Læger indberetter dobbelt så mange fejl på implantater, pacemakere og kunstige hofter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Læger indberetter dobbelt så mange fejl på implantater, pacemakere og kunstige hofter

I 2014 fik Sundhedsstyrelsen over dobbelt så mange indberetninger om fejl og utilsigtede hændelser med kunstige hjerteklapper, kunstige hofter, stents og pacemakere som i 2013. Det viser styrelsens årsrapport om medicinsk udstyr.

Medicinsk udstyr kategoriseres i fire risikoklasser: I, IIa, IIb og III. Risikoklasse III indeholder udstyr, der indebærer den højeste risiko for patienterne, hvis der er fejl. Brystimplantater, kunstige hofter og pacemakere hører eksempelvis til i denne kategori.

Læs også: Læger: Implantater bør testes meget bedre, før de tages bredt i brug

Læger, sygeplejersker har ligesom distributører og importører pligt til at indberette alvorlige hændelser og ulykker med medicinsk udstyr

I 2014 indberettede denne gruppe 543 hændelser med klasse III-udstyr. Det er mere end dobbelt så meget som i 2013, hvor der blev indberettet 260 hændelser.

Illustration: Ulrik Andersen/Ingeniøren

Udstyr i de lavere risikoklasser IIa og IIb steg også kraftigt - fra 448 til 724 anmeldelser for klasse IIb-udstyr og fra 282 til 375 anmeldelser for klasse IIa-udstyr.

Men stigningen bekymrer ikke Sundhedsstyrelsen. Her tror man nemlig ikke, at der som sådan er flere fejl, men at læger og sygeplejersker bare er blevet bedre til at anmelde de fejl, de oplever.

»Vi er meget tilfredse med, at det kommer flere indberetninger. Vi har haft flere kampagner for at gøre sundhedspersonalet opmærksomme på, hvordan og hvorfor de skal indrapportere til os,« siger Sundhedsstyrelsens sektionsleder Kristine Rasmussen i en pressemeddelelse.

Tolkningen bakkes op af Michael Dupont, der er formand for Lægeforeningens Lægemiddel- og Medikoudvalget.

»Jeg har en fornemmelse af, at vi har haft en stor underrapportering i mange år, og det er det, som vi nu prøver at rette op på nu. Derfor bliver jeg faktisk opmuntret af stigningen,« siger han.

Læs også: Trods CE-mærkning: Voldsom stigning i fejl med medicinsk udstyr

Af rapporten fremgår det da også, at antallet af indberetninger fra sundhedspersonalet er steget med 15 procent fra 293 i 2013 til til 336 i 2014. Men i samme periode er antallet af anmeldelser fra fabrikanterne steget med 60 procent fra 659 i 2013 til 1.053 hændelser. Der ligger altså mere end øget opmærksomhed fra læger og sygeplejersker bag stigningen.

Hos paraplyorganisationen Danske Patienter er chef for kvalitet og politik, Annette Wandel usikker på, hvad den store stigning dækker over.

»Det er altid svært med selvrapporterede tal. Man kan faktisk ikke sige, om det viser, at der er flere fejl. Men det er en stor stigning. Derfor er det enormt vigtigt, at vi tager ved lære af indberetningerne, så den samme type fejl ikke opstår igen. I rapportering af de utilsigtede hændelser har vi nemlig set, at den samme type fejl blev indberettet år efter år, og det skulle vi gerne undgå.«

Læs også: Metalhofter bliver fortsat godkendt af EU

En af metoderne til at spotte fejlramt udstyr og advare patienter, der har fået det indopereret, er et nyt implantatregister, som SR-regeringen nåede at oprette. På sigt skal indberetninger til det danske register automatisk videregives til en europæisk database, så udveksling af oplysninger om alarmerende fejl på medicinsk udstyr kommer til at ske hurtigere i fremtiden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten