Læger og rådgivere: Milliardbrøler at bygge nye supersygehuse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Læger og rådgivere: Milliardbrøler at bygge nye supersygehuse

Det er spild af penge at bygge 5 nye supersygehuse og 15 andre mindre sygehuse over de kommende 10-15 år. Knap hver tredje af landets 16.000 sengepladser, fraregnet psykiatrien, kan slet og ret fjernes, hvis regionerne i højere grad vil benytte sig mere af moderne behandlingsteknologi, end de gør i dag. Det viser en ny beregning.

Ny teknologi - telemedicin - kan sikre, at for eksempel kroniske patienter kan få overvåget blodtryk, iltmætning og hjerterytme derhjemme med opkobling til hospitalet frem for at være indlagt.

Derved kan anlægsinvesteringerne til sengepladser på de nye sygehuses medicinske afdelinger halveres, vurderer Klaus Phanareth, overlæge på Frederiksberg Hospital og formand for Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin.

»Det er problematisk, at telemedicin slet ikke er tænkt ind i de nye sygehusplaner. Telemedicin vil være langt mere anvendeligt, når supersiloerne står færdig, og derfor bør de dimensioneres anderledes,« siger han.

64.400 sengedage sparet på én sygdom

Han har ti års erfaring med telemedicin og står i spidsen for et omfattende projekt på Frederiksberg Hospital. Her blev den første patient med rygerlunger sendt hjem med overvågningsudstyr for knap en måned siden. Patienterne er del af et projekt på 180 patienter, hvoraf halvdelen sendes hjem i løbet af det kommende år.

Sammen med rådgivervirksomheden Alectia og it-konsulenthuset Pallas Informatik har han beregnet potentialet ved brug af telemedicin.

Tallene viser, at det er muligt at udlægge 70 procent af de 23.000 danske patienter med rygerlunger inden for et døgn. Dermed kan de 138.460 sengedage reduceres til 74.060.

På de 484.000 årlige indlæggelser af medicinske patienter kan telemedicin fjerne 47 procent af de knap tre millioner sengedage - en besparelse i anlægsinvesteringerne på 7,3 milliarder kroner.

»Vi kan gøre det samme i folks eget hjem, som vi kan på hospitalet, for stort set alle kroniske lidelser. Kan man løfte bare halvdelen af patientbyrden ud i folks eget hjem, er det jo helt tydeligt, at der er lagt op til en voldsom fejldimensionering af sygehussektoren,« understreger Klaus Phanareth.

Chefkonsulent i Alectia, Michael Møller, der har budt på opgaven som rådgiver for de nye sygehuse i Skejby, Odense og Aalborg, mener, de risikerer at blive forældede, inden de åbner.

»Vi er ved at lave en 'klassiker' på sygehusområdet, hvor vi bygger hospitaler, der ligner de gamle. Jeg er sikker på, at verden ser meget anderledes ud om ti år,« siger han.

It taber til scannere og strålekanoner

Selv anbefaler han kraftigt telemedicin til regionerne, men erkender, at it ofte har hårde odds i konkurrencen med for eksempel strålekanoner og scannere.

Patienterne er med på ideen, mener direktør i foreningen Danske Patienter, Morten Freil:

»Vi ser så mange fordele i de telemedicinske løsninger, at vi skal passe på med ikke at lade os bremse.«

Formand for Danske Regioner Bent Hansen vil ikke forholde sig til, hvor mange der kan udlægges til eget hjem, men han er enig i, at telemedicin kan løfte meget af patientbyrden fremover.

»Men det ville være en klassisk fejl at lægge sig fast på teknologier allerede nu, som først skal bruges om fem eller ti år. Desuden er der afsat for få penge til teknisk udstyr nu. Det må vi tage efterfølgende over de årlige anlægsbudgetter,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er igen fortidens tænkning på fremtidens udfordringer.

Det drejer sig nok om at have nogle dyre prestigeprojekter med høje budgetter, så man kan hæve pengene på borgernes konto og hygge sig med disse projekter.

Hospitalssystemet er slet ikke interesseret i færre senge. Det giver færre lederstillinger.

