod salg af papirclips. Det er lidt det samme her. Det produkt, som de har forbud mod at sælge er markant anderledes, end det produkt de sælger nu. Det er stort set renset for sammenhæng mellem sygdom og risiko og giver stort set kun slægtskabsoplysninger.

Personligt er jeg ret åben for gentest, og syntes det er spændende, og kan godt se, at f.eks 23andMe har fat i nogle interessant sammenhænge. Men vi kommer ikke udenom, at samtlige læger jeg har snakket med er ekstremt kritiske overfor gentest til private. Derfor overskriften.

  • 4
  • 1

Til forfatteren af denne artikel:

Jeg må indrømme at jeg ikke forstår hvor dine fakta omkring 23andMe testene er kommet fra. Jeg købte en test på det amerikanske marked for godt et års tid siden. På det tidspunkt havde 23andMe været i klammeri med FDA omkring deres health reports, men produktet blev altså stadig solgt på det tidspunkt, omend det kun var med slægtskabsinformation (plus alle de rå genomdata, så man selv kunne slå SNP'sne op i databaser).

Her i løbet af efteråret blev de så FDA godkendt og produktet er, som du siger, markant anderledes, men det skyldes altså at helbredsrapporterne blev tilgængelige igen, så det europæiske produkt og det amerikanske er helt ens på nuværende tidspunkt.

Jeg synes ikke det klæder Ingeniøren at trykke en artikel der misrepræsenterer fakta. Det lyder jo som om at 23andMe fik et decideret forbud mod at sælge deres produkt og at det passer jo ikke.

  • 2
  • 5

Husk at dine gener ikke kun er dine, dem har du tilfælles med dine forældre, dine børn, dine fætre, kusiner mv.

Og lige så meget som du har ret til at kende dine gener, lige så meget har din familie ret til IKKE at kende deres gener. Dette kan lede til nogle meget svære situationer, hvis man kommer til at tale over sig under julefrokosten med familien…..

  • 2
  • 0

FDA gjorde ved flere lejligheder 23andMe opmærksom på, at deres produkt var i strid med gældende lovgivning. Du kan selv læse et brev her fra FDA til 23andMe:
http://www.fda.gov/ICECI/EnforcementAction...
Som sagt måtte de nøjes med at sælge et produkt med slægtskabsinformationer, og har siden åbnet for ganske få helbredsoplysninger.

Du kan også læse om "det forbudte produkt" her i vores biotekblogger Lars Kongsbaks udmærkede blog, (28. september) hvor han selv skriver: "Den ovenfor viste sundhedsrapport er af FDA blevet forbudt i USA, da FDA mener, produktet er en diagnose, som kræver FDAs godkendelse."...."Da forbuddet blev indført ramte det 23andMe’s hårdt, da det fuldstændigt underminerede forretningsmodellen. På det tidspunkt havde 23andMe lavet 500.000 analyser og samlet en meget stor mængde data, om alle dem der havde fået deres genom analyseret. Siden har 23andMe udført yderligere mere end 500.000 analyser, men de rapporterer kun den del, der er relateret til slægtskab (når det er amerikanske kunder)."

Nu bliver der langsomt åbnet for helbredsoplysninger for amerikanere...men kun i det meget små.

http://ing.dk/blog/genom-analyse-paa-posto...

  • 2
  • 1

Det er altid interessant at overveje om der er konsekvens i holdninger. Både egne og andres. Altså er holdningerne ens i situationer der er analoge? Og er holdningerne baseret på en eksplicit etisk grundholdning?

Det synes mig underligt, hvis det er ok at rådgive om ernæring og sygdomsforebyggelse ud fra linier i Iris, hvordan et pendul svinger over hovedet, håndpålæggelse etc., men ikke ud fra en genanalyse.
Jeg synes ikke rigtigt at det giver mening. hvis man vil forbyde det ene men ikke det andet.

  • 4
  • 0

Jeg har købt godt en snes (autosomale) DNA-tests til slægtsforskning. Testene er fra firmaet FTDNA, som i deres tests bevidst undgår de markører, der vides at have sundhedsmæssig relevans.

FTDNA har modtaget testene fra mine forskellige slægtsninge, fra forskellige adresser i forskellige lande, i flere tilfælde med et pseudonym som afsender. FTDNA ved altså omtrent intet om DNAets ejer.

Når jeg på baggrund af de modtagne testresultater opgør mængden af halvidentisk autosomalt DNA mellem slægtninge, så får jeg (med en enkelt undtagelse) præcis de forventede resultater.

På den måde har jeg i to tilfælde sandsynligt gjort at en mand, der blev udlagt som far i midten af 1800-tallet faktisk var den biologiske far.

Så den type gentests til private er ikke fup og fidus.

  • 3
  • 0

Nogen mener vi er for mange, så advarsler til allerede fødte ,overgås nok snart af forældreprøve.
Gad vidst om Schuberts forældre havde bestået?

  • 0
  • 0

Gad vidst om Schuberts forældre havde bestået?

Hvorfor skulle de ikke have bestået?

At faderen var skolelærer og at moderen havde været stuepige er vel egentlig ikke stærkt diskvalificerende?

At 9 af Franz Schuberts13 søskende døde som spædbørn var noget over gennemsnit, men den centraleuropæiske børnedødelighed i det sene 1700-tal var faktisk ret høj.

Schubert selv døde af tyfus i en alder af 32 år, var det forældrenes skyld?

  • 0
  • 0

Som meget tilfreds bruger af 23andme inden FDA kom ind, så forstår jeg det sådan, at 23andme sælger deres normale test uden for USA og inden for USA følger (fulgte) de FDA's påbud (straks), mens 23andme forhandler om at udvide deres udbud i USA.

Jeg synes det er et fantastisk tilbud - og mener det er bedre at forbehandle end efterbehandle. Evt. kostomlægning eller mere motion er måske det eneste der skal til for at forbedre livskvaliteten. Jeg taler således ikke om medicinsk behandling etc.

  • 1
  • 0

23andMe laver et professionelt og relevant arbejde.

Folks private fortolkninger af oplysningerne kan være et problem - men samtidig er oplysningerne relevante - 1 Oplysningerne kan stilles til rådighed for forskning ( og mange giver tilsagn) så der bliver et stort og værdifuldt materiale arbejde med) Dette er f eksa et uvurderligt redskab i cancerforskningen

2 oplysningerne kan bruges ved familieplanlægning og øget bevisthed om risikofaktorer kan få folk til at undgå visse ricisi !
Jeg synes at det er noget formynderisk pjat at forbyde folk at få oplysninger om deres egen krop.

Det vil jo være oplyste mennesker der betaler så meget for sådan en test.

Desuden er det med til at udvikle metoder og sænke priserne

  • 1
  • 0

Hvis DNA tests leveres med tvivlsomme data - vil så ikke være naturligt at kunderne kan "klage", og klagerne opsamles - sådanne klager, må være guld værd, i forbindelse med analysen af DNA.

  • 0
  • 0