Og politikerne skal jo give deres valgkredse noget, så borgerne sidder i ribbenssaksen.

  • 0
  • 0

Lyder velidigt smart.
Skal der så en hær af teknikere til at servicere alle disse systemer rude ved patienten? en flok mennesker man hurtigt kan skære ned på når økonomien presser, for nægter at ro at lægerne letter deres polstrende bagdel fra deres kontore og vitterlig kommer ud til patienterne.
Teknik er fint men her handler det om liv og mennesker ikke en død server der kun er penge og backup på.

  • 0
  • 0

Jeg håber da virkelig ikke at der ligger ret mange de kunne have klaret sig med med telemedicin, og deres ægtefælle og hjemmesygeplejerske og hjemmehjælp, og der kan installeres en del hjælpemidler for det en hospitals plads koster på få uger, hjælpemidler som måske kan gavne gennem længere tid, men så er det en anden kasse der skal betale, og så ved vi godt hvordan det vil gå.

  • 0
  • 0

Lyder velidigt smart.
Skal der så en hær af teknikere til at servicere alle disse systemer rude ved patienten? en flok mennesker man hurtigt kan skære ned på når økonomien presser, for nægter at ro at lægerne letter deres polstrende bagdel fra deres kontore og vitterlig kommer ud til patienterne.

Der er allerede oprettet en uddannelse med henblik på at danne denne "hær", diplomingeniøruddannelsen Sundhedsteknologi, der startede i Århus for to år siden, og vist for et år siden i Kbh.
Telemedicin skal ikke bare ses som en måde at skære ned i de nuværende sengedage, men som en løsning på den stigning i sengedage, der følger med den kommende ældrebyrde og stigende antal patienter med diabetes samt livsstilssygdomme.

"en flok mennesker man hurtigt kan skære ned på når økonomien presser"
Hvorfor skulle der lettere kunne skæres ned på denne arbejdsgruppe end almindeligt sundhedspersonel?

"for nægter at ro at lægerne letter deres polstrende bagdel fra deres kontore og vitterlig kommer ud til patienterne."
Kan ikke se hvad du mener at lægen skal ved patienten? Netop hjemmebesøg af en læge/patient transport til sygehuset og indlæggelser der kan spares med telemedicin.

Jeg går selv på Sundhedsteknologiuddannelsen i Århus, men har tænkt mig at læse videre.

  • 0
  • 0

... og den styres af en almindelig PC.

Systemet monitorerer de parametre man ønsker, blodtryk, iltning, puls m.v. og overfører den via mobilnettet evt. radio til en PC på sygehuset, og hvis en patient får det dårligt så kan hospitalet sende hjælp til den GPS pos. hvor patienten opholder sig.

Ofte opdager man problemerne på sygehuset, før patienten har symptomer han selv lægger mærke til.

Keine hekserei nur behändigkeit - og så sparer man en masse penge.

  • 0
  • 0

Jeg er enig i at det er fint med systemet !
Men vi har her en læge der har reddet hele det danske sundhedssystem fordi han har testet det i en måned !
Det er vist det der hedder videskabsligt uansvarligt !!
Lad os se en masse test og helst hurtigst muligt, så kommer antallet af anlæg også op, så det ikke er nogle meget specielle systemer som koster en formue og ingen kan reperere, hvis det bliver almindeligt vil de jo komme meget ned i pris !!
Der er jo intet i teknikken som ikke er opfundet, det er bare at sætte de rigtige ting sammen i en kasse osv.

  • 0
  • 0

I Region Sjælland går man nu så langt, som at bruge ordet "telemedicin" i argumentationen for at fjerne lægeambulancerne. Dette uden, man har budgeteret med den og uden at gøre sig klart, hvad telemedicin kan; eller rettere: ikke kan.

Telemedicin er udmærket til at sende data; såsom billeder og grafik. Det kan anvendes til monitorering af kroniske sygdomme.

Men det kan ikke udføre en lægelig undersøgelse, såsom føle på en mave, udføre en stetoskopi, mærke om et barn er stift i nakken (meningitis) eller hvor langt en fødsel er fremskredet.

Og det kan ikke udføre livreddende indgreb, såsom at behandle hjertestop, fjerne et fremmedlegeme i et barns hals, stikke efter de store blodårer eller bedøve en fastklemt person.

Bare at tænke på opsætning af telemedicin på et større skadested i mørke og regn er sørgeligt latterligt.

Udersøgelser viser, at det vil koste i størrelsesordenen 120 menneskeliv/år i Region Sjælland at fjerne de 3 lægebiler. I den sag har telemedicin ingen relevans.

  • 0
  • 0

Ingen tvivl om at mange tilstande kan behandles / overvåges telemedicinsk. Især lidelser indenfor lungesygdomme, hjertelidelse og sukkersyge. Disse kræver ikke at patienten er indlagt i alle situationer eller nødvendigvis skal komme i et ambulatorium.
Men mange andre lidelser og undersøgelser har nu stor gavn af at blive samlet på færre steder.
Alle former for kræftkirurgi, mange andre former for kirurgiske indgreb, diverse lidt mere avancerede kikkertundersøgelser, mange CT-scanninger/MR-scanninger/PET-ct og de former for andre typer af scanningsmetoder som er på vej.
For at servicere sådanne systemer, sørge for hurtig opdatering/udskiftning og en rational drift af disse dyre investeringer, bør de ske på max 15-16 steder i lille Danmark.

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke forstå, at man ikke kan modulopbygge et sygehus. Man bruger containere (eller skal der bruges et finere ord pavillon) til at opbygge felthospitaler. Dette indlæg er et oplæg tilo en seriøs diskussion om, hvordan man kan opbygge sygehusene i moduler. Dette burde være et projekt for alle inden for byggebranchen. Tag f. eks. et modul til kirurgi. Infektioner er måske den største dræber i kirurgiske afdelinger i særdeleshed og ved indlæggelse i almindelighed. Ved infektion i et kirurgisk modul kan dette blot udskiftes og evt. brændes.
Da jeg ikke selv er ingeniør og slet ikke inden for byggebranchen vil jeg gerne sætte denne diskussion i gang.
MVH
Kaj Kingo

  • 0
  • 0

Både Rigshospitalet og Herlev Hospital er propfyldt med containere/pavilloner. Det er nok den ringeste løsning overhovedet.
Superdårlig ventilation.
Elopvarmning = voldsomt dyrt.
Flere containere = færre P-pladser.
Man brænder i øvrigt ikke en operationsstue til mange millioner kroner af fordi den er inficeret. Det er den efter hver eneste operation.
Hvis dette er ment som et oplæg til en seriøs diskution skal dine forudsætninger først lige på plads.

  • 0
  • 0

Hej Lasse

Hvor befinder de af dig nævnte masser containere på Herlev og Rigshospitalet?

Kajs forslag er da et ganske fornuftigt forslag og dine indvendinger er da ret håbløse:
>>>>Superdårlig ventilation.
Elopvarmning = voldsomt dyrt.
Flere containere = færre P-pladser>>>>

Hvorfor kan man ikke lave ordentlig ventilation i et modul?
Er elopvarmning dyrt. Sandholm , flygninge lejren du ved, er modulopbygget af 14 gamle længer og 14 nye pavillioner som er opvarmet fra en varmecentral.
El opvarmning med varmepumper bliver fremtiden fordi vi skal anvende vor vindmøllestrøm til noget fornuftigt.

Mangel på parkeringspladser er da heller ikke et problem som pavillionbeyggelser forårsager. Det skyldes da udelukkende planlæggerne af byggeriets beslutninger.

  • 0
  • 0

Det lyder skræmmende hvis denne 'fremtidens' teknologi ikke er inkluderet i de beregninger der ligger til grund for sygehus investeringerne. Jeg er sikker på at de fleste patienter som kunne ligge derhjemme vil foretrække det. Et enkelt tryk på en knap og man kan være i forbindelse med hospitalet og lægen kan vurdere det medicinske data.

En anden fordel ved tele medicin er at man kan standardisere data opsamlingen og evaluere disse løbende med multivariate statistiske metoder, som f.eks. MSPC (multivariate statistical process control) eller andre 'pattern recognition metoder' som man bruger i den kemiske industri til at overvåge processer med om de er 'i kontrol' eller på vej 'ud af kontrol'. Her er 'processen' der overvåges så bare patienten. Forestil jer således at når disse MSPC modeller bliver valideret og fintunet så vil man kunne automatisere over vågningen af patienterne. F.eks. kunne en software overvåge kontinuerte og diskrete medicinske data fra den enkelte patient og selv advare om at 'nu var det vist tid til at ringe til lægen' hvis patientens tilstand forværres.

Ydermere ved standardisering af data opsamling kunne man billigt tilveje bringe et stort og værdifuldt data materiale til generel forskning i forskellige sygdomme og dermed forbedere behandlings metoder og livs kvaliteten for patienterne.

For mig at se så tror jeg at flere debattører har ret når de siger at man forsøger at løse fremtidens problemer med gammeldags metoder (=nye og størrer hospitaler)...og da disse sager oftest er nogle kæmpe 'stemmeslugere' går der nok politik i sagen fremfor saglige og faglige synspunkter vinder indpas..suk

  • 0
  • 0

Det de planlægger med sygehusene er mindre enheder, med lange transportveje fra forbruger til sygehus, mon det er den rigtige vej, da vi sikkert om 20 år, når sygehusene er færdige, vil have en anden transport mønster, mindre kørsel i egen bil, på grund af stigende brændstofpriser. J

Jeg tror ikke det er urealistisk med en benzinpris på over 25 kr/ltr. om 20 år.

Co2 besparelse er ikke set nævnt i forbindelse med syghus debaten, men efter min vurdering så er det en kraftig stigning vil vil få på grund af det længere transportveje.

Så det er nok en normal politisk hovsaløsning der er valgt

  • 0
  • 0

Der er intet der kan svigte....svig..svi...!

Når man nøgternt betragter IT løsninger der skulle lette menneskeheden for arbejdsbyrder, må man konstatere at sygeplerskerne ikke har tid til patienterne.
Når man kommer til sin egen læge så sidder han og tamper i tastaturer under hele konsultationen. Ligesådan gør tandlægen.
Når man kommer hvorsomhelst bliver man afkrævet sit personnummer, en indtatsning, et fravær mens behandleren læser teksten.
Man starter dagen med at læse sine mail og besvare dem og spilder siden sin tid med at diskutere på nettet.

Nævn et IT baseret system der vil får læger til at være læger og sygeplersker til at pleje, der ikke kræver dobbelt så mange IT medarbejdere og fremmede konsulenter som Læger og sygeplejerske, for at virke,

  • 0
  • 0

Jeg har altid undret mig over, at "antal sengepladser" er en ofte anvendt parameter, når omkostningern skal gøres op.
Man siger f.eks: "Et sengeplads på et hospital koster f.eks. 30.000 kr/døgn."
Nej sågu gør det ej!
Sætter man en seng mere ind, koster det da ikke 30.000 kr/døgn, men 5000 kr for sengen og en lille smule for de kv.meter, den fylder. - Det kaldes marginalomkostningern ved en seng mere.
Så længe, man dividerer den samlede udgift for hele hospitalet med antal senge, bliver sengene jo vildt dyre.
Mit forslag går ud på at udstyre hospitaler med mange flere senge end nu, og så lade f.eks. halvdelen af sengene være plejesenge.
Det koster kun marginalomkostningen pr seng, og det er den samme, som på et alm. plejehjem.
Fidusen er naturligvis, at plejehjemspatienter statistisk set fejler lidt mere og oftere end os unge, og så er det langt hurtigere og billigere at at lade en læge gå de 200 meter og tilse gamle fru Jensen og evt. ændre hendes medicin, end hvis hun eller lægen skal transporteres 2 x 30 km, måske flere gange om ugen. Ja, sygesengen kan nu rulles direkte gennem en lang gang til div. undersøgelser.
Ulempen er vel kun, at der bliver langt mindre taxa- og ambulancekørsel end nu, og det er sikkert nogle, der vil protestere imod!
Dette forslag er et yderligere argument til støtte for artiklens budskab: - At det er hul i hovedet at erstatte velfungerende hospitaler med "supersygehuse", som planlagt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten